konklusion

hej alle:) har været til en speciallæge for at blive vurderet, og spurgte ham så til sidst i samtalen om han ville skrive til mig ang hans konklusion,
men han ville skrive til kommunen og ikke til mig.
MIT SPØRGSMÅL ER: hvordan for jeg at vide hvad han har skrevet og
konkluderet.
på forhånd tak.:slight_smile:

din sagsbehandler sender nok en kopi, ellers spørger efter den
lidt underligt, du ikke får tilsendt en kopi
min er både sendt til kommune egen læge og min sagsbehandler har sendt en til mig
samt lægen har sendt en til mig direkte

…arrogant optræden! Hvilken speciallæge? København?

Man har ret til journalindsigt - også hos speciallæger, mener jeg.
Kig under Nyttige Links, der ligger vist et skema til samme.

De sidste 10 år har jeg medbragt frankeret svarkuvert til speciallægeundersøgelser og blot bedt dem om at sende et print af journalen -en enkelt blev tydeligvis fornærmet, resten var slet ikke et problem, men alle har gjort det.

Hej hk12,

Det kan være at psykiateren på stående fod ikke vil sætte sig ord ret fast på hvad han vil skrive, det kan være “farligt” for ham.

Jeg har selv lige fået kopi af en rapport jeg fik lavet og var en del skuffet da jeg ikke helt syntes, at psykiateren konkludere det han gav udtryk for at han ville. Jeg har derefter skrevet til psykiateren herom og har i dag fået skriftligt svar tilbage. Han mener at rapporten og ikke mindst hans konklusion er som den skal være !!

Du kan sikkert få en kopi at din rapport ved blot at ringe til special lægen og bede her om, det har jeg ikke haft noget problem med med de 3 forskellige psykiatere jeg efterhånden har fået lavet rapporter ved.

Kh. EE

Enig, fræk optræden!!

Da min psykiater havde skrevet erklæringen, sendte han mig den via email til gennemlæsning (og evt hvis jeg havde input) INDEN han sendte den til kommunen. Jeg skulle altså godkende den først!

Da han sendte den til kommunen, sendte han mig samtidig en kopi på papir også.

Det skal da være lig med trykhed at gå til psykiater eller anden læge, og man har ret til, og krav på, at blive informeret!
Det er da bekymrende at man ikke aner hvad de skriver til kommunen, og samtidig bliver man sat skakmat, fordi man så ikke har mulighed for at tjekke om kommunen nu også læser erklæringen korrekt!

Min første psykiater sendte mig også en kopi til “godkendelse”, min anden som er min egen og den sidste gjorde ikke, så jeg tror at de arbejder forskelligt!!

Man skal bare bede om det hvis de ikke selv foreslår det. Eller bede om den lovgivning der siger, at man IKKE må informeres i sin egen sag.

Jeg bad også om det her sidste gang, mit problem er så bare at jeg ikke er enig eller syntes at psykiateren ikke er entydig. Problemet hos denne tror jeg, er at han har indtalt vort møde på en recorder, så sekretæren har formuleret det skrifteligt og det giver altså ikke det sammen, men det er en anden problem stilling, for selvfølgelig bør man kunne få en kopi, det er bare forskelligt om det er før eller efter ens godkendelse.

Kh. EE

Jo, men alle læger plejer nu at godkende sekretærens færdig skrevne breve, det ved jeg nemlig fra min egen læge. Han læser det altid igennem bagefter…netop, så der ikke opstår misforståelser.

Men speciallæger er ofte meget vævende. De siger det ene til patienten, og noget tredje til kommunen. Det har jeg set utallige eks på…

Jamen så er det jo det jeg lige har oplevet !!

Jeg var ellers lige ved at lave et nyt indlæg heromkring, for jeg hader når jeg ikke kan stole på folk og det kunne jeg åbenbart ikke her.

Jeg ved hvad jeg hører og oplever og noget af det der står i denne rapport er ikke ihh. dertil.

Heldigvis at jeg fik gjort indsigelser, men jeg er stadigvæk skuffet.

Nu må jeg se hvordan min sagsbehandler tager det, min sag er i al fald uafklaret indtil videre og på uviden tid ikke mindst pg heraf, desværre…

Hvad gør andre der oplever dette Helene, gør de deres sagsbehandler opmærksom herpå, eller lader de det ligge `? For mit vedkommende, vil det sætte min sagsbehandler i tvivl om indstilling til ftp. - igen - …

[QUOTE=hk12;117214]hej alle:) har været til en speciallæge for at blive vurderet, og spurgte ham så til sidst i samtalen om han ville skrive til mig ang hans konklusion,
men han ville skrive til kommunen og ikke til mig.
MIT SPØRGSMÅL ER: hvordan for jeg at vide hvad han har skrevet og
konkluderet.
på forhånd tak.:slight_smile:
[/quote]

Jeg har været hos flere special-læger (reumatologer), de fleste har været på begæring af egen læge, og dem har jeg bare bedt om kopi af hos egen læge.

De 2 gange jeg har været henvist af kommunen har jeg efterfølgende bedt sagsbehandleren om en kopi.

Det har aldrig været et problem.

Skulle sagsbehandleren være modvillig m.h.t. at udlevere kopi af speciallæge-erklæringen, så beder du bare om aktindsigt, så skulle den meget gerne komme ad den vej.

Da kommunen ville have en erhvervspsykologisk undersøgelse af mig, ringede psyk’en efterfølgende til mig for at læse konklusionen op og få rettet evt. faktuelle fejl.
Han tilbød mig også en kopi af konklusionen, men gjorde mig opmærksom på, at han ikke sendte den slags via e-mail, så den kom med snail-mail (post-Danmark;)).

hej alle, tak for svarene, ja jeg syntes også at det er lidt mærkeligt at jeg ikke får lægens konklusion tilsendt, det kunne jo være interessant om han har hørt efter, eller
bare drager sine egne konklusioner :slight_smile:
ok så må jeg kontakte min sagsbehandler og evt bede om akt indsigt.

sir’ de fleste læger vel og især speciallægerne, der ved at de (et eller andet sted) står med dig i deres hule hånd.

jeg var også hos en der var meget nedladende og arrogant for 2 år siden.
Han ville ikke fortælle hvad han ville skrive og han ville heller ikke sende en kopi til mig.
Da jeg spurgte hvad han ville skrive sagde han"Ja, det kan du jo læse når ASK sender dig en kopi"!

Min læge fra arbejdsmedicinsk (en rigtig guldklump:D) sagde da han havde læst den " Ja, den kan man jo ikke lægge noget som helst vægt i - den er jo direkte uprofessionel" og det skrev han i sin vurdering til kommunen (han var deres lægekonsulent på arbejdsprøvningsstedet) skal siges at han var den første læge der undersøgte mig i 2002 :smiley:

Var også hos neurolog et par dage forinden - han var helt uhyggelig.
Jeg har slem slidgigt i nakken og med jævne mellemrum, får jeg tider hvor jeg bliver svimmel ved for hurtige bevægelser med hovedet samt når jeg lægger mig eller vender mig i liggende stilling.

Jeg havde på det tidspunkt haft 9 mdr med svimmelhed og skæbnen (eller hvem) :smiley: ville at 5 dage inden undersøgelsen forsvandt min svimmelhed - jeg var jo lykkelig for det er svært at være svimmel hele tiden…

I hans konklusion stod der flg (ordret):
“Patient fortæller at svimmelheden er forsvundet for 5 dage siden”!!

he he igen skrev min/“kommunens” læge : hans udsagn kan man ikke tillægge den store værdi - den er usaglig :smiley:

Så jeg har været heldig at hav en egen læge og en arbejdsmediciner der arkiveret deres udsagn lodret, fordi de var arrogante og nedladende og ikke var seriøse i deres undersøgelser og udtalelser.

Håber for jer der møder den slags - på jeres færd, at i har en god læge på jeres side, der kan komme med et dementi.

[QUOTE=hk12;117255]
ok så må jeg kontakte min sagsbehandler og evt bede om akt indsigt.
[/quote]

Du kan jo starte med at spørge sagsbeh. om h*n kan/vil give dig en kopi, det er jo det hurtigste.:kram:

… er vi ikke ca. 5.500 medlemmer på K10? Plus ret mange gæster!
K10 kan blive en større magtfaktor, end den allerede er - MANGE TUSINDE SKULDERKLAP til initialivtagerne!

Disse uhæderlige, i min verden, speciallæger, bør alle medlemmer og gæster advares imod - med navn, adresse, stillingsbetegnelse, ansættelsessted(r) osv..

(Personligt har jeg fået skadet begge knæ yderligere ved seneste speciallægeundersøgelse ved meget hårdhændet undersøgelsesmetode.
Journalen er uvederhæftig, MEGET pænt sagt. Jeg har været gennem mange ryg- og ledundersøgelser og har aldrig oplevet noget lignende.
Og ved nu, at der bliver ikke flere undersøgelser uden bisidder!)

Hvad synes I? God idé?

Og hvad siger Webmaster? Nu er det længe siden, jeg læste optagelsesreglerne for medlemskab af K10 …

Hej alle..

Gyser over, at så mange oplever disse speciallæger som beskrevet:mad:

Jeg lider af piskesmæld som følge af bilulykke for 4½ år siden, og siden har jeg udviklet meget slem fibromyalgi.
Har været ansat i 4 timers let kontorjob de sidste 6 år, pga dårlige arme, og da jeg efter kun et års ansættelse knuste min skulder og 5 mdr efter kørte galt, har størstedelen af de 6 år, været en ren kamp om at beholde det job, som jeg var glad for. Da det gik helt galt, både fysisk og kognitivt, endte jeg med at blive fyret og nu kører hele rouletten jo så.

Neurolog så på piskesmældet og konstaterede at jeg med målrettet træning, f.eks yoga, kunne bedres væsentligt og ved kognitiv træning det samme, dog kunne der gå op til et par år!! Men SÅ var der også fuld mulighed for FULD TID!! HVAD SNAKKER HUN OM:mad::mad:?? Hvad blev der af, at piskesmældet blev erklæret stationært efter lidt mere end 1 år? Det gælder måske ikke længere?

Neuropsykologisk test viste for nyligt meget nedsat hukommelse, koncentration og arbejdstempo… han kaldte det typiske følger af fibromyalgi og piskesmæld, og at der ingen fornuft var i at genoptræne, idet den store udmatning fra sygdommen, alligevel ville trække mig tilbage igen. Desuden var det svært og ubehageligt at blive trænet på sit tempo. Pyha tænkte jeg… indtil jeg så hans konklusion… med anbefaling om kognitiv træning, at man kunne forvente væsentlig bedring i løbet af ½-1 år, hvis jeg er motiveret!!

Desuden omtaler han mine smerter som somatiske smerter og ikke fysisk sygdom ( som fibromyalgi for længst er anerkendt som), og at han vurderer der er store behov for psykiatrisk og eller psykologisk behandling, som jeg bør tilbydes/opsøge! Også pga angst, tvangspræg og depression. Det sidste skriver han andet sted jeg ikke har, at jeg virker upåfaldende, men uden energi, og har bekymring for fremtiden. Ja sært ikk? Jeg føler mig ikke depressiv overhovedet, kun ked af det, og bekymret ja. Tvangspræg og psykiatrisk behandling? HOLD DA OP, siger jeg bare!! Siden hvornår?? Hvordan bør jeg reagere på dette? Skrive noget om det til nogen?