Hej Popiae.
De mennesker, der har udformet Arbejdsevnemetoden har været så “flinke” selv at fortælle det menneskesyn, dette værktøj bygger på. Ellers er man mange gange nødt til at analysere selve teksten for at kunne afdække det menneskesyn der ligger til grund for teksten. Det er en anerkendt metode indenfor tekstanalyse.
De begrunder enddog, hvorfor de har dette menneskesyn: nemlig at det er nødvendigt med
, hvor der skal fokuseres på
Et værdiskifte skal altså her betragtes, som et paradigmeskifte i forhold til, hvad der vægtes politisk: at flytte fokus fra fra
Hvilket jo passer meget godt i tidsånden, hvor “problem” er blevet et fyord: nu skal man bruge ordet udfordringer. Hvilket også passer godt med næste sætning i teksten, nemlig at fokus: skal rettes mod hvad borgeren
Her bevæger vi sig på ind på både det politiske og det psykologiske felt, jeg vil først forholde mig til det sidste. Hvor næppe nogen psykologisk retning vil bestride, at det er svært at gøre noget ved ens problemer, hvis man ikke først vil erkende dem. Men det er jo svært at erkende dem, hvis man ikke må rette fokus på dem. De forsvinder jo ikke hvis man ignorerer dem.
Men hvis man netop anvender en sådan metode til at dreje virkelighedens fokus, hvilket vi desværre har set i endda meget rendyrkede former i andre samfund, ja, lægger man hele teksten udformning og lovgivningen til rette i dette menneskesyn, som så udspiller sig overfor de mennesker, der kommer i kontakt m. arbejdsevnemetoden, men også loven idet den jo underbygger dette værktøj. Det er her man skal huske på, hvis man har påtaget sig den opgave at være politiker, at den bagliggende ideologi jo er afsmittende for den udformning man giver loven og dens intention, og at denne lov anfægter de mennesker, der kommer i berøring m. området.
At skrive at arbejdsevnemetoden
borger desværre ikke for at metoden er opbygget på et helhedssyn. Her skal man netop tekstanalysere af selve teksten til at underbygge om denne påstand er korrekt el. ej, idet det menneskesyn man har skrevet man bygger på jo gerne skal kunne underbygges i teksten udformning og den måde den virker på.
Det er denne sammenholdning jeg har gjort mel. altså hensigten med menneskesynet:
det hele menneske, fokus på de samlede resourcer og udviklingsmuligheder
og selve teksten. Og her må man sige at de holder, hvad de lover omkr. at fastholde fokus på resourcer og udviklingsmuligheder, men ikke at betragte mennesket som et hele, endsige at bygge arbejdsevnemetoden ud fra et helhedssyn. Men de holder hvad de lover i indledningen omkr. fokus skal væk fra borgernes problemer og begrænsede handlemuligheder.
Indtil dette punkt handler det slet ikke om øjene der ser, men om anerkendete værktøjer fra flere fagdicipliner uden at skulle trætte nogle med faglige termer.
Det er først når man udtrykker sig for el. imod noget at man bevæger sig enten ind på det politiske felt el. tager 
på, for at enten påvirke borgerne el. selv fastholde sin politiske overbevisning. Og jeg har en politisk overbevisning, hvilket hvis man er K10 bruger næppe er i tvivl om, hvor ligger i det politiske landskab, men samtidig har jeg også erhvervet mig nogle værktøjer, jeg kan bruge til at analysere mig frem til, at placere og finde rundt i dette politiske landskab.
Først nu vil jeg forsøge at inddrage virkeligheden i forhold til arbejdsevnemetoden, og hvordan den ud fra ovenstående analyse netop kan anvendes i forhold til dens erklærede hensigt. Da værktøjet foreskriver, at fokus skal være på resourcer og ikke barrierer, ser vi jo netop i dette forum, hvordan vi må være vores egne advokater for netop at få vores barriere med i et helhedsyn på vores sag. Altså sidder der faktisk en del SB og dermed kommuner som arbejder eft. hensigten med denne metode.
Og nu bliver det en påstand: så kan det godt være at nogle af dem læser arbejdsevnemetoden, som fanden læser biblen, men (og her er jeg tilbage til det tekstanalytiske) intentionen er klar: at vægten/fokus skal være på mulighederne og ikke på begrænsningerne.
Og her bliver jeg politisk, filosofisk om du vil: og det falder jo fint i tråd med tidens mantra og arbejdsmarkedets jobannoncer, hvor man også annoncerer eft. arbejdere, der kan se mulighederne frem for begrænsningerne. Dette kan man jo alt efter egen værdiopfattelse synes er godt el. skidt menneskesyn at have. Her kan man have på eft. hvor man placere sig i det politiske landskab el. hvilket menneskesyn man vægter i såvel arbejdsmæssige sammenhæng som i samfundet.
Her kommer endnu en påstand fra mig, som selvfølgelig er udsprunget af mit politiske ståsted: at et samfund, hvor man ikke vil kigge på helheden, men allerede i sin analyse fraskiller problemet/problemerne, fordi det på bjerget er blevet com il faut kun nævne mulighederne giver et samfund med dårlige løsninger.
Ses dette i forhold til arbejdsevnemetoden ja, så er værkstøjet eft. min mening altså ikke godt nok, idet man dels ikke har et helhedsyn på de mennesker, man anvender det overfor via at udelukke dele af det menneske, og dels at metoden derfor har nogle væsentlige mangler, som udmønter sig i en stor del af de besværligheder, som K10 brugere herinde møder ude i det virkelige liv.
Mange hilsner
Gunvor
