En journalist der FORSTÅR, tror jeg sørme.
Har mailet hende et link til k10.
Den nuverende danske regering bevist stresser befolkning. Jeg husker tiden med Hjorten som beskæftigelses minister.
Han har sagt flere gange at de ledige SKAL stresses.
Hvis man vil af med et syg menneske, igandsættelse af stress taktiken er den bedste måde at pacificere “modstander” ( læs den syge ).
@L.S. og karo: Enig - det er en for overfladisk forskning, som professor i psykologi på Ålborg Universitet, Svend Brinkmann, står bag, når han kalder stress-sygemeldinger med øget tilgang til psykologbehandling og psykiatrisk behandling - som udtryk for: moderne ynk, svaghed, forkælelse over for travlhed og lidt modgang?
Svend Brinkmann udstiller egentlig bare sin egen pinlige uvidenhed og mangel på erfaring omkring sammenhænge mellem arbejdsforhold og udvikling af stress-sygdomme i sine udtalelser.
“Ifølge et skøn fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beløber stress og alle andre psykisk relaterede sygemeldinger sig til helt op mod 55 milliarder kroner årligt.”
"Jovist findes der mennesker, som kalder sig stressede, hvis de har travlt – og akkurat ligesom professoren (Svend Brinkmann) skal de lære at tie stille med deres pjat.
Men personligt tvivler jeg stærkt på, at de overbefolker køen til psykiatrisk hospitalsbehandling," siger Mette Klingsey i Information den 21. jan. 2011:
“Derimod er jeg helt overbevist om, at stress og dens følgesygdomme er i en vækst, vi kun har set begyndelsen på. Verdenssundhedsorganisationen WHO venter, at stress og dens følgesygdomme om få årtier vil være en af den vestlige verdens største sundhedsproblemer.”
http://www.information.dk/257121
Chefpsykolog ved Falck Healthcare, R. Høgsted, som dagligt taler med folk om sygemeldinger, mener heller ikke stress-sygemeldinger bare er udtryk for almindelig travlhed hjemme og i virksomheder, som straks gives navn stress, som Svend Brinkmann påstår at have viden og erfaring omkring - ved sin forskning. Jeg har ikke hørt om referencer til forskning, han henviser til. Han har heller ikke selv videre henvist til den pågældende forskning.
R. Høgsted beskriver i Politiken den 18. jan. 2011 en kraftig stigning m.h.t. stress-sygemeldinger i forbindelse med belastende psykisk arbejdsmiljø:
“Det er ofte arbejdet eller forhold på danskernes arbejde, som får bægeret til at flyde over, når det gælder stress,” siger R. Høgsted, som rådgiver medarbejdere i institutioner, firmaer og organisationer. "Her oplever man en kraftig stigning i antallet af henvendelser om stress:
»Stigningen viser sig tydeligst i sager, der er arbejdsrelateret og ikke privatrelateret. Selv om danskernes arbejde er meget forskelligt, er det især arbejdsforhold med et vist niveau af selvledelse, der giver stress. Folk er i tvivl, om de gør det godt nok«, siger R. Høgsted.
Tendensen hos Falck Healthcare bekræftes af en ny analyse fra Dansk Sundhedsinstitut. Antallet af danskere, som behandles for psykiske lidelser, er nemlig steget fra 80.000 til godt 120.000 siden 2000, lyder konklusionen. Det er især “ikke-psykotiske” lidelser som stress, depression og angst, som fælder danskerne…
Ifølge R. Høgsted skyldes de mange stresshenvendelser hos Falck Healthcare dog ikke, at danskerne er blevet svagere, men derimod mere ambitiøse.
»Folk er jo pligtopfyldende og ambitiøse. Derfor er det faktisk også ofte nøglemedarbejdere, som går ned med stress«, siger hun.
Samtidig undgår mange ansatte tit at følge op på en kritisk kommentar fra chefen, fordi de helst ikke vil fremstå som et problem - især ikke i disse fyringstider. Og det kan tit føre til stress, fortæller chefpsykologen."
Flere danskere køres ud på et jobmæssigt sidespor på grund af helbredsmæssige problemer:
445.000 danskere
Så mange mellem 18 og 64 år er ikke i stand til at arbejde på grund af dårligt helbred…
De 445.000 er enten på sygedagpenge, førtidspension, revalidering, fleksjob eller en anden helbredsrelateret ydelse.
Det høje tal bekymrer professor Finn Diderichsen fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.
“Der er tale om et tiltagende mismatch mellem arbejdskrav og helbredsressoucer, og en voksende andel kan ikke klare kravene,” siger han.
Disse tal skyldes vel ikke bare ynk og forkælelse over for lidt travlhed og lidt modgang i arbejdsliv, som Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Ålborg Universitet, ellers siger, han har belyst ved omfattende psykologisk forskning?
Læs mere i Avisen.dk den 21. jan. 2011: http://avisen.dk/vi-bliver-syge-af-oegede-arbejdskrav_140374.aspx
Hver 12. djøf’er føler sig mobbet
Ofre for mobning har 56 procent mere sygefravær end andre i Djøf.
“Rådden frugt i dueslaget med den daglige post, en computer, hvor ledningerne er pillet fra eller et ansøgningsskema til førtidspensionering lagt på skrivebordet.”
“Eksemplerne på, hvordan jurister og økonomer bliver mobbet af deres kolleger eller af deres chefer, er mange i den interviewundersøgelse, som juristerne og økonomernes forbund, Djøf, netop har gennemført,” beskrives det i artikel i Politiken den 20. okt. 2010:
"Inden for det seneste år har 8,2 procent af djøf-erne følt sig mobbet. Og der er tale om en markant stigning over de seneste tre år.
»Krisen har gjort livet på arbejdspladserne barskere. Det er stærkt bekymrende, hvis der breder sig en mobbekultur på arbejdspladser, fordi frygten for at miste jobbet er stigende«, siger formand Allan Luplau fra de privatansatte djøf?ere."
“Forbundet har spurgt 1.562 af sine medlemmer om blandt andet mobning, og det viser sig, at mobberiet er stort set lige udbredt på private og offentlige arbejdspladser.”
»Det værste er næsten, at lederne selv deltager i mobningen. De skulle tværtimod være med til at forhindre mobning«, siger Allan Luplau…
Undersøgelsen viser, at djøf?ere, der bliver mobbet, har 56 procent højere sygefravær end andre.
»Mobning er dyrt for samfundet, så derfor er det vigtigt, at det ikke er den enkelte, der står med problemerne. Jeg kunne godt tænke mig, at statens forebyggelsesfond afsatte midler mod mobning og stress«, siger Allan Luplau…"
Læs mere her: http://politiken.dk/erhverv/ECE1088619/hver-12-djoefer-foeler-sig-mobbet/
Psykolog Nadja Prætorius fortæller om observation af flere og flere med arbejdsrelateret stresstraumatisering i hendes konsultation, i Arbejdsmiljøviden:
"I begyndelsen troede hun ikke hverken sine egne øjne eller ører. Psykologens konsultation rungede af historier, der trods de individuelle forskelle i påfaldende grad var fortællingen om det samme: en fortælling om mennesker, der bukker under for benhård styring af deres arbejde, om kontrol, umulige arbejdsbetingelser, mistænkeliggørelse og underminering af menneskers faglige og personlige integritet…
- Det er en rystende kendsgerning, at almindelige, sunde og raske mennesker i stadigt større grad rammes af alvorlige og undertiden varigt invaliderende psykiske ubalancer og fysiske sygdomme på grund af arbejdsrelateret stress, siger psykolog Nadja Prætorius.
- Jeg må pointere, at jeg beskæftiger mig med arbejdsrelateret stress og ikke klynk eller folks manglende evne til at prioritere. De mennesker, jeg møder, er underlagt umulige arbejdsbetingelser, hvor arbejdet ikke kan udføres på kvalificeret vis.
De bliver stillet til ansvar for fejl og mangler, og man underminerer dem fagligt og personligt i en grad, så der er tale om ikke blot afprofessionalisering, men også om at mennesker mister følelsen af personlig og faglig værdi og integritet, siger Nadja Prætorius…
Først diskvalificeres den hidtidige praksis, fagforståelse og holdning til arbejdet som ineffektiv og ukvalificeret.
En hel faggruppe nedgøres og hænges ud for mangler og forsømmelser og må tage dem på sig og beklage, at “vi har hidtil ikke været gode nok, og vi må fremover blive bedre”.
Dernæst påtvinger man fra centralt hold de undergravede og rystede medarbejdere nye begreber, fagforståelse, arbejdsmetoder og holdninger.
Alt sammen med baggrund i en økonomisk, teknisk og rationel tænkning, der skal sikre effektivitet og resultatopnåelse.
Endelig udsættes fagområdet for kontrol, overvågning, evaluering og fejlfinding, der kan give anledning til fornyet nedgøring, udhængning og kontrol.
Og i hele processens forløb: totalt fravær af værdsættelse og respekt for de mennesker, der arbejder inden for faget.
- Det er klassiske rovmobbermetoder, man benytter sig af, og man skal ikke glemme, at de, der udsættes for mobning, er mennesker, der er dybt afhængige af deres arbejde. Arbejdet er deres eksistensgrundlag, og det nytter ikke bare at bede folk om at forsvinde, “hvis de ikke kan lide lugten i bageriet”.
Det er dybt krænkende, og lærere og socialrådgivere (og nu endnu flere faggrupper) udviser alle tegn på at være netop krænkede og ydmygede af systemet, siger Nadja Prætorius…
Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen, viser undersøgelse gengivet i Avisen.dk den 15. december 2010:
"En ny undersøgelse fra EU-analyseinstituttet Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen viser, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen.
Manglende procedurer
Der mangler procedurer for, hvordan man skal håndtere stress på jobbet. Det er et problem, mener Lone Thomsen, der er direktør i ClearVision, som netop arbejder med forebyggelse af stress.
“Danskerne lever et hårdt liv på arbejdspladsen med fokus på synlige resultater og benhårde deadlines. Det er bundlinjen, der først og fremmest tæller,” siger Lene Thomsen.
Selv om, der er sket fremskridt de seneste år, halter Danmark stadig langt bagefter.
“Vi er ringere til at hjælpe stressede medarbejdere sammenlignet med ledere i Sverige, Norge og Finland. Vi sætter først ind, når medarbejderen er blevet syg - og det er for sent," siger Lene Thomsen.”
[QUOTE=Katharina;146027]
"En ny undersøgelse fra EU-analyseinstituttet Agentur for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen viser, at Danmark er det land i Norden, der er dårligst til at forebygge stress på arbejdspladsen…
“Danskerne lever et hårdt liv på arbejdspladsen med fokus på synlige resultater og benhårde deadlines. Det er bundlinjen, der først og fremmest tæller,” siger Lene Thomsen.
[/quote]
M. Hansen har i Information den 25. januar 2011 en kommentar til S. Brinkmanns teori om stress:
”Stress kan både defineres mentalt og neurologisk. Årsagen til stress er ikke travlhed (som Svend Brinkmann mener). Man kan sagtens have travlt uden at være stresset.
Man bliver først stresset, når man mister overblikket.
Stress er ofte et ledelsesproblem på arbejdspladserne, fordi ledelsen på et eller andet niveau ikke har taget hånd om, at medarbejderen frit kan yde sit bedste på den specialiserede post, h*n har i sikker forvisning om, at ledelsen har overblik, kender formålet, mulighederne, timingen, osv. Simpel ansvarlig projektledelse. Hvilket også fra ledelsens side kræver solidt kendskab til medarbejdernes formåen.
Stress er den angst, der sniger sig ind, når man bliver forrådt af sin ledelse.
Fysiologisk eller snarere neurologisk er stress den tilstand i kroppen, hvor dens celler går i en tilstand af frygt eller selvforsvar. Det vil enten sige flugt, kamp eller sammentrukkethed. Er du en kanin, en gal vædder eller et pindsvin. Det er cellernes ene tilstand. Den anden er en tilstand af vækst, tillid og - man fristes til at bruge det dyre ord: kærlighed…
Og lad være med blot at dukke nakken, når den stressede chef igen…giver dig sit ny-sprog… Jeg ved, det er svært. Men lad være med at tro, at du er alene.
Man skal ikke finde sig i stress.”
[QUOTE=Katharina;145836]- Jeg må pointere, at jeg beskæftiger mig med arbejdsrelateret stress og ikke klynk eller folks manglende evne til at prioritere. De mennesker, jeg møder, er underlagt umulige arbejdsbetingelser, hvor arbejdet ikke kan udføres på kvalificeret vis.
De bliver stillet til ansvar for fejl og mangler, og man underminerer dem fagligt og personligt i en grad, så der er tale om ikke blot afprofessionalisering, men også om at mennesker mister følelsen af personlig og faglig værdi og integritet, siger Nadja Prætorius…
[/quote]
T. Skov kommenterer også S. Brinkmanns teori om stress = travlhed:
"Stress er ikke en sygdom. Stress er naturens måde at hjælpe til overlevelse. Ved stress udskilles hormoner og stoffer i organismen som sættes i “alarmtilstand”. Eksempelvist gnuer på sletten som ved at løverne er tæt på. Stress øger årvågenheden. Dyrene er i alarmtilstand, parat til flugt. Når løverne har snuppet en gnu bliver der atter fred og stresshormonerne nedbrydes. Alt er igen roligt.
Langvarig permanent stress er til gengæld skadelig og misforhold mellem evner og krav kan … føre til en permanent stresstilstand. Om man bliver syg afhænger af den enkeltes sårbarhed.
En kort betragtning vedr. arbejdsmiljø.
Mange arbejdspladser har et hakkeordenssystem der i bund og grund er uhensigtsmæssigt. Før i tiden var ansvaret ikke uddelegeret. Derfor ingen stress. Nu uddelegeres ansvar, men hakkeordenen bevares og på mange niveauer. Mange føler stress.
Er påvirkningen kraftig og langvarig nok bliver man syg.
Der vil vise sig symptomer undervejs. Disse bør man nok reagere på og søge hjælp…"
[QUOTE=Katharina;146217]Stress er ofte et ledelsesproblem på arbejdspladserne, fordi ledelsen på et eller andet niveau ikke har taget hånd om, at medarbejderen frit kan yde sit bedste på den specialiserede post, h*n har i sikker forvisning om, at ledelsen har overblik, kender formålet, mulighederne, timingen, osv. Simpel ansvarlig projektledelse. Hvilket også fra ledelsens side kræver solidt kendskab til medarbejdernes formåen.
Stress er den angst, der sniger sig ind, når man bliver forrådt af sin ledelse.
[/quote]
"Stress kan forstyrre personligheden
Manglende værdsættelse og accept kan ligefrem opleves tilintetgørende - på linie med fysisk at blive truet på livet. Det mener privatpraktiserende psykolog, Nadja Prætorius. Hun har efterhånden mange års erfaringer med patienter primært indenfor social- og sundhedssektoren, og ifølge hende kan vi ende med at udvikle overlevelsesstrategier i større eller mindre grad - alt afhængig af kravene på jobbet og mulighederne for at imødekomme dem.
‘En overlevelsesstrategi baserer sig på følelsen af at være truet på livet og er et forsøg på at undslippe katastrofen. Derved aktiveres stresshormonerne og en stress-tilstand er skabt’," siger Nadja Prætorius:
http://www.personaleweb.dk/03Z4524034
"Hun opstiller på baggrund af sine erfaringer fire grader af stressbelastning, der forekommer i stadig større udstrækning på mange arbejdspladser.
Overlæsset arbejde
Den første grad af stress opstår som følge af det, Nadja Prætorius kalder overlæsning af arbejde. Den rammer medarbejdere, der er ekstremt overbebyrdede med arbejde og som ofte ikke får tilstrækkelig tid og uddannelse til at gøre arbejdet på en kvalificeret måde.
‘Men inden for de sidste år er der fremkommet flere nye former for alvorlig stressbelastning. De er mere sammensatte, med langt mere alvorlige konsekvenser og er vanskeligere at behandle’, siger Nadja Prætorius.
Fremmedgjort
Hun kobler den anden grad af stressbelastning sammen med et vækstbegreb, der alene ser på det kvantitative - mængden - og ikke på kvaliteten. Således vurderes den enkeltes udvikling og succes i stigende grad ud fra evnen til at præstere målelige resultater.
‘Det voksende arbejdspres har som alvorlig konsekvens, at medarbejdere i højere grad tvinges til at slække på kvaliteten af deres arbejde. Herved sættes de i en umulig situation, hvor de - uanset hvad de gør - har oplevelsen af, at de gør det forkerte og udfører et arbejde, de ikke kan stå inde for. At være i en sådan situation medfører, at man undergraves i sin dømmekraft, mister sit selvværd og tilliden til egen sansning. Det kan medføre forvirring og en dyb følelse af utilstrækkelighed. Samtidig svækkes man i at sige fra over for urimeligheder’, siger psykologen.
Personligheden trues
Stressbelastning af tredje grad ser Nadja Prætorius opstå i sammenhæng med at kravene på arbejdet retter sig mere og mere mod den ansattes identitet. Med opstilling af ressource-, kompetence- eller personlighedsprofiler går man tættere på personligheden end tidligere.
‘Helt fatalt bliver det, hvis en person fejlvurderes og underordner sig eller tager evalueringen til sig for at undgå udstødelse på arbejdspladsen. Det kan føre til personlighedsforstyrrelser, hvor symptomerne bl.a. kan være oplevelse af indre tomhed og meningsløshed, perioder af dyb selvutilstrækkelighed, manglende indføling samt afhængighed af andres feedback’, påpeger Nadja Prætorius.
Resignation
For at overleve på arbejdet kan personen som yderste konsekvens deponere den menneskelige - og undertiden også den faglige - faktor i arbejdet, og så har vi nået den fjerde grad af stressbelastningen.
'Ved at fortrænge egne kvalifikationer, erfaringer og holdninger frigøres personen tilsyneladende fra at indse, at der er konflikt mellem holdninger og handlinger. Vi har at gøre med en resigneret persons ‘selvpålagte’ overlevelsesstrategi. Herved pantsætter vedkommende sin egen virkelighedsoplevelse og dømmekraft for at undgå følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed, men også for at undgå en konflikt med og udstødelse fra arbejdsfællesskabet, forklarer Nadja Prætorius.
En sådan tilstand kan komme til udtryk som kynisme og rigiditet.
Tal med kollegaerne
På spørgsmålet, om der er noget, individet selv kan gøre for ikke at ende i en sådan stressbelastningsspiral, svarer Nadja Prætorius:
“Stress er blevet et kollektivt problem på vores arbejdspladser, og derfor er det uendelig svært for enkeltpersoner at gøre noget ved det. Mit råd er imidlertid, at man skal huske sig selv på, hvorfor man har valgt sit arbejde. For giver det stadig mening, hvis man konstant presses ud over sin kapacitet eller skal man finde andre og mere meningsfulde måder at passe sit arbejde på? Og endelig: Tal med dine kollegaer om det, så problemerne bliver synlige, og man sammen kan gøre noget ved det.”"
nu skla vi jo lige huske stress kan komme på mange måder måske give regeringen skylden men kan også komme hjemme fra ens kone kæreste ens børn.eller bare hente børn osv osv osv.
[QUOTE=extra;146966]nu skla vi jo lige huske stress kan komme på mange måder måske give regeringen skylden men kan også komme hjemme fra ens kone kæreste ens børn.eller bare hente børn osv osv osv.
[/quote]
For mit vedkommende er det KUN regeringen og kommunen!!! 
@extra: Enig! Et godt bagland er vigtigt for alle - for overskud og glæde - som ballast over for krav på arbejde o.l.! Og et godt helbred er videre en god ballast at have med sig - men helbred kan rammes - ved mange af os.
Karo: Enig! Kommunal sagsgang - jf. regerings anbefaling til tilgang til sygdom - kan gøre hvem som helst syge af stress - også dem der ikke i forvejen var ramt af stress.
Og et godt miljø på ens arbejdsplads er vigtig for arbejdsglæde og helbred - hvad enten man arbejder på fuldtid eller deltid - og hvad enten man arbejder på ordinære vilkår eller på skånevilkår eller på fleksvilkår. Dette er særlig vigtigt i periode med mangel på job på de fleste arbejdsområder.
Jeanet B. var glad både hjemme og på arbejde, indtil der kom problemer med arbejdsmiljø på hendes arbejdplads:
Jeanet B. var sikkerhedsrepræsentant i en lokalafdeling af en større landsdækkende virksomhed.
Der var 20 ansatte i den lokale afdeling af virksomheden.
Mens Jeanet B.’s kolleger én efter én gik ned med stress, oplevede hun, at ledelsen pressede hende for at afsløre, hvilke kolleger, der i en undersøgelse, havde meldt om dårligt arbejdsmiljø på kontoret.
At der var noget helt galt i afdelingen havde Arbejdstilsynet afsløret ved et kontrolbesøg et år tidligere.
Ansatte gik syge på arbejde, sov dårligt om natten og flere var tæt på at sygemelde sig med stress på grund af arbejdspresset. Ledelsen udsatte sine medarbejdere for sundhedsfare, skrev Arbejdstilsynet i sin rapport.
Også Jeanet B. var klar over, at de ansatte var på randen af sammenbrud. I løbet af et halvt år mistede hun seks kolleger, der enten sagde op på grund af stress eller blev sygemeldte og derpå fyret, fortæller hun.
Det var en tredjedel af de godt 20 ansatte i afdelingen, der ikke kunne klare det dårlige arbejdsmiljø.
Efter kritikken fra Arbejdstilsynet, satte ledelsen i virksomhedens hovedafdeling en undersøgelse af arbejdsmiljøet i værk.
Jeanet skulle som sikkerhedsrepræsentant indsamle skemaerne fra kollegerne, men til hendes store overraskelse var der kun positive svar.
Det viste sig, at ingen turde kritisere ledelsen for det vanvittige stress, fordi de skulle udfylde skemaet med navn. Derfor talte Jeanet i stedet med kollegerne hver især og indsamlede denne gang svarene anonymt.
”Og så kom problemerne væltende. En kollega græd hver eneste dag på arbejdet og endte med at sige op. En anden havde konstant ondt i maven, når hun skulle på arbejde,” fortæller Jeanet.
Men ledelsen krævede, at hun fortalte, hvem der kritiserede det stressende arbejdsmiljø, før de ville gøre noget ved problemerne.
Jeanet holdt tæt. Men presset fra ledelsen blev større og større. Og en dag gik det galt.
Ledelsen pressede mig, og vi holdt mange møder. Men en dag kunne jeg ikke mere, og jeg gik ned med stress.
Før Jeanets sammenbrud, havde hun forsøgt at råbe den øverste ledelse i virksomhedens hovedsæde i Randers op. Men her tog personalechef Dorthe L. heller ikke affære.
Jeanet blev sygemeldt og blev efter 2 måneders sygemelding fyret med 6 måneders varsel + 3 måneders løn, som hendes fagforening fik tilforhandlet.
Jeanets historie kan læses i Avisen.dk den 26. januar 2011:
http://avisen.dk/fyret-af-fagforening-skulle-angive-kolleger_140560.aspx
Jeanet har som sikkerhedsrepræsentant gjort, hvad hun skulle og kunne for at råbe lokal ledelse og central ledelse op omkring problemer med arbejdsmiljø, men indsats blev ignoreret og imødegået. Til sidst blev hun syg.
For mig at se er det, Jeanet blev udsat for, mobning, som til sidst gjorde hende syg.
Arbejdsmiljøviden.dk fortæller om risiko for at blive svært ramt af alvorlig stress ved arbejdspladsmobning:
Organisationspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen har i ph.d. afhandling i 2001 fundet, at et betragteligt antal ofre for arbejdspladsmobning udviklede alvorlige symptomer på PTSD, uanset om de havde været ude for voldsomme fysiske påvirkninger, eller om presset udelukkende havde været af psykisk karakter:
”For mobbeofre opstår traumet blandt andet på grund af krænkelser af deres personlige, sociale og faglige identitet.
Og af, at mobningen ødelægger de mobbedes grundlæggende antagelser om sig selv, om andre mennesker og om verden.
Kendetegnene er alvorlige symptomer på stress samt en ændret personlighed præget af angst og mindsket selvværd…
De genoplever den eller de situationer, der har udløst traumet, og forsøger at undgå situationer, der bringer minderne frem, og fremstår i et konstant alarmberedskab…
Sårbarheden øges, når mobbeofrenes tro på verden som god og meningsfuld og på sig selv som værdifulde smuldrer som følge af mobningen…
Mobbeofre viser i udstrakt grad PTSD-symptomer i form af ufrivillig genoplevelse af traumatiske hændelser og undgåelse af alt, hvad der skaber minder om hændelserne…”
jamen når talen kommer ind på stress så syntes jeg lige at jeg vil sætte et link ind her
ooooooog jeg har selv tilladt mig at sætte kommunen ind som omgangskreds 
hvad er stress kender ikke det ord nok bare heldig men ok lader så heller ikke noget.gå mig på slet ikke komunen osv for det er liver for kort til. min mors stress er faktist ikke komunen men min egen far.ja far ikke komunen selom de er nogen røvhuller . :XD
Enig! Det er bedst at være fri for stress - selvom stress siges at være en sund reaktion på sygeliggørende faktorer i ens omgivelser:
“Stress må ses som tegn på, at der er noget galt med de forhold, man lever under.
Stress er en reaktion på et pres, der er mere end man kan klare. Stress er en naturlig reaktion på belastende forhold.
Når medarbejdere bliver syge af arbejdsbetinget stress, er det blot et symptom.
Det er i virkeligheden virksomheden, der er syg.
Det er virksomheden, der har stress - men medarbejderne, der skal slås med symptomerne,” siger E. Parkvald i Information den 22. april 2011:
"Hvis man skal gøre noget ved sygefraværet i private og offentlige virksomheder - og det skal man - så er det vigtigste område at kaste sig over forebyggelse af stress. Her er virkelig penge at hente. Det sidste tal, jeg hørte, var at stress koster samfundet 17 milliarder kroner om året.
Kan vi spare bare halvdelen af dette beløb, så behøver vi slet ikke C. H. Frederiksens påbud til kommuner om besparelser på børne- og ældreområdet.
Vi er ganske enkelt nødt til at sørge for, at mennesker ikke bliver syge af stress, når de går på arbejde."
Og: "Det er først og fremmest virksomheden, der skal gøres noget ved.
Man kan ikke give mennesker nogle urimelige arbejdsvilkår og så forebygge stress ved at lære dem, hvordan de skal klare de urimelige vilkår.
Det er vilkårene, der er noget galt med - ikke menneskers måde at håndtere pres og urimeligheder," siger E. Parkvald:
[QUOTE=Katharina;147021]
Arbejdsmiljøviden.dk fortæller om risiko for at blive svært ramt af alvorlig stress ved arbejdspladsmobning:
Organisationspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen har i ph.d. afhandling i 2001 fundet, at et betragteligt antal ofre for arbejdspladsmobning udviklede alvorlige symptomer på PTSD, uanset om de havde været ude for voldsomme fysiske påvirkninger, eller om presset udelukkende havde været af psykisk karakter:
”For mobbeofre opstår traumet blandt andet på grund af krænkelser af deres personlige, sociale og faglige identitet.
Og af, at mobningen ødelægger de mobbedes grundlæggende antagelser om sig selv, om andre mennesker og om verden…
[/quote]
[b]Men er mobning og stress i eks. kommunale virksomheder ikke bare internt problem for ansatte?
Nej - for det går også ud over kommunal betjening af brugere:[/b]
Rasmus Willig, formand for Dansk Sociologforening, underviser i sociologi, ved RUC, har den 26 okt. 2010 et indlæg i Information om øget mcdonaldisering af offenlige institutioner og professioner - og det er nok den kommunale sektor, med ansvar for jobcentre, skoler, dagtilbud og ældretilbud, der er særlig ramt:
De massive offentlige besparelser leder i mange tilfælde til en mcdonaldisering af flere professioner.
Problemet er, at nogle af burger-principperne ikke er sund kost – hverken for ansatte eller for brugere:
Læs her om eksempel på mcdonaldiseringsstyring af jobcenter i Svendborg i 2010/2011:
Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret. Førtidspension: Mennesket eller systemet:
http://www.svendborgsnetavis.dk/chok...oner-halveret/
Rasmus Willig beskriver mcdonaldiseringen af professioner og institutioner i kommuner bl.a. således:
Mere præcist følger mcdonaldiseringen fire principper:
Det første princip er effektivitet. Her er der allerede et problem, for er det overhovedet muligt at effektivisere eks. vuggestuer efter samme afmålte tid, som pommes frites skal have i frituren?
Nej, naturligvis ikke, men flere pædagoger stiller sig allerede spørgsmålet: Hvordan kan jeg drage omsorg for flest muligt børn med de færrest mulige ressourcer? Nogle rapporterer, allerede inden besparelserne er trådt i kraft, om, hvordan de ikke kan skifte børnene hurtigt nok og må sige til de små, at de må lave i bleen etc.
Forudsigelighed: Mcdonaldiserede institutioner har ofte ‘scripts’, som de ansatte forventes at følge, for at skabe forudsigelighed. ‘En stor eller lille cola?’
Flere folkeskolelærere kan sikkert fortælle om, hvordan deres autonomi er under pres, og at læringsperspektivet bliver defineret fra oven, ligesom det samtidigt virker umuligt at presse skoleeleverne ned i de på forhånd givne skabeloner.
Her er læreplaner og kravet om skemalægning ned til mindste detalje gode eksempler.
Kalkulerbarhed: Det tredje princip er kalkulerbarhed, dvs. prædefinerede arbejdsgange, der lægger vægt på at kvantificere ydelser, så de kan tælles. I mcdonaldiserede systemer bliver kvantitet lig med kvalitet: jo mere af noget, og jo hurtigere det leveres, desto bedre…
Kontrol af menuen: Behovet for forudsigelighed er forudsætningen for det fjerde princip, nemlig kontrol. Forbrugerne skal føle sig trygge, og derfor skal burgermenuen altid være den samme. Der skal ikke være nogen afvigelser, og hvis der er, anses de som fejl.
Når standardisering og kontrol bliver overført fra burgerverdenen til samfundets offentlige institutioner, medfører det ifølge George Ritzer (den amerikanske sociolog, som har formuleret mcdonaldiseringsteorien) en forringelse af offentlige ansattes professionsfaglighed og autonomi.
Professioners autonomi er simpelthen for farlig. Her er det stigende antal evalueringer et godt eksempel. Evalueringer gør det muligt at benchmarke og leder ofte til laveste fællesnævner. Den billigste ret kommer på menuen på bekostning af et varieret måltid.
Burgerprincipper sniger sig ind med besparelsesøvelserne…
Se videre Information den 26. okt. 2010: http://www.information.dk/248852
Informations anmeldelse af Rasmus Willigs bog: Umyndiggørelse - også om ovenstående emne, den 9. maj 2009: http://www.information.dk/190597
Artikel i Information den 10. jan. 2011 om kommunalt ledelseshierarkis demontering af ansattes kritik: Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten: http://www.information.dk/256265
Jeg kommer i denne forbindelse til at tænke på en artikel i Svendborgnetavis i oktober 2010:
Tre speciallæger underkendt af én lægekonsulent (Og den lægekonsulent - som desavouerede både borger og sagsbehandler og speciallæger - var Vibeke Manniche - hun tjente 1/4 mio. på sine desavouerende opgaver alene i Svendborg efterår 2010.):
http://www.svendborgsnetavis.dk/?p=2674
I denne artikel gemmer sig mindst 2 ulykkelige skæbner - den sygemeldte borger, som ikke får den hjælp, hun har behov for - og den sagsbehandler, som gør, hvad hun skal og kan for at hjælpe lovmedholdeligt, men som nu er holdt i job - desavoueret - skønt hun har gjort sit bedste, som de skrevne love og regler foreskriver.
Men nu synes der også at være uskrevne mcdonaldiserede regler at leve op til - og disse 2 regelsæt - det skrevne og det uskrevne regelsæt - harmonerer ikke helt med hinanden.
Er man et ansvarligt og ordentligt professionelt menneske, ansat i det mcdonaldiserede system, som i sag ovenfor beskrevet - hvor ens bedste indsats desavoueres
- må man søge omplacering eller søge nyt arbejde
- eller man bliver syg
- eller - og det er det værste - man mcdonaldiseres og desensibiliseres
- og begynder i effektivitetens navn at forstå “ikke mcdonaldiserede mennesker” som forkerte - som en slags “gøgeunger” (jf. Erik Fabrin)
- og det er ikke godt for en individuel specialiseret indsats - for børn/unge/andre aldersgrupper med særlige behov.
Som mennesker er vi ikke éndimensionale og forudsigelige - vi har ikke bare en politisk-økonomisk varefunktion - i det virkelige liv - vi har hver især unikke flerdimensinale menneskelige potentialer og kvaliteter, som ikke synes at trives med mcdonaldiseringskorrekthed – hverken for brugere eller ansatte.
Afmcdonaldisering af kommunal sektor til gavn for en individuel specialiseret indsats for børn/unge/andre med særlige behov - og til gavn for de ansattes arbejdsmiljø og dermed for deres faglige og menneskelige og økonomiske muligheder for at yde deres bedste for brugere - kunne måske finansieres ved midler, som frigives ved afskaffelse af meningsløs og virkningsløs aktiveringsindsats til 9,4 milliarder pr. år?
[QUOTE=Katharina;147421]Der synes nu også at være uskrevne mcdonaldiserede regler at leve op til - foruden skrevne love og regler - og disse 2 regelsæt - harmonerer ikke helt med hinanden.
[/quote]
Det forvirrer og stresser både medarbejdere og brugere:
S og SF vil slanke den offentlige sektor m.h.t. bureaukratisk lag af kontrol over ansatte og brugere stod der den 24. dec. 2010 i Information:
http://www.information.dk/telegram/254668
Kommentarer efter artikel viser tiltro til bedre forhold - med mindre stress - for ansatte og for brugere herved:
Jesper W.:
Alene det bureaukratiske apparat der er opbygget de seneste 10 år, burde være en betragtelig forbedring at demontere.
Peter H. siger:
Det, Jesper W.: vil være win-win, for det vil både forbedre arbejdsklimaet, og dermed ildhuen, og spare de højeste lønninger…
morten h. siger:
Bare ved at fjerne alle kontrollanterne som skal kontrollere dem der laver kontrol er der mange penge at spare (og stress-niveau både hos ansatte og brugere aflastes herved red.)
[QUOTE=Katharina;147421][b]Men er mobning og stress i eks. kommunale virksomheder ikke bare internt problem for ansatte?
Nej - for det går også ud over kommunal betjening af brugere…[/b]
De massive offentlige besparelser leder i mange tilfælde til en mcdonaldisering af flere professioner…
Problemet er, at nogle af burger-principperne ikke er sund kost – hverken for ansatte eller for brugere:
Læs her om eksempel på mcdonaldiseringsstyring af jobcenter i Svendborg i 2010/2011:
Chok-tal: Antallet af førtidspensioner halveret. Førtidspension: Mennesket eller systemet:
http://www.svendborgsnetavis.dk/chok...oner-halveret/…
Se videre Information den 26. okt. 2010 om mcdonaldisering: http://www.information.dk/248852
Informations anmeldelse af Rasmus Willigs bog: Umyndiggørelse - også om mcdonaldisering, den 9. maj 2009: http://www.information.dk/190597
Artikel i Information den 10. jan. 2011 om kommunalt ledelseshierarkis demontering af ansattes kritik: Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten: http://www.information.dk/256265
[/quote]
Hvilke politiske tendenser i samfundet kan have legaliseret denne udvikling i kommunal forvaltning - som hverken er god for ansatte eller for brugere?
Læs her om Fogh-æraen beskrevet af M. N. Gjersen den 23. dec. 2010 i Information:
Virkeligheden indhenter Fogh
Han forvandlede en højkonjunktur til en kriseøkonomi, han smadrede sit politiske parti og gjorde det farligere at være dansker i verden. Det står nu klart, at Anders Fogh Rasmussen ikke var en stor statsminister.
Fogh vandt tre valg i streg på både at love velfærd og skattelettelser.
Men tilbage står konsekvenserne: Fogh forvandlede en overskudsøkonomi til en underskudsøkonomi, understreger Ove Pedersen CBS…
Oppositionen har længe hylet op om, at det var umuligt med både skattelettelser og velfærd…
Fogh vandt vælgerne, men på sin vej til magten sled han på Venstremedlemmernes velvilje. Mere end 20.000 medlemmer forlod partiet, mens Fogh var formand.
I Venstres gruppelokale er stemningen mere uformel i dag, og der er højere til loftet, end da Fogh sad for bordenden. For flere folketingsmedlemmer, som Information har talt med, opleves Foghs farvel som en lettelse…
»Virkeligheden indhenter myten nu. Sådan er det i politik. Der kommer altid et virkelighedstjek, og jævnligt er det koldt og kynisk,« siger Ove Pedersen"
I en kommentar under artiklen skriver H. Okkels:
Hvis den offentlige sektors vækst så havde betydet bedre offentlig service, ville pengene da i det mindste have gjort nogen nytte.
Men stort set hele væksten (hvis ikke mere end det) gik til en fortsættelse af New Management-idiotiens uproduktive fedtlag af kontrol, dysfunktionel evaluering (i.e. mcdonaldisering red.)og alle de rapporter, som ingen læser eller som bliver læst af et nyt lag eksperter på et andet kontor…
Læs mere her: http://www.information.dk/254561
Læs videre her om Hanne Reintofts beskrivelse af sygdomsforværrende mcdonaldisering i jobcentres indsats for syge borgere i denne periode den 10. jan. 2010 i Politiken:
Jeg vil vove den påstand, at vi her på vej ind i det 21. århundredes andet årti behandler alvorligt syge og svært traumatiserede medborgere på en måde, der er i strid med menneskerettighederne.
http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE879034/en-skaendsel-for-samfundet/
Og læs her om Yvonne Tønnesens og Betina Posts beskrivelse af jobcentres mcdonaldisering i denne periode, der gør psykisk og fysisk syge soldater (og andre syge borgere red.) endnu mere syge:
»Kommuner og jobcentre er mildt sagt slet ikke gearet til det her. De ved ikke, hvad de skal gøre med folk med psykiske lidelser. Du kunne lige så godt komme med et brækket ben, og du ville blive behandlet på samme måde,«
Det første, vi skal spørge om, er: ‘Tror du snart, du bliver rask.’ Det næste er: ‘Tror du snart, du bliver delvist rask’ - uanset sygdom - og det er næppe godt for alle - mener Bettina Post…
"Alle mennesker skal bare behandles værdigt og under respekt for de lidelser, de har. Hvad enten det er fysisk eller psykisk,« siger Yvonne Tønnesen.
Læs mere her: http://www.information.dk/234773
Jeg vil konkludere, at det ser ud som om jobcentres stressende mcdonaldiserede sagsgang - både gør medarbejdere stressede - og gør sygemeldte borgere endnu mere pressede og stressede og syge - både fysisk og psykisk.
Karrierekvinden, Anne S. Hermansen, spidskandidat i Liberal Alliance, som plejer at revse speltmødre og folk, der klasker ler sammen på aftenskole, er gået ned med stress:
Hun skriver herom i sin seneste blog:
En karrierekvindes bekendelser: »farvel Liberal Alliance, goddag regenerativ yoga og mindful meditation«, beskriver Politiken:
http://ibyen.dk/listen/article161938.ece
“Stress sender stadig flere danskere på sygehuset”. Det stod der for en uges tid siden i Berlingske Tidende, og sidste år viste en Gallup-undersøgelse, at hver fjerde dansker har opsøgt læge for at komme problemer med stress til livs. En professor i psykologi ved Aalborg Universitet kommenterede stigningen med, at ”hvor man før havde travlt, har man nu stress”, og der er sikkert mange, som oplever travlhed og kalder det for stress. Men både de og professoren skal lære at skelne," siger Anna S. Hermansen i blog i Berlingske Tidende den 24. jan. 2011:
“Stress kan sende dig eksistentielt til tælling, det gør almindelig travlhed sjældent.”
http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2011/01/24/goddag-stress-farvel-liberal-alliance/
"Karen Blixen fortalte om sine afrikanske bærere, at de en dag under en længere safari satte sig ned, og da hun spurgte, hvorfor de ikke fortsatte med at gå, sagde de, at de først skulle have sjælen med.
Det genkender jeg og nok også mange af de flere 100.000 danskere, der oplever at være stressede i perioder af deres liv og derfor må standse op for en stund," fortæller Anna S. Hermansen.
http://annesophia.blogs.berlingske.dk/2011/01/24/goddag-stress-farvel-liberal-alliance/