Jeg er kommet noget i klemme i systemet. Lægekonsulent Vibeke Manniche mener jeg er egnet til et flexjob. Jeg blev sygemeldt fra mit flexjob i januar i år, da jeg desværre ikke kan holde til det mere. Og vil nu søge pension. I den forbindelse har kommunen bedt lægekonsulenten vurdere mine lægepapirer. Hun mener jeg sagtens kan klare et flexjob med skånehensyn (Hvad jeg også havde i det flexjob jeg havde) Min egen læge vurderer at pension er den eneste løsning, og en arbejdsvurdering siger jeg kan klare et kvarter af gangen, tre gange daglig. Men kommunen ser kun på lægekonsulentens vurdering.
Er der nogen herinde der ved om man kan forlange/bede om en vurdering af en anden lægekonsulent?
Lige nu slås jeg med kommunen om ikke at få stoppet mine sygedagpenge, og skal så have søgt pension. Men sagsbehandleren siger jeg lige så godt kan opgive at søge pension da jeg helt klart vil få afslag. Jeg vil nu alligevel søge.
du kan godt søge, men du får afslag som din sagsbehandler siger
men du kan anke
er hun virkelig også der, hun er ellers i Frederikssund
men det hun skrev i min sag er helt ok, men der sidder hun også på det sociale område
men lade nu være med at søge en §17, før dine sygedagpenge er stoppet
Nej du kan ikke bede om en anden vurdering
men du må vel have fået noget mere læge dokumentation det sidste halve år
som kan dokumentere at dit heldbred er blevet dårligere end det du blev tilkendt flex på
Jeg har jo statuserklæring fra min egen læge, hvor hun skriver jeg ikke er egnet til at have et job, og foreslår pension (det ved jeg godt hun egentlig ikke må) og jeg har papir på jeg kan arbejde tre gange et kvarter om dagen. Men det ser kommunen helt bort fra. De tager kun udgangspunkt i lægekonsulentes erklæring
1 din egen læge må ikke skrive pension, det burde de alså snart vide efterhånden
2 ens egen læge tæller desværre ikke rigtig i dette system
3 hvad skriver dine speciallæger omkring din sygdom
4 Er der fuld lægedokumentation der gør du kun kan arbejde tre gange et kvater
jeg kan nemlig ikke selv arbejde mere end en halv time om dagen
men er kommet på bosted fordi jeg ikke engang kan klare en almindelig hverdag.
netop pågrund af Vibeke Manniche vurdering
så du må så også have det svært uden et arbejde
Jeg er undersøgt af reumatolog, og scannet, og de siger det er kroniske smerter. Det har jeg dog en smule svært ved at forstå da nogle af mine led hæver kraftigt i perioder. Min egen læge siger det er en ledlidelse der igen er en følgevirkning af min mangeårige diabetes. Den “diagnose” er stillet flere gange i løbet af de sidste ca 6 år. Men da den ikke kan “måles og vejes” vil kommunen ikke godtage den. Jeg har gennem de sidste snart fire år fået det værre og værre, og har flere gange bedt om at blive sat ned i tid på mit flexjob. Det lykkedes først at blive sidste år i en helt anden forbindelse (jeg fik en virus på balancenerven). Til sidst var jeg i arbejde 12,5 timer om ugen, som jo er minimum for et flexjob, men det måtte jeg sygemeldes fra, da jeg tilsidst dårligt kunne stå oprejst mere.
Så jeg har jo ikke nogen egentlig “diagnose” på den ledlidelse, og derfor mener kommunen (og lægekonsulenten) sagtens jeg kan klare mit flexjob. Det undrer mig bare hvorfor de så selv sendte mig i arbejdsprøvning (som jo viser jeg kan klare tre kvarter om dagen) når de så alligevel ikke tager hensyn til det. Jeg er lige nu temmelig forvirret omkring alt det her. Mine sygedagpenge vil de stoppe pr 31/8, altså om ca 2 uger. Men det er jeg ved at skrive en klage over. Ellers siger sagsbehandleren jeg skal på kontanthjælp, hvis jeg ikke bare raskmelder mig og går i arbejde igen. Jeg håber der er bare lidt “fornuft” i det jeg får skrevet, for som sagt så er jeg meget forvirret omkring det hele
[QUOTE=Jydepigen;176131]Jeg har jo statuserklæring fra min egen læge, hvor hun skriver jeg ikke er egnet til at have et job, og foreslår pension (det ved jeg godt hun egentlig ikke må) og jeg har papir på jeg kan arbejde tre gange et kvarter om dagen. Men det ser kommunen helt bort fra. De tager kun udgangspunkt i lægekonsulentes erklæring
[/quote]
Vent lige lidt og se om andre kommer med nogle guldkorn.
Ellers synes jeg, at du skal raskmelde dig så du kan få ledighedsydelse.
I loven findes der ikke et min. tal for fleksjob, så teoretisk set kan man godt være berettiget til fleks selvom man kun kan arbejde i 3 kvarter om dagen.:rolleyes:
Til gengæld må du jo så holde kommunen op på, at få formuleret dine skånehensyn så de matcher i forhold til resultatet fra din arb.prøvning.
Nu er jeg ikke helt klar over, om du stadig er ansat i det fleksjob du var i da du blev sygemeldt, eller om du er fyret derfra.
Men hvis du forventes at vende tilbage til dette job, så synes jeg, at du skal fortælle kommunen, at du meget gerne vil vende tilbage til dit job, men at det må værre under forudsætning af, at det passes til, så det passer til dine skånehensyn.
Nedsat tid er blot et ud af mange mulige skånehensyn, men som jeg forstår det, er nedsat tid dit vigtigste skånebehov, meget nedsat tid, og det er så det du må holde kommunen fast på, i henhold til din arb.prøvning.
Tak Vovse, det var en helt ny oplysning for mig. Min sagsbehandler har hele tiden sagt at 12,5 timer er minimum for at have et flexjob.
Jeg er ikke fyret fra mit flexjob, så jeg har et job at vende tilbage til.
At din læge udtaler sig, er ikke et problem, det gør LÆGEKONSULENTEN jo også!
Vovse har gode poienter;
Har du fået en skriftlig afgørelse eller hvad, på at du fortsat kan varetage fleksjobbet?
Du bør dog starte med enten at klage, eller dumt spørger ind til, hvornår du får dine ÆNDREDE SKÅNEHENSYN indskrevet i dine fleksbevilling?
Herunder om eksisterene fleksbevilling skal fornys, videreskrives?
Du vil også gerne have svar på hvordan din ansættelse, skal fortsætte, da arbejdsskiver jo nu, skal have dig ansat på andre betingelser mv.
Evt bør du inddrage din fagforening, hvis du har en sådan?
Håber du forstår poienten? Husk at gøre disse spørgsmål SKRIFTLIGE, og kommunes stempel, og kopi til dig selv.
VH Popiae
Ved du hvad lægekonsulenten skriver ??
Hvad med din ressourceprofil…er den opdateret så den viser hvordan du har det og hvad du kan ??
Nu kender jeg jo ikke din sag…men det at de (kommunen) siger at du helt sikkert vil få et afslag hvis du søger førtidspension…tja det siger de til alle…så det skal man tage helt roligt…
Det er samtidig helt korrekt at der ikke er noget mindste timeantal på hvornår man kan have et fleksjob kontra hvornår man skal have en førtidspension…men en del kommuner har en intern regel om at hvis man kommer under 10 - 12 ½ - 15 timer…ja så er det førtidspension man skal have…men det er ikke noget som står i loven…
Man kan faktisk blive bevilget fleksjob selv hvis man kun kan arbejde 1 time pr uge…
Det er jo helt ude i skoven og giver ikke nogen mening at det forholder sig sådan…men sådan er reglerne nu engang…og de bliver først ændret den dag man tager sig sammen og får sat et mindste timeantal på hvor det skiller imellem fleksjob og førtidspension…
Der er nemlig ikke nogen arbejdsgiver som er ved sine fulde fem der vil ansætte en i fleksjob hvis man kun kan arbejde under 12 ½ time…
Som popiae så rigtigt skriver…så husk at gøre alt skriftligt og få kvittering på de ting du aflevere…så du kan dokumentere alt bagefter…
Jydepigen: Man kan godt få flex på under 12,5 timer pr. uge.
Er selv på flex 10-12 timer pr. uge. Dog er det sådan at jo lavere det ligger pr. uge, det sværere er det at finde et flexjob, desværre.
Og så kan man jo godt sætte spørgsmåls tegn ud for den afgørelse.
Har efterhånden læst så mange negative sager omkring Vibeke Manniches’ virke som lægekonsulent.
Har du fået din læge til at henvise dig til ny undersøgelse hos speciallæge?
Du skal under alle omstændigheder IKKE søge pension under §17 før dine sygedagpenge endeligt stopper. Dvs. når alle ankemuligheder er udtømte.
Begå endelig ikke mine fejl. :kram:
Jeg har en kopi af lægekonsulentens erklæring. Der står bla. at tilstanden er stationær og alle behandlingsmuligheder skønnes udtømte. Og i skånehensyn står at jeg ikke må have fysisk belastende arbejde, og skal kunne gå, stå og sidde på skift. I konklusionen mener hun så at disse hensyn må kunne imødekommes indenfor flexjobbets rammer. Og da der ikke er nogen væsentlig funktionsnedsættelse alene ud fra de helbredsmæssige forhold, bør jeg kunne varetage mit flexjob.
Fakta er jo bare at da jeg fik mit flexjob for ca 10 år siden kunne jeg arbejde 20 timer om ugen, med de skånehensyn som er beskrevet. I dag kan jeg arbejde tre gange et kvarter om dagen, med de skånehensyn.
I min resurceprofil skriver min sagsbehandler nogenlunde det samme som Vibeke Manniche gør i sin erklæring, for det er jo den sagsbehandleren tager hensyn til.
Så vidt jeg kan se er mit største problem i denne sag, at det der er skyld i jeg ikke kan mere i dag, ikke kan måles i blodprøver eller andet.
Konklusionen af min arbejdsprøvning siger, at min arbejdsevne er så nedsat at jeg uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning herunder flexjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende i et indtægtsgivende arbejde.
Min egen læge skriver bla. Det vurderes at pt’s funktionsevne er meget tydelig begrænset. Pt kan kun arbejde eller lave noget hjemme ca 15 i træk og må derefter stoppe og hvile.
Et andet sted i beskrivelsen fra min læge står der. Pt har ledlidelser samt rygsmerter som begyndte for mange år siden. Første notat stammer fra 1997, hvor pt blev udredt på reumatologisk afd for første gang og det blev vurderet at pt’s symtomer er forårsaget af hendes sukkersyge og man ikke kan gøre noget videre. Prognosen var på daværende tidspunkt ikke god. Siden da er der kommet tiltagende problemer, især rygsmerter hvor pt har tydelig begrænset bevægelighed i ryggen, samt daglige smerter.
Men altså hverken min egen læge eller arbejdsprøvningen bliver der taget hensyn til. Kun lægekonsulentens erklæring.
Jeg tror Mariagerfjord kommune har en regel om 12,5 timer, da det er den besked jeg har hørt gennem alle årene fra forskellige sagsbehandlere. Og som webmaster jo også skriver, kan det ikke betale sig for et firma at ansætte under den tid.
Jeg skal i røngten igen og tale med reumatolog igen her i september. Men der er nok ikke stor sandsynlighed for der kommer nye oplysninger, da jeg fik lavet helt det samme for et halvt år siden. Og som min egen læge skriver er det jo senkomplikationer pga min sukkersyge.
Jeg har også overvejet at raskmelde mig og så gå i arbejde igen i de 12,5 timer om ugen, men jeg ved bare at jeg når højst til dag 2 eller 3, så må jeg sygemelde mig igen. For så er jeg ikke engang i stand til at rejse mig fra min seng. Det er jo heller ikke løsningen, da jeg er eneforsørger for et autistbarn.
En lægekonsulent ved kommunen må ikke vurdere noget som helst. Deres eneste opgaver er at oversætte latin til dansk, så sagsbehandlerne kan forstå hvad ens egen læge og evt. speciallæger skriver.
Se 2 sidstnævnte har jo mødt patienten, det har lægekonsulenten ikke.
Tvillingemor.
[QUOTE=Jydepigen;176186]
Jeg har også overvejet at raskmelde mig og så gå i arbejde igen i de 12,5 timer om ugen, men jeg ved bare at jeg når højst til dag 2 eller 3, så må jeg sygemelde mig igen.
[/quote]
I stedet for at knokle på i de 12,5 timer, så gør, som du sikkert gjorde i din arb.prøvning.
Sig fra når du kan mærke, at det går den forkerte vej, også selvom det så betyder, at du dagligt kun arbejde 3 x et kvarter.
Snak evt. åbent med din arb.giver om det.
Selvom din kommune evt. har en uskreven regel om 12,5 timer, så kan du ikke være sikker på, at de bruger den hver gang.
Og hvis du søger om pension og får afslag, så risikerer du at ende på kontanthjælp, derfor anbefaler jeg den anden løsning, som jeg beskrev højere oppe.
Når kommunen er røget så er du nødt til, at være speget. ![]()
Sagt på en anden måde, du er jo nødt til, at spille efter samme regler som kommunen.
I 2007 blev jeg visiteret til fleks på baggrund af en arb.prøvning hvor jeg “klarede” 6-9 timer pr. uge.
I 2010 blev jeg tilkendt førtidspension på baggrund af en arb.prøvning hvor jeg “klarede” 8 timer pr. uge.
Kan du se logikken?
idag sker der jo at minister støj er i samråd omkring lægkunst. at det var en enlig svale vi må jo håbe at hun bliver kloger
Hej Jydepigen:)
Ud over de øvrige råd du har fået, mener jeg også på baggrund af netop afsluttede samråd ang. lægekonsulenter, at V. Manniche ikke skal konkludere for SB, hvilket hun gør eft. din gengivelse her
hvorfor du har mulighed for at klage over denne konklussion til Borgmesteren, hvis du orker.
Min understregning, som skal ses i forhold til nedenstående:
Til gengæld skriver din prak. læge flg.:
.
Her er sagens kerne desværre nok: det er væsentlig, at du får en lægeudtalelse, forhåbentlig kommende sept. hos spec.læge, hvor denne kender gradinddelingen af nedsat funktionsevne, som kan imødekomme en nedsat flekstid, såeldes at du kan bede om en fornyet vurdering via RP ect.
Din prak. læge taler desværre “kun” om begrænset, hvis man fjerner meget tydelig, hvilket ikke indgår i gradsindelingssproget. Hvorfor kommunen vil fastholde pga. termen væsentlig el. betydelig begrænset ikke er nævnt.
Mange hilsner
Gunvor
Tak for alle jeres svar og gode råd. Tvillingemor skriver at lægekonsulenten ikke må vurdere, men det synes jeg jo bestemt hun gør her. Gunvor skriver at jeg kan klage til borgmesteren. Det vidste jeg ikke var en mulighed. Måske jeg skal prøve den.
Jeg har lige i dag modtaget et anbefalet brev fra min chef hvor jeg bliver indkaldt til et møde, fordi kommunen har skrevet at jeg er færdigudredt hos dem og burde kunne vende tilbage til mit arbejde.
Jeg ved snart ikke hvilken rækkefølge jeg skal gøre tingene, og ikke mindst hvordan jeg skal bære mig ad. Synes snart alt mit “ork” i denne sag er opbrugt… Men det kender alle jer herinde garanteret alt for godt… Men der er jo ikke andre til at gøre noget end en selv.
Nu skal jeg jo til møde med min chef, og hvis han vil være med til jeg prøver igen, med mindre timeantal osv, så vil jeg nok forsøge. Det er vel bedre at prøve, så kan kommunen da ikke sige jeg ikke vil samarbejde??
Men det er vel ikke muligt at klage over stop af sygedagpenge samtidig?
Har nogen af jer herinde erfaring med, hvad man gør i den situation?
Er ikke helt inde i sygedagpenge, kontra sygedagpenge!
Men hvad siger din fagforening?
har du fået en afgørelse, vedr denne vurderin ift fleksjob, denne SKAL laves!
Denne vurdering bør du tale med din arbejdsskiver og fagforening om, da arbejdsskiver, jo også må kende til din forringet tilstand.
Herunder bør kommunen jo svare på tidligere stillet spørgsmål?
Som du bør klage over, altså kommunes konklusion!
Vurdering!
For hvad siger arbejdsgiver? Han skal jo nu betale for at du ikke kan arbejde i samme omfang?
Måske en raskmeldning, dernæst fyring fra dit job, og du ender på leddighedsydelse?
VH Popiae
Jeg er ikke medlem af en fagforening. For da jeg blev tilkendt flexjob for ti år siden, fik jeg oplyst at jeg ikke ville have gavn af en fagforening, og det derfor blot ville være spild af penge.
Kommunen mener jeg bør klare mit flexjob med 12,5 timer, med skånehensyn. Problemet er bare at der ikke kan laves flere skånehensyn end jeg havde da jeg blev sygemeldt fra det.
Min arbejdsgiver har jeg endnu ikke haft møde med, blev bedt om at ringe og aftale en tid til et møde, men kan ikke ringe ham op.
Har overvejet til mødet med arbejdsgiver at lægge alle kort på bordet. Så bliver jeg sikkert fyret, men så må jeg tage den derfra. Kan jo slet ikke klare 12,5 timers arbejde om ugen.
Har ikke det store overblik over fleksjob, men umiddelbart er bedste at lægge alle kort på bordet!
Han har vel også bemærket din yderligere nedsatte arbejdsevne?
VH Popiae