Lisbeth Riisager Henriksens analyser

Politik og Samfundsdebat Politik og Samfund
21

[b]HVORNÅR REAGERER MEDIERNE OG FOLKETINGET?
MINDST 674 PERSONER ER DØDE SENEST FEM UGER EFTER RESSOURCEFORLØB – OG FLERE OPDATEREDE TAL FOR ANTAL DØDE FRA OFFENTLIG FORSØRGELSE

I 2015 vakte det national opsigt, da journalisterne Caspar Birk og Lars Teilmann i Nordjyske Stiftstidende udgav en artikelserie, “Syg i job”, om førtidspensionsreformen og dens følger. De udkom blandt andet med to artikler 4. oktober 2015 om, at flere danskere var døde, mens kommunen forsøgte at afklare deres arbejdsevne i et ressourceforløb, end antallet af personer, der var kommet i ordinære job herefter.

Helt præcist lød det dengang, at mindst 35 personer siden reformens ikrafttræden 1. januar 2013 var døde og 31 havde fået et ordinært arbejde efter et ressourceforløb. Opgørelsen var baseret på Nordjyskes egen undersøgelse baseret på henvendelser til kommunerne. Der var ikke tale om nogen fuldstændig statistisk opgørelse.

https://nordjyske.dk/.../7e1333de-68fe-4e6b-8854…
“Dødsfaldstallet er i virkeligheden en indikator på, hvor langt man går i forhold til at reducere antallet af førtidspensionister. Det her handler om, hvem det er, der kommer i ressourceforløb, og dét er der grund til at revurdere,” udtalte daværende formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen dengang til Nordjyske.

https://nordjyske.dk/.../5e2a6bd4-d272-4ff9-98ab…

  1. november 2015 bragte Nordjyske flere artikler med dokumentation for næsten 50 personer, som var ramt af helbredsskadelige ressourceforløb, mennesker, som jeg havde formidlet, at journalisterne kunne få kontakt med.

I 2016 modtog de to journalister den nordjyske journalistpris, Marenprisen, for deres journalistiske arbejde med reformen. I begrundelsen blev det blandt andet pointeret, hvordan reformen var blevet politisk præsenteret “som et positivt tiltag, der skulle hæve borgernes livskvalitet ved at få dem i arbejde,” men hvordan journalisterne havde vist, at den “i virkeligheden er en spareøvelse med såkaldt ”økonomisk potentiale” for kommunerne”:

“Resultatet har været katastrofalt for hundredvis af borgere, der bliver presset igennem år efter år af udsigtsløse og helbredsskadelige aktiverings- og jobprøvningsforløb og lægeundersøgelse på stribe, indtil sagsbehandlerne er tilfredse med formuleringen”. Journalisterne har “dokumenteret, at kommunerne med reformen i hånden har smadret tilværelsen for deres borgere,” hed det.

http://nordjyske.dk/.../cb6a951a-3c4a-4a5a-befa.../46/1514
9. maj 2016 opdaterede journalisterne dødstallet for personer, der var døde i ressourceforløb, til mindst 65:

https://nordjyske.dk/.../4b8b0207-8773-47cb-8f84…
Siden har der været lavet systematiske opgørelser af dødstallet blandt personer i ressourceforløb og fra andre ydelser via DREAM-databasen – en forløbsdatabase over beskæftigelsesoplysninger og andre grundlæggende personoplysninger, som udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og hører under Beskæftigelsesministeriet. Tallene fik vi første gang adgang til, efter at jeg i 2019 bad beskæftigelsesordfører Torsten Gejl (Alt) i Folketinget om via Beskæftigelsesudvalget at spørge daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) om antallet af døde fra de forskellige ydelser.

Peter Hummelgaard kunne i 2019 svare, at der i perioden fra 1. januar 2013 frem til 30. april 2019 var afgået 330 borgere ved døden senest fem uger efter afslutningen af ressourceforløbet svarende til, at dødeligheden blandt borgere i ressourceforløb i den omtalte periode var 0,8 procent.

https://www.ft.dk/.../BEU/spm/17/svar/1584920/index.htm
Han svarede også på et spørgsmål om antallet af personer, som er afgået ved døden som følge af selvmord, mens de har modtaget offentlig forsørgelse. Her var svaret baseret på Danmarks Statistiks Dødsårsagsregister, som dengang var opdateret frem til 2017, hvorfor der kun indgik tal frem til og med dette år. Heraf fremgik blandt andet, at der fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 var registreret 17 selvmord ud af 233 dødsfald blandt syge i ressourceforløb. Der var i den pågældende periode i alt 44.972 personer i ressourceforløb. Det vil sige, at godt 0,5 procent af personerne i ressourceforløb døde, og af dem døde godt 7 procent ved selvmord (mine udregninger).

https://www.ft.dk/.../beu/spm/79/svar/1606345/2103388.pdf
I 2021 kunne Peter Hummelgaard svare, at der i perioden fra den 1. januar 2013 til og med uge 25 i juni 2021 var afgået 510 personer ved døden senest fem uger efter afslutningen af ressourceforløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer i ressourceforløb i den omtalte periode var 1,0 procent.
https://www.ft.dk/.../beu/spm/656/svar/1833486/2489516.pdf
I 2024 har Torsten Gejl efter opfordring fra mig og via Folketingets beskæftigelsesudvalg stillet den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) følgende spørgsmål (163):

“Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, imens de har været i ressourceforløb i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, og hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i verserende og afsluttede ressourceforløb i samme periode? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?”

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/BEU/spm/163/index.htm
Hun svarede 7. marts 2024 blandt andet følgende:
“I perioden fra den 1. januar 2013 til og med uge 43 i oktober 2023 har 61.753 personer været i et ressourceforløb. Blandt disse er 674 personer afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af ressourceforløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer i ressourceforløb i den omtalte periode er 1,1 pct. Det er, på baggrund af de registre som Beskæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.”

Hvorfor Peter Hummelgaard kunne oplyse antallet af selvmord frem til 2017, men Ane Halsboe ikke kan oplyse noget lignende, er svært at forstå.

På lignende vis har Torsten Gejl efter opfordring fra mig stillet Ane Halsboe spørgsmål vedrørende antallet af døde fra de øvrige forsørgelsesydelser for syge borgere. Blandt andet stillede han følgende spørgsmål (164):

“Vil ministeren oplyse antallet af personer, der har fået tilkendt førtidspension i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, og hvor mange af disse personer der er afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter pensionen? Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal nye førtidspensionister i samme periode? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?”

Ane Halsboe svarede blandt andet:
“I perioden fra den 1. januar 2013 til uge 22 i juni 2023 har 133.969 personer fået tilkendt en førtidspension. Af disse personer er 3.614 borgere afgået ved døden i løbet af de første seks måneder efter tilkendelsen af førtidspensionen. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer med nytilkendt førtidspension i den omtalte periode var 2,7 pct. inden for de første seks måneder. Det er, på baggrund af de registre som Beskæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.”

https://www.ft.dk/.../beu/spm/164/svar/2029649/2835574.pdf
Se de øvrige spørgsmål og svar nederst i opslaget.

I alle svarene understreger hun, at hun ikke mener, det giver mening at sammenligne antallet af døde fra de forskellige ydelser og på tværs af forskellige tidsperioder. Jeg mener, det er lidt letkøbt på forhånd at feje alle mulige sammenligninger og refleksioner af banen over den alvor, som omgiver disse dødstal.

Selvfølgelig er det ikke mærkeligt, at der er nogle mennesker, der dør i løbet af deres mangeårige møde med dette system, eftersom de kommer på grund af sygdom eller handicap af forskellig art. Og selvfølgelig skal man være varsom med at mene noget om, hvorfor de er døde. Men det bør da vække undren og kritik, at der afgår så relativt mange ved døden, mens de befinder sig på sådanne ydelser eller kort tid efter, at de har været det.

Når vi samtidig ved, at mange sygdomsramte fastholdes i årevis på uafklarede forløb af kommunerne, netop når de er allermest svækkede, og når Psykiatrifonden og Sind samt mange andre har afdækket, at de lange kommunale forløb direkte bidrager til at gøre folk endnu mere syge, ja, nogle endda selvmordstruede, så bør det fortælle os, at den førte beskæftigelsespolitik jagter de syge for langt for at finde arbejdsevne eller rettere: for at undgå at tilkende langvarige offentlige forsørgelsesydelser eller ydelser på de højeste satser. Når de syge – død og pine – skal fastholdes i langvarige afklaringsforløb, hvor de ikke bliver afklaret, så bliver det faktisk også i nogle tilfælde rent bogstaveligt til død og pine.

Jeg synes, det er ret alvorlige oplysninger, jeg har samlet sammen om døde fra diverse ydelser. Det undrer og bekymrer mig, at mennesker med en så relativt høj dødelighed stadig fastholdes i årevis i det kommunale beskæftigelsessystem med ventetid og pres, der ikke altid respekterer deres lægelige oplysninger om sygdom og manglende eller nedsat arbejdsevne. Tiden går, og alvoren bliver blot større og større. Jeg har også hen over årene indsendt flere af disse tal til et antal medier. Den seneste gang – hvor de akkumulerede dødstal var højere end nogen sinde – har ingen medier reageret på min mail.

Hvorfor interesserer det ikke et flertal af danske journalister den dag i dag, at syge mennesker går til, mens de venter på beskæftigelsessystemets afgørelse af deres forsørgelsesevne og traumatiseres yderligere undervejs?

At mainstreammedierne end ikke interesser sig for disse mennesker, når de er afgået ved døden i et ekstremt brutalt system, kan næsten ikke være et mere tydeligt udsagn eller en mere tydelig dom fra denne samfundselite om disse mennesker, der matcher den politiske elites i regering og Folketing. Man ser dem ikke, man hører dem ikke, man værdsætter dem ikke. Man sørger og undrer sig ikke over, hvor uværdigt de bliver behandlet af det politisk-kommunale system, og hvordan deres liv i nogen udstrækning går med forgæves at vente på menneskelig og fair behandling.

Det gør mig ondt, at et flertal af politikere i regering, Folketing og kommuner og et flertal af medier, redaktører og journalister ikke interesserer sig en døjt for disse menneskers ve og vel eller for deres død.

Det gør mig ondt, og det gør mig vred og skuffet, at de ikke reagerer på disse alvorlige tal og ikke forholder sig til dem.

Hvis nogen i Folketinget og i medierne alligevel skulle have et hjerte for deres medmennesker, er der altså masser af materiale at konsultere og undersøge nærmere via dette opslag.

Reflekter over, hvad, I mener, tallene udtrykker! Reagér!

Del gerne!

KILDEMATERIALE OG FLERE SVAR
2019: Diverse svar vedr. antallet af døde ved selvmord fra forskellige forsørgelsesydelser opgjort frem til og med 2017. Heraf udvalgte tal (mine sammenregninger ud fra BEU 79):
Fra førtidspension fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 senest fem uger efter tilkendelse af førtidspension:
I alt modtog 388.819 personer førtidspension. Heraf døde 24.757 personer, deraf 495 registreret ved selvmord. Det vil sige, at 6,3 procent af personerne på førtidspension i den periode døde senest fem uger efter tilkendt førtidspension, og af dem døde knap 2 procent ved selvmord.

Fra fleksjob og ledighedsydelse fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 senest fem uger efter, at de har modtaget forsørgelse:
I alt var 150.024 personer i fleksjob eller modtog ledighedsydelse. Heraf døde 1.717 personer; deraf 64 registreret ved selvmord. Det vil sige, at 1,1 procent af personerne i fleksjob eller på ledighedsydelse i den periode døde, og heraf døde 3,7 procent ved selvmord.

Fra sygedagpenge og jobafklaringsforløb fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 senest fem uger efter, at de har modtaget forsørgelse:
I alt var 1.229.580 personer på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb. Heraf døde 9.590 personer, deraf 209 registreret ved selvmord. Det vil sige, at knap 0,8 procent af personerne på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i den periode døde, og af dem døde godt 2 procent ved selvmord.

Fra kontanthjælpsydelser fra 1. januar 2013 til 31. december 2017 senest fem uger efter, at de har modtaget forsørgelse:

I alt 481.142 personer var i løbet af perioden på kontanthjælpsydelser. Heraf døde 2.301 personer, hvoraf 179 var registreret ved selvmord. Det vil sige, at 0,4 procent af personerne på kontanthjælpsydelser i den periode døde, heraf døde knap 8 procent ved selvmord.
Se alle tallene her:

https://www.ft.dk/.../beu/spm/79/svar/1606345/2103388.pdf
2024

Spørgsmål 165:
“Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har været på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb i perioden 1. juli 2014 til dags dato, og hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i verserende og afsluttede sygedagpenge- og jobafklaringsforløb i samme periode? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?”

Ministeren svarer blandt andet:
“I perioden fra den 1. juli 2014 til og med uge 43 i oktober 2023 har 1.835.370 personer modtaget sygedagpenge eller været i et jobafklaringsforløb. Blandt disse er 15.319 personer afgået ved døden, senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer berørt af sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i den omtalte periode var 0,8 pct. Det er, på baggrund af de registre som Beskæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.”
https://www.ft.dk/.../beu/spm/165/svar/2029648/2835571.pdf

Spørgsmål 166:
“Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har fået kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober 2016 til dags dato, og hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer på kontanthjælp i denne periode? Kan ministeren oplyse, hvor mange af de døde der var kategoriseret som henholdsvis aktivitetsparate, uddannelsesparate og jobparate? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?”

Ministeren oplyste blandt andet i sit svar:

“I perioden fra den 1. oktober 2016 til og med uge 43 i oktober 2023 har 369.697 personer modtaget en kontanthjælpslignende ydelse. Blandt disse er 3.325 personer afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer berørt af en kontanthjælpslignende ydelse i den omtalte periode var 0,9 pct. Det er, på baggrund af de registre som beskæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.”
https://www.ft.dk/.../beu/spm/166/svar/2029654/2835587.pdf

Spørgsmål 167:
“Vil ministeren oplyse antallet af personer, der er afgået ved døden, mens de har været i fleksjob eller på ledighedsydelse i perioden fra den 1. januar 2013 til dags dato, og hvor stor en andel disse personer udgør i forhold til det samlede antal personer i fleksjob eller på ledighedsydelse, herunder hvor mange af de døde personer i fleksjob der var ansat under 10 timer ugentligt, og hvor mange af de døde der var på ledighedsydelse? Vil ministeren endvidere oplyse, hvor mange af disse dødsfald som vurderes at være selvmord?”

Ministeren svarede blandt andet:
“I perioden fra den 1. januar 2013 til og med uge 43 i oktober 2023 har 165.051 personer været i fleksjob eller på ledighedsydelse. Blandt disse er 2.250 personer afgået ved døden senest fem uger efter afslutningen af forløbet. Det svarer til, at dødeligheden blandt personer i fleksjob eller ledighedsydelse i den omtalte periode var 1,4 pct. Det er, på baggrund af de registre som Beskæftigelsesministeriet har adgang til, ikke muligt at opgøre dødsårsagen.
(…) Blandt de 2.250 personer, som senest fem uger efter afslutningen af et forløb er afgået ved døden, var 1.373 i fleksjob. Heraf var 601 personer ansat i fleksjob under ny ordning. Det er ikke muligt at opgøre timetallet for personer ansat i fleksjob efter gammel ordning. Ud af de 601 personer, som var ansat i fleksjob efter ny ordning, var 291 borgere ansat under 10 timer ugentligt, 159 var ansat 10 timer eller mere og 151 havde uoplyst timetal. 877 personer modtog ledighedsydelse.”

https://www.ft.dk/.../beu/spm/167/svar/2029653/2835584.pdf

Mine tidligere Facebookopslag over dødstal:
2019:
https://www.facebook.com/lisbethriisager.henriksen/posts/pfbid026ksUSCadGxgbFW5E9ZdP1Da5fZavisywrTRuq1PmYsExREni2sfB73hsmkWDh5Dil
https://www.facebook.com/lisbethriisager.henriksen/posts/pfbid04wNi7eQVuCdaBGKKGGjK2YurDktPJWVZZC4K2qTrMDEjk7aPxEeXp9YUmJn6hs3pl
2020:
https://www.facebook.com/lisbethriisager.henriksen/posts/pfbid034KmeP8ZePPibGofx8n8q8AkHCpQx2phAFcA4MSbvwtvrWzW9NETmUyNUQWRdDFrtl
2021:
https://www.facebook.com/lisbethriisager.henriksen/posts/pfbid03416VvUWBdtqa6RPrjPp2ASCnkcd5qZ498X4o2C3zs4NdFgMQgLCLZXiNHGo2q76dl
Mine senere Facebookopslag over dødstal:
2025.
https://www.facebook.com/lisbethriisager.henriksen/posts/pfbid02k8axeindSgTZCcsB91LRPhGbhjNLMR3mVEDzpFJP3NETv3gkN4Tu3EU6WYm3WXfTl?__cft__[0]=AZXCoBQ0AiXr8eLKKL2CVye1-CCyle9Vv6ln9G0QdFIwR-GKy2469gdz5LS8-Qv0xXGHQzlMix8Q_vxbZSKTcr5miZWI3HPfSiNvC6-vNLKYFm9qxMp1PQskBxzzrO6n_icyf5DiznK2kGZPkR0RAY-hsbhDZgt7ZPjGKNICfRarMg&__tn__=%2CO%2CP-R[/b]

TAK, til Lisbeth Riisager for hendes indsigt og analyser:hjerte:

Hilsen Peter :evil:

22

[b]Moderator Peter Hansen

Dette er Danmarkshistorie af høj kvalitet.

Et øjeblikbillede i en tidslomme, hvor mange vælger må sige at være faldet i søvn, måske i al sin velfærd og rigdom… for de fleste.

En tidslomme, hvor vi har haft det godt i for lang tid, måske?

En tidslomme, hvor vi, jeg, bevidstløs gik ind i stemmeboksen og GudHjælpeMig stemte, som vi altid havde gjort.

Uden at tænke en tanke over, hvad det var for nogle holdninger vi stemte ind i Folketinget.

Dette er skrevet i det Herrens år anno 2026.

Belv det godt for os alle?

NEJ, mange medborgeren har ikke haft det godt frem til nu 2026.

Har vores børn, skolebørn med funktionsnedsættelser, autisme, ADHD fået det bedre? S.U.

Inklusion i den Almen Folkeskole for vores børn der ellers var bevilget Specialskole og i værste tilfælde Behandlingsskole.

Disse børn skal nu inkluderes i Folkeskolen.

Mon det kommer til at gå godt?

I 2025 - 2026 i Berlingske:

Mette Frederiksen Nytårstale
" En fejlslagen inklusion i folkeskolen.”

"Under valgkampens første debat efterlyste partiledere et opgør med inklusion “

"Under debatten torsdag langede en lang række partiledere ud efter den såkaldte inklusion, der i mere end et årti har været hårdt udskældt for at skabe støj, uro og »udadreagerende adfærd« – også kaldet vold – i folkeskolen.”

"Mona Juul (K) ville »fjerne den inklusion, der er forfejlet«.”

"Troels Lund Poulsen sagde, at »vi bliver nødt til at diskutere det, som har martret det danske skolesystem de seneste mange år, og det er inklusion«.”

"Og Inger Støjberg sagde, at inklusionen »er gået alt for vidt«.”

"Regeringens forslag om at smide elever ud skal dog bruges på elever, der eksempelvis er dårligt opdragede – ikke elever, der har en diagnose”

"»Vores forslag handler om adfærd, ikke elever med særlige behov. Vold, mobning og hærværk er fænomener i folkeskolen, som vi skal slå ned på. Vi skal ikke slå ned på, at nogen reagerer uhensigtsmæssigt, fordi de har en grad af autisme,« siger han.” Mattias Tesfaye

"Inklusionen fungerer ikke” Overskrift i artiklen

"Historie efter historie har de seneste år vidnet om inklusionslovens skyggesider.”

"Men i kommunerne tror man stadig på, at folkeskolen kan lykkes med inklusion – altså at inkludere flere børn med særlige behov og diagnoser i de normale skoleklasser.” Ja, det tror Fanden, fordi der er mange penge kommunerne kan opnå besparelser pga statstilskud, hvis ???

"Berlingske kunne i efteråret fortælle, at tre ud af fire kommuner i hovedstadsområdet forventer at inkludere flere elever end i dag over de kommende år.”

Mattias Tesfaye, ser du overhovedet ingen sammenhæng mellem voldelige elever og inklusion?

»Jeg synes, det er to forskellige udfordringer. Det ene handler om, at flere børn har et behov, der afviger fra resten af klassen. Det andet handler om det her Pisse Dårlig Opdragelse-begreb, jeg er trådt frem med. Det er min måde at sige på, at det er ikke er alt, der er mislykket inklusion. Meget af det er dårlig opdragelse.«

Mener Socialdemokratiet ikke, at inklusionen er gået for vidt?

»Lige nu bliver der skruet ned for inklusionen, fordi der er flere elever, der bliver vist over i specialtilbud.«

Men man kan også sige, at der bliver skruet op, for der er også flere elever med særlige behov og diagnoser, der er inkluderet i folkeskolen?

»[i]Ja, begge tendenser er gældende, fordi der er sådan en kraftig vækst af elever med særlige behov. Men det afgørende for mig er jo, at vi for nogle måneder siden tog et skridt væk fra inklusionsloven.

Jeg synes ikke, der skal skrues op for inklusionen.[/i]«

Synes du, man skal overveje at skrue ned for den?

»Jeg synes ikke, inklusionen fungerer, og den aftale, vi netop har lavet, er et forsøg på at skrue lidt ned for den,« siger han.

Han henviser til, at regeringen i januar indgik en aftale med en række partier om, at elever i mistrivsel skal have tidligere hjælp, og at støtten som udgangspunkt skal gives til en hel klasse og ikke den enkelte elev.

https://www.berlingske.dk/indland/debat-om-vold-i-folkeskolen-ophidser-minister-hvis-vi-ikke-vil-opdrage-paa-vores-boern-hvorfor-f-har-vi-saa-en-skole?

Slut for Peter Hansen:confused:

DANMARKSHISTORIE af særdeles høj kvalitet.

https://pov.international/hvorfor-ikke-rigsretssag-beskaeftigelsespolitik/?fbclid=IwY2xjawQT3TpleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEebUc31ygyT4eun3u0fVoGfrFWZNPXaYhrhXKFqvK1cF1Si9LSTXfG5Z3oGtk_aem_jqNPsktWC-cl6QuzG8ZOEw

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN:hjerte:
22.12.2021

BESKÆFTIGELSESPOLITIK // KOMMENTAR – I Rigsrettens historie har kun tre sager ført til domfældelse, heraf handler de seneste to om udlændingepolitik. Men der er ellers sager nok, hvor ministres embedsførelse kan kritiseres, blandt andet på beskæftigelsespolitikkens område, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

Rigsretten dømte 13. december det nu tidligere folketingsmedlem, tidligere integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (tidligere V og løsgænger) skyldig i sagen fra 2016 om ulovlig adskillelse af asylansøgere.

I forbindelse med dommen udtalte politisk kommentator Jarl Cordua i P1 Orientering den 15. december: ”Jeg synes jo, at det er meget tankevækkende, at vi nu har to rigsretssager, hvor det igen handler om udlændingepolitik. Jeg tror næsten, at i stort set alle andre politiske områder, der tror jeg sådan set, at man kan være rimelig rolig ved, at ministrene ikke overskrider deres beføjelser.”

Ovenpå dommen over Inger Støjberg vil jeg gerne spørge: Hvorfor er det kun på grund af ulovligheder om asylpolitik, at Folketinget i de seneste to tilfælde har kunnet blive enige om at lade tidligere ministre blive stillet for Rigsretten?

Jeg synes, det er mærkeligt, at det kun er nogle udvalgte politikområder, som et flertal af folketingsmedlemmer har lyst til at lade kontrollere, mens de sidder andre måske mere omfattende lovovertrædelser overhørig.

Jeg er nemlig ikke enig med Cordua i, at man kan regne med, at ministrene på de andre politiske ressortområder altid holder sig inden for deres beføjelser.

For eksempel kan jeg nævne en række forhold på beskæftigelsespolitikkens ressortområde fra de seneste to årtier, som burde have affødt politiske reaktioner både i forhold til de respektive ministre og i forhold til at ændre den førte politik.

Nogle af sagerne har haft meget alvorlige konsekvenser for titusindvis af mennesker, hvorimod de to seneste rigsretssager om asylpolitik kun har berørt relativt få mennesker i relativt korte perioder.

Claus Hjort Frederiksens sager som beskæftigelsesminister

I januar 2010 fik journalist Jesper Tynell Cavling-prisen 2009 for i radioserien ”Ministerens mindre demokratiske metoder” i P1 Orientering systematisk at have afdækket, hvordan Beskæftigelsesministeriet med tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i spidsen under Anders Fogh Rasmussens tre VK-regeringer havde brudt lovgivningen, bestilt misvisende tal, slettet belastende dokumenter og vildledt Folketinget.

Blandt andet pålagde han ulovligt kommunerne i 2007 at tage kontanthjælpen fra mennesker, der ikke var omfattet af den daværende 300-timers-regel.

Reglen, som pålagde kontanthjælpsmodtagere mindst 300 timers arbejde over en toårig periode for at opretholde deres kontanthjælp, gjaldt kun for ægtepar, hvor begge parter var på kontanthjælp.

Men beskæftigelsesministeren lod den også omfatte ægtepar, hvor kun den ene part var på kontanthjælp. Senere, i 2008, offentliggjorde han en pressemeddelelse, hvori han bekendtgjorde, at 300-timers reglen virkede efter hensigten.

Her henviste han til en evaluering af kontanthjælpslovgivningen fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som dog viste sig at være en politisk bestillingsopgave, hvor Beskæftigelsesministeriets embedsmænd havde været inde over rapportens opdrag og konklusioner.

Ministeriet forsøgte at hemmeligholde og efterfølgende slette en del af de dokumenter, der dokumenterede korrespondancen og den politiske indblanding i SFI-rapportens resultater.

Han igangsatte også uden at spørge Folketinget i 2009 et forsøg med at tvangsaktivere sygemeldte.

Her vildledte han Folketinget og påstod, at forsøget var lovligt, selvom det ikke var det, og at Kammeradvokaten havde sagt god for lovligheden, hvilket ikke var sandt. På grund af vildledningen omkring Kammeradvokatens påståede bekræftelse af forsøgets lovmedholdelighed standsede et folketingsflertal ikke forsøget.

Jesper Tynell gennemgår i en P1 Dokumentar fra 2010 i forkortet form disse og de øvrige sager, som han fik sin Cavling-pris for at dokumentere, ligesom han gennemgår nogle af dem i sin bog Mørkelygten (2014).

Det samme gør forfatter og debattør Henning Tjørnehøj i en kronik i Politiken i 2010.
https://twitter.com/l_svalgaard/status/615409074851704833?s=20

Alligevel fik det ingen konsekvenser for Claus Hjort Frederiksen.

Han blev tværtimod forfremmet til finansminister i daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (tidligere V, nu Moderaterne) første regering, VK-regeringen.
Samme Claus Hjort iværksatte i 2008 det store forskningsprojekt „Tilbage Til Arbejdet“ (TTA). Det havde til formål at afdække, om en tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret kommunal indsats over for langtidssyge på sygedagpenge kunne nedbringe antallet af sygedage og bringe dem hurtigere og varigt tilbage til arbejdsmarkedet.

Mette Frederiksens sager som beskæftigelsesminister

TTA-forsøgene løb fra april 2010 under daværende beskæftigelsesminister Inger Støjberg til marts 2012 under daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) med en første evaluering i oktober 2012. Det var under Helle Thorning-Schmidts første regering, SRSF- regeringen.

Hovedkonklusionen ud fra rapportens tal er, at man ikke kan påvise nogen forskel mellem effekten af den sædvanlige kommunale indsats og TTA-indsatsen.

Mette Frederiksen konkluderede ikke desto mindre misvisende i en pressemeddelelse 29. november 2012 om det store TTA-projekt kun en lille måned før vedtagelsen af reformen af førtidspension og fleksjob, at en „banebrydende undersøgelse anviser vejen for lavere sygefravær“.

(Pressemeddelelsen er ikke længere tilgængelig på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.)

Det var også hende, der gennemførte reformerne af førtidspension og fleksjob i 2012 og reformer af sygedagpenge og kontanthjælp i 2013.

TTA-projektet har haft indflydelse på reformen af førtidspension og fleksjob, hvor blandt andet ressourceforløbet er præsenteret som en såkaldt tidlig, tværfaglig og helhedsorienteret indsats.

Hele oplægget til reformen stammede fra Arbejdsmarkedskommissionen og fra Inger Støjbergs tid som beskæftigelsesminister i den tidligere VK-regering under Lars Løkke Rasmussen, som dog ikke fik held med at få den vedtaget i 2011. Her hed det ikke ressourceforløb, men udviklingsforløb.

Jesper Tynell påviste dog allerede i oktober 2012 i P1 Orientering inden reformens vedtagelse i december 2012, at ressourceforløbet slet ikke ville blive en tidlig indsats, men en indsats, når alt allerede var forsøgt – altså en absurditet.

Lovgivningen om ressourceforløbene og forvaltningen af dem endte med at fastholde syge borgere i meget lange forløb, hvor der er en overdødelighed – dødeligheden er i gennemsnit 1 procent.

Og Psykiatrifonden og Sind fastslog i 2019 i deres undersøgelse af sygemeldtes møder med jobcentret, at mange syge er blevet mere syge af at være i jobcenterforløb. Jo længere tid, desto mere syge bliver de.

Alligevel har den årelange kritik af ressourceforløbene kun resulteret i ganske få lempelser af lovgivningen om ressourceforløb, senest nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsens (S) forkortelse af det enkelte ressourceforløb fra maks. fem år til maks. tre år.

Men der er stadig ikke sat en absolut grænse på, hvor lang tid jobcentrene alt i alt må holde de syge i disse forløb bortset fra personer over 50 år, som nu har fået en afklaringsgaranti på tre år.

Regeringen har indtil videre afvist at give alle syge i jobcentersystemet en afklaringsgaranti på to år, hvilket er fremgået under førstebehandlingen i Folketinget i november måned af et beslutningsforslag om sagsbehandlingsgaranti med nationale tidsfrister og tværfaglig kvalitet i sagsbehandlingen for syge.

Mette Frederiksens lovgivning om førtidspension og fleksjob fra 2012 er også dybt kritisabel, hvad angår dens kriterier for tilkendelse af førtidspension. Dels er formuleringerne i loven meget elastiske, dels spiller måltal en væsentlig rolle i forringelserne af førtidspensionsordningen.

Det var et ufravigeligt krav fra Mette Frederiksen, …

…at reformen skulle give en samlet besparelse på 1,9 milliarder kroner på statens finanser årligt i 2020 og godt 3,5 milliarder kroner i 2032.

I lovbemærkningerne stod der, at der ”…skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet”, at de ”…konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af reformen”, og at der vil ”…være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.”

Planen var at opnå det aftalte provenu ved at styre kommunerne stramt.

I 2013-2014 krævede Mette Frederiksen kvantitative mål for det maksimale antal tilkendelser af førtidspension via kommunernes årlige beskæftigelsesplaner.

I 2015 under beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) bortfaldt dette ministerielle krav, men ikke desto mindre fortsatte en række kommuner med at fastsætte disse måltal.

Jeg har i en række artikler fra 2017 til 2019 dokumenteret nogle af dem, se tallene fra min seneste oversigt i 2019 her.

Måltallene viser, at Mette Frederiksen havde til hensigt at hegne et retskrav om førtidspension ind i en de facto kvote. Det gør hendes reform til en retsskandale af dimensioner, der kan sammenlignes med Erik Ninn-Hansens tamilsag, hvor Justitsministeriet bevidst bremsede tempoet i sagsbehandlingen.

Alvoren i denne skandale understreges af, at vi har set en øget overdødelighed i gruppen af nye førtidspensionister.

De senest opdaterede tal viser en gennemsnitlig dødelighed blandt nye førtidspensionister på 3,1 procent inden for de første seks måneder efter tilkendelsen af pension.

Alligevel har hverken pressen eller Folketinget interesseret sig for sagen bortset fra enkelte partier i Folketinget. Det har ikke fået konsekvenser for hende som daværende minister, men alene for titusindvis af syge borgere og deres pårørende.

Mette Frederiksen indførte også med reformen af fleksjob reelt social løndumping af nye fleksjobbere.

Den blev gennemført på en misundelsesretorik over for de daværende fleksjobbere. Mette Frederiksen fortalte, at fleksjobbere under den gamle ordning kunne få meget høje lønninger på op til 700.000 kroner årligt, selvom en så høj løn kun blev omkring 3 procent af de daværende fleksjobbere til del.

I forbindelse med reformen engagerede Beskæftigelsesministeriet Lotte Hansen til at reklamere for den nye fleksjobreform. Som jeg har dokumenteret i POV, lever reformen ikke op til Handicapkonventionen.

Heller ikke dette har fået Folketingets og pressens bevågenhed.

Jørn Neergaard Larsens og Troels Lund Poulsens sager

Lars Løkke Rasmussens anden regering, V-regeringen, fortsatte med daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) den stramme politik over for sygemeldte borgere og flyttede lovgivningen om førtidspension fra Socialministeriet og over i Beskæftigelsesministeriet, hvor den har været lige siden.

Endvidere vedtog han stramninger af kontanthjælpslovgivningen, blandt andet indførte han integrationsydelse, kontanthjælpsloft og 225 timers-reglen.

Troels Lund Poulsen (V) overtog den som beskæftigelsesminister i Lars Løkke Rasmussens tredje regering, VKLA-regeringen.

Mange syge er på grund af denne lovgivning i kombination med den grænsesøgende kommunale forvaltning af lovgivningen om sygedagpenge, fleksjob og førtidspension strandet uretmæssigt på en kontanthjælpsydelse i en længere årrække, fordi kommuner administrerer ulovligt – og ministrene og Folketinget har ikke grebet ind, selvom det er blevet påpeget utallige gange fra mange sider.

Peter Hummelgaard Thomsens sager?

Nu har vi så igen en socialdemokratisk regering, endog ledet af Mette Frederiksen. Peter Hummelgaard Thomsen har som beskæftigelsesminister videreført Mette Frederiksens og de efterfølgende beskæftigelsesministres hårde politiske linje over for de syge og med den stramme styring af kommunernes økonomi, som reelt har betydet, at kommunerne i en del tilfælde ikke lever op til lovgivningen, f.eks. i Haderslev og Norddjurs kommuner.

De har vedtaget en tidlig folkepension til udvalgte grupper af fagbevægelsen, men den generelle ret til førtidspension for de allermest syge lader stadig meget tilbage at ønske. Titusindvis af syge lider stadig derunder, og retssikkerhed er der i mange tilfælde ikke noget af.

Mette Frederiksens sager som statsminister

Mette Frederiksen er som statsminister blevet involveret i en kritik af aflivningen af mink under coronakrisen i november 2020. Og Minkkommissionen har, ud over den manglende lovhjemmel til aflivningen, afsløret, at Statsministeriet aktivt har forsøgt at dække over ulovligheder i forbindelse med aflivningen.

Der er behov for kontrol af mange ministre

Der er mange andre kritisable forhold under denne regering, som er på kanten af, hvad der hører til i et retssamfund. Ikke mindst er socialpolitikken på det specialiserede socialområde på katastrofal kurs med manglende retssikkerhed i rigtig mange kommuner. Under alle omstændigheder mener jeg ikke, at Jarl Cordua har ret, når han påstår, at ministrene på alle andre områder end asylpolitikken i de senere år ikke har overskredet deres beføjelser, men lever op til ministeransvarlighedsloven.

Jeg kunne ønske mig, at der var større opbakning i Folketinget til at kontrollere ministrene på alle ressortområder, når der er tegn på ukorrekt embedsførelse, og ikke kun på udvalgte områder. Og det bør jo i virkeligheden ske, allerede mens ministrene sidder, så ulovligheder kan blive korrigeret eller kompenseret hurtigt, og så vi slipper for at køre det store apparat i spil med kommissioner og rigsret.

Nu har Rigsretten dog vist, at en minister ikke kan komme godt fra at gøre hvad som helst, der passer hende, hvis det er ulovligt. Det, mener jeg, er godt.

Jeg håber så, det også får en præventiv virkning, så de siddende og kommende ministre vil tage deres ministeransvar mere alvorligt end Inger Støjberg.

Det kræver ikke alene større bevågenhed på de forskellige ressortområder fra Folketingets medlemmer. Det kræver også, at pressen interesserer sig for dem og bidrager til oplysning – også de områder, som i første omgang ikke angår majoriteten af befolkningen.

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne ‘Hvad i alverden er meningen?’ (2011) og ‘Et liv i andres hænder’ (2014). Skribent og debattør i POV. Tidligere blogger hos Avisen og A4 Nu om social-, beskæftigelses- og sundhedspolitik.[/b]

Hilsen Peter:evil:

23

[b]https://pov.international/da-social-tryghed-blev-erstattet-af-arbejdspligt-bundesen-opdaterer-vaerk-om-dansk-socialpolitik/?fbclid=IwY2xjawQdFPpleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEelZBb5ukbn-O9AvNPme_O64f37B7-uFmvxOLSApjDoXGhti3z2feY4EIZBHg_aem_i9hrbDBLZlJGFXRSi0JEGg

Værk om dansk socialpolitik: Social tryghed er erstattet af arbejdspligt

SOCIALPOLITIK // ANMELDELSE – I 6. udgave af Sociale problemer og socialpolitik dokumenterer Peter Bundesen bl.a. det socialpolitiske skifte fra velfærdsstatens rettigheds- og tryghedsprincip til en workfare-orienteret arbejdsudbudslogik. Han viser, hvorfor det i dag giver mening at tale om et velfærdssamfund frem for en velfærdsstat: Siden 1980 er den kollektive tryghed gradvist beskåret, og hjælp er i stigende grad gjort til et individuelt ansvar.

Sociale problemer og socialpolitik

Forfatter: Peter Bundesen
6. udgave, 260 sider, Syddansk Universitetsforlag 2025

Det er med en vis ydmyghed, at jeg anmelder en socialpolitisk fagbog skrevet af en så erfaren forsker som Peter Bundesen. Han er tidligere lektor i samfundsfag ved UCL i Odense og tidligere forskningslektor på Aalborg Universitet og på RUC. Han har endvidere skrevet en lang række fagbøger og artikler om socialpolitik.
Sociale problemer og socialpolitik udkom i sin 1. udgave i år 2000. 5. udgave udkom i 2016, men det fremgår ikke tydeligt af den nye udgave fra 2025. Den foreliggende udgave inddrager de seneste ni års omfattende forandringer i dansk socialpolitik.

Bogen henvender sig primært til studerende på de sociale kandidatuddannelser, socialrådgiveruddannelserne og tilsvarende uddannelser, hvor den kan bruges til undervisningen. Her er sigtet at introducere og diskutere nogle centrale socialpolitiske begreber, forståelser og udviklingstendenser. Det er opfyldelsen af dette akademiske formål, som er bogens eksistensberettigelse og primære værdi.
Beskrivelserne af f.eks. forringede rettigheder for syge i forhold til ydelser som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra Mette Frederiksens tid som daværende beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts første regering gør indtryk

I forordet skriver Bundesen, at bogen skal kunne læses bredt af ”alle, som søger en forståelse af de socialpolitiske forhold i Danmark”. Det, synes jeg, er at love for meget. Bogen er meget teoretisk, kompakt og sprogligt tungt formuleret, og de færreste uden for fagmiljøerne ville kunne forstå den fuldt ud.
Hvad er socialpolitik?

Socialpolitikken hænger sammen med begrebet sociale problemer. Peter Bundesen argumenterer for, at det til enhver tid er en politisk-sociologisk konstruktion, hvad der betragtes som sociale problemer, og som samfundet skal bære et solidarisk ansvar for at afhjælpe. Det afgørende er, hvilke opfattelser der dominerer blandt beslutningstagere.

For at bestemte sociale problemer kan anerkendes blandt beslutningstagere, kræver det særlige omstændigheder. Bogen undersøger og udfolder, hvordan den samfundsmæssige udvikling former og bliver formet af socialpolitikken. Her er han inspireret af den danske sociolog og politolog Gøsta Esping-Andersen. Socialpolitik var ellers oprindelig en disciplin for økonomer.

Bundesen fremlægger socialpolitikkens historiske udvikling i to hovedblokke: 1. Perioden fra reformationen i 1536 og frem til ca. 1980 og 2. perioden fra 1980 til i dag. Socialpolitik rummer mange delområder, og beskæftigelsespolitik er ét af dem.

Han fremstiller dygtigt sit begrebsapparat og de lange socialpolitiske udviklinger og forklarer meget godt, hvordan forskellige forhold hænger sammen. I det følgende vil jeg komme med nogle udvalgte nedslag fra disse perioder.

Fra reformationen til 1980
Før reformationen stod den katolske kirke i Danmark for at hjælpe fattige og udsatte mennesker. Det hænger sammen med, at katolicismen rummer et implicit krav om gode gerninger som forudsætning for sjælefrelse. Derfor betragtede man i den katolske kirke de fattige og andre udsatte grupper som værdige medmennesker, som man burde understøtte. Det var også tilladt at tigge.
Med reformationen var gode gerninger ikke længere afgørende for sjælenes frelse.

Man begyndte nu at anlægge et andet syn på de fattige, hvor man skelnede mellem værdigt og ikke-værdigt trængende fattige og betlere. De værdigt trængende var krøblinge, syge og andre svagelige personer.
I de første århundreder efter reformationen blev modtagelse af socialhjælp forbundet med et almisseprincip, tab af borgerlige rettigheder og social degradering.

I slutningen af 1800-tallet kom de første lokale sygekasser. I 1891-1892 kom godsejeren J.B.S. Estrups socialreform. Han var konseilspræsident (dvs. regeringsleder) fra partiet Højre og havde indgået et forlig med Venstre. Reformen indeholdt Lov om alderdomsunderstøttelse, en ny fattiglov og Lov om sygekasser (statsstøtte til sygekasser).

Få år senere, i 1912, fik den socialdemokratiske kontorchef ved Forsørgelsesvæsnet på Frederiksberg, Landstingsmedlem Karl Kristian Steincke, udgivet en bog, Almisser eller Rettigheder. Han gjorde her op med almisseprincippet og ville indføre et retsprincip for at modtage sociale ydelser fra det offentlige. Han udbyggede sine synspunkter i Fremtidens Forsørgelsesvæsen fra 1920.

I 1921 kom den første lov om invalideforsikring.

I 1929 blev Steincke socialminister i Thorvald Staunings (S) anden regering.
Steincke er bekymret for, at en begyndende velfærdsstat og udbygning af sociale rettigheder ”kunne betyde, at for mange svage og degenererede mennesker fik mulighed for at overleve og forplante sig under de forbedrede velfærdsbetingelser,” skriver Bundesen. Steincke kaldte i sin bog om fremtidens forsørgelsesvæsen disse mennesker for ”undermålere”, og både han og central lovgivning i perioden var præget af eugeniske synspunkter og principper. I 1929 vedtog Rigsdagen f.eks. den første sterilisationslov i Europa, som byggede på eugeniske principper. Den blev udbygget i 1934 og 1935.

Nedsat kontanthjælp har heddet starthjælp, integrationsydelse og senest selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Steincke indgik i 1933 Kanslergadeforliget mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre. Det indeholdt blandt flere andre dele en socialreform, der først og fremmest var en systematisering og samling af en lang række tidligere regler og praksis. Den indeholdt fire love: Lov om arbejdsanvisning og arbejdsløshedsforsikring, Lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, Folkeforsikringsloven (som blandt andet indeholdt obligatorisk invalideforsikring, sygeforsikring og alderdomsrente) og Lov om offentlig forsorg.
1960’erne var en højkonjunkturperiode, hvor man udbyggede velfærdsstaten. Der var et bærende princip om, at modtagere af socialhjælp fra det offentlige skulle kompenseres så meget, at de i vidt omfang kunne leve et almindeligt liv. Det offentlige skulle bære hovedparten af udgiften til kompensation.

I 1970’erne kom en ny socialreform, der indeholdt en ny social styrelseslov, en ankestyrelseslov, en lov om sygesikring og dagpenge og Bistandsloven. Arkitekten var socialforskeren og den senere socialminister (S) Bent Rold Andersen. I 1979 udtalte den socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen sine berømte ord om, at samfundsøkonomien havde kurs mod afgrunden.
Fra 1980 til i dag: Fra velfærdsstat til velfærdssamfund

Efter ca. 1980 ændredes socialpolitikken fra et tryghedsprincip (welfare) til et arbejdsudbudsprincip (workfare): ”Det karakteristiske for workfare-sporet er, at arbejdsudbuddet ses som afgørende for udviklingen i beskæftigelsen og afhængig[t] af en kombination af arbejdsmotivation gennem stramning af tildelings- og udmålingsreglerne for kontantydelser og de arbejdsløses mulighed for kvalificering gennem opkvalificering og optræning.”

I 1982 tiltrådte Poul Schlüters første regering, Firkløverregeringen (Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti). Der fulgte en række reformer, som ville begrænse de offentlige forsørgelsesudgifter. I 1983 fremsatte socialminister Palle Simonsen (K) f.eks. en reform af førtidspension, som omfattede ændringer i Lov om invalidepension og Lov om folkepension. Den trådte i kraft i 1984.

Her refererer Bundesen bl.a. den amerikanske politolog Paul Piersons teori om, hvordan nedskæringspolitik ofte gennemføres i det skjulte via skyldsunddragelses-, forvirrings-, opdelings- og kompensationsstrategier

I 1993 tiltrådte Poul Nyrup Rasmussens første regering, og i løbet af 1990’erne indførte hans regeringer den såkaldte aktive beskæftigelsespolitik.

I 1997 vedtog hans tredje regering, en SR-regering, sammen med Socialistisk Folkeparti, Fremskridtspartiet, Enhedslisten og Centrum-Demokraterne en lov af arbejdsminister Jytte Andersen (S), som blandt andet indførte den første fleksjobordning. Den trådte i kraft i 1998.

I 2001 vedtog Folketinget daværende beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensens (S) førtidspensionsreform.

Det var i Poul Nyrup Rasmussens fjerde regering, også en SR-regering. Den ændrede forståelsen og indholdet af førtidspension fra kompensationstanke til udviklingsfokus.

Den indførte også den såkaldte arbejdsevnemetode, som erstattede den tidligere erhvervsevnemetode. Loven trådte i kraft i 2003, hvor Anders Fogh Rasmussens første regering, VK-regeringen, i mellemtiden var kommet til.

Bundesen viser, at skiftende egeringer siden omkring år 2000 f.eks. skiftevis har begrænset og genindført retten til fuld kontanthjælp for flygtninge og indvandrere. Nedsat kontanthjælp har heddet starthjælp, integrationsydelse og senest selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.

Dette kapitel har været særligt interessant for mig, da jeg selv har fulgt, beskrevet og diskuteret socialpolitikken siden 2012. Det har været meget oplysende at få sat de seneste 13 års social- og beskæftigelsesreformer ind i en større kontekst. Beskrivelserne af f.eks. forringede rettigheder for syge i forhold til ydelser som førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra Mette Frederiksens tid som daværende beskæftigelsesminister i Helle Thorning-Schmidts første regering gør indtryk.

Bundesen har opdateret beskrivelserne helt frem til og med rammeaftalen på det specialiserede socialområde i 2024 mellem SVM-regeringen og tre oppositionspartier, kritikken fra FN’s Handicapkomité samme år af regeringens manglende efterlevelse af Handicapkonventionen, kontanthjælpsreformen i 2024 (ikrafttrådt i 2025) og beskæftigelsesreformen i 2025 (delvist ikrafttrådt i 2026).

Kapitlet viser, hvorfor det giver mening i dag at tale om et velfærdssamfund, sådan som statsminister Mette Frederiksen konsekvent betegner det, frem for en velfærdsstat. Der er siden 1980 skåret mere og mere ned på den sociale tryghed, så myndighederne i dag på mange områder kun yder et minimum af hjælp.

Tryghed må derimod i tiltagende grad opnås gennem private og offentlige tilkøbsforsikringer og via privat og organisationsdrevet velgørenhed.
Bundesen har i forbindelse med udgivelsen skrevet to sammenhængende analyser af denne udvikling i POV International (se links efter anmeldelsen). De er meget oplysende og kan med stor relevans genlæses i direkte forbindelse med det kommende folketingsvalg den 24. marts.

Hvad driver den socialpolitiske udvikling?

Et af bogens mest perspektivrige kapitler undersøger, hvad der driver den socialpolitiske udvikling.

Her refererer Bundesen bl.a. den amerikanske politolog Paul Piersons teori om, hvordan nedskæringspolitik ofte gennemføres i det skjulte via skyldsunddragelses-, forvirrings-, opdelings- og kompensationsstrategier:
”Herigennem forsøger de (…) at manipulere informationsstrømmene for at reducere den offentlige opmærksomhed på tiltagenes negative konsekvenser, at splitte modstanderne, og endelig at tilbyde kompensationer til dem, der bliver påvirket af de foreslåede ændringer”.

Bogens afsluttende kapitel diskuterer spørgsmålet om velfærdsstatens udfordringer, ændringer og mulige fremtidsudsigter.

Vigtig, solid og anbefalelsesværdig

Det kan være lidt svært som læser at få overblik over de mange reformer og ændringer i socialpolitikken. Bogen er ikke helt kronologisk i sine beskrivelser, den er meget kompakt og indeholder mange detaljer.

På forsiden af bogens lysegrønne bogomslag er der bragt et foto af en tom legeplads uden børn i noget, der ligner en almen boligbebyggelse. Motivet er anonymt og uinspirerende. Selvom fagbøger ikke sælges på baggrund af deres indpakning, kunne der godt være gjort mere ud af den.

Sproget kunne være gjort mere læservenligt, og der burde være læst bedre korrektur på udgaven.

Alt i alt er bogen dog en vigtig, solid og meget anbefalelsesværdig fagbog.

Peter Bundesen skrev i anledning af bogudgivelsen i juli 2025 to sammenhængende analyser i POV International af socialpolitikken i Danmark i de seneste årtier under titlen: ”Den nye socialpolitiske orden: Er trygheden blevet et individuelt ansvar?” Læs første del herog anden del her.

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne ‘Hvad i alverden er meningen?’ (2011) og ‘Et liv i andres hænder’ (2014). Skribent og deb[/b]

Hilsen Peter (y)

24

[b]Jeg ønsker mig en regering og et folketing, der ikke betragter mennesker med handicap som en byrde

https://pov.international/jeg-oensker-mig-en-regering-og-et-folketing-der-ikke-betragter-mennesker-med-handicap-som-en-byrde/?fbclid=IwY2xjawQvbh1leHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZBAyMjIwMzkxNzg4MjAwODkyAAEeFUwQ07SY9QCCEwih30X0bXUj8C2RLMcwPjejbz3At3sMMvRtasATu_QiUA0_aem_jln-fV_UOABDEerOReWvQQ

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
22.03.2026

FV26 // KRONIK – “Folketinget har i den forgangne valgperiode fortsat en kynisk politisk kurs over for mennesker med handicap. Politikerne har blandt andet forringet lovgivning om socialområdet, kontanthjælp, førtidspension og borgernes retssikkerhed.

Statsministeren antændte en debat om legalisering af aktiv dødshjælp og statsassisteret selvmord,” skriver Lisbeth Riisager Henriksen.

Mennesker med handicap er også i den forgange valgperiode blevet udsat for strukturel diskrimination på baggrund af en favorisering af kropskapable, herunder neurotypiske, personer. Man betegner det ved begrebet ableisme, som samtidig også betegner den normative ideologi og menneskesynet bag denne diskrimination. Handicapforsker ved Bevica Fonden og Aalborg Universitet Emil Falster har udfoldet, hvordan denne diskrimination foregår på flere plan.

Blandt andet kommer den til udtryk på et strukturelt plan i ideologi, idé- og tankesystemer samt politiske, juridiske og økonomiske strukturer.

Et eksempel er de diskurser og den retorik i den offentlige debat, hvor politikere italesætter mennesker med handicap som en minoritetsgruppe, der snylter på almenområdet som en gøgeunge.

Den politiske elite i Folketinget har ført Danmark ud i en mere og mere usolidarisk velfærdstænkning, hvor de sidste 20 procent af befolkningen mere eller mindre kynisk bliver kastet for hundene

Jeg har fulgt den førte social- og beskæftigelsespolitik mv. i en længere årrække nu og finder, at den politiske elite i Folketinget har ført Danmark ud i en mere og mere usolidarisk velfærdstænkning, hvor de sidste 20 procent af befolkningen mere eller mindre kynisk bliver kastet for hundene.

#Undskyldvierher
I denne valgperiode husker jeg f.eks., hvordan finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde i 2023 om SVM-regeringens finanslovsudspil for 2024 forklarede store kommunale besparelser på udgifterne til folkeskolen med voldsomt stigende udgifter til det specialiserede socialområde.

Det fik bevægelsen #enmillionstemmer til at iværksætte en kampagne under hashtagget #Undskyldvierher, hvor mennesker med forskellige handicap og deres pårørende skrev facebookopslag med ironisk distance til finansministerens retorik.

I maj 2024 indgik daværende socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på vegne af SVM-regeringen en rammeaftale med Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance om det specialiserede handicapområde. De lagde op til meget store forringelser af vilkårene for de berørte borgere, og en økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne fulgte op på den.

Mennesker med handicap og deres repræsentanter blev reelt ikke inddraget i den politiske aftale og de efterfølgende første lovændringer på den baggrund. Det var blandt andet markante ændringer af reglerne om magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse.
Senere blev Pernille Rosenkrantz-Theil udskiftet med Sophie Hæstorp Andersen (S) som social- og boligminister, og Sophie Hæstorp Andersen videreførte i det store hele den samme ableistiske social- og boligpolitik.

Hun gennemførte f.eks. forringelser af reglerne for merudgifter og forringelser af socialtilsynet.

Undtagelser var blandt andet en hjemløsereform og ændringer af værgeloven, som skulle gøre op med de meget lange ventetider i Familieretshuset for at opnå værgemål. Der var også planer om en såkaldt værdighedsreform af udsatteområdet, der dog ikke nåede at blive omsat til lov.

Voldsomme forringelser af beskæftigelsespolitikken
Valgperioden har også budt på meget store forringelser af lovgivning på beskæftigelsespolitikkens ressort. Først og fremmest vil jeg huske SVM-regeringen for at have gennemført en reform af kontanthjælpssystemet, der har forringet det sociale sikkerhedsnet.

Den indførte blandt andet arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet, og ændrede kontanthjælpssystemet til tre grundlæggende satser og en række nye tillæg.

Man afskaffede blandt andet retten til særlig støtte til høje boligudgifter efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser.

Allerede inden sin vedtagelse blev reformen skarpt kritiseret, især for sin afskaffelse af § 34 og for, at dem, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet, vil blive placeret på den laveste ydelse, der kun er ca. 7.000 kroner før skat.

Det vil gøre det næsten umuligt for dem at betale for basale udgifter, og fremtiden vil vise, hvor mange der bliver hjemløse som konsekvens heraf.

For det andet vil jeg huske SVM-regeringen for at have påbegyndt en meget omfattende reform af beskæftigelsessystemet. Den nåede at gennemføre fire ud af syv ændringslove. Blandt andet gennemførte Kaare Dybvad Bek (S), som i efteråret 2025 afløste Ane Halsboe-Jørgensen som beskæftigelsesminister, en stor ændringslov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der blandt andet satte organiseringen af beskæftigelsesindsatsen fri for kommunerne, afskaffede ressourceforløb og revalidering og samtidig afskaffede retten til ressourceforløbsydelse og rehabiliteringsydelse. Fremover skal rehabilitering og revalidering foregå på enten kontanthjælp eller selvforsørgelse.

Med den lov afskaffede de også den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87 i Lov om aktiv socialpolitik. Enhedslisten havde ellers stillet ændringsforslag til lovforslaget, som skulle mindske hullerne i det nye sociale sikkerhedsnet, men de blev alle afvist af regeringen og de øvrige partier bag loven.

En anden af de gennemførte ændringslove i beskæftigelsesreformen var et stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter.

Den var mest en populistisk reaktion på billedet af især én kriminel førtidspensionist, som blev tegnet i TV 2-dokumentaren Den sorte svane; en reaktion, hvormed visse partier kunne markere sig på en stram udlændingepolitik.

Loven er blevet skarpt kritiseret af Institut for Menneskerettigheder og mange organisationer med relation til psykiatrien for blandt andet at bryde med et grundlæggende princip i dansk ret, som skelner mellem straf og behandling.

Der er også blevet advaret om, at den vil føre til forværring af de retspsykiatriske patienters helbredstilstand, forlænge indlæggelserne, forringe kriminalitetsforebyggelsen og på sigt blive meget dyr for samfundet.

Valgperioden har også budt på meget store forringelser af lovgivning på beskæftigelsespolitikkens ressort

Et folketingsflertal med Mette Frederiksen og SVM-regeringen i spidsen har i denne periode forfægtet et synspunkt om, at der er ”for mange” mennesker på førtidspension, særligt unge under 40 år.

Men det er en fortælling, som skjuler det virkelige svigt: At Mette Frederiksens egne forringelser af førtidspension og fleksjob som daværende beskæftigelsesminister i 2012 under Helle Thorning-Schmidts S-R-SF-regering har placeret mange syge mennesker i årevis i ressourceforløb eller på kontanthjælp, selvom de ingen arbejdsevne af betydning har haft og kun er blevet mere syge.

Det er derfor kun naturligt, at de til sidst er blevet tilkendt den førtidspension, de burde have fået for mange år siden.

Det har også gjort stort indtryk på mig, at politisk ordfører for Alternativet, Torsten Gejl, sammen med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, fremsatte et beslutningsforslag om drøftelse af en dansk model for en forvaltningsdomstol.

Dermed adresserede de det kæmpestore svigt af retssikkerhed for borgere i Danmark.

Der var flertal for forslaget uden om regeringen, men desværre nåede det ikke at blive andenbehandlet, inden Mette Frederiksen udskrev folketingsvalg.

Torsten Gejl har lovet at fremsætte et nyt beslutningsforslag om dette i et nyt folketing, hvis han bliver valgt ind.

Blandt andre markante beskæftigelsespolitiske planer var en aftale, som regeringen i december 2025 indgik med Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti.

Med aftalen ville de pålægge en række kommuner systematisk at gennemgå 5.000 udvalgte førtidspensionssager fra 74 udsatte almene boligområder for at vurdere, om betingelserne for førtidspension stadig er opfyldt. Aftalen har skabt enormt stor utryghed hos syge borgere. Heldigvis nåede regeringen ikke at omsætte den til lov. Men hvem ved, hvad en ny regering kan finde på?

Det hænger også i luften, at Det Konservative Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre har udtrykt ønsker om at forringe retten til førtidspension endnu mere, og at flere partier fra højrefløjen ønsker at forringe retten til andre ydelser.

Kritik fra FN’s Handicapkomité
I september 2024 udtrykte FN’s Handicapkomité gennemtrængende kritik af den danske regerings efter dens eksamination i august 2024. Regeringen overtræder Handicapkonventionen, lød kritikken. Forholdene for mennesker med handicap er blevet forringet siden den seneste eksamination i FN’s Handicapkomité i 2014.
Handicapkomitéen fremførte omtrent 41 sønderlemmende kritikpunkter og lidt flere anbefalinger. Blandt andet gav den regeringen kritik for ikke at have inkorporeret Handicapkonventionen i dansk lovgivning og for ikke i tilfredsstillende grad at inddrage mennesker med handicap i udvikling og implementering af lovgivning.

Den kritiserede, at der er utilstrækkelig økonomi i kommunerne, at regeringen ikke har bevidstgjort om mennesker med handicaps rettigheder og værdi (artikel 8), og udtrykte bekymring over ableisme, fremherskende stereotyper og fordomme om mennesker med handicap.

Komitéen anbefalede regeringen at rette op på alle de kritiserede forhold ved at implementere alle dens anbefalinger. Regeringen var dog ikke sindet at implementere ret mange af disse anbefalinger.

Aktiv dødshjælp og assisteret selvmord
Statsminister Mette Frederiksen har i denne valgperiode sat dagsorden i forhold til at ønske aktiv dødshjælp og assisteret selvmord legaliseret i dansk lovgivning. Hendes argumentation lyder blandt andet, at der er mennesker, som opfatter deres liv under forskellige omstændigheder som uværdigt, og at de selv skal have lov til at bestemme, hvordan og hvornår de vil dø. Lars Løkke Rasmussen deler tilsyneladende hendes ønske.

Men forslaget spiller uundgåeligt sammen med den systemiske, politiske devaluering, nedprioritering og stigmatisering, som i forvejen er blevet en stor gruppe af borgere med handicap til del. Det er blevet for svært at få den hjælp, som man har behov for og ret til i henhold til lovgivningen, og selv terminalpatienter har svært ved at opnå f.eks. indlæggelse på hospice til palliativ behandling i deres sidste tid.

Derfor har forslaget ført til stor modstand fra blandt andet Lægeforeningen og Netværk mod Statsassisteret Selvmord fra 2024; en modstand, jeg er enig i. Et af Netværkets medlemmer, debattør og cand.mag. Sarah Glerup, som lever med svær muskelsvind, beskrev et af problemerne med en legalisering således i et debatindlæg i Politiken i 2023:

”Når Danmarks øverste leder, der med sit lovgivningsapparat er personifikationen af handlekraft, stempler mit liv som uværdigt, så skubber det mig længere væk fra jer. Når det bliver legitimt politisk at mene, at min eksistens kan være værre end døden, så bliver det umuligt for mig at deltage i samfundet på lige fod.”

Jeg ønsker mig en regering og et folketing, som ikke betragter mennesker med handicap som en byrde for samfundet.

Som ikke diskriminerer, men værdsætter disse mennesker og vil give dem lige muligheder som alle andre.

Deler du mine ønsker? Så vil jeg opfordre dig til at lade dig oplyse af min oversigt over et udvalg af den gennemførte politik på social- og beskæftigelsesområdet i seneste valgperiode og hvilke partier og politikere, der har stået bag den, inden du afgiver din stemme til folketingsvalget 24. marts.
Lovgivning gennemført af Regeringen Mette Frederiksen II 2022-2026
Partier bag lovgivningen er markeret med kursiv. Lovgivning, der berører flere ressortområder, nævnes kun ét sted i oversigten.
Social- og handicappolitik

Hjemløsereformen
Omlagde indsatsen imod hjemløshed, en ny bestemmelse om bostøtte, billige boliger, udvidelse af ordning om udslusningsboliger, ændrede refusionsregler mv. med det formål at udbrede Housing First-tilgangen, reducere antallet af borgere i hjemløshed og gøre op med langvarig hjemløshed. Trådte i kraft 1. juli 2023, enkelte dele dog først 1. oktober 2023.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet.

Barnets lov
Formålet var klarere rettigheder til børn og unge med behov for særlig støtte, mere børneinddragelse og styrket retssikkerhed. Trådte i kraft 1. januar 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre.

Ændring af magtanvendelsesregler mv.
Ændrede serviceloven vedrørende magtanvendelse over for voksne med betydelig psykisk funktionsnedsættelse, voksenansvarsloven vedrørende magtanvendelse over for anbragte børn mv. Trådte i kraft 1. juli 2024 bortset fra enkelte dele af loven, som trådte i kraft 15. juni 2024 henholdsvis 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Jon Stephensen (UFG).

Derudover udmønter en bekendtgørelse en del af ændringerne af servicelovens magtanvendelsesregler. Den trådte i kraft 1. juli 2024.

Ændringer i forvaltningsloven og offentlighedsloven
Ændrede forvaltningsloven, så mulighederne for at afslå aktindsigt i tilfælde af retsstridige eller chikanøse hensigter blev udvidet, og offentlighedsloven, så adgangen til offentligt ansattes navne i forbindelse med aktindsigter blev begrænset. Loven trådte i kraft 1. juli 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

Ændring af værgemålsloven og lov om social service
To lovændringer. Dels initiativer med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiderne hos Familieretshuset i værgemålssager, fastsættelse af øvre grænse for antal værgemål mv.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Borgernes Parti, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).

Dels ny attestordning for varetagelse af personlige anliggender mv., som kan give adgang til at bistå en anden med personlige anliggender og løbende økonomiske dispositioner og erstatte krav om værgemål.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Radikale Venstre, Alternativet og Jon Stephensen (UFG).
Begge dele trådte i kraft 1. juli 2025.

Mere risikobaseret socialtilsyn
Indførte et mere risikobaseret og ressourceeffektivt socialtilsyn, justerede grundlaget for vurdering af tilbuddenes kvalitet, fastsatte en økonomisk ramme for de samlede udgifter på tværs af socialtilsynene mv. Det meste af loven trådte i kraft 1. juli 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og (ved en fejl) Nick Zimmermann (DF).

Ændringer af reglerne for kompensation for merudgifter
Ændrede og forringede udmålingssystemet for kompensation for merudgifter i lov om social service og barnets lov. Tidligere merudgiftsydelse hedder nu kompensationsydelse. Trådte i kraft 1. september 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre samt Mike Villa Fonseca (UFG).

Beskæftigelsespolitik (delvist også udlændingepolitik)
Afskaffelse af store bededag
Afskaffede store bededag som helligdag og fastsatte den som en almindelig ekstra arbejdsdag, herunder reglerne for løn- og ansættelsesvilkår. Afskaffede også Store Bededag som lukkedag i relation til lukkeloven. Trådte i kraft 1. januar 2024.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Mike Villa Fonseca (UFG).
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) og Radikale Venstre.

Sygedagpengereform
Lempede kravene til sygemeldte i beskæftigelse, lempede kravet om lægeattester i visse sager, lempede kravet om brug og sammensætning af rehabiliteringsteamet mv. Loven trådte i kraft 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Jeppe Søe (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG).

Permanentgørelse af Det Sociale Frikort
Permanentgjorde forsøgsordningen med et socialt frikort, som giver udsatte borgere mulighed for at optjene et fribeløb, der ikke skal betales skat af, og som ikke medfører et fradrag i eventuelle offentlige ydelser. Loven trådte i kraft 1. januar 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

Hævelse af folkepensionsalderen til 70 år
Hævede folkepensionsalderen til 70 år for alle, der er født efter 31. december 1970, det vil sige for alle personer, der fylder 69 år i 2040 eller senere. Det er en regulering som følge af aftalen om en velfærdsreform fra 2006. Derudover flere andre reguleringer. Loven trådte i kraft 31. december 2025.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne) Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).

Mindreregulering af indkomstoverførsler
Som følge af afskaffelsen af Store Bededag som helligdag har beskæftigede fået stigninger i deres løn. Reguleringen af offentlige indkomstoverførsler følger udviklingen i årslønnen på det private arbejdsmarked med to års forskydning. Loven neutraliserede virkningen på indkomstoverførslerne ved at fradrage 0,45 procent i den årlige regulering af indkomstoverførsler på Beskæftigelsesministeriets, Børne- og Undervisningsministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Loven træder i kraft 1. december 2026 med virkning for finansåret 2027.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Jon Stephensen (UFG), Lars Boje Mathiesen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

Kontanthjælpsreform

  1. Arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskrav
    Loven indførte en arbejdspligt for borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. De skal deltage i 37 timers nytteindsats om ugen, som kan bestå af virksomhedspraktik, løntilskud, nytteindsats og i særlige tilfælde vejledning og opkvalificering. Kommunerne skal dog tilrettelægge indsatsen under hensyn til borgerens helbredsmæssige situation, og timetallet kan nedsættes efter en konkret vurdering. Trådte i kraft 1. januar 2025, dog med overgangsordninger for personer, der blev omfattet af arbejdspligten i første halvår af 2025.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Jon Stephensen (UFG).

  2. Reform af kontanthjælpssystemet
    Loven indførte tre grundlæggende satser: en mindstesats, en grundsats og en forhøjet sats. Lempeligere regler for arbejdsindkomster ved siden af kontanthjælpen. Indførte nyt særligt ungetillæg, børnetillæg til forældre, der modtager kontanthjælp, et supplerende tillæg til enlige forældre på kontanthjælp og et fritidstillæg til børn af kontanthjælpsmodtagere.
    Derudover afklaringsret til personer fyldt 30 år efter nærmere retningslinjer og en ret til dækning af udgifter til tilskudsberettiget medicin for børn af kontanthjælpsmodtagere og personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end 12 ud af de seneste 18 måneder.
    Afskaffede aktivitetstillægget og den særligt høje sats for personer under 30 år med bestemte psykiske diagnoser. Afskaffede 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Afskaffede retten til særlig støtte til høje boligudgifter efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik.
    Loven trådte i kraft 1. januar 2025 med virkning for personer, der modtog eller ansøgte om hjælp i kontanthjælpssystemet 1. juli 2025 eller senere bortset fra enkelte dele af loven, som trådte i kraft på andre tidspunkter.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

  3. Afskaffelse af skærpet rådighedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere
    Afskaffede den skærpede rådighedssanktion for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Præciserede reglerne om modtagelse af ydelser efter Lov om aktiv socialpolitik under kortvarige ophold i udlandet. Ændrede det skattemæssige fradragstidspunkt for tilbagebetalingspligtige ydelser. Loven trådte i kraft 1. marts 2025, enkelte dele dog 1. juli 2025 og 1. januar 2026.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet, Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

  4. Ligestilling af adopterede fra udlandet med indfødte
    Fjernede en utilsigtet konsekvens af de gældende regler, hvor internationalt adopterede, på grund af deres registrering som indrejst i CPR-registret, ellers ville blive omfattet af skærpede krav for at modtage kontanthjælp. Loven sikrede, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ligestilles med børn født her i riget i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i Lov om aktiv socialpolitik. De fik dermed ret til de højere satser for kontanthjælp og bliver ikke omfattet af arbejdspligten. Loven trådte i kraft 1. juli 2025.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen, Jon Stephensen (UFG), Mike Villa Fonseca (UFG) og Jeppe Søe (UFG).
    Beskæftigelsesreform

1. Ændringslov – Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
Reformerede beskæftigelsesindsatsen, afskaffede kravet om jobcentre, satte organiseringen af beskæftigelsesindsatsen fri, afskaffede ressourceforløb og revalidering, afskaffede retten til ressourceforløbsydelse og rehabiliteringsydelse for i stedet at lade fremtidig rehabilitering og revalidering foregå på enten kontanthjælp eller selvforsørgelse. Afskaffede den særlige støtte til personer med høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde efter § 87 i Lov om aktiv socialpolitik mv. De enkelte initiativer trådte i kraft 1. februar 2026 eller træder i kraft 1. juli 2026.
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

  1. Lov om en grænse for ØVO og mentorstøtte ift. Budgetgarantien
    Indførte en grænse for kommunernes udgifter til øvrig vejledning og opkvalificering mv. samt til mentorstøtte i forhold til den kommunale budgetgaranti og indførelse af forældelsesregler i Ydelsesrefusion. Trådte i kraft 1. januar 2026.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Jeppe Søe (UFG), Jon Stephensen (UFG) og Mike Villa Fonseca (UFG).

  2. Lov om stop for forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter
    Loven indførte, at udbetaling af førtidspension, andre pensioner og kontanthjælp stoppes ved indlæggelse/anbringelse i retspsykiatrien, hvis borgeren har fået en behandlings- eller anbringelsesdom. I stedet får borgeren udbetalt et månedligt lommepengebeløb på 1.725 kr. (2025-niveau) og kan søge om enkeltydelser. Pensionister mister ikke deres pensioniststatus og får igen pension efter udskrivelse, hvorimod kontanthjælpsmodtagere mister deres status som sådanne ved indlæggelse eller anbringelse og skal søge om kontanthjælp igen efter udskrivelse, hvis det skal komme i betragtning. Hovedparten af loven trådte i kraft 1. januar 2026.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Borgernes Parti.

  3. Lov om Den Sociale Investeringsfond
    Loven indførte mulighed for formålsspecifikke kapitalindskud, forvaltning af fondens midler mv. Trådte i kraft 1. januar 2026.
    Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet, Jeppe Søe (UFG) og Jon Stephensen (UFG)
    .
    Lov om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet mv.
    Loven etablerede en frakendelsesordning for førtidspension, seniorpension og tidlig pension for personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for alvorlig kriminalitet, blandt andet for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, særlig grov økonomisk kriminalitet, voldtægt, grov vold eller manddrab. Disse skal frakendes deres pension og ikke have ret til få den tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf. Derudover udvidede loven de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet, så flere straffebestemmelser skal medføre karantæne, og så karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år. Trådte i kraft 1. marts 2026.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Mike Villa Fonseca (UFG).[/b]

LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne ‘Hvad i alverden er meningen?’ (2011) og ‘Et liv i andres hænder’ (2014). Skribent og debattør i POV. Tidligere blogger hos Avisen og A4 Nu om social-, beskæftigelses- og sundhedspolitik.

Hilsen Peter :evil: