Hej her er et nyttigt link, www.lykkepiller.info
Det er muligt at komme sig uden antidepressiver!
Man slipper for de ubehagelige bivirkninger.
Hej Harris,
Det er så ikke alle der får “ubehagelige” bivirkninger af lykke piller og anti-depressive midler som sådan. Desværre kom jeg sent igang med min andel af dem, men kan man klare den uden er det naturligvis at foretrække, jeg er dog en af dem der sætter stor pris på at de findes…
EE
Jeg har gudskelov også været heldig med bivirkningerne.
Jeg skal tage resten af livet.
Jeg er sikker på at det er rigtigt at samtaleterapi kan hjælpe meget, og England har jo taget et fint initiativ. At få samtaleterapi i Danmark er desværre en anden sag. Og da det er dyrt bliver det ofte end ikke forsøgt.
Så i mangel af bedre er jeg også yderst tilfreds med den hjælp pillerne har givet mig de sidste to år, jeg er på en meget lav dosis, og har ej heller nogen bivirkninger af det.
:kram:
Ragdoll
jeg er også en af dem der sætter stor pris på at de findes.. det rigtig motion osv. kan hjælpe en del, men det kræver også man har overskudet til det.. har jeg feks. ikke. ville da gerne slippe for anti deprissiv, ligeså vel som jeg ville slippe for anti psykotisk grundet alle de bivirkninger de har, men det er ikke muligt lige nu da jeg ville få det meget værre hvis jeg stoppede.. er også på en meget høj dosis.
Jeg er sikker på at fandtes der ikke medicin fandtes jeg heller ikke.
Jeg var en af dem der ikke ville høre tale om det.
Men tilsidst sad jeg i en stor panik angst og kunne ikke komunikere med nogen ,ikke med læger ej psykologer.
Pga jeg havde ventet til jeg var så langt ude kostede det mig en svær kronisk depression oveni som jeg nu skal have resten af livet.
Jeg har stor respekt for de firmaer der har sat medicinen på markedet …
De har givet mig mit elskede liv tilbage.![]()
[QUOTE=de4aks;122718]jeg er også en af dem der sætter stor pris på at de findes.. det rigtig motion osv. kan hjælpe en del, men det kræver også man har overskudet til det.. har jeg feks. ikke. ville da gerne slippe for anti deprissiv, ligeså vel som jeg ville slippe for anti psykotisk grundet alle de bivirkninger de har, men det er ikke muligt lige nu da jeg ville få det meget værre hvis jeg stoppede.. er også på en meget høj dosis.
[/quote]
Jeg er så en af dem der også tager mig tager mig tid til motion også selvom jeg ofte ikke kan, meeen min krop og psyke ændre nærmest “personlighed” når jeg er kommet i trænings tøjet, underligt. At det så koster lidt tid på sofaen bagefter også er ok for det giver trods alt noget overskud og glæde i sidste ende.
Så motion er for mig også uundværligt. ![]()
EE
Jeg har før set, at der er linket til den side, og jeg har svært ved at tage det alvorligt. Jeg synes ikke rigtig det fremgår, hvem der står bag den side, hvilken uddannelse og erfaring der gør, at vedkommende er kompetent til at udtale sig om “lykkepiller” og sidst, men ikke mindst har jeg aldrig brudt mig om ordet lykkepiller.. Jeg synes, det minder meget om skræmmekampagne. Hvem er manden bag hjemmesiden? Hvad er hans uddannelse? Hvad er hans erfaringsgrundlag?
Jeg er imod, når man er så ensidig i sin kritik. Selvfølgelig kan der være bivirkninger. Det kan der være til al medicin, såvel syntetisk som naturlig. Mennesker med depression er i en meget sårbar og letpåvirkelig periode i deres liv, og jeg synes, det er unødvendigt at skræmme folk.
Der er selvfølgelig mennesker, der får bivirkninger, men der er også mange, der ikke gør, og som er virkelig godt hjulpet med antidepressiv medicin. Man kan heller ikke regne med, at alle kan komme ud af en depression uden medicin, bare fordi man evt selv er lykkedes med det. Selvfølgelig kan der være nogle, der kan arbejde med tingene og som har råd til en masse terapi, der måske kan hjælpe, men vi er alle individuelle mennesker, og hvad der gælder for én, gælder ikke nødvendigvis for alle andre!
Man opfordrer jo heller ikke en diabetiker til at undlade sin insulin!
Jeg har faktisk slet ikke slået linket op
for sådanne skræmme kampagner vil der jo altid være.
Det er jo “desværre” sådan idag, at psykisk syge selv kan “vælge” om de vil tage “lykke piller” og det syntes jeg er meget ærgerligt. Ved min praktiserende læge var de i al fald sådan!!
Jeg har gået til psykolog i mange år siden jeg blev syg. I år 2010 er det så fra 2 forskellige psykiater et par gange blevet sagt, at psykolog samtaler, ikke vil hjælpe mig mere. Det har hjulpet mig tror jeg som en samtale instans, men det har ikke løst “gåden”.
Desværre var det så således at min læge i 2006 i første omgang kun henviste mig til en psykolog og at jeg først i 2007 kom på medicin, havde jeg været henvist til psykiater i 2006, var det for mig måske gået bedre ??
Først i 2009 kom jeg til psykiater, reelt 3 år efter jeg blev syg, det er for sent som jeg ser det. Systemet og ikke mindst de praktiserende læger ser ud til at have svært håndtere første gangs psykisk syge som jeg ser det, er I enige?
Kh. EE
Helt enig !!!
min gamle læge som jeg henvendte mig til da jeg havde angst skubbede mig nærmest grædene ud af døren ..hvor kommentaren var : det er bare angst det går over …:o
(han havde end da et diplom på hans væg at han havde gennemgået et forløb om viden omkring angst (kursus,uddannelse)
fik senere af vide at havde jeg evt fået hjælp i tide kunne det have været at jeg ikke fik sådan en depression efterfølgene…:eek:
det kostede mig så efterfølgene en indlæggelse på et år.
jeg ville aldrig råde folk til at tage antidepressiv medicin udskrevet af en praktiserende læge…de ved for lidt..
men godt så hvis man kan uden medicin …men en depression er jo at man mangler serotoni i hjernen og medicinen giver det stof …eller hjælper med det …og mangler man for meget så ja, så kan et par samtale med en psykolog ikke gøre det …før man ender med at styrkdykke …og det er en hård kamp at komme ud af ..selvom man er på medicinen ..og uden ja det vil jeg slet ikke tænke på ..
nu er der jo grader af depression ..og jeg ved godt at min er den sværeste …men en let grad er jo også meget for en person der aldrig har prøvet andet …
føler også det er så omvendt det med at mange siger at de er bange for at blive anderledes eller miste sin personlighed …jamen det er så lige DER man skal prøve medicinen for lader du være JA!så kan du miste digselv…
og bivirkninger er man rimlig ligeglad med hvis man har det rigtig skidt så vil man gøre alt for at få det bedre ..og frækt sagt ..ja hva så hvis jeg har rysteture,svedeture ,mærkelige ryk der ligepldselig kommer ,kvalme,synsbesvær,hovedpine ,hukommelse svigt,vægtøgning,søvnbesvær ,mundtørhed ,feber ,svimmelhed ,sovebesvær ,maridt,osv …
hellere det end at ikke have noget liv mere..![]()
Jeg har, for rigtig mange år siden (ca. 14-15 år), haft glæde af effexor, de virkede hurtigt (allerede efter 14 dage var jeg på arbejde igen) og efter ½ år stoppede jeg selv. Jeg var nemlig så heldig (dengang) at bo i en kommune som havde et gratis tilbud til folk med netop kognitiv terapi og samtale. Det betød at jeg ret hurtigt fik sat ord på og fik redskaber til at komme videre osv.
For mig var det en kæmpe hjælp at det tilbud med samtale/kognitiv terapi eksisterede. Ved så ikke om det skyldes at jeg altid har været vant til at arbejde med mig selv osv.
Om jeg i dag ville kunne tåle dem, det ved jeg ikke. Om jeg ville turde prøve, det ved jeg faktisk heller ikke!
Jeg ved at jeg har prøvet både gigtpiller og antidepresiva i forsøg på at dæmpe smerterne og intet af det tåler jeg, sidste gang var jeg totalt skæv i 3/4 døgn og min læge temmeligt chokeret, for jeg fik under 10% af det han normalt ville give til en depression (han kunne jo have slået mig ihjel, hvis det havde været tilfældet, som han sagde).
Vi er vidt forskellige og reagerer forskelligt, det der virker rigtig godt for den ene, kan være det rene gift for en anden!
Jeg vil hverken tale for eller imod antidepressiva, har en veninde som skal have dem resten af hendes liv, for hende er det forskellen mellem at have et liv eller ikke! Min ældste datter får antidepressiva og har fået dem siden hun var ca. 19 år (i dag 21) uden dem synker hun helt sammen og kan absolut intet, så jeg har faktisk et lidt ambivalent forhold til det.
Min grundholdning er, at jeg helst undgår al medicin med mindre det er nødvendigt. Men kodeordet er netop: NØDVENDIGT… Og her er det helt op til den enkelte selv og egen læge at vurdere om det netop er nødvendigt, efter min mening!
Ja kognetiv terapi kan gøre underværker ![]()
har tre års kognetiv terapi bag mig ..
Fik en helt “aha” oplevelse første gang;)
Lykkepiller virker for mig, hvis jeg er voldsomt deprimeret!
Men de virker ikke mht angst, OCD og alle mine andre sidediagnoser.
Jeg har taget alle mærker og kombinationer on and off gennem 17 år. Bivirkningerne har enten været milde, eller direkte forfærdelige. Nogle af pillerne gjorde mig direkte aggressiv, andre gav mig endnu mere angst, nogle tændte for fest-genet, så jeg stort set festede fra morgen til aften (læs: drak som en svamp!), og nogen igen, kunne jeg næsten ikke mærke.
Så det er meget forskelligt hvordan de virker. Og det eneste man kan være sikker på er, at de ikke virker ens på alle! Hvad der fungerer for den ene, er et ******* for den anden og viseversa.
Personligt holder jeg mig på sikker afstand af de piller og tager ikke noget mere. Hvis jeg skulle komme ud i major depression igen, vil jeg skynde mig at begynde, men ellers ikke.
Man må heller ikke glemme, at den slags piller helst skal tages i kombination med terapi/samtaler, og at man vinder mere endnu ved at spise sundt, drikke massere vand og dyrke lidt motion - en god nattesøvn er også vigtig hvis man døjer med psykiske problemstillinger.
Alt sammen noget der iøvrigt sjældent rimer på psykisk syge, men som altså har en kæmpe effekt hvis man skal holde symptomer nede på minimalt niveau.
Så en stor del af det handler også om at trække sig selv op ved håret.
Ja det er rigtigt Helene, at man kan gøre meget selv, men vi ved også godt, at når vi står med håret dybt nede i postkassen og bare ikke kan se vejen ud så har vi altså ikke brug for praktiserende læger, der ikke aner en skid om psykiske problemer og siger, at man selv må vælge om man vil tage “lykke piller” eller ej.
Jeg er ærgerlig over at de har fået det navn og jeg er meget harm og ked af de alm. lægers inkompetance på det område!!!
Og så hører man lige i radioen at Kbh.´s kommune, vidst nok, skal spare 50 mio. på det psykiske område, kommunen manden udtaler så at de såmænd sagtens kunne finde pengene andet steds, men syntes at dette område også skal tage del i at spare!!! Har man hørt mage???
Jeg husker ikke om du har været på Psyk skade stue, men hvor jeg var der var det da bare ren opbevaring. Jeg havde 1 samtale med en psykiater efter 4 dage, og han sagde bare, at jeg da var for ung, 40 år til ikke bare at smutte på arbejdsmarkedet igen. Hvad er det for en behandling ? Kan sku godt forstå, at der er mangel på sengepladser på de psykiatriske hospitaler eller herbergerne for den sagsskyld. Ved fra en, der indlægges “løbende” at det ikke er meget bedre “inden for murerne”, så man kan ligeså godt gå derhjemme som hun siger.
Det er bare ikke alle der har ressourcer til at hive sig op i nakkehårerne, det har jeg heller ikke selv mange gange i løbet af en dag, men så nytter det bare ikke at vi har et system der ikke forstår os overhovedet. Vi kan så komme til psykiater, ja men der er så op til 6 mdr.s ventetid. Utåleligt syntes jeg.
Nå men det var lige et venstresving, men betyder alligevel meget i forhold til det eksploderende medicin forbrug er jeg sikker på.
Kh. EE
Hej og mange tak for en god debat.
Det er mig der har lavet siden lykkepiller.info
Hvis man ser siden igennem er det veldokumenteret artikler og videnskabelige artikler der er linket til.
Jeg er af den holdning at medicin er fin, men ikke i længere tid, fordi alt ny viden på området fortæller at hjernen tager skade´i længden.
Jeg har jo selv fået Zoloft, efter et overfald på mit job inden for psykiatrien, men havde ingen gavn af pillerne da jeg blev meget syg af dem. Det er derfor jeg har lavet siden, for ingen læger ville tale om bivirkningerne dengang. I dag er det mere ok at have bivirkninger og tale om dem og det er meget vigtigt.
Hjemmesiden er lavet fordi at jeg selv oplevede at jeg faktisk blev tvunget til at tage piller, som jeg ikke kunne tåle for at få udbetalt sygedagpenge. Da jeg endelig stoppede med medicinen, efter 1,5 år blev jeg mig selv ret hurtigt. Jeg måtte så sælge mit hus og levede af overskuddet i mene forældres sommerhus.
Så hjemme siden er ikke lavet for at afskaffe medicinen for der er mange der har gavn af den men for at belyse at der er nogle der bliver syge af den. Jeg forstår fuldt ud at der er mange der har behov for medicinen og jeg mener at det fantastisk at det hjælper dem, jeg ved godt hvordan det er at have en depression, det ville jeg ikke ønske for min værste fjende.
Lige en ting til!
Jeg har læst og studeret emnet ssri og snri = nye antidepressiver i 7 år på meget højt plan og jeg bliver simpelthen nød til at sige noget vigtigt.
DER ER INGEN DOKUMENTATION FOR AT MAN MANGLER ET STOF I HJERNEN NÅR MAN ER DEPREMERET!
Der findes forsøg hvor det viser sig at deprimeret har mere serotoning end gennemsnittet. Jeg kan anbefale at læse hjernen som syndebuk eller nogle af de mange link på mig side.
En rigtig god film om emnet er GENERATION RX, som man kan se gratis på nettet på www.freemoviehub.com
Venlige hilsner Henrik
Henrik : jeg synes det er en meget “modig” ting at skrive mht din hjemmeside…
Er evig taknemmelig at denne hjemmeside ikke fandt mig, men en overlæge på psykiatrisk afdeling fandt mig istedetfor som senere hen redde mit liv.
Kan lige forestille mig en ung “naiv” teenager finder siden og gør op med sig selv at denne person ikke skal tage antidepressiv medicin pga nogle af dine skrevet ord..og derfor undlader at tale med en psykiater/læge først.
Vil slet ikke tænke på hvad der kunne ske.![]()
At medicinen kan skade hjerne? alt medicin kan skade.
Selve sygdommen kan skade hjernen mere hvis den er ubehandlet.
Ironi :
Men hvis jeg en dag udtrapper pga jeg ville vælge dine ord mht at medicinen skader hjernen og du derfor ikke mener den skal tages i længere perioder..
så er du velkommen til at evt mødes med mig på psykiatrisk afdeling og komme med et forslag hvad vi nu skal gøre..hvis jeg altså er til at kommunikere med.![]()
Altså når jeg kigger på denne hjemmeside, så synes jeg ikke der er meget fantastisk ved den, jeg synes heller ikke, den virker særlig nuanceret. Den viser kun alt det negative ved antidepressiv medicin og ikke det gode. Og hvis din holdning er, at du godt ved, at mange har glæde af medicinen, men du blot vil gøre opmærksom på, at nogle kan blive syge af medicinen; jamen så må jeg bare sige, at jeg ikke rigtig synes, at det er den holdning der afspejler sig på hjemmesiden.
At du har “studeret” det her i årevis på højt plan; jamen hvad betyder det? Hvilken uddannelse har du, der giver dig evnerne til at læse og IKKE MINDST vurdere en videnskabelig rapport om et forsøg?
Der bliver skrevet videnskabelige forsøg og lavet rapporter i ét væk, og der skal man altså virkelig kende til måderne indenfor forsøg og forskning, før man kan sige ret meget om det.
Det hjælper ikke bare at læse én rapport og så sige, ah ja, så er det sådan, for det er det ikke, det er måske bare en enkelt brik i det store puslespil; samtidig er det heller ikke sikkert at undersøgelsen har været bred nok, repræsentativ nok osv. Derfor er en del af rapporterne ikke den eneste sandhed, men de kan være skridt på vejen til en større forståelse.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor en hel generation af læger skulle finde det fint nok at “skade” folk med “lykkepiller”. (hader det ord lykkepiller).
Hvis hjemmesiden ikke er lavet med det formål at afskaffe medicinen, som Henrik skriver, så synes jeg dokumentationen er endnu værre, for jeg synes ikke, der er ret mange succeshistorier på den side..
Selvfølgelig skal der være en debat om bivirkninger, og man skal oplyses om bivirkninger, men det skal være en nuanceret debat, der også viser alle de positive ting, der også er ved medicinen. For når man sidder som deprimeret og er helt nede under gulvbrædderne, så er man ikke helt klar på hvad der egentlig skal gøres, og så hjælper en ensidig side, hvor der kun er kritik af antidepressiv medicin ihvertfald ikke.
Og så vil jeg da gerne igen sige, at fordi man selv har fået en kedelig bivirkning, så er det jo ikke sikkert at alle andre også får det OG at der jo i øvrigt ikke er noget mærkeligt i bivirkninger, det er der til meget medicin, spørgsmålet er bare bivirkningen er acceptabel i forhold til virkningen og sygdommen.
Så husk at der er mange sider af samme sag, og hvad der virker åbenlyst for den ene, er det ikke for den anden.
:kram:
[QUOTE=harris;122888]Hej og mange tak for en god debat.
Det er mig der har lavet siden lykkepiller.info
Hvis man ser siden igennem er det veldokumenteret artikler og videnskabelige artikler der er linket til.
Jeg er af den holdning at medicin er fin, men ikke i længere tid, fordi alt ny viden på området fortæller at hjernen tager skade´i længden.
Jeg har jo selv fået Zoloft, efter et overfald på mit job inden for psykiatrien, men havde ingen gavn af pillerne da jeg blev meget syg af dem. Det er derfor jeg har lavet siden, for ingen læger ville tale om bivirkningerne dengang. I dag er det mere ok at have bivirkninger og tale om dem og det er meget vigtigt.
Hjemmesiden er lavet fordi at jeg selv oplevede at jeg faktisk blev tvunget til at tage piller, som jeg ikke kunne tåle for at få udbetalt sygedagpenge. Da jeg endelig stoppede med medicinen, efter 1,5 år blev jeg mig selv ret hurtigt. Jeg måtte så sælge mit hus og levede af overskuddet i mene forældres sommerhus.
Så hjemme siden er ikke lavet for at afskaffe medicinen for der er mange der har gavn af den men for at belyse at der er nogle der bliver syge af den. Jeg forstår fuldt ud at der er mange der har behov for medicinen og jeg mener at det fantastisk at det hjælper dem, jeg ved godt hvordan det er at have en depression, det ville jeg ikke ønske for min værste fjende.
Lige en ting til!
Jeg har læst og studeret emnet ssri og snri = nye antidepressiver i 7 år på meget højt plan og jeg bliver simpelthen nød til at sige noget vigtigt.
DER ER INGEN DOKUMENTATION FOR AT MAN MANGLER ET STOF I HJERNEN NÅR MAN ER DEPREMERET!
Der findes forsøg hvor det viser sig at deprimeret har mere serotoning end gennemsnittet. Jeg kan anbefale at læse hjernen som syndebuk eller nogle af de mange link på mig side.
En rigtig god film om emnet er GENERATION RX, som man kan se gratis på nettet på www.freemoviehub.com
Venlige hilsner Henrik
[/quote]
Hej Henrik
Det undrer mig du ikke på din hjemmeside, har en side der fortæller om hvorfor du har lavet hjemmesiden og din faglige baggrund?
Dertil kommer at du har fundet behov for hjemmesiden, at samle diverse videnskabelige artikler.
Det er en flot hjemmeside du har lavet, må have kostet en masse arbejde. Nu har jeg kun studeret siden i 5 min., for da jeg havde læst artiklen, sad jeg med kravet om at vide hvem der stod bag. Kan siden betragtes seriøs eller useriøs side ?
Da du ikke angiver “om os” og henviser til man kan ringe eller maile for yderligere oplysninger, mistede du noget “Respekt” fra min side:eek:.
Hvilken baggrund/uddanelse har du, så du kan rådgive sagsbehandlere rundt om i landet?
Hvilken baggrund/uddanelse har du, så du kan rådgive “Private” om “Jeg er sygemeldt hvad nu?”?
Hej mr. X, gh72 og Leduce
Jeg forstår godt jeres tanker og undren.
Jeg kan forstå at i har god gavn af psykiatrien og det er jo rigtigt godt, men noget stødte over min hjemmeside, men jeg forstår jer godt, det er et rigtigt svært emne.
Jeg kan fortælle jer at jeg/vi har over 200.000 besøg om året på siden og pt. udvider vi rådgivningen da vi ikke kan nå at hjælpe alle dem der skriver.
Men nu tilbyder jeg jo ikke behandling på min hjemmeside, det er en salgs patient rådgivning.
Siden skal forstås som en slags information for de som ikke har gavn for antidepressiver eller finder tryghed i psykiatrien, og det kan vi lige så godt slå fast nu, det er rigtig mange menneske skæbner der ikke gør.
Den måde jeg/vi ”rådgiver” på i forhold til min hjemmeside foregår på følgende måde.
Når en borger ringer til mig for at få ”rådgivning” og fortæller mig hvilken situation de står i, henviser jeg eller sender jeg borgeren videre til en speciel læge. Denne læge er så en som jeg kan stå 100% inden for og som arbejder på en måde så der er tid til at lytte, forstå og forklare altså en meget mere menneskelig måde end de fleste oplever i det etablerede system. Nogle gange også speciellæger der arbejder med alternative behandlings måder.
Det er typisk en borger der ikke føler at være blevet hørt og mener derved at være blevet fejl behandlet eller har måske fået en forkert diagnose og derved også forkert medicin.
Så man kan sige at jeg har grundet min egen historie har fået lavet et netværk af læger og behandlere der arbejder mere frit og lidt anderledes end det etablerede psykiatriske system.
Så grunden til at jeg ikke nævner min faglige baggrund er at det ikke er relevant, for hvis man læser siden igennem skriver jeg tydeligt hvis det er min mening der kommer tilkende og alt anden tekst på siden er faktisk fra lægefaglige artikler og rapporter.
Jeg har ikke nogen større lægeuddannelse eller lignende, dog er jeg sygeplejer fra forsvaret og har en meget alternativ terapeut uddannelse, men disse bruger jeg ikke i denne forbindelse.
Håber at dette besvarer jeres spørgsmål.
Venlige hilsner Henrik
Jeg synes det er en utrolig arrogant holdning du har, der måske vidner om, det er et helt andet problem du har. Det kan være manglende sygdomserkendelse eller andet. Andre er bare notorisk imod medicin. Men jeg kan love dig, at er man syg nok, er man ikke imod antidepressivt medicin.
Jeg fik en svær depression i 1986 og kom 20 uger i terapi uden medicin på Stolpegården. Vi snakkede og snakkede og snakkede og jeg blev mere og mere syg.
I dag er det dokumenteret, at samtaleterapi ikke har nævneværdig indflydelse på svær depression og angst. ALTSÅ 20 hæslige ugers fejlbehandling, hvor jeg efter det havnede på lukket afdeling på Bispebjerg.
Så mødte jeg verdens klogeste mand min psykiater og fik efexor og nu symbalta i rå mængder AAAAAHH.
Ubehandlede depressioner kan ses på scanninger - jævnt fordelt i hele hjernen, men det værste er hypocampus der krymper, hvilket også kan ses. Det er krybdyrhjernen og det er kronisk, det betyder jeg har kronisk angst, fordi min krop og hoved hele tiden tror den skal kæmpe eller flygte.
Jeg har tit sagt til min psykiater, at jeg hellere ville slås med en løve, fodi så kunne jeg da gøre noget.
Paradokset er, at når angsten tordner gennem kroppen er tanken om at blive ædt af en løve ikke skræmmende.
Her kommer dokumentionen, du kan læse på netdokter ellers skal jeg finde det til dig.
Hos deprimerede hjælper serotonin, fordi den syge manger det stof SEROTONIN, der blokerer for genoptagelse af de udsendte nerveimpulser nerverne frigiver. Den epokegørene ny forskning er, at man nu ved, at serotonin binder sig til et protein og danner en prop, der forhinder genoptagelse af nerveimpulsen.
Når balancen er oprettet i vores hoveder, kan jeg love dig for, vi er mange, der er glade.
Knus Hanna