[QUOTE=nensypigen;165513]hej piger
tak for alle jeres svar:-)
tror også mit problem generelt bare ligger i min selvtillid er dårlig. Så tænker jeg at en mulberry taske til 6000 eller en skønhedsoperation ville gøre mig lykkelig men ved jo godt inderst inde jeg ikke bliver mere lykkelig af det…
hvordan klipper i jer selv???
hader at gå til frisør nemlig, min hår er tyndt på trods af jeg spiser vitaminer og sillica, og får altid kritik af frisøren, så har fået en frisør skræk
jeg går ikke i joggintøj men da jeg har mange smerter i underliv og blære går jeg når jeg er hjemme meget i nattøj. Det er min kæreste lidt træt af. syntes bare det smarte tøj er så ubehageligt og stramt… tight skinny jeans osv:-) men hvis jeg skal ud tager jeg selvfølgelig tøj på:-)
jeg er kun 26 og kan godt blive jalou på mine jævnaldrene m deres mulberry tasker, canada goose jakker osv. syntes det unfair de bare får af deres forældre men ok nu det også ekstra slemt i nordsjælland er virkelig mange forkælede unge herude..
[/quote]
Nu kommer det selvfølgelig an på, hvilken længde hår du har. Langt hår er rigtig godt til en fattig pengepung, og jeg har klippet mig selv mange gange ved bare at vende hovedet nedad, samle håret og klippe lige over. Det giver etager. Det går selvfølgelig ikke med kort hår, så her må andre byde ind med erfaringer. Uanset, skal du væk fra opfattelsen at det er nødvendigt at rende til frisør hele tiden og igen. Begynder håret at blive lidt ‘tungt’, kan man gøre underværker med et krølle-eller fladjern. Eller simpelthen vænne sig til at sætte håret op, for så kan man ikke se hvis det trænger til en klipning
Der findes jo også private saloner, som er en del billigere. De plejer godt nok ikke at være med på sidste modeklip, men det er heller ikke et ræs, du er nødt til at være med på
Mulberry tasker?? Måske det er et nordsjællandsk fænomen blandt unge at det er trenden. Nu er der jo en del velstillede familier i den del af Danmark, så ganske givet, der findes en mere indædt kultur omkring skønhedspleje og accessories end det øvrige Danmark. Men altså, helt ærligt - jeg er en kvinde med respekt for mig selv og mit udseende, men aldrig i livet om jeg kunne drømme om at spilde penge på noget så ganske overflødigt som en Mulberry taske. Det er et materialistisk overflodsræs proppet med tomme værdier, og jeg synes, det er temmelig sørgerligt, hvis man føler sig underlagt dette, og endda kobler sin egen identitet og selvfærdsfølelse på mængden af disse ting
Jeg anerkender at kulturen eksisterer, og at din problematik er reel, fordi du netop lever i det. Din ‘kamp’ kommer til at handle om at sætte dig selv fri.
Du skal lære at dit selvværd og din værdighed kommer inde fra dig selv, og ikke gr den ydre skal.
Jeg skal fortælle dig en ‘hemmelighed’. Folk tiltrækkes af folk, der hviler i sig selv. De har en ganske særlig aura, og disse folk kan slippe afsted med næsten hvad som helst. Folk med pondus kan klæde sig i det grimmeste tøj, og alligevel blive trendsettere
Det kræver mod at bryde ud af lokalkulturen, og gå imod strømmen. Men viser du omverden at du foretager dine valg, fordi det er et BEVIDST valg, fremfor at det er en skamfuld nødvendighed, vil du opleve en helt anden respekt fra dine omgivelser
Du skal finde holdningen i dig selv: “Mulberry taske? Hvad i alverden skal jeg dog med en Mulberry taske? Det kan godt være I andre synes det er et nødvendigt accessory, men personligt finder jeg taskerne grimme, og hvorfor pokker skal jeg spilde penge på noget, jeg hverken har brug for eller synes er pænt”. Det kan selvfølgelig godt være, du kan lide Mulberry tasker, men det er blot et eksempel, for at forklare min pointe
Og: "Hvorfor skal jeg gå til skønhedsbehandlinger? Jeg er blevet mere bevidst omkring kunstige stoffers indvirkning på kroppens organismer, og vil ikke længere udsætte mig for den form for forurening. Jeg tilhører den generation, som er blevet fyldt med kunstige stoffer, og har indset at jeg har større risiko for diverse sygdomme og dårligdomme. For at beskytte mig selv, har jeg nu besluttet at lave mine egne skønhedsprodukter ud fra 100% naturlige produkter, såsom avocado
Det gælder om at pakke tingene ind i de rigtige rammer, så det fremstår som dine egne valg. Jeg er sikker på at, selv i nordsjælland, det vil være noget, folk vil have respekt for

Hov, lige en sidste bemærkning. Du siger, du er jaloux på dine jævnaldrende, som får disse dyre ting af deres forældre. Jeg hæfter mig ved at du er 26 år. Du er en voksen kvinde nu. Du skal ikke længere have ting af dine forældre. Som 26 årig burde man have fundet selvrespekten i at klare sig selv, og ikke lade sig ‘forsørge’ af sine forældre. At dine jævnaldrende stadig får sådanne ting synes jeg må være en kende pinligt. Jeg synes ikke du skal føle et problem i at bryde ud, og begynde at opføre dig voksent og ansvarligt. Tværtimod. ‘Selvrespekt’ er ordet