Jeg ser ligesom dig også almindelig pæn ud…jeg har altid lidt make up på, og kan godt lide at være pæn i tøjet…
Og nej, de fleste sygdomme kan jo ikke ses, og så er det nemt at mistænkeliggøre folk..
Jeg blev også ret stram i ansigtet een gang til et møde med min sagsbehandler, hvor jeg endnu en gang hørte…“jamen du ser da ikke ud til at fejle noget”…
Og så kom jeg til at sige…“nej, jeg syntes også selv det ville nemmere for både dig og mig hvis jeg havde Downs syndrom, for så er der ikke så meget at tage fejl af”…
Jeg blev ret vred..men hun sagde så heller ikke mere…
Kunne hun ikke bare have haft så meget anstændighed, så hun i det mindste lige læste i min sag, for at se hvad jeg fejlede?
Så uanset om vi fejler noget fysisk eller psykisk, så skal vi have paraderne oppe, og forsvare os selv hele tiden…
Kan godt forstå at mange af os herinde bliver kørt helt ned, og at det her,
netop er een af grundene…
Jeg var inden jeg blev sygemeldt i fleksjob i 4 år. De fleste kollegaer opførte sig anstændigt, hensynsfuldt og medfølende, men enkelte kollegaer kom ofte med småbemærkninger a la: ‘Bare det var mig, der arbejdede så lidt’, ‘Du bliver nødt til at rette ind efter os andre, der trods alt arbejder fuld tid’ (hvis møder skulle planlægges), ‘Du ser da ikke syg ud’…
I starten forsøgte jeg at forklare mig, til sidst sagde jeg typisk blot, at jeg da hellere end gerne ville bytte…
Det gik mig på - også mere end jeg selv ville indse, og nu hvor jeg har fået det på afstand, kan jeg godt mærke, at jeg bliver vred…
Især i de situationer, hvor der skulle arrangeres møder, hvor især en af mine kollegaer var ubehøvlet og blev ved med at fastholde, at der ikke kunne tages hensyn til mig, når jeg i forvejen arbejdede så lidt.
Dog vil jeg sige, at langt de fleste af dem jeg har arbejdet tættest sammen med, var meget forstående og fuldt ud godtog, at jeg var syg
Tak Mileo :kram:
Og ja, jeg har heldigvis haft masser af gode oplevelser, men det var da alt andet lige meget nemmere, da jeg var rask og kunne knokle på med fuld skrue
