Mobbet som fleksjobber

Kære fleksjobber

Har du været udsat for chikane eller mobning på din arbejdsplads fordi du er fleksjobber, og har du lyst til at fortælle om det?
Vi er to journaliststuderende, som laver en radiodokumentar om det psykiske arbejdsmiljø for fleksjobbere. Vores undersøgelse blandt 600 fleksjobbere viser, at der er en væsentlig del, som oplever dette problem.
Derfor hører vi meget gerne fra dig, der har været udsat for det. Du behøver ikke stå i situationen lige nu - hvis du tidligere har være på en arbejdsplads og oplevet chikane fra kolleger eller dine overordnede, vil vi også meget gerne tale med dig.

Din historie vil være en stor hjælp for os, så andre kan få større indsigt i, hvad det vil sige at være fleksjobber, og hvor hårdt det er, når forståelsen fra omgivelserne ikke er der.

Ring eller skriv meget gerne til os: 61280388/llskou@mail.dmjx.dk

Med venlig hilsen
Line Skou og Emilie Conradsen
Journaliststuderende
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Samfundet og regeringen mobber flexjobbere..at finde en flexjobber med arbejde bliver jeres største udfordring.

det er mange fleksjobber der skal høre for deres direktør tider.

ting som jeg vil også gerne møde kl 9.

eller gid jeg kunne få fuld løn og gå hjem efter 4 timer

mine børn kunne også godt bruge mig.

fleksjobber er jo altid syge

gid nogle også ville hoppe for mig.

Men mest er det et problem, at folk syntes vi snyder ved, at gå tideligt hjem, selv om vi skal hjem og hvile.

I mit sidste job havde jeg en arbejds kammerat der også gerne ville ned i tid og have fuld løn, så spurte jeg hende, hva hun lavede om aften, hun gik til dans og håndboldt, jeg sover, det var var hun megte chokket over, at der ingen social kontakt var, fordi mine resucer ikke er til det.

Da jeg lige var kommet på flexordningen (havde da været ansat i firmaet i godt 9 år) sagde min daværende chef, at han syntes jeg udnyttede systemet, når jeg tog en hel sygedag ved kontrolbesøg på sygehuset. Han var ikke klar over hvor meget den ca 6 gange så lange transport (frem og tilbage) trættede mig, samt hvor psykisk belastende en kontrol var - og stadig er!
Jeg replicerede lynhurtigt, at for min skyld kunne vi da sagtens bytte!
Kollegaerne husker det stadigt og smiler højlydt :slight_smile: mens chefen er skiftet, og efterfølgende har der ingen problemer været. Tværtimod masser af respekt for min kamp for jobbet, såmænd også fra kunder :kram:

Jeg tror gerne at man skal være sindssyg “stærk” for at have et fleksjob. Mærkede det jo allerede ved genindkørsel på tidligere arbejds plads og efter flg. arbejdsprøvning. Ikke nok med at man selv kan have/har dårlig samvittighed, så er der nok andre der skal spæde til, sådan er mennesker også desværre.

Tak for jeres svar. Vi er klar over, at det er en udfordring at finde en, der har lyst til at fortælle om det. Men der er selvfølgelig mulighed for fuld anonymitet - vi vil ikke sætte nogen i en risikabel situation.

Bedste hilsner
Emilie Conradsen
61 28 03 88/econradsen@mail.dmjx.dk

Jeg synes det er et rigtig godt emne at tage op :slight_smile:

Jeg er “kun” i afklaring til fleksjob og er på praktikstedet 4 dage om ugen i 3 timer.

Jeg oplever at jeg nærmest er usynlig - jeg bliver ikke orienteret om noget som helst og fx. så møder jeg før alle andre, starter en bus op og kører til stationen og henter elever.
Der har så været nogle elevfri dage og det har kun været tilfælde at jeg har hørt eleverne snakke om de havde fri - ellers var jeg kørt til stationen og været totalt til grin :eek:

Der er masser masser af den slags episoder og jeg synes ikke det er ok :mad:

Der er 2 fleksere på arbejdspladsen og de bliver behandlet præcis lige så dårligt.

Jeg var til opfølgningsmøde med jk og chef på praktiksted og blev bl.a. spurgt om jeg var glad for at være der.

Jeg svarede ja - men nævnte at jeg ikke kunne forstå at en bestemt “kollega” ikke vil så meget som svare når jeg siger godmorgen :mad::mad::mad:

Chefen mente så at det var helt naturligt når man ikke var der fuld tid :confused::confused::confused:

Det gav mig da noget at tænke over - man kan måske forvente det værste hvis man er så heldig at finde et job.

Jeg er flexjobber i samme job 9 år nu, så ja der er da små bemærkninger om mine arbejdstider osv men om man lader sig mærke af det eller tager det som den almindelige tone på en arbejdsplads det kommer vel an på hvor sart man vælger at være.

Jeg kunne da udemærket se at en sart person på min arbejdsplads nemt ville kunne få ondt af sig selv og mene det hele er forfærdeligt og “gå” ned på mobning
hvor jeg tager det med et smil og giver lidt igen istedet for
Man må se på det som sort dansk humor hvad det efter min mening er, jeg kan altså ikke gå nedtrygt hjem bare fordi en kollega mandag middag når jeg er på vej hjem siger god weekend eller andre bemærkninger om ens arbejdstid
i stedet for så vend den og giv lidt igen, sig god weekend med et smil, spørg hvem er den smarte, osv gør det med et smil så vender man det hele til en joke og der bliver det.

Hvis du lader det dig gå på så vil du for hver gang få det dårligere og skabe afstand og miste kontakten med dine kollegaer
smil til verden så smiler den igen

Der findes jo flere måder at mobbe på…

Jeg har godt nok aldrig været i fleksjob, men har bestemt været udsat for mobning af den lidt mere subtile slags… bl.a med at få tilbageholdt informationer, som gjorde det svært for mig at passe arbejdet…

Og ja, nogle kan tage det med et smil, og andre bliver mere berørt..tror det kan være lidt svært at “vælge”, hvordan det skal påvirke een…

/Mileo:kram:

Selvfølgelig er der mange måder at mobbe på men efter min erfaring så sker mobning på dem der skilder sig ud og tager afstand fra de andre
Så hvis man fra starten af på en arbejdsplads er på tærene over hvad de andre siger og tænker så har man med det samme sat sig over i et hjørne og taget afstand til de andre og dermed selv lagt grobunden til mobningen som så bare vil vokse
men tager man sig sammen og deltager i det de andre laver, virker interesseret i dem, griner med, er venlig og åben så køre det hele meget lettere og man ender ikke som et mobbeofre

Ja ja de skal bare tage sig sammen…for det er jo deres egen skyld…ikk…

Sikke da noget p*s at fyre af…

Ja det er sg fint nok hvis man kan tage sig sammen…men forstå dog at det er der mange som ikke kan…

Det er da ikke så svært…mobning er IKKE OKAY…uanset hvem det så går ud over…

Hej flexjober :slight_smile:

Hmmm…kan godt forstå noget af hvad du mener…men er slet ikke enig…
Jeg har hele livet skilt mig ud fra andre…jeg syntes selv at jeg er rimelig åben og venlig overfor andre, men jeg er meget anderledes…og sådan er jeg nu engang født…

Jeg har jo ikke selv bedt om at være “mig”…og har kæmpet en sej kamp, for at passe ind i et samfund, som jeg godt vil være en del af, men som ikke rigtig vil have mig…

Det er en forklaring, og selvfølgelig ikke en undskyldning… men desværre en af grundene til at jeg sidder med en FP idag…

Jeg syntes at forskellighed er en dejlig ting, der skal være plads til alle, også dem der er anderledes, hvordan det så end måtte være…psykisk eller fysisk…

Og lige den der med " at tage sig sammen" skærer mig i hjertet…nogle mennesker prøver jo hele livet “at tage sig sammen”…jeg har selv hørt den uendelig mange gange…men hvis der er nogle ting som foregår omkring een, som man har svært ved at forstår, uanset hvor meget man prøver, så berettiger det jo ikke andre til at at mobbe een… at prøve så urimeligt hårdt, på at passe ind, det er sgi ikke nemt…

Så min egen holdning er, at vi…i alle forhold…skal behandle hinanden med respekt, også for hinandens forskelligheder… og ikke mindst omsorg…og så give plads til hinanden…vi er jo ikke ens, og kan ikke de samme ting…

Hverken fysisk eller psykisk…

Tak Web, har først lige set dit indlæg

Flexjober #13…der er stor forskel på at ville og kunne…

/Mileo

Selvfølgelig er mobning aldrig ok , men den er der allevejne alligevel og man kommer ingen vejne ved at sidde med den indstilling at det er ikke min skyld, jeg kan ikke, jeg vil ikke være med osv
Det eneste du får ud af det er mobning
Hvis ikke man vil deltage i gruppen af medarbejdere på ens arbejdsplads så har man selv meldt ud at de intet betyder for en og man ikke ønsker dem og dermed selv gjort sig til den mærkelige der ikke høre til.

Hej Mileo :slight_smile:

Det har du ret i, det jeg prøver at skubbe til er at ved at være anderledes og ikke ville de andre så kommer man nemt til ikke at respektere og give plads for “de andre” og den kommer så igen som mobning

Der ville helt sikkert være meget mere respekt til de anderledes hvis de også viste at det kan være ok ikke at være anderledes :kram:

Jeg kan kun holde til 12 timer om ugen og kan ikke holde til firma fester, komsammener osv men selv om jeg på det punkt er anderledes så gemmer jeg mig ikke på min “pind” jeg siger hej, griner med dem, tager en ekstra kop kaffe med op spørger til hvordan de har det (er social) på den måde glider det hele

[QUOTE=Mileo;251303]Hej flexjober :slight_smile:

Så min egen holdning er, at vi…i alle forhold…skal behandle hinanden med respekt, også for hinandens forskelligheder… og ikke mindst omsorg…og så give plads til hinanden…vi er jo ikke ens, og kan ikke de samme ting…

Hverken fysisk eller psykisk…

Tak Web, har først lige set dit indlæg

/Mileo
[/quote]

Jeg er helt uenig med fleksjober - tidligere havde jeg samme mening indtil jeg selv blev et mobbeoffer, det er rædselsfuldt og aldeles uacceptabelt.

Jeg var tidligere på en helt almindelig arbejdsplads på fuld tid - jeg er altid åben, interesseret og social og har aldrig haft problemer på nogen arbejdsplads før.

Jeg sagde op pga. mobning og faktisk fandt jeg senere ud af at jeg var nr. 4 indenfor 1½ år der rejste af den grund - chefen gjorde intet og der nåede at rejse yderligere 3 ansatte indenfor ½ år efter jeg holdt, også pga. mobning.

Prøv at undersøge hvad mobning på arbejdspladser rent faktisk handler om - det er ikke noget nogen selv er skyld i eller kan gøre for.

Fx. har arbejdtilsynet en del interessant information på deres hjemmeside - og de er ihvertfald heller ikke af den mening at det er folks egen skyld.

Mobning er aldrig ok.

Selvfølgelig er der untagelser og med 7 der siger op pga mobning på 2 år så må det være en speciel arbejdsplads, godt du kom videre

Jeg er aldrig selv blevet mobbet på en arbejdsplads men har da set det er par gange begge “ofre” startede med at afvise enhver kontakt med de andre medarbejdere og lukkede sig selv helt ude så efter en tid holdt de op pga de var alene og udstødte??

Jo jo men det er jo derfor vi siger at vi “har” et rummeligt arbejdsmarkedet…

Disse mennesker skal der også være plads til…og det er uanset om de trækker sig nok så meget tilbage eller ikke kan/vil være sociale…

Selvfølgelig skal man selv gøre hvad man kan…men derfra og så til at sige at det er deres egen skyld…hvis de ikke kan…det er helt hen i vejret…

Det er netop pga mennesker med såan en holdning at man ikke kommer den mobning til livs…

Mobning hverken kan eller skal accepteres…Asta basta bum…

Det hverken er eller vil nogensinde være ofrenes egen skyld…Asta basta bum…

Måske man også lige skulle tænke over at selv om man selv er god til at håndtere mobning…så er det hverken rimeligt eller i orden at man kan/skal kunne det…eller forlange at andre kan/skal…

Det er ikke alle der er lige stærke psykisk…og dem skal der vel også være plads til…eller…

Tidligere i mit arbejdsliv var jeg næstformand i den lokale fagforening og var dermed til at oprette fleksjobs til kollegaer. Det var en rimelig stor arbejdsplads med omkring 150 medarbejdere, der var desværre også eksempler på mobning.
Der var forskellige “hårdhedsgrader” lige fra den godmodige friske bemærkning, som der intet ondt var ment med, til direkte ondskabsfuldheder. Jeg har hørt bemærkninger om fleksjobkollegaer og det at de gik tidligere, men når så jeg spurgte om de ville bytte og tage årsagen til at der var givet fleksjob med var der ikke den store lyst.
Den der kommer med bevidste ondskabsfuldheder har dybest set nok selv et problem, som vedkomende prøver at skjule både for sig selv og andre, eller det bunder i uvidenhed.
Derfor er det efter min mening meget vigtigt at der er åbenhed, at medarbejderne af firmaledelsen bliver informeret om, at nu starter der en medarbejder i fleksjob, han/hun har fået det fordi han/hun ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Derefter skal medarbejderne informeres om hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at få fleksjob.
Jeg tror den største kilde til mobning/dumsmarte bemærkninger er ukendskab.
Da vi begyndte på dette blev der større accept af fleksjobbere og deres situation, vi oplevede at der til sidst ingen mobning var af fleksjobbere (i hvert fald ikke på grund af at de var fleksjobbere), men de indgik på lige fod med alle andre i det daglige godmodige drilleri.:slight_smile:

Dernæst er det meget vigtigt i al kommunikation at tænke på:
Jeg ved ikke hvad jeg har sagt, før jeg har hørt dit svar.

dermed mener jeg: at det som jeg siger på en måde, og mener en ting med, kan meget vel blive opfattet på en anden måde, med en helt anden betydning.

Det kan have meget store konsekvenser, hvis ikke man sit budskab frem som det er ment.
et lille eksempel::rolleyes:
sætningen er som følger: “fangen løslades ikke hænges”.
Afhængig af hvor man sætter kommaet kan sætningen ændres drastisk
fangen løslades, ikke hænges.
fangen løslades ikke, hænges.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige, mobning er meget modbydeligt og skal bekæmpes på alle måder med alle midler, for det har/kan have uoverskuelige konsekvenser for den det går ud over

[QUOTE=Boras;251315]
Den der kommer med bevidste ondskabsfuldheder har dybest set nok selv et problem, som vedkomende prøver at skjule både for sig selv og andre, eller det bunder i uvidenhed.
Derfor er det efter min mening meget vigtigt at der er åbenhed, at medarbejderne af firmaledelsen bliver informeret om, at nu starter der en medarbejder i fleksjob, han/hun har fået det fordi han/hun ikke kan arbejde på almindelige vilkår. Derefter skal medarbejderne informeres om hvilke kriterier der skal være opfyldt for, at få fleksjob.
Jeg tror den største kilde til mobning/dumsmarte bemærkninger er ukendskab.
[/quote]

Dette tror jeg du har helt ret i, det bunder simpelthen i uvidenhed.

Jeg nåede aldrig at komme i job som fleksjobber, men fra div. praktikker og arb.prøvninger er det min erfaring, at der altid står en eller anden (båtnakke) og skuler når man går “før tid”.

I min sidste praktik skulle jeg igennem produktionen for at komme til den udgang, som førte ud til parkeringpladsen, og hver eneste dag når jeg gik hjem (efter ca. 2 timer) stod der 2 og stak hovederne sammen når jeg gik.

Ind i mellem kom der en “frisk” bemærkning fra en af dem, f.eks. “går du allerede?” eller “det er tidligt du går hjem”.

Nogle gange svarede jeg lige så kækt, f.eks. “ja, ryggen vil s’gu ikke være med længere” eller “ja, nu kan jeg ikke klare mere i dag”, men der var også dage hvor jeg bare prøvede at smile og sagde “ja, det gør jeg”.

De fleste mennesker har prøvet at have ondt i ryggen, og min erfaring er, at de fleste mennesker har den holdning, at “der er ihvertfald ingen der har mere ondt i ryggen end jeg har haft”.:cool:
Når der så kommer en yngre kvinde med en rank holdning, og ser almindelig godt ud, og hun kommer kørende på cykel og ser ikke spor syg eller dårlig ud, så kan det simpelthen ikke passe, at hun kun kan klare 2 timer i noget så “simpelt” som et kontorjob.:confused: :confused: :confused:

Boras og Vovse :slight_smile:

Ja, tror også at meget mobning bunder i uvidenhed, og ikke mindst fordomme…

Alt det vi ikke forstår,kan vi ikke acceptere…

Men mange mennesker har desværre sådan en stiv tankegang, som der ikke kan rokkes ved…

Og den der med “at du ser da ikke ud som om du fejler noget”…“suk”…så løber man nærmest tør for ord :wink:

Kram til jer

/Mileo:kram:

[QUOTE=Mileo;251332]Boras og Vovse :slight_smile:

Ja, tror også at meget mobning bunder i uvidenhed, og ikke mindst fordomme…

Alt det vi ikke forstår,kan vi ikke acceptere…

Men mange mennesker har desværre sådan en stiv tankegang, som der ikke kan rokkes ved…

Og den der med “at du ser da ikke ud som om du fejler noget”…“suk”…så løber man nærmest tør for ord :wink:

Kram til jer

/Mileo:kram:
[/quote]

Lige præcis.

Hvis du ikke kommer “med hovedet under armen”, så mener mange ikke, at man kan fejle noget.

Her på K10 har der også været flere, som har skrevet, at det måtte være nemmere med en fysisk lidelse end en psykisk, for en psykisk lidelse kan ikke ses.

Men de fleste fysiske sygdomme er jo heller ikke synlige.