[b]NY LOV OM FRAKENDELSE AF FØRTIDSPENSION OG SKÆRPELSE AF KARANTÆNEORDNINGER PÅ BAGGRUND AF ALVORLIG KRIMINALITET NU EN REALITET
I dag har Folketinget ved 3.behandlingen vedtaget L 80 om frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.
Fra resuméet:
"Lovforslaget indebærer, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, og særlig grov økonomisk kriminalitet, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og at de ikke skal have ret til at få pensionen tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf.
Det foreslås også at udvide og forlænge de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet for bandekriminelle, fremmedkrigere og personer, der begår vold mod børn i nære relationer. Karantæneordninger skal også omfatte visse former for grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet, og karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år."
Vedtaget af regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Mike Villa Fonseca (UFG).
Imod stemte Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Foto: Officielt foto fra Beskæftigelsesministeriet[/b]
[b]Dokumenter Samling 2025-26 lovforslag L 80
L 80 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige andre love.
(Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.).
Af: Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2025-26
Status: 3.beh./Vedtaget
Om lovforslaget
Sagsgang:
Fremsat 19-11-2025
- behandlet / henvist til udvalg 05-12-2025
Betænkning afgivet 28-01-2026 - behandlet/direkte til 3. behandling 05-02-2026
- behandlet, vedtaget 19-02-2026
Se hele tidsplanen
Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet
Resumé:
Lovforslaget udmønter Aftale om frakendelse af førtidspension og skærpelse af karantæneordning pba. alvorlig kriminalitet, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgik den 18. juni 2025.
Lovforslaget indebærer, at personer, der er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetslig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse for banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet, og særlig grov økonomisk kriminalitet, skal frakendes deres førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og at de ikke skal have ret til få pensionen tilkendt i en 5-årig periode efter udstået straf.
Det foreslås også at udvide og forlænge de eksisterende karantæneordninger i ydelsessystemet for bandekriminelle, fremmedkrigere og personer, der begår vold mod børn i nære relationer. Karantæneordninger skal også omfatte visse former for grov økonomisk kriminalitet og grov narkokriminalitet, og karantæneordningerne bliver forlænget fra 3 til 5 år.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2026. Personer, der bliver dømt for strafferetlige forhold, der er omfattet af lovforslaget, bliver omfattet af de foreslåede ordninger, hvis forholdet er begået den 1. februar 2026 eller senere. For forhold, som er begået før 1. februar 2026, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Afstemning:
Forslaget er vedtaget. For stemte 88 (S, V, DD, LA, M, KF, DF og Mike Villa Fonseca (UFG)), imod stemte 21 (SF, EL, RV og ALT), hverken for eller imod stemte 0.[/b]
[b]LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
Udlændinge- og integrationspolitik smelter sammen med socialpolitik i den nye beskæftigelsesreform
NY BESKÆFTIGELSESREFORM // KRONIK – De første tre lovforslag om den nye beskæftigelsesreform er blevet udmøntet. Et af dem vil tage førtidspension, seniorpension og tidlig pension fra bestemte typer straffede kriminelle, et andet vil stoppe udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp til dømte retspsykiatriske patienter. Det sidste er helt urimeligt, da det diskriminerer ulovligt og skader patienterne på mange planer. I stedet burde man styrke psykiatrien og den sociale sikring, siger Lisbeth Riisager Henriksen.
Kaare Dybvad Beks første opgave som nyslået socialdemokratisk beskæftigelsesminister er at vende udviklingen i antallet af førtidspensionister. Det fortalte han i Altinget den 26. september umiddelbart efter overtagelsen af ministerposten.
Regeringen mener nemlig, ligesom flere partier i oppositionen også gør, at der er ”for mange førtidspensionister”, fordi der siden 2019 er sket en stigning i antallet af nye tilkendelser af førtidspension. Regeringen er under pres for at stoppe stigningen, og hertil kommer påstanden om, at den også fører en for slap udlændingepolitik, og at indvandrere er overrepræsenterede i statistikken over førtidspensionister.
Her smelter socialpolitik med andre ord sammen med udlændinge- og integrationspolitikken.
Og Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti er godt i gang med at overbyde hinanden i en populistisk udlændingepolitisk dagsorden for at tiltrække bestemte vælgersegmenter. Kaare Dybvad Bek betegnes som en hardliner i det game.
Politikerne fordrejer historien om, hvorfor mennesker får førtidspension
Men de politiske partier fordrejer historien om, hvorfor mennesker får førtidspension i dag.
De gør førtidspensionister til syndebukke i befolkningens øjne i stedet for at vedgå sig et politisk ansvar for, at mange blev gjort endnu mere syge og uarbejdsdygtige netop på grund af Mette Frederiksens reform af førtidspension og fleksjob fra 2013 som daværende beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen samt den mange steder brutale kommunale forvaltning af reformen.
Den reform fik Mette Frederiksen gennemført sammen med Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Inger Støjberg (nu Danmarksdemokraterne) og Lars Løkke Rasmussen (nu Moderaterne) var dengang folketingsmedlemmer for Venstre. Inden reformen udtalte beskæftigelsesministeren i et samråd, at ”… når det handler om borgere, der er sygemeldte, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet, og det er, at dét menneske kommer i arbejde”.
Kaare Dybvad Bek synes at være på linje med Mette Frederiksen. Han skrev i sin bog Arbejdets land (2023): ”I Socialdemokratiet er man ikke drevet af barmhjertighed eller af ønsket om at vise, at man gør noget godt for folk, der har det sværere end en selv.”
Og i et interview i Dagbladet Information udtalte han: ”Velfærdsstaten er skabt af dem, der arbejder, og den er skabt for dem, der arbejder.” Politisk redaktør på Weekendavisen Arne Hardis skrev, at den bog ”… kunne hedde Arbejde gør fri, hvis ikke den af indlysende historiske grunde må undvære netop den titel …”
Efter regeringsrokaden har Kaare Dybvad Bek overtaget sin partifælle, daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens, beskæftigelsespolitiske aftaler fra foråret 2025. De er nu blevet udmøntet i de første tre af flere forventede lovforslag (se boks sidst i teksten), og der er lagt i kakkelovnen til en lige så brutal og kynisk politisk kamp om førtidspension som den, der var i 2012.
Regler om førtidspension til kriminelle skærpes
To af de nye lovforslag vil ændre lov om social pension og forskellige andre love markant. Det ene lovforslag vil tage førtidspension, seniorpension og tidlig pension fra personer, der begår bestemte typer kriminalitet og straffes efter ikrafttrædelsen den 1. februar 2026.
Det drejer sig om personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden frihedsberøvelse for specifikke strafferetlige overtrædelser. Der nævnes som eksempler banderelateret kriminalitet, visse typer kriminalitet relateret til fremmedkrigere, grov narkokriminalitet og særlig grov økonomisk kriminalitet.
Det vil endvidere fratage dem retten til at få pensionen tilkendt igen i en femårig periode efter udstået straf, og bagefter kan de pågældende igen ansøge om ydelsen. Derudover vil det skærpe karantæneordningen, så visse kriminelle også bliver udelukket i fem (mod i dag tre) år efter udstået straf fra at modtage en række andre offentlige ydelser.
Lovforslaget udmønter en del af aftalen mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Danmarksdemokraterne og Radikale Venstre, som blev til i kølvandet på TV 2-dokumentaren Den sorte svane.
Det er en uskik at supplere straffe med fratagelse af sociale ydelser
Jeg tager naturligvis afstand fra kriminalitet. Men jeg bryder mig ikke om tendensen til at supplere straffe efter straffeloven med konsekvenser for folks sociale ydelser. Den tendens er også blevet problematiseret af blandt andre ekspert i diskriminationsret Kirsten Ketscher.
Jeg undrer mig også over de skønnede økonomiske konsekvenser af lovforslaget:
Hvis man udregner provenuet (lovforslaget oplister skønnede mer- og mindreudgifter for hvert år), får man for eksempel for 2026 nul kroner til kommunerne og 0,1 mio. kroner til staten, stigende op til 2030 og frem, hvor man får 45,1 mio. kroner årligt til kommunerne og 13,3 mio. kroner årligt til staten. I sammenligning med milliardudgifterne til førtidspension og andre sociale ydelser er det relativt små beløb. Er der virkelig et stort problem, som forligskredsen påstår?
Dømte retspsykiatriske patienter fratages sociale ydelser
Det andet lovforslag vil stoppe udbetalingen af folke-, førtids-, senior- og tidlig pension samt kontanthjælp til borgere, der idømmes en behandlings- eller anbringelsesdom i en retspsykiatrisk institution under regionerne efter ikrafttrædelsen den 1. januar 2026. I stedet skal de mennesker hver måned have udbetalt et beskedent skattefrit beløb på 1.725 kr. af behandlingsstedet. De kan derudover søge om anden hjælp, fx boligstøtte, hjælp til dækning af huslejeudgifter, børnetilskud, hjælp til helbredsudgifter mv., hedder det.
Det udmønter en del af aftalen om beskæftigelsesreformen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.
Argumenterne for at ændre reglerne for de retspsykiatriske indsatte er, at regeringen og aftalepartierne ønsker at ”harmonisere” dem med reglerne for indsatte og varetægtsfængslede i fængsler og arresthuse. Man hævder endvidere, at patienterne ikke har væsentlige udgifter til kost og logi, men kan spare en mindre formue op. Derfor, mener aftalepartierne, har patienterne ikke brug for fulde sociale ydelser.
Lovforslaget vil indblande behandlingsinstitutionen i administrationen af en sådan lovgivning.
Når anbringelses- eller behandlingsdommen er afviklet, vil Udbetaling Danmark automatisk genoptage udbetalingen af sociale ydelser.
Loven vil diskriminere retspsykiatriske patienter på ulovlig vis
Lovforslaget er blevet kritiseret massivt fra mange sider. For eksempel vurderer Institut for Menneskerettigheder, at det strider imod det menneskeretlige diskriminationsforbud.
For det er dybt problematisk at sidestille retspsykiatriske patienter med indsatte og varetægtsfængslede. De første er blevet vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket; de er derfor ifølge et grundlæggende strafferetligt princip straffrie og skal behandles som patienter.
De indsatte og varetægtsfængslede er derimod vurderet som tilregnelige i gerningsøjeblikket, og de kan derfor straffes.
Når man sidestiller dem, fører det til forskelsbehandling af de
retspsykiatriske patienter i forhold til andre psykiatriske og somatiske patienter.
Men den nævnte forskelsbehandling er også ulovlig. For selvom den forfølger et legitimt formål (om at frigive et provenu på 145 millioner kroner årligt), så er det ifølge Institut for Menneskerettigheder uproportionalt, at den vil ”påføre et så betydeligt økonomisk afsavn på en i forvejen udsat gruppe, som samtidig vil kunne føre til, at de vil blive frihedsberøvet i længere tid”.
Derfor anbefaler instituttet, at lovforslaget ikke bliver fremsat og vedtaget i sin nuværende udformning, men bliver ændret fundamentalt
Forskelsbehandlingen bryder også med politiske målsætninger i sundhedsreformen om at forbedre forholdene for psykiatriske patienter generelt og øge ligestillingen mellem psykiatrien og somatikken. Som Dansk Psykiatrisk Selskab spørger: ”Hvad nytter det, at vi igangsætter en ambitiøs psykiatriplan og vil integrere psykiatri og fysiske sygdomme i sundhedsvæsenet – med ambitionen om at afstigmatisere og øge forståelsen for psykisk sygdom – når man så andre steder i lovgivningen modarbejder disse ambitioner?”
Disse indvendinger og anbefalinger deles med små variationer af en lang række organisationer: SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Bedre Psykiatri, Psykiatrifonden, Danske Handicaporganisationer, Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Regioner med flere.
En bred kreds advarer om, at patienterne får en så begrænset, presset økonomi, at det i sig selv vil forringe udbyttet af deres behandling. Den vil også afføde flere frustrationer og konflikter på afdelingerne, der i sidste instans kan ende i vold, trusler og øget anvendelse af tvang. Og det vil skade de pårørende og personalet.
Styrk psykiatrien, og styrk den sociale sikring
Bedre Psykiatri refererer i deres høringssvar til en undersøgelse fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet i et samarbejde med regionerne.
Den viste, at 74 procent af de mentalundersøgte, der havde begået en kriminel handling og blev vurderet utilregnelige i gerningsøjeblikket, havde fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling, og 50 procent af dem havde modtaget utilstrækkelig social støtte forud for den kriminelle handling. Man konkluderede, at utilstrækkelig behandling er en risikofaktor for kriminalitet.
Hvorfor går regeringen og aftalepartierne stik imod sundheds- og socialfaglig evidens og ditto anbefalinger? De burde tage lovforslaget helt af bordet og arbejde for, at folk kan få adækvat psykiatrisk udredning og behandling i rette tid.
De første lovforslag i beskæftigelsesreformen
-
Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. og forskellige andre love
-
Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Skærpelse af regler for førtidspension for kriminelle, skærpelse af karantæneordninger i ydelsessystemet m.v.)
-
Udkast til Forslag til lov om ændring af lov om social pension og forskellige love (Ophør af udbetaling af forsørgelsesydelser til retspsykiatriske patienter)
LISBETH RIISAGER HENRIKSEN
Cand.mag. og forfatter. Redaktør af bogantologierne ‘Hvad i alverden er meningen?’ (2011) og ‘Et liv i andres hænder’ (2014). Skribent og debattør i POV. Tidligere blogger hos Avisen og A4 Nu om social-, beskæftigelses- og sundhedspolitik.[/b]
Hilsen Peter :evil: