En opdatering …
Sagen ender med at OUH finder ud af at der i 2009 var noget de kalder en “utilsigtede hændelse” dvs LÆGEN havde glemt noget “plastic” i min bughule - allerede nov 2009 var fejlen set af skadestuen men min egen læge læst aldrig brevet som jeg ikke fik en kopi af. Der skulle gå 3 år med nedladende kampe for en CT scanning afslører jeg havde ret, en scanning de i 2009 jvf sygehusets interne retnignslinier burde havde fortaget men idet det skete på en lørdag så var det “fravælgt”. Alt dette samles så i september 2012.
Samme uge får jeg mit jobsag hjemvist fra beskæftigelsesnævnet … kommunen noterer dette og skriver de forstår ikke hvad jeg klagede over, imens de oplyser børn og unge fejlagtige jvf min sygesag. Jeg var på det tidspunkt afkræftede, havde blod procent på 4.5 og fik akut transfusioner og en akut operation, samt en lang ventede anerkendelse fra sygehuset at noget utænkeligt havde sket.
Viden om hvis jeg ikke havde gået til lægen, ca 50 gange om året … var jeg ikke levende i dag … og tolkninger fra børn og unge om hypokonderi og mistanker om alverdens bullshit uden beviser er ubeskrivelsigt! Alt dette er bestemt ikke fedt, og jeg er meget taknemlige for min læge på OUH som lavede opdagelsen! Samt at Århus sygehus som kun samarbejde og hjælpe da jeg var så syg. Det kan Odense Kommune lærer ad.
Kommunens andel er ubeskriveligt grotesk - deres vurderinger, fejlhåndteringer og sjusk … ja, nu er manden som vejledt og guidede den afdeling fyret uden at hans fejl blev rettet op … det bliver dyrt for kommunen, som stadigvæk ikke har ændret metoderne. Socialrådgiverne skjuler deres fejl eller så er de så uviden de slet ikke engang forstår konsekvenserne af deres makværk. Det vil tiden vise … ledelsen er alt afvisende.
Kommunen vælger i september / oktober 2012 at tvangsfjerne min børn - akut, uvarslet og alt det der som folk tror sker for det værste af det værste borgere - alt i alt på det ene fejloplysning efter det andet og værre røver historier de selv digtede. Værst var de ignorerede afgørelser og rettelser i sagen, endeligt velvidende en ny sag glemmer fortiden agtige. Husk det! Ingen retter sager, de genbruger fejloplysninger velvidende de bryder loven fordi ingen stopper det adfærd. Opholdsstedet leverede det kommunen “bedt om”. To psykologer og en opholdssted leder (bemærkelsesværdige er lale tre anerkendte børnesagkyndige dommere) laver erklæringer om mig via min børn (uden at de så mig og min børn sammen, alle 3 børnesagkyndige dommere mødt mig aldrig men vurderede og vurderede) … og derfra går der hhv 2 og 3 år før jeg vinder denne horribel børnesag. En sag som varede 10 år med fejlhåndtering og påstande som skulle undersøges og hver gang ender med: Beklagelige fejl det er så historien af vores liv som klientgjort mig - hjælp, rettidig behandling eller anerkendelser af afgørelser fik vi aldrig … nu er det den sidste kamp. Socialrådgiverne har trods hjemgivelsen selv vurderede og fundet diagnoser … oh ja … NYE psykologer gik igang med at betvivler udredninger som overholdt loven. Andre kæmper for diagnoser og centerklasser … vi får disse pålagt os af folk som “ser barnet” igennem en socialrådgiver?
Pointen er du er hvad din socialrådgiver tror … en kommentar min advokat sagt en dag som jeg først begriber i nu.
Jeg vandt i 2012 over min gammel kommune, og i 2015 over den kommune som havde sagen inden 2009 samt Odense Kommune. Men man vinder vidst aldrig … ikke sådan rigtigt … sagen er derude hvor man må spørge sig selv ad om nogen i systemet kender til forvaltnings, retssikkerheds og socialloven.
De leder som var ind over min sag er alle fyret .. principel afgørelser er truffet og ikke “anvendt” - guderne ved hvad vi endeligt klager over hvis Kommunen bare vender sagen på hovedet uden at anerkende “afgørelser” eller retter ugyldig erklærede dokumenter. Kommunen mener selv de har ret men pt koster min sag mere end det underskud Odense har - er det sådan kommunerne fremover agerer? Jeg tænker det kan ikke gavne samfundet og undrer mig over at mekanismerne i systemet kan tillade så mange fejl, lovbrud uden at en eneste person stopper og siger: STOP!
Jeg sagt stop, det kostede os vores levebrod, efterlod min familie klientgjort. Det var vidst ikke opgaven kommunen havde … pengene de sparede ved lovbrud er reelt ikke sparede det koster dem i dag millioner ift inden.
Sygdom, fejlbehandling og alt det der er ingen selv herre over. At stå og kigge tilbage … hvor Julen bærede præg af kommunal fejl … er rystende.
Hvordan kommunen vil håndtere sagen herfra får jeg nok at vide her i Januar, men intet kan betale sig. Deres håndtering af en simpelt sag de kun havde fået bistået og løst da jeg blev syg koster nu netop fordi socialrådgiverne ikke formåede andet end “usaglig” bevisførelse … ingen menneske bør opleve så råt og usaglige menneskers arbejde. Erfaring viste mig det nytter ikke noget at klage - min klager løbende havde ingen “effekt”, de mennesker som lavede fejl arkiverede sagerne og ledelsen aner intet.
Ledelsen betaler dem jo for at sikrer kommunen kommer bedst ud af det. Enhver som læser min sag står tilbage og siger: Hvordan skete det?
efter mange års kamp for mit barns specialstøtte.
-