[QUOTE=Karo;158254]Skuffede forventninger og dårlig økonomi
De ældre har oplevet overgangen fra det socialistiske styre, som kun tillod ét parti, til en mere demokratisk styreform.
De fleste sovjetborgere havde store forventninger til denne overgang, men mange blev skuffede. Forandringer tager tid, og de ældre føler måske, at de havde det bedre i sovjettiden. Rusland har i dag ikke Sovjetunionens fremtrædende globale position, og det kan være længslen tilbage til
Sovjetunionens status som stormagt, der kommer til udtryk gennem forherligelsen af fortiden, hvor brutal den end var. Når man er utilfreds med situationen i dag, kommer man nemt til at længes efter de gode gamle dage – også selv om de gamle dage slet ikke var så gode. Derudover spiller den økonomiske situation en vigtig rolle.
Der er i Rusland i dag større økonomiske uligheder i forhold til under Stalin, og forskellen på rig og fattig er blevet større. De rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattige, og til sidstnævnte gruppe hører ofte de ældre.
http://www.folkedrab.dk/sw60376.asp
http://www.youtube.com/watch?v=wLJaQhajM9s 
[/quote]
Hmm… sikke mange gode forklaringer på den forhenværende sovjetiske borgers frustrationer der florerer iblandt os.
Sagen er dog lidt anderledes end vi tror og bunder i, at de menige sovjetiske borgere var lige så lidt politisk bevidste, som den danske borger ville være i en tid uden internet og uden et TV-apparat i hvert hjem. Det, disse sovjetiske menige borgere var mest interesserede i var, at de var i job (statsgaranteret), at de havde bolig til en pris de kunne betale (statsgaranteret), at de havde gratis sundhedsvæsen (statsgaranteret), at de og deres børn kunne gratis uddanne sig ad libitum (statsgaranteret), at de kunne spise sig mætte i fødevarer de kunne købe til en pris de kunne betale (statsgaranteret), at deres børn kunne sendes på skoleferie gratis eller billigt (statsgaranteret), at de fik invalidepension når sygdommen ramte (statsgaranteret), at de fik ældrepension der var til at leve af når de blev for gamle til at arbejde (statsgaranteret), at de kunne gå i teater, på udstillinger, låne eller købe billige bøger (statsstøttet) og at de kunne tale i telefonen samt rejse med tog, bus eller sporvogn til priser der var til at betale - ligeledes støttet af staten.
Hvis den menige sovjetiske borger ville flyve med et fly, købe pels, bil, eget hus eller importerede varer - skulle der spares op til først. Den slags var ikke statsstøttet og her fandtes kimmen til det senere oprør mod systemmet og omvæltningen til kapitalistiske samfund. Det var hverken mindet om Stalin eller “ufrihed”, men ganske gemen “eje-trangen” hos samfundets elite, der mente at de var meget mere værd end de kunne opnå under det kommunistiske system.
Personligt er jeg en socialbevidst liberal og (ligeledes personligt) ville jeg aldrig selv ønske mig tilbage til disse tider, hvis jeg selv var en menig sovjetisk borger. Det ligger fast!
Jeg beskriver det kun for at tage de ældre sovjetiske borgere i forsvar, når de ønsker sig tilbage til “gamle dage”, fordi hovedparten af de almindelige mennesker i USSR var upolitiske (dvs. ikke generet af KGB&Co.) og deres forventninger til livet var jordnære: en sikker tilværelse for dem og deres, hvilket nu er saga blot. Det burde være til at forstå, at når mange almindelige mennesker ikke kan komme i job og skal leve af “ingenting”, eller unge har ikke råd til at tage en uddannelse, eller når flertallet af pensionister kan kun leve af deres pension i 1½ uge og sulte resten af måneden, hvor mange af dem vælger at tage sig selv af dage hver eneste uge i det frie samfund, som Rusland er i dag. Det er en kendsgerning og en forklaring på, hvorfor nostalgien vokser i omfang i deres land. Det er ikke anderledes, end når vi sammenligner vores tid i dag med 70-erne og 80-erne, da politimanden førte ællingerne trygt over vejen, hvor han i dag lader fredelige folk sidde på en kold jord i timevis, med hænderne bundet på ryggen, i eget **** og urin.
Jeg tror ikke at det er “glansbillederne” almindelige russere tænker sig tilbage til. De tænker sig tilbage til tiden, da de var mætte og var sikre på, at de også ville være mætte næste dag. Det må vi kunne forstå, uanset hvad vi ellers mener om den tid.
Historien har det med at gentage sig såfremt der ikke læres af den. Det skrev jeg om i dag her.
God søndag :kram: