stort tillykke men det hører til sjældenheder , det her – min kone har kun brugt 3 år til at få en pension - 1-12 12 - de sidste 2 år havde vi 12000 kr til alt - det var hårdt-- jeg gik på efterløn - efter lægens anbefaling- måtte klunse i forretningens container i den tid-- det var hårdt - bare der var ens - vilkår for alle — men et stort tillykke til dig – håber du får det godt - det har også været hårdt for dig-- :kram::kram:
[QUOTE=MTVRV1;246888]Ja men de har forskellige tidspunkter hvornår de mødes
men nu kender jeg ikke din sag, så der ligger jo mere bag end lige et par dage
men er en §18 kan jeg forstille mig.
så folk ikke tror man kan få pension på et par dage
men rart og se det kan gå stærkt når man først er indstillet
tillykke med den ro det forhåbenligt vil give
[/quote]
Tjo, der er da mere bag - men egentlig ikke specielt meget, syntes jeg.
Jeg blev diagnosticeret syg (fysisk) for 3½ år siden, cirka - og har været fritaget fra alt siden. Har selv forsøgt at presse på for at komme igang med “noget” - men uden held, da sagbehandler + dennes leder hele tiden har fastholdt at “vi kan ikke finde et sted du kan afprøves”.
Så allerede for 3,5 år siden, cirka, blev jeg opfordret til en førtidspension. Jeg har dog forsøgt at undgå det, men uden den store succes (medmindre jeg ville blive på en kontanthjælp).
Men nu hvor de nye regler kommer snigende, besluttede jeg mig for at sige ja til at søge - hvilket så igen, giver mig mulighed for at blive selvstuderene, hvilket hele tiden har været mit mål.
For jeg VIL arbejde igen - koste hvad det koste vil!
Og ja, det er en §18 åbenbart.
Derudover så tror jeg at en medvirkene årsag har været, at jeg selv har skrevet min ressourceprofil - og selv har rettet den til, med de tilføjelser sagsbehandleren havde.
Derudover er alle mine lægepapirer enslydende - også fra lægekonsulenten.
Men igen, der er forskel fra kommune til kommune, fra sag til sag osv. osv - det er meget tydeligt, jeg undrer mig dog stadig over HVOR stor forskellen er på, hvordan man tolker regler/love rundt omkring.
Men ærligt, jeg syntes det er ret mærkværdigt det kan gå så hurtigt. Jeg udfyldte min egen ressourceprofil engang i september, blev ringet op fredag den 26 oktober (2012) om at komme og godkende den mandag den 29 oktober - og tja, det var så det.
Jeg ved godt at en del herinde måske vil opfatte dette arrogant eller nedladende, sådan er det dog ikke ment - det er helt enkelt MIN opfattelse - men ærligt, så syntes jeg kommunen har røvrendt mig som menneske, fremfor at hjælpe mig.
Hvorfor vil de hellere give mig en førtidspension end de vil eks. lade mig studere/omskole sådan at jeg evt. kan bestride et stillesidende erhverv?
- det giver SÅ lidt mening, og ja, jeg ved godt det sikkert er de færreste der ville se sådan på det, men jeg kan ikke lade være at tænke på den forskelsbehandling der foregår…
Tænker pludselig på om der er forskel om man ryger i kløerne på en sovcalrådgiver eller en sagsbehandler?
[QUOTE=tumnus;246906]Tænker pludselig på om der er forskel om man ryger i kløerne på en sovcalrådgiver eller en sagsbehandler?
[/quote]
Ingen anelse - min var sådan en fra jobcentret, han var meget flink og utrolig dårlig til at formulere sig på skrift (derfor jeg skrev det med at jeg tror det er en fordel jeg selv skrev ressourceprofilen).
hej tumus nej du skal ikke tænke sådan dette er det optimale af en kommune s pligt du har gjort dit – nu må du vente og se hva samfundet tilsiger dig der er åbentbar mega forskel eller hva . nogen skal kæmpe 6-8 år det er ikke retfærdigt - håber du er ved god mod trods alt
:kram:
Min “gamle” sagsbehandler kørte rundt med mig (hun kører stadig rundt med folk.
Da jeg fik en vikar der var uddannet socialrådgiver indstillede hun mig omgående til pension.
[QUOTE=havmanden60;246908]hej tumus nej du skal ikke tænke sådan dette er det optimale af en kommune s pligt du har gjort dit – nu må du vente og se hva samfundet tilsiger dig der er åbentbar mega forskel eller hva . nogen skal kæmpe 6-8 år det er ikke retfærdigt - håber du er ved god mod trods alt
:kram:
[/quote]
Enig!
Man skal passe på med at gisne for meget om det, men det ER fandeme underligt!
jo – jeg er da glad når der er nogen kommuner der er voksen - men der er ikke mange - og de arme sjæle der ikke kan finde ud af kommunernes ide er på herrens mark — det er jo syge mennesker der er tale om ???:o
Mit gik også super hurtigt. ca. 5 måneder fra jeg satte mine ben første gang på kommunen og til, at jeg var tilkendt førtidspension.
Konklusionen var enslydende fra to speciallæger og det samme konkluderede lægekonsulenten. Som dig, så skrev jeg selv min ressourceprofil og sagsbehandleren rettede den bare til, - og i praksis indskrev hun bare en konklusion ud fra hvert afsnit og tilføjede, at hun var enig.
Jeg bliver så frygtelig ked af det, når jeg hører om alle dem, der sidder fast i systemet. Jeg svært ved at tro, at jeg er mere syg end alle dem. - Men hvorfor var jeg så så heldig, at min sag fløj igennem. Der blev vægtet, at jeg har arbejdet som faglært, selv forsøgt “arbejdsprøvning” ved at gå ned i tid og forsøge andet erhverv og ikke mindst, at jeg ville arbejde, hvis jeg kunne. Men dette er mit generelle indtryk, at det gælder sådan ca ALLE.
BTW: Stort tillykke med din pension - når nu det ikke kan være anderledes.
Tillykke med tilkendelsen.
Vedr. at blive tilkendt hurtigt.
Dette kan være pga dine økonomiske forhold.
Er du feks gift/samlevende, og har du evt en pensionskasse, vil din offentlige pension være mindre, og det kan dermed betale sig at tilkende dig pensionen, fremfor ledighedsydelsen.
Jeg kender ikke dine forhold, men disse faktorer spiller måske ind?
VH Popiae
Popiae, næ - ingen af disse grunde spiller ind.
Men det er da interessant med den kassetænkning der foregår 
En sag kan trække i langdrag af rigtig mange forskellige årsager.
Nu ved jeg godt at jeg formentlig får “ørerne i maskinen” (følgende er ikke skrevet for at træde på nogen eller antyde at nogen ikke “gider” - det er blot en hverdags betragtning fra min tid som socialrådgiver)… men ofte så skyldes det, at der ikke er overensstemmelse mellem det som borgeren mener at kunne og det som de objektive fund viser. Disse sager er yderst komplicerede og stiller ekstra store krav til arbejdsprøvning(erne). Det er ofte i disse sager hvor det er nødvendigt med gentagne arbejdsprøvningsforløb. Det handler ikke om at man ikke tror på borgerens oplevelse af helbredsstilstanden men der er store krav til dokumentationsmaterialet - specielt hvis funktionsnedsættelsen ikke lader sig forklare ud fra de objektive fund kræver det omfattende beskrivelser - og dette tager lang tid at få.
Det sker relativt ofte, at en borger ikke ser sig i stand til at deltage ret mange timer i en arbejdsprøvning også er det ikke sikkert at forløbet giver den tilstrækkelige dokumentation = det er nødvendigt at iværksætte en ny arbejdsprøvning. Eller måske har man fået iværksat en arbejdsprøvning som viser sig ikke at være forenelig med skånebehovene = ny arbejdsprøvning. En dagbog er et rigtig fint supplement men kan kun meget sjældent stå alene.
Indhentelse af lægelige oplysninger kan også være med til at sagsforløbet bliver langt.
Det kan også skyldes at tilstanden ikke er stationær eller der er igangsat behandlingsforløb som man er nødt til at afvente udfaldet af.
Tror simpelthen ikke på at der findes nogen socialrådgivere som “nyder” når en sag bliver meget langvarig. For det første - og væsentligste! - så er vi jo ganske klar over at det handler om et menneske og en familie vis liv er meget påvirket af at være “i systemet” (det ved alle socialrådgivere godt!). Dels så kommer der hele tiden “røde flag” på socialrådgiverens sagsliste hvis den bliver langvarig… og de “røde flag” er ikke populære (ej heller hos ledelsen da det ofte påvirker refusionen!).
Ja, der er stor forskel på en socialrådgiver og en sagsbehandler.
En socialrådgiver har en 3½ årig uddannelse bag sig.
En sagsbehandler har ikke nødvendigvis nogen socialfaglig uddannelse bag sig. Typisk er det en HK uddannet som har været ansat i en længere periode f.eks. i et jobcenter, som har fået nogle kurser kombineret med sidemandsoplæring ved kollega. Mange sagsbehandlere gør et rigtig glimrende stykke arbejde men deres faglige baggrund er typisk ganske anderledes end for en socialrådgiver.
Endelig kan man også støde på en “socialformidler”. En socialformidlers uddannelsesforløb er en kombination af praksis og uddannelse på en gang. Typisk er det en HK ansat som har fået mulighed for at tage en efteruddannelse. Uddannelseslængden, mener jeg, er 3 år og deres pensum er stort set det samme som for en socialrådgiver. Uddannelsesforløbet er så vidt jeg ved netop blevet en diplomuddannelse ligesom socialrådgiveruddannelsen. Så man kan stort set sætte lighedstegn mellem en socialrådgiver og socialformidler.
Jeg har også lige lyst til at tilføje at lovgivningen på området er meget stram - det kan den enkelte socialrådgiver eller det enkelte jobcenter ikke gøre ret meget ved. Når jeg tænker på hvad jeg kunne bevilge for 12 år siden og nu.. uha, en verden til forskel!
Sluttelig vil jeg sige, at jeg er klar over at der findes gode og mindre gode socialrådgivere / socialformidlere / sagsbehandlere. Der findes bestemt sager hvor alt er “gået helt galt” og hvor sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden er under al kritik. Der findes sager som på det nærmeste er blevet glemt, hvilket er helt uforståeligt og uanstændigt. Jeg læser også sager her på K10 som gør mig både vred, rasende, ked af det og rystet.
God weekend
Frk M, tak for din kommentar - den giver en interessant vinkel på det 
" men ofte så skyldes det, at der ikke er overensstemmelse mellem det som borgeren mener at kunne og det som de objektive fund viser." citat fra Frøken M.
Ovenstående er desværre ofte en undskyldning fra kommunerne, hvor sagsbehandler/ledere/og andre leger “LÆGER”.
Det er desværre sådan, at ikke alle lidelser, kan påvises via “Objektive forandringer”, men ud fra indicer. Det er jo derfor der er uddannet speciallæger.
Men mange kommuner spiller “Kloge Åger”, bruger lægekonsulenter, der ikke ved, og ej heller er uddannet til specialområdet, og derfor bruger “Objektive forandringer”, som undskyldning.
Bl.a. kommer mange med bindevævslidelser(betændelsesgigt bl.a.) i klemme, da dette ofte ikke kan påvise de store objektive forandringer, ej heller ses i blodprøver.
Synd og skam, at sagsbehandlere mv. tror de frit kan lege “Speciallæger”, og via deres job, kan tillade sig at dømme syge mennesker!
Og dette på trods af evt. speciallægeerklæringer.
VH Popiae
Tillykke med FTP, jeg ville ønske det var mig der var kommet så langt.
SOCIALFORMIDLER…
Fakta:
Navn: Socialformidling
Type: Diplomuddannelse
Varighed: 2 år på deltid
ECTS: (kun) 60
Adgangskrav: Uddannelse til kommune assistent eller anden relevant videregående uddannelse
http://www.hk.dk/kommunal/nyheder/nyhedsarkiv/marts_2012/genvej_til_uddannelsen_som_socialformidler
Netop derfor, er der mulighed for rigtig mange “sagsmishandlere” i kommunerne 
.
Tillykke med førtidspensionen.
I min kommune har pensionsnævnet møde en gang om ugen.
Min mand på 51 år fik tilkendt pension indenfor en uge, fra sagen blev indsendt.
Jeg selv er igang med- eller jobcentret er igang med- at indhente div. statusattest på mig, fordi jeg skal til at søge pension. Eller dvs. hende fra jobcentret:-)
Håber hun er så grundigt at det går ligeså hurtigt.
Den værste sagsbehandler der nogensinde var inde over min sag underskrev sig som “diplomsagsformidler”.:eek: :o
Der gik totalt rævekage og kassetænkning i sagen.:mad: :mad: :mad:
Multe: hold da op der er blevet meget om det uddannelsesforløb. Med de oplysninger du har afgivet kan der ikke sættes lighedstegn mellem en socialrådgiver og socialformidler - det kunne der i “gamle” dage.
Multe: hold da op der er blevet lavet meget om det uddannelsesforløb. Med de oplysninger du har afgivet kan der så absolut ikke sættes lighedstegn mellem en socialrådgiver og socialformidler - det kunne der i “gamle” dage. Så vidt jeg er orienteret er socialformidler uddannelsen blevet en diplomuddannelse men det kan sagtens være at jeg er helt galt afmarcheret.
Popie: jeg har godt læst, at mange herinde mener og oplever at socialrådgivere leger læger… det er der helt sikkert nogle der gør, men jeg håber sørme at langt hovedparten holder sig fra det! Forhåbentlig danner lægekonsulentens “oversættelse” af de lægelige oplysninger grundlag for dialogen med borgeren. I min tid har jeg altid nøje læst lægekonsulentens vurderinger og hvis der har været noget som jeg ikke har forstået tilstrækkligt, ja, så var det tilbage til lægekonsulenten igen. Lægekonsulentens rolle er meget vigtig, netop fordi jeg ikke er læge, så var jeg nødt til at læne mig op ad hvad denne vurderede - måske dette kan være en del af baggrunden for at nogle kan få den opfattelse at en en socialrådgiver leger læge. Men hvis lægekonsulenten har forslåët indhentelse af lægelige oplysninger, behandling eller hvad det måtte være, så har det jo været det som jeg har været nødsaget til at formidle videre og agere ud fra. I de sager hvor lægekonsulenten har været uenig i de konklusionerne på de indhentede oplysninger er det min erfaring at lægerne har taget diskussionen helt udenom mig. Hvilket må være det helt rigtige at gøre da jeg jo på ingen måde har mulighed for at kunne vurdere eller diskutere lægelige oplysninger.
Det er netop i sager med lidelser som er svært dianogsticerbare at sagsforløbet bliver så frygteligt langt. Det er lige præcis i de sager hvor de lægelige oplysninger ikke kan forklare eller kun i ringe grad kan forklare funktionsnedsættelsen at arbejdsprøvninger bliver så afgørende vigtige for vurderingen af arbejdsevnen - ligesom det meget ofte medfører en laaanng række forskellige (special)lægeundersøgelser - og når disse undersøgelser så munder ud i et konkret behandlingsforslag, så skal det jo afprøves, også tager det kun endnu længere tid. På den måde er der hurtigt gået adskillige måneder nærmest halve år. Eksempelvis er sklerose også en af de sygdomme som det ofte tager lang tid (år!) at dianogsticere.
Jeg er klar over at det kan synes som om at jeg tager alle socialrådgivere i forsvar. Det er sådan set ikke min hensigt - blot at nuancere billedet og fortælle lidt om hvordan tingene kan opleves fra “den anden side af bordet”. Da jeg også selv har været klient i systemet , finder jeg, at jeg har et bredt kendskab til at kunne udtale om systemets styrker og svagheder - og jeg er klar over at et sagsforløb er meget personafhængigt. Som så ofte før vil jeg også understrege at jeg (desværre) er helt klar over at der er sager hvor det er kørt helt afsporet og at der findes socialrådgivere som kan være svære at samarbejde med. Selvom jeg altid har bestræbt mig at yde en sober, regelret og ligeværdig sagsbehandling så er jeg sikker på, at nogle af mine borgere synes at jeg har været “sagsmishandler” (frygteligt udtryk i øvrigt), men jeg kan med sikkerhed sige, at jeg altid har forsøgt at gøre mit bedste under de rammer som var mig givet.
For os alle gælder det jo, at man kan forsøge at gøre sit bedste men der vil altid være nogen som er utilfredse, uenige med videre. Det eneste man kan gøre er altid at gøre sig umage og gøre sit bedste.
(kan se at jeg roder lidt rundt i nutid og datid… håber det giver mening alligevel)
Hej FrkM…
Joo, i gamle dage… -var alle glade
Socialformidler uddannelsen er en diplomuddannelse(på deltid)… -men et diplom giver vist - desværre - IKKE garanti for noget som helst !!!
Citat fra: http://www.hk.dk/kommunal/nyheder/nyhedsarkiv/marts_2012/genvej_til_uddannelsen_som_socialformidler
Fra september 2012 udbyder Metropol diplomuddannelsen i socialformidling i en kortere og mere fleksibel form, så det i fremtiden bliver lettere at kombinere uddannelse og arbejde.
Citat slut.
Og lærerne ved den ordinære socialrådgiveruddannelse, underviser under 20% af deres arbejdstid: http://www.information.dk/267966
Hmmm, kan så bedre forstå hvorfor de mange “sagsforvalterer” der har huseret herinde, har udtalt; at de lærer en masse ved at besøge K10
.