Ja sagen er den at min tidligere psykolog i marts vurderede at min depression var under kontrol, men hun mistænkte at årsagen til min depression måske var ubehandlet ADHD da jeg har sytomerne både som voksen men åbenbart også som barn. Hun bedte mig henvende mig hos min læge for at få en henvisningen til en psykiater eller en neuropsykologi (er ikke sikker på hvordan det staves)
Min læge gav mig henvisningen til en psykiater og sagde jeg skulle ringe rundt til de forskellige psykiater og se om jeg ikke kunne finde en der ikke havde så lang vente tid, da han godt var klar over at kommunen pressede i den anden ende.
Jeg fik en bisidder med fra min fagforening som fortalte min sagsbehandler hvordan tingene lå, hun kender nemlig mig og min skrøbelighed 100 % da hun er den der støtter mig aller mest af alle. Jeg går i baglås når jeg sidder hos sb og den mur jeg sætter op udstråler styrke hvilket de total misforstår der op.
Nå men sb kunne se alvorligheden lige pludselig og sender mig i sygeaktiveringen med motion.
Desværre får jeg ny sagsbehandler bare en måned senere også starter vi forfra en gang til. Hun mener at jeg jo er en køn pige så jeg kan sagtens arbejde og jeg er alligevel for ung til de kan hjælpe mig og sådan får jeg af vide hver måned indtil jeg starter udredning d. 20 juni.
Psykiateren
Ja jeg starter jo så d. 20 juni til psykiater. Min psykolog havde sagt at jeg skulle have nogle samtaler, skulle igennem nogle test´s og måske have en scanning. Alligevel får jeg angst anfald og må have min kæreste til at kører mig.
Men da jeg kommer ind til mig stiller han nogle få spørgsmål, som om jeg havde ADHD i familien “ja det har jeg” men kører hurtigt over i at jeg har haft en depression.
20 min var jeg derude og var meget skuffet for han havde samtidig ordret mig til at starte på antidepressiv medicin igen hvilket jeg bliver urtolig syg af.
Jeg må jo så også ringe til ham og fortælle at jeg blev rigtig ryg af dem igen og at min kæreste var ved at ringe 112 og at jeg altså ikke ville have de piller. Han siger vi tager det op næste møde.
På næste møde giver han mig så Valdoxan og jeg er der ikke engang 10 min. Men siger til mig at hvis pillerne virker så kan vi tage hul på min opmærksomhedsforstyrrelse for det er åbenbart meget tydeligt at jeg har det.
Igen super skuffet og lidt frustreret for kommunen presser stadig på i den anden ende.
3 møde var så i mandags og har aldrig været så frustreret som jeg er nu.
Jeg regnede jo så med vi endelig skulle begynde udredningen af om jeg har ADHD, men det skulle vi slet ikke.
Han var glad for at den antidepressive medicin virkede også snakkede vi om kommunen gerne ville have mig i gang og hvad han skulle skrive til dem.
Bagefter ville han sende mig ud af døren.
Men jeg spurgte til hvordan planen lå ang udredningen for synes jeg var meget utålmodig og det irriterede mig at det ligesom er blevet en besættelse for mig at læse alt om ADHD/ADD.
Men han mente at ADHD er så nyt at det ville ændre sig meget de næste 10 år og det var jo pt meget modepræget. Når nu ADHD var så nyt og jeg har haft en voldelig barndom og har nogle enkelte gange som teenager skåret mig i min ene arm og 1 gang som voksen, så kunne han nok ikke stille sådan en diagnose, men jeg havde jo nok noget i den retning.
Jeg er lykkelig over han ikke bare stiller en diagnose og at han vil være grundig, men jeg kan slet ikke overskue at jeg ikke bare kan få svar på om jeg har det eller ikke har det.
Hvis det hele bare handlede om at jeg skulle vente for at få svaret, så var jeg mere rolig. Men når han siger til mig at han måske ikke vil kunne stille diagnose fordi ADHD er så nyt, så bliver jeg altså lidt urolig. Især når han bagefter siger jeg jo nok har det, men det hele er så nyt og det vil forandre sig meget de næste 10 år.
Det er jo ikke fordi jeg vil have den diagnose og græd i 14 dage over at jeg overhoved skulle udredes. Jeg vil bare gerne vide hvorfor jeg er så anderledes, hvorfor jeg ikke fungere i dagligdagen og hvorfor min hjerne ikke kan det almindelige mennesker´s kan.
Det er jo altså ikke fordi jeg har haft en voldelig barndom der gør jeg aldrig kan huske noget, at jeg ikke kan strukturere tid, holde min planlægning, ikke kan højre og venstre, var længere om at lærer klokken, stadig binder min sko som børnene gør i børnehaven, ikke kan koncentrere mig eller følge en undervisning på en tavle, ikke tage i mod instruktioner og ikke kan stave/regne (jeg er ikke ordblind eller talblind) osv
Det kunne jeg godt tænke mig nogle svar på, ikke at psykiatere overhoved ved jeg har de problemer for jeg har ikke haft mulighed for at fortælle det.
Kommunen venter jo også på at høre hvad det er jeg fejler, for at de kan finde ud af hvordan de enten skal hjælpe mig eller kyle mig ud af sygedagpenge systemet.
Jeg er jo får ung til de hjælpemidler de har til rådighed hvis jeg nu bare havde en depression.
Depressionen kommer også af at jeg ikke kan fungere i en almindelig hverdag og det kører jeg ned af.
Så mit spørgsmål lyder egentlig på om jeg gerne må skifte psykiater når kommunen også venter på svaret?
Jeg skal vel egentlig vente 6 måneder igen hvis jeg starter hos en ny psykiater hvilket jeg slet ikke kan overskue. Jeg mister desuden min rettighed til sygedagpenge d. 31.10.11 og jeg er ikke sikker på de vil forlænge mig, hvilket vil være fortalt da jeg er husejer og under 25 år.
Jeg har skrevet til min læge for at få hjælp.
Beklager det blev så langt, prøvede ellers at begrænse mig.
Håber i lige vil skrive hvad i synes jeg skal:(
