Skjult handicap

Jeg tænker på nu her hvor jeg er kommet i praktik/afprøvning hvordan forholder det sig når man døjer psykisk ind imellem og jo ser rask ud udvendig.

Hvis man døjer med ryggen-knæer eller andet synligt er det jo nemt og se at man ik kan holde til så mage timer evt på arbejde

Jeg har jo et usynligt handicap og jeg har erfaret af tidligere arbejdsgiver/jobkonsulent at de fniser lidt hvis jeg en dag går tidligere hjem end normalt.

Efter en 3-4 timer på arbejde er jeg brugt i mit hoved og begynder til at spænde i mine muskler alt for mange indtryk trætter mig meget pg så skal jeg bare hjem og slappe af på sofaen for at holde resten af dagen ud.

Hvordan viser jeg mine skjulte handicap ?

Vh katrine

Man kan jo ikke vise sine usynlige handicap, men det dokumenteres via psykolog eller en psykiater, vil jeg mene hvis man er stresset og belastet.

Du burde da os snart komme videre når man tænker på hvor længe du har været i arbejdsprøvning.

Så må man jo sige det- tak for i dag jeg går nu. Hvis de er i trivel om det kan have sin rigtighed,så må der vel evt. nogel samtaler til hos en der har forstand på at udrede det.

Det kunne være en ide at du skriver dagbog for hele døgnet,i en periode på 3 ugers tid.

jasch jeg har så kun været i arbejdsprøvning-praktik en uge nu såhh;)
Jeg går hos psykriater Bjarne Lund.

Har du nogensinde fået lavet en arbejds-psykologisk test, nogle kalder det også en kognitiv test?

Det var det sidste jeg var igennem inden jeg fik pension, netop for at vise hvor meget jeg kan psykisk.

Måske var det en idé at foreslå dette til din kommune..

Det går bla. ud på at skulle huske nogle ting for senere at kunne gengive dem, eller huske nogle figurer fo så at kunne fortælle hvor hvilke streger var, huske ord og sige dem senere, svarer på ganske simple spørgsmål… som man godt kender svaret på men kan ikke komme på dem…

[QUOTE=KatrineB;229040]
Jeg tænker på nu her hvor jeg er kommet i praktik/afprøvning hvordan forholder det sig når man døjer psykisk ind imellem og jo ser rask ud udvendig.

Hvordan viser jeg mine skjulte handicap ?

Vh katrine
[/quote]
Jeg lader en bemærkning falde i ny og næ, om at jeg har en psykisk sygdom, altså sådan i den almindelige samtale.
Det bliver mennesker der ikke kender mig sådan lidt, (de gør sig usynlige agtige) over, men det er en vigtig pointe at af tabuisere sin sygdom, for at opnå accept.

Ok Katrine, hvad lyder din beskrivelse af arbejdsprøvningen på.

Der kan jo være forskel på om det er med vurdering af din arbejdsevne eller det er med henblik på tilbage venden til det ordinære arbejdsmarked.

Men få dig en god snak med din psykiater omkring hvordan du har det.

[QUOTE=KatrineB;229040]Jeg tænker på nu her hvor jeg er kommet i praktik/afprøvning hvordan forholder det sig når man døjer psykisk ind imellem og jo ser rask ud udvendig.

Hvis man døjer med ryggen-knæer eller andet synligt er det jo nemt og se at man ik kan holde til så mage timer evt på arbejde

Jeg har jo et usynligt handicap og jeg har erfaret af tidligere arbejdsgiver/jobkonsulent at de fniser lidt hvis jeg en dag går tidligere hjem end normalt.

Efter en 3-4 timer på arbejde er jeg brugt i mit hoved og begynder til at spænde i mine muskler alt for mange indtryk trætter mig meget pg så skal jeg bare hjem og slappe af på sofaen for at holde resten af dagen ud.

Hvordan viser jeg mine skjulte handicap ?

Vh katrine
[/quote]

Hej Katrine,

Du giver næsten dig selv svaret!!

Det hjælper åbenbart ikke at arbejde 3 -4 timer i træk, når du efter flg. skal hjem og ligge på sofaen for at holde resten af dagen ud. Det kunne lyde som om du har overskredet dine grænser allerede der.

Med et psykisk handikap, der er det dig der skal sige fra i forhold til hvornår det er nok for dig. Det kan godt være nogle står og siger arrhh, kan du ikke klare mere eller fniser (underligt!!?) som du skriver, men det må du så leve med, det er jo dig der skal vise hvad du magter, samtidig med at du skal leve derhjemme også.

Du vil højst sandsynligt overskride dine grænser under arbejdsprøvningen, men det er vigtigt at du prøver at holde dig indenfor dem, så det ikke koster i sidste ende.

Man lærer at mærke efter, men det er ikke nemt og man er utroligt påvirket af hvad man “tror” andre tænker. I “almindelige” menneskers øjne er det jo ingen sag at arbejde 2 - 3 timer dagligt - i træk, for os andre vil det kræve nogle pauser og for nogles vedkommende at man måske går hjem før tid.

Det bliver svært, men du må se om du ikke kan få tilrettelagt din arbejdsprøvning, således at den passer dig. Prøv først med nogle pauser, så kan du måske sortere i dine opgaver osv. Sørg at få kommunen med til at hjælpe dig, så du ikke bare skal styre det hele selv for det er ikke så nemt som man tror.

Katrine hvordan er Bjarne Lund Christensen. Er nemlig selv skrevet op på venteliste ved ham.

At lille fif kan måske?? være at oplyse om at hovedet ikke kan rumme mere, det er lidt nemmere for ikke psykisk-ramte at forholde sig til.

Mange ADHD´ere bruger den fejl at de gerne siger at de ikke gider eller at de skal tage sig sammen, og det er HELT forkert at sige sådan (med mindre det er rigtigt naturligvis) at man ikke kan rumme mere i hovedet, eller at det er svært at finde luften til at få ordnet fx vasketøjet, fordi hovedet drøner af med en, er nok længere at sige, men giver altså andre et helt helt andet og langt mere sandt biled af hvad det er man mener.

For mange er det andet bare blevet en vane at sige, ofte bygget på andres måder at tale, og holdningen til “vores typer” at vi BARE er dovne, og at de selv skal have taget sig sammen til (for, for det meste handler det for dem virkelig om at tage sig sammen, men det gør det IKKE for os andre)

Laver du dagbog?? hvis ikke er det en god ide, der er lavet en smerteskala godt nok til fysisk ramte, men med lidt snilde kan du lave den om, så den passer på dig, og så bruges nøjagtigt som de med fysiske skavanker bruger den, få evt din psyk til at hjælpe dig med at omskrive det skema.

Du kan finde i hvert fald dagbogen under nyttige links, men jeg mener også at smerteskemaet er der.

[QUOTE=KatrineB;229040]
Hvis man døjer med ryggen-knæer eller andet synligt er det jo nemt og se at man ik kan holde til så mage timer evt på arbejde
[/quote]

Dette er en ganske udbredt msiforståelse.:eek:

F.eks. er det de færreste der kan se det på mig, når min ryg gør seriøst ondt. Men dem, der kender mig rigtig godt kan høre det, for så skal der ikke meget til før jeg skælder ud.:frowning:

Du kan f.eks. fortælle, at du ikke har det godt, at du ikke kan klare mere i dag.
Og så skriver du lidt mere om det i din dagbog.

Jeg har selv haft en tråd om det samme. :wink:

http://www.k10.dk/showthread.php?t=22345

Det vigtigste er at have din psykiater med på sidelinjen hele tiden. Begge mine arbejdsprøvninger er blevet stoppet før tid på baggrund af min psykiaters udtalelser om at det forværrer mit funktionsniveau :mad:

Husk nu at du skal vise hvad du kan og ikke hvad du tror en arbejdsgiver forventer - det skulle gerne give et realistisk billede af din arbejdsevne.
Med andre ord : om arbejdsgiver forstår det til fulde eller ej, så er det sådan dine vilkår er og det er dig det handlerom! :kram:

jassie han er rigtig god du kan godt glæde dig til du skal op til ham,han forstår virkelig og lytte til dig hvilket ik alle gør,nu stod jeg i den sitausion at min tidl jobkonsulent pressede mig til 25 timers arbejds uge i min praktik i føtex pga at da jeg var ansat for 3 år siden kunne klare de timer jamen så kunne jeg da os nu,og der fik Bjarne lige skrevet et par borgerlige ord til hende så forstod hun pludselig

Håber sådan jeg får en psykiater som forstår og lytter.
Hvor lang tid er man inde hos ham?
Arbejder han mest med medicin eller terapi eller???

Ja det syntes jeg du har ganske ret i Vovse folk forstår det bedere når man er pakket i gips ;0/

[QUOTE=Bobbi;229340]Ja det syntes jeg du har ganske ret i Vovse folk forstår det bedere når man er pakket i gips ;0/
[/quote]

Jeg er da sikker på, at mange mennesker ikke tror på, at jeg fejler en hujende fis.
Jeg kan jo både cykle ud og handle, lufte hund flere gange om dagen o.s.v.

Havde jeg nu gået rundt med en rollator eller et par krykstokke, så havde jeg nok virket mere overbevisende.:rolleyes:

Så det er såmænd ikke kun psykiske lidelser, der er usynlige. :wink: :kram:

Han Arbejder mest med medicin detsværre men jeg har nu også fået nogle gode snakke med ham.

Man er inde hos ham en ½ til en hel time.

vh Katrine

Har du nogensinde fået lavet en arbejds-psykologisk test, nogle kalder det også en kognitiv test?

Det var det sidste jeg var igennem inden jeg fik pension, netop for at vise hvor meget jeg kan psykisk.

Måske var det en idé at foreslå dette til din kommune..Det går bla. ud på at skulle huske nogle ting for senere at kunne gengive dem, eller huske nogle figurer fo så at kunne fortælle hvor hvilke streger var, huske ord og sige dem senere, svarer på ganske simple spørgsmål… som man godt kender svaret på men kan ikke komme på dem.
Tænker på jeg har været hos Jens winther sørensen i Hornum to gange til en Neo psykologisk test for 7 år siden hvor jeg skulle huske forskellige ting og det er det os det som man kalder kognitiv test??

det var på den test at jeg blev bevilget flex job men det var inden jeg begyndte at døje psykisk og det.

Det er en stor msiforståelse det med at det kun er psykiske sygedomme/lidelser der er usynlige.

Nu har jeg været kronisk fysisk syg hele mit liv og det vil sige 21 år været igennem 4 store rygoperationer , har kroniske stærke smerter 24 timer i døgnet og er nødt til at tage stærkt smertestillende medicin 5 gange om dagen for at jeg nogenlude kan fungere , og jeg bliver/ er blevet mødet med jamen så ondt kan du da ikke have og tage dig nu sammen og få dig et liv og et arbejde/uddannelse som alle andre unge får.

Så som Vovse skriver så det er såmænd ikke kun psykiske lidelser, der er usynlige.

Ja, smerter er vist lige så svære at se, som psykiske sygdomme, så i den retning er vi nok i samme båd. Jeg får også altid at vide, at jeg jo ikke ser spor syg ud, selvom jeg har ondt 24 timer i døgnet. Dog kan dem, der kender mig jo se, at jeg bliver bleg og ‘fjern’, når smerterne er slemme.

ja og kommer jeg gående i gågaden f.eks ka folk heller ikke se jeg fejler noget..det er kun når de kommer til at se på fingre - hånd de ka se der mangler noget…men bare fordi jeg går som en hver anden ser folk det ikke..
men dem der kender mig ved det selvfølgeligt…men jeg tror også det handler om hvornår vi selv accepterer tingene og ikke lader det fylde..selvom jeg godt ved det ikke er let…

  stribe :kram: