Jeg er efter 6 år uden for arbejdsmarkedet endelig kommet i job! De 3 år var jeg sygemeldt og jeg kæmpede med kommunen for at få fleksbevilling. De andre 3 år har jeg gået ledig(været sygemeldt og på barsel)
Jeg blev ringet op af en sagsbehandler fra kommunen som mente at have JOBBET, til mig. jeg er hestepige med egen hest. En rideskole i kommunen manglede en hjælp da deres tidligere fleksjobber var blevet sygemeldt for good. Så de havde 30 timer som skulle udfyldes. Og de havde 2 hestepiger som manglede et fleksjob.
Men vi kommer begge ud og er 1,5 måned i praktik. Hele april måned ligger jeg mig dog syg. Altså MEGET syg. Men jeg er på arbejde de dage jeg kan. Jeg har en infektion i bihuler og i lymfekirtler. Har høj feber og tandproblemer pga hævelse, kan ikke spise, sover konstant. 1 omgang antibiotika slår det ikke ned. får 2. omgang slut april.
Jeg bliver trods mit fravær alligevel ansat. Jeg er selv overbevist om at jeg godt kan klare jobbet. Jeg skal bare oven på igen efter min infektion.
Men nu sidder jeg så her og er ved at indse at det nok ikke kommer til at fungere overhovedet! Det er simpelhent får hårdt fysisk for mig. Jeg har underskrevet kontrakt. der er 3 måneders prøvetid med opsigelse på 14 dage.
Jobbet består i at lukke heste ind og ud fra fold. Fodre dem (Vi kører med en stor vogn med havre og müsli i til dem. Dele hø i kasser til de hesteejere som har betalt ekstra for dette, passe på rideskolens heste (strigle, klippe, og behandle for muk mm) Samt feje barriere i ridehallerne, og gøre rent i rytterstue inkl toilet.
Fredag er jeg sat på til 4 timer i ridefysioterapien. Dvs jeg går i 3-4 timer med heste og taler med rytterne som har forskellige handicaps. Det er ekstremt hårdt! Vi går enden på sand/grus bunden på ridebanen, eller på asfalt i byen eller hvis det er værst på marken. Jeg er HELT død efter den dag. Jeg skal til fysioterapi hver fredag efter de timer. Det kunne jeg godt leve med hvis det bare var det.
Men alt i alt er det for hårdt. Jeg tager over dobbelt så meget medicin. Jeg har dog ikke noget imod at tage mere medicin. Jeg har i over 1 år klaret mig på 1 enkelt temgesic (hurtigt virkende morfin) om morgenen inden jeg står op. Men idag tager jeg diclon 2-3 gange dagligt, 1-3 temgesic og 5mg morfin hvis det er meget slemt.
Jeg sover meget, jeg kan faktisk ikke være der ret meget for min søn eller mand. Smerterne gør mig urimelig og frustreret.
Men ja jeg har indset at jeg ikke kan klare denne form for job. Jeg skal prøve med noget kontor, tror jeg.
MEN! Hvordan får jeg dette afsluttet uden at miste retten til ledighedsydelse? Skal jeg bare melde mig syg når jeg ikke kan komme, også håbe på en fyring? Eller skal jeg sygemeldes? Eller hvad i al verden gør jeg?
Hvis jeg mister retten til ledighedsydelse skal vi gå fra hus og hjem. Jeg kan ikke få kontanthjælp. Jeg er gift.
Min chef hev mig til siden i fredags (han er en venlig mand som nogle måske mener er hård, men sådan er der mange som er/virker i ridesporten. Men han er flink og rar) han spurgte og jeg ikke kunne lide at være der. Han vil enormt gerne have jeg bliver der, han er dog bekymret over mit fravær. Og hvis jeg ikke kan komme op på 15 timer så må han jo finde en anden. Det er jo nødtil at hænge sammen for ham økonomisk også, forklarede han mig. Det har jeg al forståelse for, fortalte jeg ham også.
PT er vi sat på fast til 10 timer. Men de sidste 5 timer skal flettes ind. Det er dog svært når jeg faktisk har 1 dag hver eneste uge hvor jeg er syg. Jeg forklarede at jeg godt kunne lide at være der. Fik tåre i øjnene da jeg måtte forklare at det jo er mit helbred som ikke vil det jeg vil. ØV! Han gav mig sådan et kram fra siden og sagde at det vidste han jo godt.
Jeg har det enormt godt med min kollega, den anden fleksjobber. Vi har hver vores hest og min hest er blevet flyttet til samme stald så vi ses stort set hver eneste dag. (Vi er på arbejde mandag, tirsdag og fredag) De andre dage ses vi jo stalden og rider sammen osv.
De andre kollegaer har jeg det også ok med. Har dog ikke lige god kemi med dem alle, men sådan er det jo bare. Det fungere og hvis jeg kunne klare det fysisk ville jeg ikke have noget imod at være der.
Any way. Det blev meget langt. Jeg aner ikke hvad jeg stiller op.
Jeg er fleksjobber pga. endometriose, hypermobilitetssyndrom og fibromyalgi. Jeg kan ikke sige at den ene sygdom er værre end den anden, de fylder alle meget på hver deres måde.
Jeg frygter at kommunen måske vil sætte tvivl om jeg overhovedet kan arbejd og de vil spekulere på om jeg burde have en førtidspension. 
Det vil jeg bare IKKE! Og vi har heller ikke råd til det økonomisk det de nsæte 3 år.
Men jeg er godt klar over at det jo nok på et eller andet tidspunkt går den vej. Men lige de næste 3år skal jeg på en eller anden måde “loppe” den af på ledighedsydeles som minimum. MEN jeg vil jo allerhelst finde et job som passer til mig. Det er vitterligt min drøm! Men jeg vil også være realistisk.
Men jeg vil altså godt arbejde, det er livskvalitet for mig. Og jeg overgiver mig altså ikke før jeg har forsøgt med alt, og det har jeg ikke endnu.
)
