http://politiken.dk/tjek/dagligliv/sundhed/article453456.ece
Snup en pille solskin i vintermørket 
Politiken 5 januar 08
Dagligliv
Chris Macdonald anbefaler her, at folk tager et tilskud D-vitamin - især i de mørke måneder. Det er vigtigt for sundheden.
Af Chris Macdonald
Mørke måneder. Det kan kræve lidt planlægning at få sollys på denne tid.
Flere tager kampen op mod vinterdepressionen
Lange mørke vinterdage med kun lidt sol kan have negativ virkning på vores humør og energiniveau.
Men der kan også være andre uheldige konsekvenser af for lidt sol.
I det tidlige 20. århundrede, før antibiotika, blev solen brugt til at behandle en række sygdomme, særligt tuberkulose. Solskinskuren, kaldte man det. Man så, at tuberkulosepatienterne blev raske, når de blev sendt til solrige destinationer. Man vidste ikke rigtig, hvorfor ’Solskinskuren’ virkede. Man kunne bare konstatere, at det gjorde den.
Torskelevertran hjalp mod sygdom
Det var ikke første gang i historien, at man brugte behandlinger, som man bare kunne konstatere virkede, uden at man helt var klar over hvordan.
Et eksempel stammer fra 1800-tallet, hvor en spiseskefuld torskelevertran lod til at forebygge engelsk syge (en deformerende børnesygdom, som skyldes, at kroppen ikke kan hærde knoglerne).
Først i 1922 fandt man ud af, at der var et fælles træk ved solskinskuren og torskelevertran: Det fælles træk fik navnet D-vitamin.
D-vitamin har mange funktioner
D-vitamin er mest velkendt for sin evne til at hjælpe kroppen med at omsætte kalcium.
Men historierne om levertrannen og solskinskuren er eksempler på, at D-vitamin deltager i et hav af andre funktioner i kroppen. Det stimulerer udskillelsen af insulin, former immunforsvaret og hjælper med at regulere alle mulige celler og holde tjek på, hvordan de fungerer, lige fra cellen er dannet, til den dør.
Forskerne fortæller os, at stort set ethvert væv og enhver celle i kroppen har brug for D-vitamin for at fungere.
Vitamin beskytter kroppen
Mere og mere tyder også på, at D-vitamin-mangel måske også kan forbindes med mange typer kræft. Nogle forskere går så langt som at sige, at det mest effektive, du kan gøre for at beskytte dig selv mod kræft, bortset fra at træne regelmæssigt, droppe smøgerne og overdrevent alkoholforbrug, er at få nok D-vitamin.
Så langt vil jeg ikke gå. Men jeg er enig i, at der er klare beviser for, at mange mennesker ikke får nok af dette vitamin hele året rundt, og at det kan medføre problemer med helbredet.
Fås fra maden og sollyset
Vitaminer eller ’vitale aminer’ anses for at være stoffer, som vi er nødt til at få via vores kost. Da vi selv kan producere D-vitamin, når huden bliver udsat for sollys, så lever det strengt taget ikke op til definitionen på et vitamin.
Ikke desto mindre kaldes stoffet for D-vitamin, og vi kan få det i begrænset mængde fra maden, så det vil altid være kendt som et vitamin.
D-vitamin dækker over to molekyler, der er meget ens: D3, der kan dannes i huden, når den bliver udsat for sollys, og også fås fra nogle få typer mad, og D2, der stammer fra planter, og som vi kan få gennem mad. Både D3 og D2 kan fås som vitaminpiller.
Forskellige anbefalinger fra eksperter
De fleste anbefalinger for daglig tilførsel af D-vitamin er primært baseret på den mængde, der er brug for til at styrke knogledannelsen. Ifølge anbefalingerne og ifølge de fleste eksperter har vi mindst brug for 30-45 ng/ml 25D i cirkulation i kroppen.
Bevæbnet med den seneste viden om D-vitamins sundhedsfremmende effekt foreslår mange eksperter, at det bedste niveau er 45-60 ng/ml. Kommer vi under 21-29 ng/ml D-vitamin, forbindes det typisk med et fald i knogletætheden.
Kvinder mangler D-vitamin
Undersøgelser fra 2005, hvor sunde kvinder fra Danmark, Finland, Irland og Polen deltog, fandt, at 37 procent af teenagepigerne og 17 procent af de voksne kvinder havde niveauer under 25.
Det er et stort underskud og forbindes med nedsat knogletæthed. 92 procent af teenagerne og 37 procent af de voksne kvinder havde niveauer under 50.
Undersøgelsen fokuserede på kvinder, for når man snakker knogleskørhed, fokuserer man oftest på kvinder. Men mænd har lige så stor risiko for D-vitaminmangel, og i betragtning af, at D-vitamin gør meget mere end at styrke knoglerne, burde alle, kvinder som mænd, tage det alvorligt.
Sådan får vi nok
Når solen skinner, behøver vi ikke at være bekymrede. Kroppen kan producere op til 20.000 IU (International units) D-vitamin, hvis huden udsættes for sollys i bare 15-30 minutter.
Dermed ikke sagt, at vi bare skal kaste os ukritiske ud i solen på de lune sommerdage, for det er ikke uden risiko at være længe i solen.
Det er faktisk ikke nemt at få D-vitamin fra mad, selv om jeg er stor fan af, at man får så mange næringsstoffer som muligt via sin mad.
En æggeblomme vil give dig 20 IU, og spiser du en portion tilberedt tun, laks, sardiner eller makrel, får du cirka 300 IU D-vitamin. Den bedste kilde er levertran, hvor en enkelt spiseskefuld giver dig imponerende 1.360 IU
Ny viden om vitaminets betydning
For at sætte mængden i perspektiv er den anbefalede daglige dosis D-vitamin cirka 200 IU eller 5 mikrogram for voksne op til 50 år. For 51-70-årige er anbefalingen 400 IU eller 10 mikrogram.
Men anbefalingerne blev fastsat, før forskerne forstod de mange roller, som D-vitamin spiller i kroppen, og den store forskel på, hvor meget vi selv producerer afhængigt af årstiden, og hvor på kloden vi bor.
Mange eksperter foreslår minimum 400 IU for alle, og mange flytter endda deres anbefalinger helt op på 800-1000 IU eller 20-25 mikrogram om dagen.
Måske for stor.