Spørgsmål om lønsamtale

Hej alle,

Jeg har brug for hjælp til at afklare en vigtig del af min sag.

Jeg har været ansat som fleksjobber hos min nuværende arbejdsgiver siden 2012. Min arbejdsgiver er uorganiseret, men min ansættelse er lavet under Dansk Industris overenskomst, hvilket betyder, at jeg som medarbejder er dækket af denne.

Ifølge Industriens Funktionæroverenskomst § 3 skal lønnen:

  1. Aftales mellem medarbejder og arbejdsgiver.

  2. Vurderes og eventuelt reguleres mindst én gang årligt.

  3. Afspejle den enkeltes indsats, kvalifikationer, uddannelse, dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.

Min situation:

Jeg har været ansat i over 12 år og har aldrig fået en lønsamtale.

Min timeløn på 145 kr. blev fastsat i 2012 og har aldrig været reguleret.

Min arbejdsgiver har aldrig taget initiativ til en årlig lønvurdering eller samtale.

Jeg har aldrig modtaget Fritvalgskonto eller feriefridage, selvom dette er en del af overenskomsten.

Min pension har heller ikke været korrekt, den hedder stadig 4 %arbejdstager 8% arbejdsgiver

Mine spørgsmål:

Er min arbejdsgiver forpligtet til at indkalde til en lønsamtale mindst én gang årligt for at overholde overenskomstens krav om lønvurdering?

Hvis arbejdsgiveren ikke har indkaldt til en lønsamtale i over 12 år, hvad er konsekvenserne?

Kan dette give grundlag for et krav om lønregulering med tilbagevirkende kraft?

Hvordan kan jeg kræve de manglende Fritvalgskonto-midler, feriefridage og korrekt pension udbetalt?

Jeg håber, at nogen herinde har erfaring med lignende sager eller kan henvise til regler eller praksis på området.

På forhånd tak for jeres hjælp.
Ps sagen kører pt hos fagforening, og de har ikke medtaget min fastfrosne løn som kompensation, de mener det er selvforskyldt, jeg burde have krævet løn samtaler.
Min påstand er så at , jeg læser di overenskomst som om arbejdsgiveren er forpligtet til årlige samtaler

Jeg har været ansat i mit nuværende fleksjob siden 2012 hos en uorganiseret arbejdsgiver, men min ansættelse blev lavet under Dansk Industris overenskomst.

Manglende ansættelseskontrakt og kommunens rolle

Der har aldrig eksisteret en ansættelseskontrakt i mit ansættelsesforhold. Kommunen har ikke fulgt op på dette, selvom de er ansvarlige for tilsyn med fleksjob.

Jeg har flere gange henvendt mig til kommunen vedrørende min løn:

2021: Jeg bad om et møde og påpegede, at min løn aldrig var blevet reguleret. Kommunen afviste problemet og sagde, at de ikke havde ansvar for min løn.

2024: Jeg bad igen om et møde og gentog min bekymring over manglende lønstigninger. Kommunen fastholdt, at lønforhold ikke vedrører dem, og at jeg kunne søge et nyt job, hvis jeg var utilfreds.

Økonomiske forhold i mit ansættelsesforhold

Ingen lønregulering:

Min timeløn på 145 kr. blev fastsat i 2012 og har aldrig været reguleret.

Jeg har aldrig fået en lønsamtale eller vurdering af min indsats og kvalifikationer.

Ingen Fritvalgskonto eller feriefridage:

Jeg har aldrig fået Fritvalgskonto eller feriefridage.

Pension:

Min pension var korrekt frem til 2023, hvor bidragene blev ændret til 2 % for mig og 10 % for arbejdsgiveren uden forklaring.

Ekstra arbejde:

Jeg har arbejdet helligdage og aftener, men kun fået afspadsering og ikke økonomisk kompensation.

Fagforening siger som skrevet at der ikke er noget og gøre omkring lønnen, jeg har flere gange slået på den øgede refusion, stigende inflation, leveomkostninger.
Jeg har ikke vidst jeg kunne forlange løn samtaler, jeg arbejdede hårdt og håbede på anerkendelse gennem, løn, det skete så aldrig.
jeg har været naiv, men grunden til mit fleksjob er mine diagnoser, jeg har personlighedsforstyrrelse og en borderline, jeg er konfliktsly og indadvendt, som skrevet har jeg haft kontakt,ed kommunen, men de afviste og sagde jeg måtte søge nyt job, jeg har haft to opfølgningssamtaler på 12 år, den ene fysisk, den anden en kort uanmeldt telefon samtale i arbejdstiden, så jeg står rimeligt alene tilbage i det her rod.

Her er uddrager fra DI overenskomst jeg er i tvivl om.
§ 3, stk. 2:
“Lønnen fastsættes ved aftale mellem arbejdsgiveren og den enkelte medarbejder.
Lønnen for den enkelte medarbejder skal vurderes og eventuelt reguleres mindst én gang årligt.
Lønnen skal give udtryk for medarbejderens indsats, kvalifikationer, uddannelse og dygtighed samt stillingens indhold og ansvar.”

Jeg skal lige forstå det omkring fagforening, er du medlem af en og hvis, hvilke fagforening er det?

Det er da en træls sag du har omkring din løn, er du på den gamle ordning, altså den med du får fuld løn fra kommunen?

Er din arbejdsgiver offentlig eller privat?

Hvis det er en offentlig, så har du i de fleste tilfælde krav på en mussamtale, hvor du kan blandt andet kan snakke om din løn

Hej reno.
Jeg var medlem af det faglige hus, og jeg bad dem om hjælp, de beregnede en 5 års kompensation, jeg forklarede dem om min mistanke om at min arbejdsgiver havde snydt mig, jeg oplyste at der ikke eksisterer en ansættelseskontrakt, men de var ligeglade.
Jeg kontaktede dansk metal som jeg er medlem af nu. De er meget mere interesserede i sagen og har fremlagt at krav på 10 års kompensation, men uden at medregne manglende lønregulering ', kun de overenskomst mæssige lønandele, de siger det er etisk forkert af arbejdsgiveren men at det desværre er sådan, jeg burde ha krævet lønsamtaler.
Ja jeg er på gammel ordning. Og min arbejdsgiver er uorganiseret. Mit eneste bevis var et dokument som hed tilbud til fleksjob, og der stod ordret, ansættelsesforholdet er underlagt DI.

Jeg rykkede kommunen for ansættelseskontrakt. Den havde de ikke. Jeg rykkede chefen for ansættelseskontrakt, det samme.
Plus alle de opfølgningssamtaler vi burde have, er totalt misligholdt, umiddelbart kan jeg finde en der har antydningen af en korrekt samtale, flere samtaler er ikke i referat, nogle er uopfordrede telefon opkald, kaldet opfølgningssamtale.
Ja jeg har bedt om aktindsigt, og i den nye uge er der møde på kommunen om deres ageren. Eller mangel på samme, der deltager jeg og en fra dansk metal.
Jeg vil også have at vide hvordan jeg i alle de år har arbejdet uden ansættelseskontrakt, jeg har ved to møder på kommunen påpeget utilfredshed med løn og fysisk nedslidning, lønnen var ikke deres problem. Nedslidning tog de ikke stilling til, selvom jeg har slidgigt i hænder og skulder, jeg har fået taget røntgenbilleder, fået lagt blokader for og fungere,

Hvis det er vilkårene for og have fleksjob, så tænker jeg at fuld tid er at foretrække eller søge førtidspension.
Jeg er rystet i min grundvold over alt det her, og det slider mig ned , men min stædighed dikterer at jeg simpelthen må få nogle indrømmelser.

Jeg er pt sygemeldt og arbejder nu med og pille aktindsigten fra hinanden, der er 800 sider med løn og refusion på papir.
Så er der to filer i pdf den ene er på 364 sider, fyldt med læge vurderinger samtaler osv osv.
Så er der en fil mere med et par hundrede sider, opfølgningssamtaler og lignende,
Jeg skal være grundigt forberedt til på torsdag, møde med kommunen, al dokumentation skal der være styr på.
Arbejdsgiver fik i fredags besked om min 10 års kompensation, hvordan han reagerer ved jeg ikke, tænker han vil anke.
Men men den er uden løn regulering overhovedet.

Jeg har brug for og vide, om det kan passe at jeg burde have forlangt lønsamtaler, min påstand er at chefen skal vurdere i samarbejde med mig om løn skal reguleres, og dette skal ske 1 gang årligt.
Men han smed jo som skrevet før hele overenskomst delen i skraldespanden, og behandlede mit ansættelsesforhold som om det er uden overenskomst.

Har kommunen ikke part i at denne sag er vokset så stor?
Eller har jeg kigget så længe på det at jeg forsøger og bøje sandheden i mit verdensbillede?

Sikke en øv sag du har

Godt du har skiftet fagforening, du er ikke den første der har været udsat for sådan en behandling som dig, det er jo en af de gule fagforeninger, en gul forening der splitter arbejdstager

Din kommune har kun en interesse i din sag, det er at få dig væk fra den gamle fleksjobs ordning, desværre og over på en anden ydelse, der er billigere

Set lidt i bagklogskabens lys, jo du skulle have bedt om samtale omkring din løn tidligere

Rigtig godt at have styr på sine agter fra kommune, husk at søge om agtindsigt jævnligt

Som jeg lige kan regne ud, så har du haft en løn på omkring kr. 23.500/mdr, så hvis du kommer på førtidspension, så er dit indtægt tab heldigvis ikke så stort

Held og Lykke på din vej(y)

Tak reno.
Har du noget bud angående om arbejdsgiveren skal afholde årlig lønsamtale.
Har kommunen part i det her rod ? Burde kommunen som betaler gildet ikke sikre sig at ansættelseskontrakt er eksisterende og at fleksjobber arbejder under aftalte spilleregler?
Sorry jeg presser, men jeg har brug for svar. Jeg har kontaktet dansk Industri de vil ikke hjælpe, de henviser til fagforeningen, jeg har kontaktet advokat og afventer svar, som måske aldrig kommer.

Jeg har møde om få dage, enhver hjælp vil være kærkommen… Alternativt ruller de damptromlen over mig igen igen…

Efter den nye fleksjob reform, 2014, har kommunerne ikke samme forpligtigelse til at sørge for ordentlige løn til dem de har visiteret til fleksjob, desværre

Det er kun offentlige arbejdsgiver der er forpligtet på en årlig medarbejdersamtale, hvor løn kan drøftes

Derfor er det vigtigt at være medlem i en rigtig fagforening, som fleksjobber, især når man er privat ansat

Som du er inde på, så er løn derfor noget du selv skal kæmpe for

Husk nu i din kamp med kommunen

-ingen telefon samtaler, alt skal være på skrift

-agtindsigt skal du søge om jævnligt, hver 4 mdr, dvs 3 gange om året

-Du har ret til at have bisidder med og det er en god ting, I er flere der hører det samme og en god bisidder kan holde fokus på det væsentlige

Held og Lykke

Hej reno.
Var til møde for en time siden.
Forliget med arbejdsgiver er godt en kvart million.
Møde på torsdag med kommunen, den vil de godt deltage i , men det bedste jeg kan håbe på er en undskyldning eller indrømmelse.
Alternativt skal det i civil ret, og jeg må tilstå at jeg er træt nu, så en tilkendegivelse af fejl, også videre i livet, mit håb er at de måske retter lidt ind , for andres skyld.

Der kommer nok lidt på for misligholdt kontrakt, plus måske noget fratrædelse.
En hel måned med og terpe regler lave notater, læse aktindsigter, prøve og huske gamle samtaler og møder.

Kommunen er desværre svær og ramme.
Vi skal behandles som de individer, vi er ikke journal numre.

Har kommunen pligt til og sikre korrekt etableret fleksjob?
At alle aftalte spilleregler er overholdt og at der er udarbejdet en ansættelseskontrakt?
Jeg har læst lab loven paragraf 121 men er i tvivl.
Skal til møde torsdag med kommunen omkring mislighold af deres pligter.
Også pligter angående opfølgningssamtaler

Fagforening siger det bedste jeg kan håbe på er en undskyldning, kan det passe?
Havde de haft styr på tingene fra start var det her nok ikke sket.
Ja jeg burde selv ha tjekket men dengang var jeg ikke lige det bedste sted i livet