Stop af sygedagpenge og må ikke arbejdsprøves

Hjemvendt fra mødet. Det var et mareridt - og jeg har ingen afklaring fået.
Lægen skriver, PTSDer stationær.
Ved sidste møde afventede sagsbehandler erklæring fra psykolog. Den havde de fået nu. Sagsbehandler holdt lav profil og overlod i stedet ordet til den socialrådgiver, der også deltog.
I erklæringen står bla:
PTSD er stationær.
Der ses visse resterende gener på den stressrelaterede depression (ex søvnbesvær, migræne). De udløses af moderate arbejdsaktiviteter
Formodentlig stationær erhvervet stressintolerance.
Stor faglighed, stor motivation, høje professionskompetencer osv.
Anbefales at arbejde de timer, der kan klares - og selv styre det.

Det er sådan lige et udpluk. Det lyder da ikke så tosset, vel?
Når man arbejder i Jobcenter, kaster man sig over ordene omkring visse resterende gener, der aktiveres af moderate arbejdsaktiviteter.
Så er min tilstand jo så alligevel ikke stationær. Jo, altså, PTSD´en er. Og det er den, der siden maj måned har været angivet som grund til, jeg ikke måtte komme i arbejdsprøvning. Men nu hvor den er stationær - så er problemet da minsandten i stedet, at jeg har arbejdsrelaterede gener. Og medmindre psykologen kan fortælle, hvornår disse ophører/bliver stationære - så er sygedagpenge stoppet, og jeg kan ikke komme i arbejdsprøvning.
Det siger de sgu!

Jeg spurgte, hvad de ville have gjort, hvis jeg ikke var fortsat hos psykologen de sidste par måneder. Så havde de ikke haft denne erklæring. Hvad så??? Det ville de ikke svare på. Jeg sagde, jeg jo bliver straffet pga psykolog - for de vælger at bruge erklæringen imod mig.

Psykologen roser mig i høje toner og anbefaler på det kraftigste, jeg får lov til at afprøve min erhvervsevne.

Vi fik at vide, det er leder af Jobcenter, der træffer afgørelse om forlængelse af sygedagpenge. At de nærmest intet havde med det at gøre. Tror jeg ikke på. Hun sidder da ikke og gennemgår samtlige sager!!! Hun får en indstilling fra sagsbehandler, som hun vel oftest følger.

Jeg sagde, jeg ville havde forlænget efter § 27, stk 1, nr 2. At der skal gennemføres afklarende foranstaltninger for at klarlægge min erhvervsevne.

Hertil svarede de bare nej. Det var ikke deres vurdering - og i hvert fald ikke, før psykolog havde fortalt dem, hvornår mine arbejdsrelaterede gener er forsvundet eller stationære.
Jeg fortalte, jeg ifgl §§ 69-70 havde krav på fleksjob, hvis jeg ikke kunne fastholde arbejde på almindelige vilkår. Det mente de ikke var relevant.
Jeg fortalte om dommen, som en herindefra var så sød at linke til (jeg havde den med og læste den op). Den mente de ikke var relevant. “Der var vi jo ikke endnu”
Jeg fortalte, jeg siden maj måned havde bedt dem skaffe erklæring fra psykolog. At jeg nu straffes, fordi de ikke har opfyldt deres forpligtelse til at have alle oplysninger, der skal bruges som beslutningsgrundlag (Retsplejelovens § 10). Det mente de var “beklageligt”.

Min ægtefælle var rigtig god og argumenterede ud fra etik og vilje. Samt ansvarstagen for de fejl, de havde begået og vilje til at råde bod på dem. Samt at de dybest set burde skamme sig dybt og inderligt over at behandle et menneske med PTSD på den måde.

De nåede frem til, at de ville indhente den oplysning hos psykolog, som de mener at mangle, og så ville de revurdere min sag om 2 uger til at møde med leder af Jobcenter.
Min ægtefælle fik - meget tydeligt - fortalt dem, det ikke var acceptabelt. Det blev så rykket til, jeg får svar i denne uge.

I praksis betyder det, at
- et telefonopkald til psykologen kommer til at afgøre, om jeg kan få mine sygedagpenge forlænget.
- Jeg i morgen tager på arbejde uden at vide, om det er sidste arbejdsdag (jeg arbejder tirsdag + onsdag i denne uge).
- At jeg endnu ikke ved, om min indtægt fra mandag er nul kr.
- At jeg tager et møde med leder af Jobcenter.
- At jeg kontakter en journalist, hvis jeg får afslag på sygedagpenge og arbejdsprøvning
- At vores økonomi muligvis ligger i smadder fra på mandag.
- At jeg er hammervred, dybt frustreret, afsindig rasende og enormt ked af det.

Jeg ber kun om at måtte komme i arbejdsprøvning for at finde ud af, hvad der skal ske fremover. Det er alt.

Jeg tror, de på Jobcenter har dette motto:
Vi sparker på dem, der i forvejen ligger ned. Så behøver man nemlig ikke løfte benet så højt for at ramme dem i hovedet

Kh Dorthe

hold dog op sikke en historie!!!

Og jegh trorede jeg var den eneste som jeg havde bøvl med jobcentret…

min historie er simpelt hen sådan jeg hjælper en mand som er kommet i klemme i systemet…kommunen efter lægelig vurdering vil sende ham på brøkpension og det vil han ikke fordi de kan ikke leve af det altså familien, derfor skal han til lægesamtale og her er det vigtigt at psykiateren bakke ham op i at arbejdsprøves så han kan komme i flexjob, fordi han synes han har fået det bedre og vil heller arbejde og tjene sine egne penge end at komme på brøkpension…det er bare så hårdt at man skal kæmpe for at overleve …!!!

Dam §7 i ressikkerhedsloven gælder stadig for dig så den skal du henholde dig til, de kan ikke bare lukke for dine sygedapgenge ved en opringning …

Så tunge de er at danse med var det måske en ide at søge en pension på forliggende grundlag når de vil stoppe dine penge (men ikke før ) på den måde kan du få friske øjne til at se på din sag (ved en anke hvis ikke du får pension, hvad man nok ikke skal regne med ) derudover skal du også have anket stop af sygedagpenge …

Når de vil stoppe sygedagpenge så skal du være obs på denne her

§ 7 a. Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning.

[b]Dette betyder at de skal undersøge hvad de kan gøre for at bringe dig tilbage i et job. Det kan enten være Revalidering, Fleksjob, Førtidspension eller ordinært job. Dette skal ske i forlængelse af sygedagpenge stoppet.

Det vil sige at man skal direkte fra sygedagpenge i revalidering, fleks eller andet og ikke bare på kontanthjælp.[/b]

Der skal være en plan for hvad de agter at gøre og ikke bare et eller andet lala ..

Det lyder mere end vildt det du er ude for nu …

Hej Dam

Sikke en historie, at de kan nægte dig arbejdsprøvning. Utroligt! Min samlever og jeg går og vente på svar på forlængelse af sygedagpenge efter vi har sendt en mail med masser af paragraffer og dokumentation, så vi venter spændt på udfaldet. Kommunen tænker godt nok på kassetænkning, så det gør noget, desværre. Han er i fagforening, så hvis svaret bliver et nej, så tager vi fagforeningen med på sagen, ingen tvivl om det.

De sidste 2 linier, du skrev om systemet, kan jeg kun bifalde.

Hej DAM

Jeg er målløs over møde, du fortæller om i går!

Du har PTSD, men har mod på at komme tilbage til arbejde på flekstid. Psykolog bakker dette 100% op! Det burde kommunen også bakke op om!

Jeg forstår ikke kommunen!

Men altså: Før kommunen kan stoppe sygedagpenge, som Hejdien nævner, skal der ligge en skriftlig plan for din videre arbejdsmarkedsrettede forsørgelse - i form af en ressourceprofil, som du skal have en rimelig frist til at komme med kommentarer til!

Og denne ressourceprofil skal pege på en lægefaglig og psykologfaglig og socialfaglig velbegrundet videre arbejdsmarkedsrettet foranstaltning for dig med henblik på din selvforsørgelse - det er ikke meningen, du skal kunne frygte for at blive efterladt uden arbejdsmarkedsrettet selvforsøgelse - i form af kontanthjælpshul - jf. § 7 i Retssikkerhedslov, som Hejdien nævner, og jf. § 28 i Sygedagpengelov, som også nævnt her på K10 omkring en socialfagligt og lægefagligt velbegrundet plan for arbejdsmarkedsrettet selvforsøgelse, der skal være velbegrundet afklaret og belyst før sygedagpengestop:

- enten ved begrundelse for at kunne klare ordinært arbejde (34 - 37 t. ugl.), hvilket dog næppe er muligt
- eller ved forslag om revalidering op til 5 år
- eller ved forslag om arbejdsprøvning m.h.p. visitation til fleksjob
- eller ved forslag om førtidspension

Læs evt. i Tassis Tråd: Asberger/angst/stress - om da Tassi stod i en lignende situation som dig - med mundtligt varsel om sygedagpengestop - uden partshørt ressourceprofil. Men kommunens plan om sygedagpengestop – uden skriftlig partshørt ressourceprofil - blev stoppet ved Tassis snarrådige opmærksomhed - efter støtte her på K10 – omkring faktiske regler for sygedagpengestop - aktindsigt - kommentarer til aktindsigt - fastholdte faktiske lægefaglige og psykologfaglige anbefalinger i sag - og fastholdt arbejdsprøveresultat ved egen dagbog om arbejdsprøvning…

http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6

Så overvej stadig om ikke Helsingørdoms klare principafgørelse om, at kommunen efter sygedagpenge skal pege på en realistisk og velbegrundet ny arbejdsmarkedsrettet plan for selvforsørgelse – ligesom i Tassis sag. Fordi ingen må falde i et kontanthjælpshul – fordi det ikke er lovmedholdeligt at afgøre: for rask til fleksjob men for syg til revalidering – eller for rask til førtidspension men for syg til fleksjob!

Hvis lov skal holdes – og det skal lov – så må det lykkes – at få visitation til fleksjob, som din sag peger på – og som du ønsker!

Held og lykke med din sag!

Tak skal I have. I er i den grad med til at holde mit mod oppe i denne kamp. Jeg synes godt nok, den er uforskammet hård. Jeg har jo egentlig bare hele tiden ønsket at måttet arbejde. Jeg arbejder nu 10-12 timer/ugen. Affinder mig med symptomer som migræne og søvnbesvær, fordi jeg kan mærke, de så småt begynder at aftage. Det sker, fordi mit arbejde ikke er helt nyt længere. Jeg er ved at falde til. Men altså… jeg synes, jeg gør, hvad jeg kan. Hvorfor kan de dog ikke bare støtte mig?

I dag blev jeg ringet op. Den halve sejr er hjemme. Sygedagpenge forlænget 3 mdr. Dejligt!!!
Jeg må dog ikke komme i arbejdsprøvning - jeg kan fortsætte i “aktivt tilbud” der, hvor jeg er nu. Det er selvfølgelig også dejligt… men jeg ville faktisk hellere i arbejdsprøvning.
Den sidst nye begrundelse er, at sagsbehandler kontaktede psykolog og under denne samtale hørte psykolog sige, jeg sandsynligvis inden for 3 mdr ville kunne varetage en eller anden form for ordinært arbejde.
Psykologen mener, min arbejdsrelaterede stress vil være minimeret på det tidspunkt. At her vil jeg kunne have forøget mit timeantal.Altså at det giver mening med en arbejdsprøvning nu her.
På Jobcenter tolker de så “ordinært arbejde” som minimum deltids (18 eller 20 timer om ugen). Jeg spurgte hende, om hun var sikker på, psykologen definerede det på samme måde.
Nej nej, det var hun slet ikke. Men det var sådan, HUN tolkede det.
Jeg sagde så, at hvis nu psykologen mente et uvist antal timer - så kunne Jobcenter da ikke nægte arbejdsprøvning ud fra en holdning om, at psykolog må have ment minimum 18-20 timer - når hun nu ikke mente 18-20 timer!!!

Men det er så deres frie fortolkningsret, mener hun åbenbart.

(Jeg har for øvrigt en ressourceprofil fra maj måned. Jeg spurgte i går, om den ikke skulle opdateres. Sagde hun jo til sidste møde. Det skulle den så åbenbart ikke.)

Uha, der kommer til at falde brænde ned. Jeg er slet ikke færdig med denne kamp. Næste skridt bliver et møde med chefen for Jobcenter.
Jeg har fået nok nu. På egne vegne. På andres vegne. På denne uværdige behandling af små kontoruddannede skrankepaver, der har fået et løft vha kurser og større skriveborde. Det er altid farligt at give magt til små mennesker. Det viser historien tydeligt.

Jeg glædes over at kunne fortsætte det nuværende sted, selv om det ikke er arbejdsprøvning - og jeg glædes over, mine sygedagpenge er forlænget.
Og jeg væmmes over de små mennesker, der administrerer systemet!

Hej DAM,

Stort tillykke med forlængelsen selvom den har nogle “kruseduller”.

Psykologer siger så meget og sagsbehandlerne håber endnu mere. Du må blot gøre hvad du kan og så finde ud af hvad der skal ske under den nye forlængelse når du ikke må komme i arbejdsprøvning !!

Når du har forlængelsen på skrift syntes jeg at du skal forespørge dem om hvad der så videre skal ske for at få afklaret dig helbreds og arbejdsmæssigt under din forlængelses periode.

De fleste inden for kommunen tror at alle mere eller mindre kan komme på det ordinære arbejdsmarked “inden de ser sig om”, tro kun på hvad du kan, men forfølg din afklaring så du får din sag afklaret i forhold til hvad du ønsker for fremtiden.

Held og lykke.

Mvh. EE

Jeg forstår ikke hvorfor/hvordan du kan være i aktivering, men ikke i real arbejdsprøvning?

Hvis du tåler dette, bør du vel også kunne tåle en arbejdsprøvning?

VH Popiae

Hej DAM - til lykke med forlængelse af sygedagpenge - det var en god nyhed! :kram:

Tilbage er nogle kruseduller - vedrørende sagsbehandlers formodning om tilbagevenden til ordinært fuldtidsarbejde i løbet af 3 måneder. :eek:

Klar disse “kruseduller” - et skridt ad gangen - med støtte fra psykolog - du har lov til at ønske psykologs udlægning af din sag psykologfagligt set - i din egen dialog med psykolog - og få skriftligt notat herom og tage dette notat med til sagsbehandler - og bede om at få notat lagt i din sag - så skal det indarbejdes i din ressourceprofil. :slight_smile:

Held og lykke med arbejdsprøvning/fleksjobvisitation på sigt - det virker mest realistisk - i forhold til diagnose med PTSD og stressrelateret depression - og formentlig stationær stressintolerance i ethvert erhverv! :kram:

Jeg forstår stadig ikke begrundelsen, når du er i praktik nu?

Selvom du har dårlig erfaring med din fagforening, mener jeg de er ret dygtige(lærenes?)

Jeg ville tage kontakt igen, og be om hjælp til denne arbejdsprøvning.

Kommunen har mere respekt, når fagforeninger bakker op.

VH Popiae

Det er meget fint med alle de love om hvad de må og ikke må, for har kommunen bestemt sig for at stoppe sygedagpengene gør de det.

Du kan ikke gøre en hujende hattefis ved det før det er gjort. Men når de har gjort det, kan du klage og så vente, eller du kan ansætte en til at hjælpe dig. fx Flemming A. Simonsen.

Du kan også gå i medierne men det er hele tiden en balancegang om at DE ikke må kende næste skridt og du skal stryge dem med hårene.

Medierne skal man også nøje vurdere, for det har også altid en pris.

Jeg har fået stoppet mine dagpenge, nu på 9 uge og som dig tilbudt kontant hjælp.

Men min mand tjener for meget.

Jeg skal dog deltage i et forløb som jeg kalder aktivering, for stadig at have mulighed for en flexvisitation.

Total nedværdigende at arbejde gratis, ja min arbejdsplads får faktisk 2 timers mentor timer for mig i ugen.

Jeg har ansat Flemming og der er rigtig godt for min mentale tilstand at der er en som kender loven og forretningsgangen i kommunale sager.

Det jeg ellers kunne have gjort var at vente i 10 mdr. på at det kom igennem beskæftigelsesankenævnet.

Havde jeg skulle vente på det ville jeg nok ikke have været her idag og hvis jeg var ville jeg være blevet rablende skør i knoppen.

Håber ikke dette har taget modet helt fra dig, og ønsker dig held og lykke fremover.

Tak for jeres sparring endnu engang:kram:
Jeg talte med psykologen i går. Hun spurgte, hvordan jeg lige havde det med at skulle kæmpe denne kamp med sagsbehandler. Ikke blive lyttet til osv.
Og da jeg så lige fik stoppet op et øjeblik, kunne jeg jo godt se, det lige har aktiveret alle de symptomer, jeg ellers arbejdede på at få minimeret. Og kampen gør min tilbagevenden til arbejde sværere, for jeg har ikke megen overskud.
Så jeg følger hendes råd og får sagen overgivet til en anden. Måske skal det være fagforening. Så langt er jeg ikke kommet endnu. Men de kører genoptagelsen af min arbejdsskadesag, og det er en stor lettelse. Den fylder ikke så meget på den måde.

Popiae… sagsbehandlers begrundelse for at afvise arbejdsprøvning er, at HUN vurderer, jeg kan arbejde mindst 18-20 timer/ugen fra 1. februar. Må være dejligt at kunne spå…

Når jeg læser jeres svar, så græmmes jeg virkelig over, at så mange kommer i klemme pga administratorer af systemet, der sætter paragraffer højere end mennesker.

Det er stadig ***, fordi..

De kan sagtens afprøve nu, og se om dine timer matcher, deres formodning, og derefter tilkende fleksjob, evt uden timeantal på, med begrundelse i, at din arbejdsevne er VARIGT nedsat.

Skulle din arbejdsevne forbedre sig, og både du og arbejdsskiver pligt til at du går op i timer., men dette skal selvsagt begrundes, feks igennem lægen.

Fleks kan sagtens tilkendes, selvom timer IKKE er opgjordte endeligt. Mener at der ligger en P-afgørelse på dette.(Ankestyrelsen).

Så.. dårlig undskyldning.
Få hjælp af din fagforening.

Nu sidder jeg så og venter på at kunne få fat på fagforeningen…
Jeg fik sygedagpengene forlænget, men hun har brugt § 27, stk 1, nr 3.
Begrundelsen har jeg også fået: “Det forventes, at D vil have øget sine timer, så hun vil kunne raskmeldes og hendes A-kasse tager over pr 1. februar 2011.”

INGEN - hverken læge eller psykolog - snakker om raskmelding. Og her har hun så også begrundelsen for, at hun ikke vil lade mig komme i arbejdsprøvning - men blot særligt tilrettelagt forløb - for hun har jo besluttet, jeg snart er raskmeldt.

Jeg er nu i dette særligt tilrettelagte forløb. Jeg må ikke komme i arbejdsprøvning. Hun påstår, jeg er rask om et par måneder.

Jeg forstår slet ikke, hvad der foregår. Jeg er sydende rasende. Og det er bare ikke godt for mit helbred. Der er jo en grund til, jeg er sygemeldt.

Nu har Arbejdsskadestyrelsen skrevet til hende og bedt om at få alle sagsakter tilsendt. Her får de jo så også en vurdering af, at jeg er rask lige om lidt ifølge hende.
Jeg sendte en vred mail til hende i weekenden, hvor jeg anmodede om begrundelse for, det er stk 1, nr 3, der er brugt samt information om, hvorfra hun havde oplysninger om, jeg formodes raskmeldt 1. februar - for de oplysninger stammer bestemt ikke fra nogen, jeg har talt med.
Den har hun ikke besvaret. Nu sender jeg en rykker til hende, og så sender jeg det selv til Arbejdsskadestyrelsen, så de kan se, jeg er dybt uenig med hendes beslutninger.

Jeg har bare ingen barrierer mere, når det handler om, hvordan jeg presser hende. Hun vil have krig - hun får krig. Jeg er meget barsk i mine mails til hende.

Hvorfor skal man blive mere syg pga Jobcenter???

[QUOTE=DAM;134566]

Jeg sendte en vred mail til hende i weekenden, hvor jeg anmodede om begrundelse for, det er stk 1, nr 3, der er brugt samt information om, hvorfra hun havde oplysninger om, jeg formodes raskmeldt 1. februar - for de oplysninger stammer bestemt ikke fra nogen, jeg har talt med.
Den har hun ikke besvaret. Nu sender jeg en rykker til hende, og så sender jeg det selv til Arbejdsskadestyrelsen, så de kan se, jeg er dybt uenig med hendes beslutninger.

[/quote]

Hvis sagsbehandleren heller ikke har svaret på rykkeren i løbet af en uge, så send en klage til jobcenterchefen, men husk ar skrive tydeligt, at det er en klage, da den ellers lander på sagsbehandlerens bord.

Hej Dam

Kommunerne skal spare penge, derfor er de ligeglade med menneskene i systemet. Regeringen har presset kommunerne til at stoppe så mange sygedagpengesager som muligt. Trist er det. Vores sag ligger nu i Beskæftigelsesankenævnet og jeg kan forstå, der er en ventetid på ca. 10 måneder. Det er der ikke noget at gøre ved.
Godt, du har overdraget sagen til en anden. Det er opslidende.
Há en dejlig weekend.

Hej Betina

Jeg talte med psykologen i går. Hun spurgte, hvordan jeg lige havde det med at skulle kæmpe denne kamp med sagsbehandler. Ikke blive lyttet til osv.
Og da jeg så lige fik stoppet op et øjeblik, kunne jeg jo godt se, det lige har aktiveret alle de symptomer, jeg ellers arbejdede på at få minimeret. Og kampen gør min tilbagevenden til arbejde sværere, for jeg har ikke megen overskud.
Så jeg følger hendes råd og får sagen overgivet til en anden. Måske skal det være fagforening. Så langt er jeg ikke kommet endnu. Men de kører genoptagelsen af min arbejdsskadesag, og det er en stor lettelse. Den fylder ikke så meget på den måde.

Popiae… sagsbehandlers begrundelse for at afvise arbejdsprøvning er, at HUN vurderer, jeg kan arbejde mindst 18-20 timer/ugen fra 1. februar. Må være dejligt at kunne spå…

Når jeg læser jeres svar, så græmmes jeg virkelig over, at så mange kommer i klemme pga administratorer af systemet, der sætter paragraffer højere end mennesker.
[/quote]

Ja, der kommer klage til jobcenterchefen. Jeg tror ikke på, noget hjælper efterhånden. Men jeg har ikke råd til at give op.
Har talt med min fagforening. Det er den lokale afdeling, der skal hjælpe. Dem har jeg sendt mail til med en kort beskrivelse. A-kassen anbefalede Retshjælp. Det gør jeg i næste uge.
Jeg tør faktisk ikke overgive sagen til andre, for den er efterhånden ret kompliceret at finde rundt i… og jeg tror ikke et sekund på, sagsbehandleren vil være ærlig over for andre. Hvorfor skulle hun? Hun er det ikke over for mig.

Men det tager godt nok på kræfterne. De kræfter jeg skulle bruge på arbejde… Jeg skal slet ikke overskue det lige nu.

Betina… jeg er rystet. Men at du har ret, er jeg slet ikke i tvivl om. Desværre. Det er en uhyggelig kold holdning over for mennesker, der har det svært i forvejen. Og I skal så vente i 10 måneder? Det er ikke acceptabelt, der skal gå så lang tid. Hvis systemet agerer på en sådan måde, der kommer mange klager - så må systemet jo tage ansvar for at håndtere disse inden for en acceptabel tidshorisont. Og det er 10 måneder ikke!

18-20 timer???

Siden hvornår har det været ordinært arbejde og arbejdstid???
Den går ikke!!!

En arbejdsuge er på 37timer.

Fordelen er herved(isør hvis du har det skriftlig)at du bruger dette som argument, til at bevise, at du IKKE kan genindtræde på ordinært arbejdemarkedet.

Ergo kan du forlænges ift §27 stk 4. Tilkendels af enten fleks eller pension.

Har sagsbehandler skrevet at du forvendtes tilbage til arbejdsmarkedet på 18-20timer?

Ellers send en mail for at få bekræftiget udsagnet, gerne indeholdende fuld ref af mødet.
Sagsbehandler kan så af eller bekræfte sandhenden i denne opfattelse. Sør feks frist for bekræftigelse, typisk 8dage.

VH Popiae

Tjah, hun skriver, der er formodning om, jeg kan raskmeldes og overgå til A-kassen 1. februar. I brevet står endvidere, det er en lægelig vurdering. Jeg ved ikke, hvem der var vurderet det. Ikke nogen jeg har talt med.
Hun skriver, jeg evt efter 1. februar skal have løntilskud. Jeg synes, det er en selvmodsigelse - for så er jeg vel ikke rask? Dvs hvis jeg har arbejde, kan jeg få løntilskud. Hvis jeg ikke har - så kan jeg intet få, fordi hun har raskmeldt mig.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor hun bruger nr 3 i stedet for nr 2
2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

I nr 4 er jeg i tvivl om fortolkningen.
4) den sygemeldte ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår og dermed ikke kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, men det endnu ikke er endeligt afklaret, om den sygemeldte vil være berettiget til et fleksjob eller til førtidspension, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,

Betyder det, at det skal være tvivl om ENTEN fleksjob eller pension? Eller blot om det EVT skal være en af dem. Altså… jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke skal have pension. Det er fleksjob, der er relevant. Kan den så bruges på mig? Eller kræver det, at pension skal være en mulighed?

De forband… paragraffer!!!

Når hun har svaret, hvilken læge der mener at kunne raskmelde mig, griber jeg om nødvendigt fat i den med de 18-20 timer. Jeg har efterhånden en del liggende, jeg kan konfrontere hende med.
Hører jeg ikke fra hende mandag, kontakter jeg Jobcenterchefen og spørger, om hun er fyret eller syg. Så må en anden jo svare. Min klagefrist på de 4 uger skal ikke gå med at vente - og jeg vil have hendes forklaring vedlagt.

Hårdt arbejde at være uarbejdsdygtig…

Revalidering, er med henblik på ordinært arbejde 37timer.

Hvis man IKKE kan vende tilbage til ordinært arbejde 37timer, og funktionsnedsættelsen/sygdom/handicap er varigt, skal man tilkendes fleks eller pension.

Dermed forlænges efter stk 4.

VH Popiae