Svære at få FTP ?

[QUOTE=MTVRV1;115017]hørte lige i radio avisen at de forskellige pensionsnævn giver afslag på pension
for vores soldater. de kigger ikke på lægerpapir og sender dem i meningsløs arbejdsprøvning.
hallo det er det vi “almindelig syge” oplever til daglig.
synes personligt en arbejdsprøvning er fint, men der skal alså være en mening med den
[/quote]

Præcis, det studsede jeg også over!

“Halloooo, har I først opdaget det nu, hvor det er soldater, der beklager sig over det?” - dette her er hverdag for tusinder af mennesker og har været et problem i årevis! :rolleyes:

QUOTE=helenekr;114910

Men lige mht unge psykisk syge, så er jeg ganske enig i, at de ikke skal parkeres på en førtidspension (selvom det er billigere!). De skal have en masse fede tilbud og hjælp til at komme ovenpå. Vi kan ikke være andet bekendt!
[/quote]

Jeg føler mig ikke parkeret! Jeg kender kun en enkelt hvor kommunen søgte pension for hende, alle andre jeg kender med pension på min anden alder har selv søgt om den eller er i gang med at søge den.

Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv. Og jeg ville være MEGET ked af, om jeg havde fået føridspension da jeg var 18 - 25 år, selvom jeg var fuld berettiget og snildt kunne have søgt den og fået den.

For min del, er jeg KUN ked af, at jeg aldrig fik nogle gode brugbare tilbud, noget mere målrettet behandling og en handleplan.
En førtidspension den gang ville have gjort det hele meget værre! For så ville jeg have været endnu mere overladt til mig selv.
På kontanthjælpen fik jeg alligevel prøvet en masse fede ting af, som jeg ikke ville have været foruden, og som i dag er bidragende til, at jeg er den jeg er, og har givet mig en fornemmelse af, at jeg VIRKELIG har kæmpet for at forsøge at komme ud og væk fra de psykiske problemstillinger. Den kamp har jeg personligt haft brug for.

Hvis andre synes det er godt for dem og deres diagnoser med en førtidspension i en ung alder, jamen så er det dét der skal til!

Men vi er altså nogen der hellere vil gå gennem ild og vand, inden vi takker ja til noget så nedværdigende som førtidspension, og som er så ilde set i flere kredse af den breddere befolkning. Dét stempel ville jeg personligt gerne vente med, og synes det var mere passende som 40 årig…

Men jow, jeg kunne som godt have fået førtidspensionen for de der 22 år siden, men var altså ikke interesseret.

[QUOTE=Agnes Marie;115070]Jeg føler mig ikke parkeret! Jeg kender kun en enkelt hvor kommunen søgte pension for hende, alle andre jeg kender med pension på min anden alder har selv søgt om den eller er i gang med at søge den.
[/quote]

Jeg er i hverfald glad for mine 24 år på arbejdsmarkedet
samt at kunne modtage en masse uddannelse
så nej der er nok en grund til man søger pension
har i hvertfald ikke tænkt på og komme tilbage efter over 2 år i dette system
samt været til en masse læger som ikke kunne finde årsagen til min sygdom
på den måde man er behandlet og måske skal bruge ydeligere et år
pågrund af en kommune
sjovt har lige fået brev i dag omkring min forsikring. har fået fra den ene af min forsikringer
så nu vil jeg modtage løbende udbetaling der svare til en førtidspension til de 65 år og fået to engangsbeløb.
de kan godt afgøre min sag, men ikke min kommune
så nå jeg har fået den pension, skal jeg overhovdet ikke bare så meget som tænke på kommune eller jobcenter.

[QUOTE=helenekr;115080]Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv. Og jeg ville være MEGET ked af, om jeg havde fået føridspension da jeg var 18 - 25 år, selvom jeg var fuld berettiget og snildt kunne have søgt den og fået den.

For min del, er jeg KUN ked af, at jeg aldrig fik nogle gode brugbare tilbud, noget mere målrettet behandling og en handleplan.
En førtidspension den gang ville have gjort det hele meget værre! For så ville jeg have været endnu mere overladt til mig selv.
På kontanthjælpen fik jeg alligevel prøvet en masse fede ting af, som jeg ikke ville have været foruden, og som i dag er bidragende til, at jeg er den jeg er, og har givet mig en fornemmelse af, at jeg VIRKELIG har kæmpet for at forsøge at komme ud og væk fra de psykiske problemstillinger. Den kamp har jeg personligt haft brug for.

Hvis andre synes det er godt for dem og deres diagnoser med en førtidspension i en ung alder, jamen så er det dét der skal til!

Men vi er altså nogen der hellere vil gå gennem ild og vand, inden vi takker ja til noget så nedværdigende som førtidspension, og som er så ilde set i flere kredse af den breddere befolkning. Dét stempel ville jeg personligt gerne vente med, og synes det var mere passende som 40 årig…

Men jow, jeg kunne som godt have fået førtidspensionen for de der 22 år siden, men var altså ikke interesseret.
[/quote]

hvorfor er det nedværdigende som førtidspensionist ???

Det er nedværdigende som jeg skriver, fordi man er stemplet for livet, bliver ofte set på som anden rangs borger som folk ofte har berøringsangst overfor, fordi politikere ofte taler om den sociale deroute om førtidspensionister, fordi alle undersøgelser peger i retning af at vi får livstilssygdomme, er inaktive og sidder på vores falde røve og ser DVD, og fordi når folk hører ordet ‘førtidspensionist’ ofte siger ,nååååeh’’ og indirekte siger,ok, så kender vi typen’’ osv osv osv…
Det har altid været = lavstatus at være førtidspensionist, og selvom det ikke har noget på sig i virkeligheden, så kan folk ikke komme bort fra det. Ogt rigtig mange TROR fejlagtigt at førtidspension er en guldgruppe spundet af folk der ikke ikke GIDER at lave noget, hvorfor ret mange også kan blive helt harme over at nogen kan få førtidspension.
Førtidspensionist titlen er smask fyldt med fordomme!!!

Iøvrigt skriver jeg heller ikke at det er nedværdigende som førtidspensionist. Men skriver, at vi er nogen der ikke vil takke ja til NOGET så nedværdigende som førtidspension, for det ér ingen guldgruppe! OG det er behæftet med en masse negativt. OG personligt synes jeg både det var ærgeligt (pinligt) og uacceptabelt at skulle smide håndklædet i ringen og sige til mig selv, ok Tøz, du kan ikke en skid andet end at gå der hjemme’’ og dén ville jeg bare ikke have siddende på skuldrene før end jeg havde prøvet ALT og brugt rigtig mange år på at forandre min situation…jeg ville være HELT SIKKER inden jeg kom frem til det med førtidspensionen.

Jeg kan bare ikke forstå, hvordan unge mennesker kan være så sikre på at de ALDRIG kan komme til at lave noget mere. Den der beslutning kunne mit hjerte slet ikke rumme, jeg ville bare ikke have det skulle være sådan og ville bare så gerne det hele selvom det var helt umuligt, men jeg prøvede da…om og om igen. Faktisk over 35 gange, hehehe…det var først efter 35 forskellige arbejdsprøvninger at jeg stillede mig tilfreds med, at førtidspension nok var rette hylde.
:slight_smile:

[QUOTE=MTVRV1;115084]Jeg er i hverfald glad for mine 24 år på arbejdsmarkedet
samt at kunne modtage en masse uddannelse
så nej der er nok en grund til man søger pension
har i hvertfald ikke tænkt på og komme tilbage efter over 2 år i dette system
samt været til en masse læger som ikke kunne finde årsagen til min sygdom
på den måde man er behandlet og måske skal bruge ydeligere et år
pågrund af en kommune
sjovt har lige fået brev i dag omkring min forsikring. har fået fra den ene af min forsikringer
så nu vil jeg modtage løbende udbetaling der svare til en førtidspension til de 65 år og fået to engangsbeløb.
de kan godt afgøre min sag, men ikke min kommune
så nå jeg har fået den pension, skal jeg overhovdet ikke bare så meget som tænke på kommune eller jobcenter.
[/quote]

Jeg må gerne tage en uddannelse som førtidspensionist. Jeg har bl.a. en bekendt som er i gang med en universitetsuddannelse, hvilket er rigtig betryggende for at en ftp ikke er lig med inaktivitet.
Det kan godt være at han skal bruge 10 år på den i stedet for 5, men han er rigtig glad for det.

Jeg må også gerne tage et arbejde, både almindeligt eller skåne. Jeg hælder mest til det første, men ikke mere end 10 timer. Jeg vil ikke trigge hverken en mani eller depression.

Alle førtidspensionister må tage et skånejob eller finde et mindre job og få oprettet det til et fleksjob, men desværre er de fleste for syge. Ligesom det er de færreste der har ressourcer til at gå på universitetet og få en uddannelse. Og ét eller andet sted er det jo også fair nok.

[QUOTE=helenekr;115080]Jeg kan kun tage udgangspunkt i mig selv. Og jeg ville være MEGET ked af, om jeg havde fået føridspension da jeg var 18 - 25 år, selvom jeg var fuld berettiget og snildt kunne have søgt den og fået den.

For min del, er jeg KUN ked af, at jeg aldrig fik nogle gode brugbare tilbud, noget mere målrettet behandling og en handleplan.
En førtidspension den gang ville have gjort det hele meget værre! For så ville jeg have været endnu mere overladt til mig selv.
På kontanthjælpen fik jeg alligevel prøvet en masse fede ting af, som jeg ikke ville have været foruden, og som i dag er bidragende til, at jeg er den jeg er, og har givet mig en fornemmelse af, at jeg VIRKELIG har kæmpet for at forsøge at komme ud og væk fra de psykiske problemstillinger. Den kamp har jeg personligt haft brug for.

Hvis andre synes det er godt for dem og deres diagnoser med en førtidspension i en ung alder, jamen så er det dét der skal til!

Men vi er altså nogen der hellere vil gå gennem ild og vand, inden vi takker ja til noget så nedværdigende som førtidspension, og som er så ilde set i flere kredse af den breddere befolkning. Dét stempel ville jeg personligt gerne vente med, og synes det var mere passende som 40 årig…

Men jow, jeg kunne som godt have fået førtidspensionen for de der 22 år siden, men var altså ikke interesseret.
[/quote]

Jeg har prøvet adskillige uddannelser uden større succes grundet diverse manier og depressioner. Jeg har gået i et godt psykosocialt ungdomstilbud i 1½ år. Jeg synes at jeg har været nok igennem, har også fået afslag på noget behandling fordi min hoveddiagnose var “mere” alvorlig end min bi-diagnose. Hvis det ikke er sygt… Et andet sted at jeg ikke passede ind i deres målgruppe og et tredie sted at de ikke behandlede min type. Alle offentlig regi.
Min lidelse er kronisk og kan ikke helbredes, men kan da heldigvis plejes og pensionen har gjort så utrolig meget godt for mig hvorimod daglig stress og pres fra uddannelse og arbejde har haft den modsatte effekt. Selv på meget nedsat tid.

Jeg er måske ikke stolt af at være ftp, men jeg er ikke syg, så det kan jeg leve med. :slight_smile: Min far ved også godt at jeg ikke bliver professor ligesom min bror og han kan stadig lide mig.
Og hvorfor overhovedet tænke over hvad andre folk synes om det? Det rager dem da en høstblomst! Det vigtigste er at man har det godt.

Som jeg lige har skrevet til en anden her i tråden, der er stadig mulighed for uddannelse og arbejde på pension. OG sætte pensionen på standby, hvis man har mod på mere. Det er ikke lig med inaktivitet og sidde på den flade røv.

[QUOTE=helenekr;115117]Alle førtidspensionister må tage et skånejob eller finde et mindre job og få oprettet det til et fleksjob, men desværre er de fleste for syge. Ligesom det er de færreste der har ressourcer til at gå på universitetet og få en uddannelse. Og ét eller andet sted er det jo også fair nok.
[/quote]

Ja, men MULIGHEDEN er der! Så giv mig ikke det *** med at det er nedværdigende og at folk skal kæmpe mere.
Lige præcis dét er da nedværdigende.

Jamen hvis JEG kunne noget feks 10 timer om ugen, så ville jeg gøre ALT hvad der stod i min magt for ikke at ryge på førtidspension, men ville kæmpe med næb og kløer for noget fleksjob, da jeg til stadighed hellere vil kunne arbejde, end ikke at kunne.

Som jeg skrev oven over, så kan alle få et skånejob, men de fleste er desværre for syge til at kunne arbejde. Mig selv inklusive. Men hvis jeg kunne, så havde jeg været i gang for længst!

Jeg er også bedøvende ligeglad med hvad folk tænker, for der er ingen der ved om jeg er førtidspensionist eller ej, det er ikke just noget jeg skilter med eller gider indvie andre i. Det hører ind under privatlivet.

[QUOTE=helenekr;115108] (…)

Jeg kan bare ikke forstå, hvordan unge mennesker kan være så sikre på at de ALDRIG kan komme til at lave noget mere. Den der beslutning kunne mit hjerte slet ikke rumme, jeg ville bare ikke have det skulle være sådan og ville bare så gerne det hele selvom det var helt umuligt, men jeg prøvede da…om og om igen. Faktisk over 35 gange, hehehe…det var først efter 35 forskellige arbejdsprøvninger at jeg stillede mig tilfreds med, at førtidspension nok var rette hylde.
:slight_smile:
[/quote]

Jeg er heller ikke sikker på at jeg ikke kan komme til at lave noget mere. Jeg vil meget gerne have en uddannelse og et arbejde senere i mit liv. Intet er som regel sikkert i min alder.
Jeg er bare kommet til den konklusion at det er jeg ikke rask nok til lige nu og det har alle været enige med mig i. Selv min (tidligere) rigtig gode og pålidelige studievejleder sagde til mig at jeg burde søge førtidspension og at det ikke var en endestation. Da jeg var 22 år. Det afviste jeg pure. Tre år senere fik jeg tilkendt den.

QUOTE=helenekr;115120

Jeg er også bedøvende ligeglad med hvad folk tænker, for der er ingen der ved om jeg er førtidspensionist eller ej, det er ikke just noget jeg skilter med eller gider indvie andre i. Det hører ind under privatlivet.
[/quote]

Godt for dig at du selv tror på det, det opfatter man bare ikke med det du skriver i dine indlæg.

[QUOTE=Agnes Marie;115119]Ja, men MULIGHEDEN er der! Så giv mig ikke det *** med at det er nedværdigende og at folk skal kæmpe mere.
Lige præcis dét er da nedværdigende.
[/quote]
Hvordan kan der være en mulighed, hvis man er for syg??
Så er muligheden jo ligesom ikke eksisterende:eek:

I min konklusion står der er tilstanden er varig, behandlingsmulighederne er udtømte, samt at der ikke er nogen arbejdsevne!

Hvad der står i andres konklusioner ved jeg så ikke noget om.

Men i mit tilfælde er mulighederne forlængst begravet!

[QUOTE=Agnes Marie;115122]Godt for dig at du selv tror på det, det opfatter man bare ikke med det du skriver i dine indlæg.
[/quote]
Nej, men så læs du nogle flere af mine indlæg, så kan du læse det side op og side ned.:smiley:

Helenekr - du får det måske lidt til at lyde som om, at der ikke er i orden at smide håndklædet i ringen, førend man har kæmpet sig igennem 37 jobprøvninger. Bare fordi man er ung, så har man da stadig en eller anden øvre grænse for hvad man kan klare- og nogle kan måske ikke klare mere end en enkelt jobprøvning og må indse at der ikke er andet end FTP tilbage.

Det er jo individuelt hvor meget overskud og kræfter man har i sig til at blive ved og ved med at få det ene nederlag efter det andet.

Du skal måske passe lidt på med ikke at lyde som om du dømmer andre (især unge) for ikke at kæmpe lige så lang tid som dig - det er ikke ensbetydende med at de ikke har kæmpet lige så hårdt, eller har haft lige så svært ved at acceptere at FTP måske var den eneste udvej.

I bedste mening,
Mitten

Mitten
tror du har misforstået helenekr og mener faktisk ikke hun har været i en eneste arbejdsprøvning.
men mange opgiver for let og kommunerne opgiver også for let(for nogen grupper).
du skal også huske de fleste helt unge har aldrig prøvet at være på en arbejdsplads
kender to i min famlie der aldrig har fået hjælp af kommunen og det var nemere bare og give en pension
de var 22 og 25 år.
samt når du har fået en pension er der faktisk ingen hjælp at hente nogen steder fra.
nogen vil klare sig fint og andre vil på sigt forsumpe helt.
den ene klare sig fint i dag og den anden er blevet narkoman.

statede alså med at arbejde da jeg var 12 år(fritidsjob)
Så personligt vil jeg heller end gerne i arbejde igen, men det kommer jeg aldrig
der ud over giver systemet ikke ligefrem nogen motivation til at prøve
når man først har fået sin pension og man måske har fået det lidt bedre og måske gerne vil arbejde 10 timer. Så kommer kommunen med det samme og siger hurra du har fået din erhvervsevne tilbage og vi tager din pension.
men hvem siger man holder de 10 timer i flere år.
så skal man hele møllen igennem en gang til.
man burde kunne have en prøve periode, hvor kommunen ikke sidder og tænker hvonår kan vi tage pensionen igen.
Det mangler i høj grad

I min konklution står der, at min arbejdsevne er nedsat i en sådan grad, at jeg ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende.

Jeg arbejder 9 timer om ugen i mit tidligere job - og har gjort det hele tiden under sagsbehandlingen. Det er både på grund min nedsatte arbejdsevne - men også på grund af mine skånehensyn, det endte med pension og ikke flex.

Jørgine

[QUOTE=Mitten;115131]Helenekr - du får det måske lidt til at lyde som om, at der ikke er i orden at smide håndklædet i ringen, førend man har kæmpet sig igennem 37 jobprøvninger. Bare fordi man er ung, så har man da stadig en eller anden øvre grænse for hvad man kan klare- og nogle kan måske ikke klare mere end en enkelt jobprøvning og må indse at der ikke er andet end FTP tilbage.

Det er jo individuelt hvor meget overskud og kræfter man har i sig til at blive ved og ved med at få det ene nederlag efter det andet.

Du skal måske passe lidt på med ikke at lyde som om du dømmer andre (især unge) for ikke at kæmpe lige så lang tid som dig - det er ikke ensbetydende med at de ikke har kæmpet lige så hårdt, eller har haft lige så svært ved at acceptere at FTP måske var den eneste udvej.

I bedste mening,
Mitten
[/quote]
Man skal såmænd bare læse hvad jeg skriver på den rigtige måde, så forstår man pointen:)

Jeg startede med at skrive. Jeg kan KUN tage udgangspunkt i mig selv!! Jeg skrev, hvis unge mennesker mener at det er en førtidspnsion de skal på, så er det dét der skal til!!!
Og skriver ellers i jeg, jeg og jegform, for IKKE at der skal sås nogen tvivl om, at det er MIG og MINE betragtninger, og hvordan JEG ville føle det forkert med en førtidspension da JEG var ung.
Jeg skrev også, at jeg hellere ville have haft nogle gode tilbud, noget mere målrettet behandling og en handleplan.

Der bliver tilkendt 5 førtidspensioner om DAGEN til helt unge mennesker. Det synes jeg da er meget uhyggeligt! Og det kan jeg da sagtens forstå at de vil se lidt nærmere på, for det KUNNE jo være, at nogle af dem kunne reddes til et mere muntert program der kunne gavne dem på sigt.

Der har været flere indslag på TV2 med unge førtidspensionister, som IKKE synes det var fedt med en førtidspension, men som ingen gad hjælpe med at finde et egnet job til. Der var bla en ganske ung mand som så gerne ville være tjener, men blev totalt ignoreret af div sagsbehandlere omkring spørgsmålet og muligheden.
Det er jo lige præcis DE unge der burde have haft nogle andre tilbud end førtidspension.

Alle de andre der sidder og synes det er godt, trygt og dejligt at være førtidspensionister, skal da bare have de førtidspensioner, hvis det hjælper dem med livskvaliteten og deres diagnoser.

Men man kan ikke skærer alle over én kam, og jeg synes det er synd for dem, der egentlig hellere ville noget andet.

Og nej, jeg har ikke været i arbejdsprøvning i forbindelse med førtidspensionssagen. Eller siden 2000 om man vil. Men jeg har da været ude 35 gange i alt muligt forskelligt for at prøve krafter med arbejdsmarked.:slight_smile:

Og så tror jeg iøvrigt, at jeg selv kunne have vundet MEGET hvis kommunen havde taget godt hånd om mig da jeg var 18 med de rette tiltag.

Mon ikke problemet er at der med de helt unge (og ofte os “gamle” også) sættes alt for sendt ind og alt for svagt ..

Jeg fik lov til at gå lige til grænsen af mine sygedagpenge inden nogen så meget som gad at løfte min sag op fra bordet ..

Min nevø på 24 år (som lige er blevet førtidspensionist ) blev fjernet hjemmefra fordi kommunen mente han var til fare for sig selv og sin familie og andre omgivelser, han blev sendt i et sommerhus projekt mandsopdækket fra han var 12 til han var 18 år og vupti så blev han åbenbart rask , i hvert fald blev han sat i en lejlighed med handleplan der hed hjemmehosser en gang om ugen …

Han så ALDRIG en hjemmehosser til-gengæld tog det ikke kvarterets kriminelle længe at spotte ham så han røg ud på en glide bane hvor hans hjem blev opbevaringsted for hælervare han blev præsenteret for hash og andre stoffer og hver gang vi prøvede at gøre noget så blev vi mødt med , det kan i ikke blande jer i han er 18 år og dermed myndig…

Han ville smadder gerne have en uddannelse (han har ikke gået i skole de år han har været i sommerhus projekt ) et arbejde eller andet , en gang har vi oplevet at han blev sendt i aktivering og det var den bedste tid i hans liv .. Men aktiverings-stedet blev lukket og man lod ham bare sejle igen … og tænk sig så bliver hans border-line værre hans sklerose tager han ikke medicin for (det mener han nemmelig selv ikke hjælper ) og det endte med flere indlæggelser og her til sidst en pension (det er så den eneste mulighed for ham nu , det giver jeg kommunen ret i ) og nu hvor han er førtidspensionist kommer der en forbi og sørger for han får taget sin medicin at han gør rent at han går i bad og at hans bolig er nogenlunde menneskelig …

Jeg er bare sikker på at hans liv ville have været et helt andet hvis man havde lavet tiltag da han var 18 og motiveret for det og ikke ude i så stort et misbrug og inden han begyndte at selv medicinere sig selv ..