Svagelighedspension og ledighedsydelse

Hejsa

Jeg forsøger pt at hjælpe en nabo med at klage til kommunen, fordi hun får modregnet ca. halvdelen af sin svagelighedspension i ledighedsydelsen.

Hendes historie er:
I 2009 blev hun opsagt fra sin tjenestemandsstilling pga helbred og fik efterfølgende almindelig svagelighedspension. Samtidig blev hun visiteret til fleksjob, men har siden gået på ledighedsydelse.

I flere omgange har hun hørt fra folk, at det da vist ikke var lovligt, at hun blev modregnet. Det har vi nu spurgt kommunen om, og min nabo fik det svar tilbage, at det skam var lovligt nok. Vedlagt brevet var en kopi af interne retningslinier, hvor der blev henvist til en afgørelse truffet af Den Sociale Ankestyrelse i 2004 (SM A-22-04)

Nu er det jo sådan, at jeg ved, at loven om beregning af ledighedsydelse blev ændret 15/11-10, men falder hun udenfor den lov, fordi hun kom på ledighedsydelse i 2009?

Jeg er virkelig spændt på svar fra jer, for som I kan regne ud, handler det om rigtig mange penge.

Mvh. Lise

[QUOTE=heltinde;242761]

Nu er det jo sådan, at jeg ved, at loven om beregning af ledighedsydelse blev ændret 15/11-10, men falder hun udenfor den lov, fordi hun kom på ledighedsydelse i 2009?

Jeg er virkelig spændt på svar fra jer, for som I kan regne ud, handler det om rigtig mange penge.

Mvh. Lise
[/quote]

Jeg mener, man plejer at tage gamle sager op, men hvor lang tid tilbage, man skal gøre det, ved jeg ikke. I det mindste burde man stoppe med at trække ydelsen fra, hvis der er kommet en ny om, at man ikke må gøre det længere.

Men synes næsten du skal prøve og ringe til Ankestyrelsen og høre dem ad…

Hvis de mener, at din nabo har retten til ikke få trukket fra i ydelsen, og at jobcentret fortsat nægter (jobcenterchefen bør indover først), så klag videre til borgmesteren i kommunen og oplys om den nye lovændring som de bør følge.

Der har lige været en tråd om det samme emne, synes jeg…

Prøv at kigge i denne tråd : http://www.k10.dk/showthread.php?t=21544
Og denne : http://www.k10.dk/showthread.php?t=15962

Gældende lov er her :https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=141068

Hun skal gøre kommune opmærksom på ovenstående lov.
Og der skal ske refusion for det modregnede.

Tak til curls og Florken

--> Florken
Superfine links, du henviser til - de besvarer til fulde mit spørgsmål. Beklager, at jeg ikke selv fandt dem, men jeg fik brugt forkerte søgeord.

Vi har sendt et brev til kommunen med den relevante bekendtgørelse og også fyringsårsagen, der var helbredsbetinget. Hun var tjenestemand, og Helbredsnævnet vurderede at hun var utjenstdygtig samt at hendes erhvervsevne ikke var nedsat til 1/3 eller derunder. Det er det, der i dag hedder alm. svagelighedspension.

Fordi det snart er to år siden, loven trådte i kraft og fordi SB henviste til en afgørelse helt tilbage fra 2004, stillede vi spørgsmål ved retssikkerheden og sendte kopi af det hele til fagforeningen. Det kan godt være, at det var at sætte tommelskruer på, men jeg blev sg* rasende! Min nabo har ikke kræfter til selv at slås for sin ret, og eftersom jeg personligt har (dårlige) erfaringer med Ydelsescenter Vest i Aarhus Kommune, så blussede kampiveren altså op igen.

Man skal i øvrigt vide, at man i tilfælde af tilbagebetaling fra kommunen faktisk har ret til renter jvf.: http://www.hk.dk/trafik_jernbane/nyheder/nyhedsarkiv/juli_2012/svagelighedspension_og_tilskadekomstpension_maa_ikke_modregnes_i_ledighedsydelse

Jeg er rystet over, at kommunen stadig ikke har styr på reglerne. På mig virker det nærmest som bevidst benspænd. Faktisk havde SB ringet til min nabo med det samme, hun modtog vores 1. brev. Hun (SB) sagde, at hun var ret sikker på, at min nabo havde ret. Det skulle dog lige vendes på næste uges møde, hvorefter der så kom det brev med en kopi af de meget underlige interne retningslinier. Jeg håber på, at nogen vil reagere skarpt på det!

Bedste hilsner,
Lise

Godt din nabo har en som dig ved sin side!!:kram: til jer begge.

Ahh helenekr, det lunede gevaldigt på en kølig regnvejrsdag. Mange smil og tak til dig.

[QUOTE=helenekr;242826]Godt din nabo har en som dig ved sin side!!:kram: til jer begge.
[/quote]

Du får også et kram herfra, for din indsats.:kram:

Jeg ville nok også selv reagere som du.:wink:

Tak Vovse, hvor er det dejligt :slight_smile:
Stort aftenknus til dig!

Aiii gruppekram, tak:D

Og også til dig Vovse:kram:

:smiley:

I er bare så kære!
Jeg smider lige en follow-up, når vi en skønne dag hører fra kommunen.
Kryds fingre for os, så min nabo ikke skal vente et halvt år på sine penge.

Du kan tro, jeg krydser alt hvad jeg kan - håber virkelig det falder ud til din nabos fordel!!

Hvor bliver man dog glad når man ser en ny bekendtgørelse på siden der betyder bedre forhold ;). Straks kopieres siden - og gemmes til senere brug.:wink:

Det glæder mig virkelig for de mennesker der fejlagtigt modregnes i ledighedsydelsen.

[QUOTE=maruus;242881]Hvor bliver man dog glad når man ser en ny bekendtgørelse på siden der betyder bedre forhold ;). Straks kopieres siden - og gemmes til senere brug.:wink:

Det glæder mig virkelig for de mennesker der fejlagtigt modregnes i ledighedsydelsen.
[/quote]

Men samtidig harmes man på vegne af de mennesker, som ikke kommer ind på K10 og, som stadig, fejlagtigt, modregnes.:mad: :mad: :mad:

Ja, man harmes! Det er helt sikkert, at der er nogen, der ikke ved, at de har krav på en nydelig pose penge, fordi de stoler på kommunen, eller fordi, de ikke har ressourcerne til at gøre noget ved det.

Det er i øvrigt mit indtryk, at kommunen i den grad deprimerer vi borgere. Mennesker med udelukkende fysiske lidelser bliver pga afmagt tillige deprimerede, mens psykisk syges lidelser blusser op. Hvor er det godt, at k10 findes, men hvor er det trist, at det er nødvendigt.

Hvis/når min nabos sag går igennem, skal hun have efterbetalt noget i retning af 150.000. Tror I det vil være ‘guf’ for en avis? Jeg tænkte bare, at det jo var en måde at få budskabet ud til flere. Andre forslag er meget velkomne. Desuden har jeg jo den mistanke, at der er foregået noget fy, og det vil jeg meget gerne have belyst…

Hvis hun orker at stå frem, er det en rigtig god idé.

Og skal det skal gøres ordentligt, må der nogle højerestående personer med på banen,
som skal gøre rede for, hvorfor der stadig modregnes.

Derfor vil en start kunne være aviser, dernæst et indslag på tv,
så kan man jo invitere et par ministre eller 3 :slight_smile:

Hun er alt for syg til at stå frem - fysisk som psykisk. Efter fyringen er det gået stejlt ned ad bakke, og fra 1/10 er hun fp. Det fik hendes bostøtte igennem på 2-3 uger - det er forresten en positiv handling fra Ydelsescenter Vests side. Den skal de da trods alt have :wink:
Mon ikke hendes fagforening kan formidle hendes sag til pressen? Jeg ved godt, at det virker bedre, når det er et ‘rigtigt menneske’, der står frem. Hm, det kunne måske være en opgave for bostøtten at hjælpe hende igennem et interview? Journalisten vil ihvertfald med al tydelighed kunne forstå, hvorfor syge mennesker ikke altid er i stand til at kæmpe for deres sag.

Det vil under alle omstændigheder være fint at få det frem i medierne,
uanset hvordan det gøres.

I kan jo i første omgang kontakte nogle af de “store” aviser og se,
om der er interesse for sagen.

Hvis du selv vil stå frem, er det flot gjort.
Den mulighed er der jo også.

Hej Florken

Nu bliver jeg pivet. Jeg har på egne vegne kæmpet med netop Ydelsescenter Vest for at få en pensionsforhøjelse igennem. Eftersom jeg greb dem i tekstmanipulation og et enkelt lovbrud, lykkedes det for mig efter 1 år. Jeg er ret sikker på, at de husker mig. Min frygt er, at de kunne få den tanke, at hvis jeg har kræfter nok til at hjælpe min nabo, så får jeg måske lidt for meget i pension…

Men jeg har gjort noget andet. Min nabos SB har jo vedlagt et bilag, der skulle understøtte hendes afslag. Dette bilag er et uddrag af Schultz LovGuide, der ikke er tilgængelig for vi dødelige. Jeg har ganske enkelt henvendt mig til Schultz og spurgt, om det er den gældende guide, kommunen har anvendt i denne sag…
Hvis det ikke tilfældet, skal det blive interessant at se, om det får følger.

En lille update:

Jeg er nu blevet kontaktet af firmaet Schultz (dem med LovGuides til kommunen) og har haft en meget behagelig samtale. De er helt uden skyld i udformningen af de bilag, min nabo har fået af kommunen, og som henviser til en forældet bekendtgørelse.

Der er ganske enkelt sket det, at kommunen ganske vist har opdateret datoer og nummeret på bekendtgørelsen i deres interne dokument (dog ikke den sidste ændring, der skete april 2012). Men de har ikke opdateret indholdet i hvad, der gerne må modregnes i ledighedsydelsen. Her står der stadig direkte, at svagelighedspension gerne må modregnes.

Interessant, ikk’?

Altså, hvis din veninde er bosiddende i Århus Kommune,
så BURDE kommunen være opdateret,
da en anden bruger herinde, Jørgen F, jo ville henvende sig,
som du kan se i tråden : http://www.k10.dk/showthread.php?t=21544&page=2

Man fristes til at tro, at flere kommuner satser på,
at går den, SÅ går den :mad: