Det er efterhånden lidt tid siden jeg har skrevet herinde, det var da jeg skulle skrive min historie…
Ting & sager er sket, og jeg aner efterhånden ikke lige hvilket ben jeg skal stå på - om jeg skal være glad eller ked 
Jeg synes sgu det hele er noget værre møg!!
I går var jeg hos neuropsykologen, som jeg har gået hos en hel del, fordi min sagsbehandler ville have en neuropsykologisk udredning.
Min mand og jeg tog derind, og jeg var meget spændt, nervøs og dødbange.
Om det gik godt eller ikke, ja det er svært at svare på men jeg vil prøve at fortælle hvad jeg fik ud af det.
Jeg har gået hos ham i lang tid, hvor han har testet mig på en masse forskellige måder.
Hvis jeg skal starte med det positive, så fejler min hukommelse ikke noget som sådan, dvs. jeg ha rikke nogen egentlig hjerneskade men når det så er sagt, så er jeg meget skadet.
En hjerne skal bruge meget energi i løbet af en da, for at kunne klare en masse ting, desværre har min hjerne stort set ingen efter at den har brugt det på at holde mig oprejst og klare mine smerter.. Jeg lider meget af den hjernerystelse som jeg fik i forbindelse med ulykken for 3 år siden (18 feb.) og normalt plejer den ikke give de volsomme følger. Indimellem sker det, men ikke så slemt som mine. Så han siger jeg er meget hårdt ramt.
Man kan måske godt træne min hjerne op igen, han ville evt. kunne stå for det, men han kan overhovedet ikke garantere et egentligt resultat. Man kan også sende mig på et hjerneskadecenter, men eftersom jeg ik har en hjerneskade og at det koster kassen, vil kommunen nok ikke gå med til den løsning. Som sagt kan han ikke garantere at træningen virker, men som han siger så er man bare nødt til at prøve, for så har man i hvertfald prøvet, hvilket jo er rigtigt.
Hvis ikke man forsøger på at hjælpe mig er jeg skadet for livet, og kan måske være det alligevel trods forsøg. Men igen så har vi da forsøgt.
Jeg er nu rigtig spændt på hvad kommunens næste træk er - for min fremtid ligger i den grad i kommunens hænder.
Advokaten har søgt både om førtidspension samt søge om at få sat min erhvervsevne tab op til min. 50 % (fra 15 %). ASK afslog det, med den begrundelse at intet var prøvet endnu. Nu håber vi de vil overveje det endnu engang, eftersom mine kognitive følger jo er blevet undersøgt og der er kommet svar på dette.
JEg var meget nervøs igår, spændt og død bange. For som sagt er det hele min fremtid der står på spil, det var underligt at sidde der og få dommen som jeg følte det var, men på dne anden side, så er det alligevel rart nu at have det hele på sort/hvidt. Jeg har nu på skrift at det IKKE er mig der er noget galt med 
Og det er jeg virkelig taknemmelig for, for indimellem har jeg da gået med den tanke at det nok bare var mig… :-/
Jeg fik i mandags nyt medicin (gabapentin) som skulle hjælpe på mine smerter…
Udover at jeg fik voldsomt mange bivirkninger hjalp de ok på smerterne… Igår da jeg så skulle tage pillerne, synes jeg ikke de virkede… Men tog det stille og roligt..
Jeg havde en frygtelig lang dag med mange smerter og kunne næsten ik holde det ud…
JEg var både ved fys, og ved neuro psykologen hvor jeg fik min dom!! så derfor var det også en meget voldsom dag…
Igår aftes tog jeg igen en pille, men heller ikke denne hjalp, så jeg har stort set ikke sovet…
Nu har jeg kun alle bivirkningerne, som i den grad ikke er rare…
Jeg kan ikke komme igennem til min læge, og er lidt i tvivl om hvor længe de skal have en chance. JEg skal ringe til hende mandag, for så havde jeg prøvet ne uges tid.
Men hvorfor tage nogle piller der ikke virker?!? Mon det hjælper at sætte doseringen op? Ja jeg ved godt at disse spørgsmål skal jeg stille min læge…
Kh Heidi
Jeg giver ikke bare sådan op…