Hej allesammen
Lidt underligt det her, jeg sidder her sent på aftenen og søger efter en eller anden gylden udvej på mit problem, og vupti, min søs har sgu oprettet en tråd om mig på nettet, anede det ikke og har ikke lige ringet til hende på det her tidspunkt for at få en forklaring.
Men det er jo sådan set også ligemeget, for det kunne jo være jeg selv havde gjort det.
Men for lige at udrede et par ting er her lidt info:
Jeg har haft rygsmerter siden midt tyverne, men eftersom gud og hver mand render rundt og siger de har ondt i ryggen tog jeg sdet ikke for noget særligt.
Det skulle jeg nok ha´ gjort, for Rygcenteret i Ringe, ringede til mig ca. 10 dage efter jeg havde været til undersøgelse dernede, (kunne ikke holde det ud mere, smerterne altså, derfor kom jeg til sidst til undersøgelse dernede, på det tidspunkt var jeg 30).
Jeg fik “dommen” 4 mdr. efter jeg havde købt min forretning. Lidt surt og skidt timing må man sige. Men jeg var ved godt mod og mente at jeg havde gode chancer for at få min hverdag til at hænge sammen arbejdsmæssigt.
Men skæbnen ville det anderledes og nu skal skidtet sælges.
Diagnosen var klar fra lægens side, slidgigt i hele den nederste del af ryggen samt 2 begyndene diskuprolabser. Prolabserne er intet problem, de er trænet væk. Men mit slidgigt svarede til en 50+ årig murarbejdsmand og de havde faktisk aldrig set så voldsomt et slid i så tidlig en alder. Mit “held” var at jeg altid har holdt mig i form, og gør det fortsat, dog lidt mere seriøst.
Men det slid jeg har er ikke arbejdsbestemt, det er “konstruktionsfejl” så at sige.
Jeg tog det ikke så alvorligt i starten, jeg kom ned til en Fys som hjalp mig lidt med nogle øvelser osv. Men som sagt, jeg har jo altid holdt mig i form, så forskellen var jo nok bare at jeg trænede lidt mere, og ikke tog så hårdt fat. Min kone kunne jo se at det ikke ligefrem gik bedre med mig efter 1 års tid, så hun tog med til fyssen, og desværre vælger min fys så at sige det samme til hende som hun havde sagt til mig(jeg tog det bare ikke så alvorligt),
Beskeden var at jeg meget vel kunne sidde i kørestol indenfor 10 år hvis ikke jeg tog det meget seriøst.
Det kan godt være at vi mænd nogengange er lidt seje, men vi er INGENTING i forhold til en kvinde der sætter sig noget i hovedet, så jeg tager det nu meget alvorligt;-)
Nå, men det var lidt forhistorie, nu til mit problem.
Når forretningen bliver solgt, hvad dælen skal jeg så?
Jeg skal jo tjene penge, og er sådan set ikke interesseret i ikke at skulle arbejde(har altid arbejdet som en gal), men jeg bliver jo nok nød til at indse at det her vil følge mig resten af mit liv. Slidgigt forsvinder ikke, og det VIL være der altid.
Jo mere jeg tænker over fremtiden, des mere modløs må jeg indrømme at jeg bliver, for på den ene side vil jeg jo ikke ende som en grønsag i en kørestol og på den måde blive en kæmpe belastning for min familie, det ville jeg ikke kunne bære, men på den anden side skal kronerne i kassen.
Tænker lidt på om kommunen måske ville være interesseret i at betale en uddannelse som fitness instruktør eller lign. Og da jeg jo har en §56 samt en aftale om peronlig assistent på 12 timer ugentligt, så er det vel også muligt at få et job bagefter.
Det jeg bare er ude efter er en holdbar løsning da min “sygdom” jo ikke vil forsvinde, men faktisk kun blive være fra nu af og fremefter, al dokumentation foreligger på dette.
Så spørgsmålet er om et fleksjob er løsningen, eller om jeg bare skal fortsætte med de løsningen jeg har nu?
Problemet med en §56 er bare at den ikke dækker fra jeg går hjem, den dækker kun hele sygedage. Og da min “sygdom” kommer efter 3-4 timer på job er det for en arbejdsgiver ikke en særlig god løsning.
Nå, det var lidt mere info om Mettes bror, gad vide hvad hun siger til at jeg har Hi-Jacket hendes tråd:-)
EDIT:
I forbindelse med min diagostisering blev jeg tilbudt en rygoperation i Køge, men afslog det da deres løsning var at fiksere hele den nederse del af ryggen, og chancerne for “succes” (altså at man havde det bedre efterflg. og i årene efter) var ca. 60%. Det var ikke nok for mig, sorry.
Det skal lige siges at min mor blev invalidepensionist som 38 årig mener jeg (Mette ret mig hvis det er forkert) pga. ryggen.
Så det ligger nok bare i blodet:-(
Måske var det bedre at holde liv i butikken og søge hjælp til fysisk aflastning nu og samtidig bede Jobcenter om at blive udredt til hvordan fremtiden skal se ud på lang sigt.