Hej ![]()
Jeg har været sygemeldt næsten et år nu, og er uden job. jeg har varighedsbegrænsning den 30/11 og modtager nu et brev om partshøring vedrørende udsættelse af afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen ved varighedsbegrænsning.
Kommunen har anmodet min psykiater om en statusattest, som hun fik 14 dage til at give dem. denne blev desværre ikke afleveret til tiden, men 3 dage for sent.
Kommunen mener derfor ikke de kan træffe en afgørelse når de ikke har de nødvendige oplysning, hvilket jeg som sådan ser rimeligt nok.
Jeg er dog i tvivl om hvad jeg kan og bør skrive og lægge vægt på i en sådan partshøring.
Kort fortalt er min historie, at jeg bliver sygemeldt med stress OCD og depression af egen læge, som henviser mig til et pakkeforløb på sygehuset, som jeg dog får afvisning på skriftligt. efter fyring fra mit job, beder kommunen om speciallæge erklæring. Speciallægen giver samme diagnoser og henviser igen til samme forløb. Jeg indkaldes denne gang til samtale for at vurdere om dette forløb er egnet.
Jeg afvises og sendes videre i systemet, med ny diagnose “personlighedsforstyrrelse”.
Psykiatrisk afdeling henvender sig til mig, tilbyder samtale igen for afklaring. Denne gang fastholdes diagnosen. De tilbyder mig et forløb hos dem og jeg opstartede i denne uge medicins behandling. Skal starte i planlagt forløb i december som varer 5 uger. Derefter skal jeg have terapi i uvis tid.
Jeg er ked af, at det har taget så lang tid at finde den rette behandling, men føler nu, at jeg er havnet rette sted. Hvis jeg dog ikke får forlænget sygedagpengene, ser jeg mig tvunget ud i jobsøgning, da jeg ikke er berettiget til kontanthjælp. Det vil medføre, at jeg ikke kan gennemføre min psykiatriske behandling.
Seneste udmelding mundtligt til mig fra psykiateren var, at jeg ikke er klar til arbejde, overhovedet!
Jeg ved at hendes statusattest er hos kommunen nu. Hvad der står ved jeg ikke. Psyk talte om at jeg måske vil være klar til få timers arbejde om 6 mdr hvor jeg stadig skal følge behandling imens.
Tror du jeg kan få forlænget sygedagpengene? Og hvad kan jeg skrive i min partshøring som vil tages til efterretning hos kommunen?
Jeg skal aflevere høringssvaret senest 25/11 2012
kamilla