Håber nogen kan svare mig på følgende:
Jeg er pt. på sygedagpenge pga. diskusprolapser i lænderyggen. Jeg har været sygemeldt i snart 2 år til november, da den ene prolaps desværre har afløst den anden, og jeg er blevet forlænget efter den paragraf hvor sygemeldingen kan forlænges op til 2 x 52 uger, da jeg forventes fuldt arbejdsdygtig indenfor denne periode.
Jeg er pt igang med et (endnu et) genoptræningsforløb, som slutter her i efteråret.
Nu er jeg så gået hen og blevet gravid, og hvordan stiller det mig så? Graviditeten er helt ny, og lige opdaget.
Jeg har idag været til samtale på det hospital som behandler mig, og lægen ville gerne have foretaget en mr scanning mht. en re-operation, da mine bensmerter ikke er gået væk, og min lænderyg er meget svag. Denne scanning kan nu ikke foretages pga. graviditet. Dermed er det også svært at give en prognose for mit videre sygdomforløb, da jeg nu kun kan tilbydes fortsat konservativ behandling.
Forventningen var oprindeligt at jeg ville være raskmeldt dette efterår, da man havde håbet på større effekt af konservativ behandling.
Jeg er blevet gjort opmærksom på at graviditen kan gå hen og blive aldeles hård ved min ryg.
Jeg er i syv sind om hvad jeg kan forvente skal ske nu. Bliver jeg smidt ud af sygedagpengesystemet? Kan jeg få “sygebarselsdagpenge” hvis min ryg bliver værre pga graviditeten? Er jeg i så fald berettiget til barseldagpenge?
Jeg skal jo selvfølgelig også have talt med min sagsbehandler om dette, men jeg vil meget gerne være lidt forberedt på, hvad jeg kan forvente at få at vide.
Håber på lidt afklaring.