Hej madifa
Du be’r om hjælp i sag med sygedagpengestop – uden skriftlig plan (i form af ressourceprofil) - før sygedagpengestop:
[QUOTE=madifa;129946] jeg syntes godt nok det er en uoverskuelig jungle, jeg aner ikke hvor jeg skal starte.
jeg skal have lavet mig en “trin for trin” plan
hvad gør jeg allerførst?
[/quote]
Læs som anbefalet af Web link her på K10 om sygedagpengestop, som viser at sygedagpengestop som du har oplevet ikke er lovmedholdeligt! 
Herefter kunne jeg forestille mig følgende plan:
-
Du har ikke fået en skriftlig plan (i form af ressourceprofil) før ophør af sygedagpenge. Det er ikke lovmedholdeligt! Denne plan - i form af ressourceprofil - skal du bede om nu! 
-
Og du skal bede om aktindsigt i alle papirer i din sag - hurtigst muligt - så du kan se om vigtige papirer i din sag evt. er udeladt. :eek: brug evt. K10’s formular omkring begæring af aktindsigt:
http://www.k10.dk/index.php?pageid=aktindsigt 
- At bede om aktindsigt plejer at få sager på gled - og ulovlig sagsgang ændres til lovlig sagsgang igen.
Læs herom bl.a. i følgende sag på K10:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6 
-
Når du har fået aktindsigt i alle papirer i din sag, som ligger til grund for afgørelser i din sag – og når du har fået din ressourceprofil – skal alle disse papirer nærlæses og granskes. 
-
I ressourceprofil skal dit første fokus være på afsnit: Helbredsmæssige oplysninger: Er de lægefaglige oplysninger citeret korrekt? Er vigtige lægefaglige/speciallægefaglige konklusioner udeladt? Er vigtige sætninger i lægefaglige konklusioner udeladt – eksempelvis sætninger, hvor der står at helbredstilstand er stationær? Er nogle af de lægefaglige og speciallægefaglige diagnoser udeladt eller ændret? 
-
I ressourceprofil skal du opfølgende have fokus på afsnit: Samlet vurdering, bagest i resourceprofil: Her opsumeres ressourceprofilens lægefaglige og socialfaglige vurderinger og konklusioner – omkring anbefaling af videre indsats omkring støtte til selvforsørgelse: Ved ordinær beskæftigelse ved omplacering på ens arbejdsplads, revalidering, fleksjob, førtidspension.
-
Lad være med at tænke meget over øvrige afsnit i ressourceprofil – de er ikke vigtige at bryde dit hoved med. Omdrejningspunkt i ressourceprofil er afsnittene: ”Helbredsmæssige oplysninger” og ”Samlet vurdering.”
-
Det vigtige i en sygedagpengesag er lægefaglig/speciallægefaglig vurdering – i form af lægeerklæringer – og socialfaglig vurdering – især i form af arbejdsprøvevurdering. Læs herom i følgende debat på K10:
http://www.k10.dk/showthread.php?p=125237
-
Sørg for løbende kontakt med praktiserende læge og speciallæge, så du kan stå stærkt i den videre fremadrettede dialog omkring løbende dokumentation for lægefaglige diagnoser og vurderinger i din sag, som er vigtige for din sags afgørelse: Omkring evt. behov for revalidering/fleksjob/førtidspension.
-
Som inspiration til det arbejde, der måske venter dig i din sag vil jeg henvise til nogle sager, der har gjort indtryk på mange her på K10 – inden for det seneste år:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=13075&page=11
http://www.k10.dk/showthread.php?t=14255&page=6
- Overvej om der kunne være en løftestang i din sag i principafgørelse i Helsingør-dom, når du læser følgende tråde på K10:
http://www.k10.dk/showthread.php?t=10237&page=9
http://www.k10.dk/showthread.php?t=11857&page=12
Her vedlægger jeg omtale og link til Helsingør-dommen: 
http://avisen.dk/det-var-ren-kassetaenkning_117065.aspx
http://www.avisen.dk/_docs/Udskrift-af-dombogen.pdf
Dommen begrundes i domsudskrift på denne måde:
”Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §69, stk. 1, nr. 1,
at kommunen sørger for at personer med varige begrænsninger i
arbejdsevnen, jf. §2, nr. 7, har mulighed for ansættelse i fleksjob.
Der er i bestemmelserne ikke fastsat nærmere krav til omfanget af den
nedsatte arbejdsevne. Efter §70, stk. 1, giver kommunen tilbud om
fleksjob til personer, der ikke modtager førtidspension.
Efter forarbejdet til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er der
tilsigtet en klar sammenhæng mellem førtidspension og fleksjob.
Er en personen ikke berettiget til førtidspension, og det ikke er muligt
at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på
arbejdsmarkedet, skal den pågældende visiteres til fleksjob.”
Dette er mine overvejelser, når jeg læser om din sag.
Håber – de bringer dig videre!
Held og lykke og knus og kram! :kram: