Hej Curls.
Jeg går ud fra du henviser til Retsikkerhedslovens § 11b, som indeholder flg. pasus:
“Hvis borger ikke medvirker, jf. § 11, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, eller ikke giver samtykke til, at mundigheden kan indhente oplysninger, jf. § 11 a, stk. 1, skal myndigheden behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke, jf. §11a, stk. 1 og stk. 3”
Rent juridisk skal ovenstående § forstås som flg.:
Hvis du hverken medvirker, dvs. selv oplyser el. giver samtykke (kan være såvel den gennerelle samtykke som samtykke til indhentning af f.eks. lægefaglige oplysninger i en SDP-sag, først da kan kommune nøjes med at behandle sagen på det foreligende grundlag.
Omkr. samarbejde ligger det derfor klart, at komunnen ikke må betragte en manglende underskrivelse af en blanco sazmtykkeerklæring, at man ikke samarbejder, da samarbejde jo går videre i betydning end “bare” at underskrive en blanco samtykkeerklæring.
Men ikke som Ricky skrev tidl., at
Min fremhævning i Rickys teskt.
Den generelle samtykkeerklæring bringer yderligere flg. lovgivning i spil:
Forvaltningsloven § 27,28,29,31,32.
Persondataloven § 3, 6, 7, 8, 38.
Lov om Patienters retstilling §24, 25, 26, 27.
Og Ricky skriver ganske rigtigt i sin sidste tråd, at myndighederne kun skal inhente oplysnigner som er nødvendig for at behandle sagen filg. Retsikkerhedsloven.
Ligesom Persondataloven foreskriver, at kun den relevante information bør indhentes.
Problemet er jo at disse blanco samtykkeerklæringer, jo desværre ikke i praksis bliver brugt med en nøje afvejning forud for indhentning el. vidergivelse af oplysninger, som vi herinde desværre er alt for mange der har måtte erfare.
Mange hilsner
Gunvor