Tragi-komisk fleksjob kommentar

Ved ikke om denne er blvet postet her; men jeg synes det var en gylden kommentar fra Berlingske, og selvom jeg ikke har fleks kender jeg alligevel følelsen.:

http://www.berlingske.dk/kommentarer/det-er-dit-bord-inger-stoejberg

Særligt følgende afsnit fangede min opmærksomhed.:

Men læs selv hele artiklen. Den er bestemt en gennemlæsning værd.

JA, hvor fedt man kan udtrykke sig således, SÅDAN

Godt gået og stærkt indtryk denne artikkel gør!!

Godt gået

Anna 1

Ja, det er en meget interessant artikel. Undskyldninger kan man ikke give for mange af.

Har selv været hele møllen igennem. Under hele min sagsbehandlingsperiode beholdt jeg tilknytningen til min arbejdsplads gennem mange år - med få timer om ugen.

Da jeg skulle arbejdsprøves - blev det på min arbejdsplads - samt i hjemmet. Det var det mest skånsomme. Håbede på flexvisitation, da jeg havde et flexjob på hånden - på min arbejdsplads. Blev fundet for dårlig og bevilget pension. Er stadigt på min arbejdsplads - få timer om ugen.

Jørgine, der er meget glad for, at nogen bringer dette eksempel frem i lyset.

Tak for dagens smil, selvom det jo er alvorlige sager skrevet med stor flair for ironi.:slight_smile:

[b]Tak for link til en meget tankevækkende tragikomisk kommentar, af L. Stougaard, om fleksjob, i Berlingske Tidende i går:

Det er dit bord, Inger Støjberg:
[/b] :eek:

"Blev jeg bevilliget fleksjob, ville jeg kunne udføre et stykke arbejde, som min arbejdsgiver betaler skat af - og på den måde giver fleksjob overskud i stedet for at være en galoperende udgift for den slunkne statskasse.

Så du må meget undskylde, Inger Støjberg, at jeg, en ung veluddannet akademiker med job, får en varig ryglidelse, og at jeg ikke kan klare mig med løn for 17 timer ugentligt, svarende til ca. 10.000 kr udbetalt pr. md. - til afbetaling af studielån, til forsikringer, pension, fagforening, rygtræning, bolig, medicin, mad osv. Min situation er ikke midlertidig, den er varig.

Vær venlig at sige mig: Hvad skulle jeg have gjort i stedet? Og hvad skal jeg gøre nu?

Det er nu også Beskæftigelsesankenævnet, der spænder ben for intentionerne i din egen »sygmedjob«-kampagne, den henvender sig vel også til folk, der får en varig lidelse? Det er ikke kun kommunerne og de kommunale sagsbehandlere, der har skylden.

Denne sag ligger på dit bord! Ønsker du reelt at hjælpe folk som mig til at bevare arbejdsmarkedstilknytningen, og derved udvise et samfundsøkonomisk og menneskeligt ansvar, eller er det blot fine ord pakket festligt ind? Skal samfundet gøre brug af mine kompetencer og ressourcer, eller skal de gå tabt?"