Tvang

Sagsformidler hjørnet Alt det andet
21

Som jeg ser det ud fra denne link: http://www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=2

så er en psykiater en læge som har videreuddannet sig til psykiater. Derfor må denne godt ordinere noget medicin… Så snart man er læge, må de godt…

Hvis det er din sagsbehandler som siger, at psykiateren har sagt det, så ville jeg nok personligt liiiige være sikker på, at det er rigtigt ved at henvende sig til psykiateren igen for at få det bekræftet. Sagsbehandlere må i hvert fald ikke fortælle folk, hvad for nogle piller osv. må indtage, da de jo ikke er læger…

Dog bestemmer du over din egen krop, så derfor er det dit eget valg, om du vil tage det eller ej. Dog kan du måske risikere, at jobcentret mener, at netop disse piller kan gøre dig rask eller give bedring og ikke har nogen risiko, og hvis du ikke vil tage dem, kan de måske stoppe sygedagpengene på et tidspunkt, fordi de ikke kan komme videre i sagen.

22

[QUOTE=Raadvild;114680]Løsning … ja, det er jo liige spørgsmålet : Løsning for hvem ?
Åbenbart er patientens ord ikke vægtet.

Jeg har udtalt min angst til pyskiateren - svaret var : Så, slutter vi bare her …
Det forstår jeg jo sådan set godt - problemet er bare at så bliver konklusionen på kommunen : Ingen behandling - ingen sygdom -Men det er jo langt fra sandheden !
Tinnitussen, udbrændtheden + behandlingen hos psykologen er der jo stadig og slidgigten i ryggen ligeledes.
Men tak for svar - kan se at det nok må blive løsningen - spis dem :slight_smile:
[/quote]

Hej Raadvild

Meget kedlig situation du er i. Genkender problemstillingen på egen krop.

Men som andre har nævnt, er der nok ingen vej udenom og prøve at købe dem.

Har du nogensinde prøvet lykkepiller før på din krop?

Jeg syntes du skal drøfte med psykiater, hvilke bivirkninger du vil undgå, så kan han/hun måske finde en “egnet pille”.

I starten får du sikkert lav dosis (1-3 mdr.), og du skal læse indlægseddel nøje omkring bivirkninger. For det er forskelligt hvordan de påvirker ens krop. Nogen bivirkninger tænker man måske ikke over.

F.eks. var en bivirkning for mig allerede efter 3 dages brug på laveste dosis, at jeg havde svært ved at få orgasme.

Jeg har prøvet 5 forskellige slags og alle uden positiv effekt. Bivirkningerne har jeg i nogle tilfælde hurtigt mærket (ekstra sved) og andre er kommet snigende.

Nu er min psykiater kommet med en udtagelse til sagsbehandler, at lykkepiller ingen effekt har på mig. Det er jeg dog ikke enig i, da de har påvirket mig negativt.

Men jeg kan trøste dig med, at bivirkningen "iritabel (kort lunte), svimmelhed, ondt i maven, nedsat orgasme, er forsvundet igen efter 3-4 mdr.´s ophør.

Jeg har hver gang modvilligt gået med til at tage lykkepiller hos den prakticerende læge, men han fik presset mig, for alle muligheder skulle være udtømte:mad: for at kunne få førtidspension.

Så når du begynder at tage lykkepiller, så vær hurtig til at opsøge læge/psykiater, hvis bivirkningerne er for store, da kræv en anden slags.
Og hjemme afgør du jo selv, om du vil være med til “deres forsøg”:).

Når du har fået en recept på en pille, kan det være en god ide at kigge på
http://www.medicinpriser.dk/ for det har sparet mig 40% af omkostningerne. Dem jeg havde fået udskrevet, var 60 stk. pakning og jeg kunne genbruge recepten 3 gange.
Men til min forbavselse da jeg tjekkede pillerne, kunne jeg se at hvis jeg istedet fik 100 stk pakning kostede det 2 kr ekstra i forhold til 60 stk.
Jeg gjorde apotek opmærksom på dette forhold og udleverede de billigste i 100 stk.

Et andet godt link fra et k10 indlæg, tjek om din psykiater/læge er i lommen på medicinalindustrien

http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1367771.ece

23

Kære Raadvild

Du skriver:

Følg din mavefornemmelse !!

Find flere oplysninger om lykkepiller på nettet. F. eks. : http://www.lykkepiller.info/

Se meget kritisk på, om DU har behov for denne type behandling.

Altså, er det en egentlig depression, du har, eller er du “bare” deprimeret.

De to begreber er ikke omfattet ef ens symptomer.

Din situation kan jo være årsagen til at du er lidt nede.

Så når der er kommet en løsning på dine problemer, er du glad igen.

Lad dig ikke behandle unødigt, dertil er bivirkningerne for store.

Sæt dig godt ind i bivirkningerne,

og vurder om du vil risikere dem i forhold til dit udbytte af behandlingen.

Så hvis der er et krav om behandling, og du ikke selv mener de kan hjælpe dig,

så køb pillerne, ingen kan kontrollere om du tager dem.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125394

Ȥ 21. Retten til sygedagpenge bortfalder,

       1) så  længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved  kommunens opfølgning, jf. kapitel 6, herunder indsatsen efter lov om en  aktiv beskæftigelsesindsats, eller ved samtalen med  arbejdsløshedskassen, jf. § 7 c,
       2) så  længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge  på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller  kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for  at genvinde arbejdsevnen, eller
       3) hvis  den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

24

hmmm tror man skal passe lidt på med hvad man anbefaler andre, når det gælder

25

[QUOTE=helenekr;114698]Det er aldrig rart at få afvide der er noget man bør eller skal. Så er det ligegyldigt om det er ryge-stop, slankekur eller lykkepiller. Sålænge ideen ikke kommer fra én selv, så vil det altid føles som tvang.

Jeg ser det hele udefra, og tænker mere ,aaha, her er der nogle symptomer som en behandler mener at kunne lette’’ og ydermere vil det kunne lette sagsforløbet oven i hatten, og kunne være bidragende til bedre, hurtigere og mere korrekt udredning, SAMTIDIG med at visse symptomer muligvis kan fjernes!

Jamen det er vel den vej det skal drejes?
Så istedet for at se det som en straf, jamen så ville jeg da se det som en oplagt mulighed til at få slået flere fluer med ét smæk!
[/quote]

Lige nøjagtigt.:cool:

Og vi kan diskutere side op og side ned hvorvidt det er rimeligt, at kommunen kan “tvinge” en borger til behandling.

Men fakta er, at hvis du (Raadvild) vil have skred i din sag hos kommunen, så afprøver du den medicin, som psykiateren mener vil hjælpe dig.
Hvis det så viser sig, at du får uacceptable bivirkninger med i købet, så henvender du dig til ham igen, og gør opmærksom på problemet.

Når du så har været samarbejdsvillig og afprøvet den foreslåede medicin, og måske nogle lignende præparater oveni, så kan kommunen ikke klandre dig for at være usamarbejdsvillig, og de må acceptere din depression som værende en del af dig.:cool:

For mit eget vedkommende sloges jeg for år tilbage med tilbagevendende depression, og efter aftale med egen læge afprøvede jeg 5-6 forskellige slags medicin, kun for at konstatere, at den eneste virkning jeg havde af dem var bivirkninger (især overdreven sved og manglende sex-lyst).

Da kommunen så blev obs på mit depressions-problem kontaktede de min læge, og fik at vide, at behandling var afprøvet uden held, og siden har kommunen ikke blandet sig i min depression.

Og nu har jeg fået fp p.g.a. mine rygproblemer.

Iøvrigt har jeg fundet ud af, at stærke B-vitaminer er det der hjælper bedst på min depression.

26

Ja, og det lyder jo også ‘underligt’ at man ikke vil forsøge sig med noget der KAN fjerne en del symptomer. Det giver jo ingen mening! Ellers er jeg bare af en anden natur, for jeg springer jo på med krum hals såsnart der kommer noget nyt på marked i håbet om at dét måske kan gavne mig og stabiliserer min tilstand…

Men det er jo nøjagtig samme debat vi engang i mellem har herinde, når nogen er ‘tvunget’ på slankekur. OG selvom det synes dumt og uretfærdigt, så er systemet jo skruet sådan sammen, at alt skal kunne dokumenteres ned i mindste detalje hvis man vil gøre sig håb om at få sine penge udbetalt hver måned. Det er desværre en del af gamet.

Så selvom deres ideer ikke altid falder i god jord, så kan man sagtens tage imod tilbudet, og så slå tilbage med endnu større kraft. Så har man ligesom noget at ha’ det hele i. Man står også bedre hvis man senere vil klage, anke eller andet.

Og stadig, vi er jo frie mennesker. Hvis der er noget man ikke vil, jamen så står det én frit at lade være. Man skal bare være opmærksom på konsekvensen!

27

Kære Råvild,

Det kunne jo også være at medicinen hjalp dig ? Og hvis ikke er der vel kun sat en rum tid af til afprøvning ? Med lykkepiller bliver man altså ikke “lykkelig” og render rundt og smiler og er super glad hele tiden, det kan være, at de letter på ens psykiske symptomer. Føler man det modsatte, så må man jo tage fat i sin psykiater og sagsbehandler heromkring.

Jeg skal selv i min ftp. sag afprøve et nyt psykisk præperat. Min psykiater tror at det bliver “Lyrica” og jeg læser om vægtstigninger og dit og dat, men jeg er nødt til at prøve det, nok “bare” i 3 mdr. for lige som at kommer videre i min ftp. sag og det må jeg jo så.

Tag det som nogle nye vitamin piller, når du er afklaret kan du jo vælge det fra, hvis det ikke er noget for dig. :slight_smile:

Kh. EE

28

Hejsa
Jeg er en af dem som er blevet “tvunget” til at tag Lyrica.. for ellers var jeg jo ikke samarbejdsvillig… KAN kun sige det har været de VÆRSTE 6 mdr i mit liv… Psykiatre havde skrevet at prognosen var usikker men der var mulighed for god virkning efter 6 mdr.. Kommunen mente jeg fik dem for angst?? og min læge har givet mig dem for smerter.. ( døjer med kronisk piskesmæld ) dog var jeg indstillet på at prøve, for så kunne de ialtfald ikke komme og sige bagefter at jeg ikke havde prøvet.. Det var meningen jeg skulle op på en dosis der hed 2300 mg i døgnet.. Da jeg så nåede 2200 mg, ture min læge ikke at tage ansvar for mit liv mere… Tro jeg har haft samtlige bivirkninger og de har bare ikke fortaget sig, som man tit siger de vil efter et par uger.. og det er lige så slemt for mig at trappe ud af dem som det var at trappe op…

[b]og en ting er sikkert jeg udsætter aldrig mere min krop for det igen, så må de jo smide mig på kontanthjælp[b]så nu glæder jeg mig bare til at være trappet helt ud af det her i næste mdr, og så håber jeg bare der snart kommer en afklaring på min sag..

Nå men ville også bare lige give min oplevelse med..

Knus Chihuahua

29

Sådan helt ift. lovgivningen, så ja, hvis en læge/psykiater anbefaler, at borgeren skal tage antidepressiv medicin, fordi det vil have en gavnlig virkning, så kan kommunen forlange at borgeren følger den anbefaling. Ift. sygedagpengelovens § 21, om at man skal medvirke i egen sag, ikke må forlænge sin sag og ikke nægte at modtage nødvendig lægelig behandling.

Jeg synes altså også at du skal prøve dem, rigtigt mange har gavn af dem, og ift. din angst for angstanfald, så synes jeg du skal drøfte det med din læge og omgivelser (og sagsbehandleren) sådan at der er stor fokus på det, og at du kan stoppe med den medicin, hvis du får de bivirkninger. Men nu findes der også meget medicin på markedet, måske kan der findes frem til et præperat, som ikke har den bivirkning!

30

ja jeg er også en af dem som synes det er lidt af en skam at antidepressiv tit er noget dårligt ..
jeg vil sige det er/har været det bedste for mig og mit liv …jeg vil gå så langt at sige at hvis medicinen ikke var givet til mig sad jeg ikke her i dag og skrev i dette forum ,jeg var selv en af dem i starten der ikke ville tage piller og jeg ventede til jeg var fortabt, i dag fortryder jeg det for det var måske ikke kommet så langt hvis jeg bare havde "hørt"efter.

af egen erfaring og dette er er MIN egen erfaring vil jeg mene (ja nu kan det være jeg bliver høvlet ned) at hvis man er der ude hvor man ikke vil tage imod hvilken som helst hjælp feks piller så er man ikke derude hvor man har det MEGET dårligt…for når man har det dårligt (depressiv) er man fuldstændig ligeglad hvad skal vil prøves på en ..bare man kommer ud af det ******* ..
ja tilsidst havde jeg en sidste chance for jeg havde også oplevet at de første præperater ikke hjalp,de prøvede et andet præperat og det hjalp ..hvis ikke det gjore skulle jeg begynde på elektrochock …og tro mig jeg havde på INGEN måde overvejet om jeg skulle eller ikke for jeg ville bare have der var noget der hjælp mod min sygdom..og hvis det var elektrochock så måtte det blive det …

jeg takker mine psykologer og psykiater for al den hjælp de gav /gir mig idag ..de vidste hvad der var det bedste for mig uden dem og uden min medicin havde jeg ikke overlevet …
man kunne ikke bare gå til psykolog først, da jeg ikke kunne føre en samtale med en andet mennesker pga angsten der udviklede sig til panik ..derfor en indlæggelse ,medicin og da det begyndte at hjælpe…så kunne man igen have en rigtig samtale med en psykolog../samt familie venner og komme tilbage til livet .

31

det hele begyndte med angst ..men hvis man ikke behandler den kan den udvikle sig til en depression (de to sygdomme) er for det meste bedste venner.Min angst blev større og jeg gik hen og fik psykoser da jeg ikke fik hjælp tide ..nu sidder jeg med svær kronisk psykotisk depresssion /samt panik angst.
og ligger evt til en førtidspension …ja det var ikke lige drømmen …og gud hvor eg nogle gang kan slå mig selv over jeg lod det køre så langt ud .

der findes både gamle og nye antidepressiv midler ..jeg har prøvet mange ..og den sidste jeg er på har ikke nogen form for mange bivirkninger …for mig ..man er nød til at prøve sig frem.

Stadig den dag i dag kalder jeg det for mirakelmedicin når jeg står ved apoteket :slight_smile: og betyder det at jeg skal tage det til mine sidste dage så gør jeg det ..
har prøvet at trappe ud men har altid faldet tilbage ..så hellere på piller og have et liv der er værd at leve..

32

Ikke for at puste yderligere til ilden, men jeg har prøvet nogle fra TCP-gruppen (bruges også som lykkepiller, dog i en langt større dosis 150-250 mg) ifm. smertebehandling, fik ordineret 2x10 mg dagligt - prøvede med 1 lille pille på 10 mg og hold da op jeg var skæv i 3/4 døgn, kunne absolut intet og var (mandens ord) som en på stoffer.

Så det blev min læge og jeg enige om at vi da vist liiiige dropper igen. Så vi fortsætter som hidtil. Men da rheumatologen havde skrevet at man på forsøgsbasis prøvede denne type, ja så måtte jeg jo igennem det. Nu kan kommunen i hvert fald ikke sige at det er uprøvet ;O)

Der findes rigtig mange forskellige og det kan give et “lods” bagi og få dig videre, men kan kun holde med andre i at de desværre skrives ud alt for let. Men har man problemer med at regulere de signalstoffer, så kan det være en kæmpe hjælp. MEN det skal være noget man selv er tryg ved og ikke er bange for at tage.

Så kan sagtens følge dig, at du er nervøs for at tage dem. Er din egen læge med på sidelinien, tænker her om der er noget du ikke tåler osv. Det er jo også ret så væsentligt i den sammenhæng.

Men få det på skrift fra den psykiater, tag ikke den slags for gode varer, hvis ikke du får det på skrift. Og så syntes jeg du skal sige til din sagsbehandler at du er nødt til at vende det med din egen læge, eftersom han/hun har indsigt i hele din sygdomshistorie osv. og ved hvad du tåler og ikke tåler.
Det har sagsbehandleren i hvert fald ingen forudsætninger for at vide det mindste om og kan derfor ikke kræve at du får lige præcist de piller, medmindre din læge siger god for det.

Det kan jo så være din egen læge finder et andet alternativ end de anbefaldede piller.

Så få din læge med på sidelinien, så du ikke ender med noget medicin du måske slet ikke tåler!

33

Citat fra xlars

Du har misforstået mig eller ikke læst mit indlæg rigtigt, for den pille jeg fik fra apoteket, var nøjagtig den pille psykiater havde udskrevet, blot fik jeg 100 stk for 38 kr. i stedet for at betale 36 kr for kun 60 stk.

Jeg kunne ALDRIG drømme om, eller anbefale andre at tage anden medicin end den lægen/psykiater har ordineret.

34

[QUOTE=Leduce;114736]ja jeg er også en af dem som synes det er lidt af en skam at antidepressiv tit er noget dårligt ..
jeg vil sige det er/har været det bedste for mig og mit liv …jeg vil gå så langt at sige at hvis medicinen ikke var givet til mig sad jeg ikke her i dag og skrev i dette forum ,jeg var selv en af dem i starten der ikke ville tage piller og jeg ventede til jeg var fortabt, i dag fortryder jeg det for det var måske ikke kommet så langt hvis jeg bare havde "hørt"efter.

af egen erfaring og dette er er MIN egen erfaring vil jeg mene (ja nu kan det være jeg bliver høvlet ned) at hvis man er der ude hvor man ikke vil tage imod hvilken som helst hjælp feks piller så er man ikke derude hvor man har det MEGET dårligt…for når man har det dårligt (depressiv) er man fuldstændig ligeglad hvad skal vil prøves på en ..bare man kommer ud af det ******* ..
ja tilsidst havde jeg en sidste chance for jeg havde også oplevet at de første præperater ikke hjalp,de prøvede et andet præperat og det hjalp ..hvis ikke det gjore skulle jeg begynde på elektrochock …og tro mig jeg havde på INGEN måde overvejet om jeg skulle eller ikke for jeg ville bare have der var noget der hjælp mod min sygdom..og hvis det var elektrochock så måtte det blive det …

jeg takker mine psykologer og psykiater for al den hjælp de gav /gir mig idag ..de vidste hvad der var det bedste for mig uden dem og uden min medicin havde jeg ikke overlevet …
man kunne ikke bare gå til psykolog først, da jeg ikke kunne føre en samtale med en andet mennesker pga angsten der udviklede sig til panik ..derfor en indlæggelse ,medicin og da det begyndte at hjælpe…så kunne man igen have en rigtig samtale med en psykolog../samt familie venner og komme tilbage til livet .
[/quote]

Det er bare så rigtigt skrevet! Medicinen kan stabilisere en så meget, at det bliver muligt at arbejde med problemerne.

Med hensyn til hjemmesiden http://lykkepiller.info/index.html , som en anden har linket til, så har jeg lige kigget på siden. Jeg kan kun komme frem til, at det er en person ved navn Henrik H. Linde, der står bag. Jeg kan ikke på siden læse noget som helst om hans baggrund, uddannelse eller erfaringsgrundlag. Man kan altid finde den slags dokumentation på nettet, som man ønsker at finde, men det er bare ikke altid at det er videnskabeligt, at der er dokumentation eller at personerne bag hjemmesiden overhovedet har en uddannelse eller en erfaring der gør, at de kan udtale sig bredt om sådanne ting. Det er så bare min mening. Jeg har altid de kritiske briller på, når jeg læser på nettet..

At nogle får flere bivirkninger end andre, at medicinen kun hjælper nogle og ikke andre, det er er ikke nogen nyhed, og det gælder for AL medicin, ikke kun for anti-depressiv medicin. Men efter min mening skal man aldrig tage håbet fra folk og skræmme dem fra vid og sans. Jeg ved ikke, hvorfor det er blevet sådan med de såkaldte “lykkepiller”. Der er også mennesker der dør af deres kræftsygdom, mens de får kemobehandling, og der er andre, der overlever. Sådan er livet nu engang, men man skylder vel sig selv at give det en chance for at få det bedre.

Jeg har personligt heller ikke haft lige god erfaring med al anti depressivt medicin, men derfor kan andre jo godt have en god effekt af dem. Jeg har også fået Lyrica og havde ingen slemme bivirkninger, de virkede bare ikke på mig.

Jeg tror, man skal holde sig for øje, at der som i så mange andre sager, så gælder det også her, at man altid hører mest om det dårlige. For det er dem, der har mest behov for - forståeligt nok - at komme ud med deres erfaringer. De personer som er vellykket behandlet og tilbage i deres job og hverdag og nu er raske, de er kommet videre og har ikke det samme behov for at fortælle om deres - gode - erfaringer. Det skal man huske på, når man læser ting rundt omkring. For der vil altid være nogle med dårlige eller uheldige oplevelser, men for hver dårlig oplevelse er der måske 1000 eller mange flere gode; det virker bare ikke sådan, fordi man altid kun ser det dårlige.

35

Hejsa,

Jeg vil give Leduce ret i at hvis ikke man føler man har brug for antidepressiv medicin eller andet medicin, skal man naturligvis gøre hvad man kan for ikke at tage det. Dog er man også nødt til at medvirke til at blive afklaret i kommunen og hvis de via lægerne får at vide at den og den medicin muligvis kan forbedre ens tilstand, så er det vel også værd at prøve. Har det en negativ virkning, vil man jo kunne mærke det omg. og så må man ud af det.

Jeg har også altid været glad for min antidepressiv medicin, den tager toppen af angsten og er jeg ude hvor jeg ikke kan “bunde” en dag, “trøster” jeg mig med at jeg tager medicin. Jeg prøvede på et tidspunkt, at trappe ud fordi jeg følte at jeg havde fået det bedre, men det skulle jeg aldrig have gjort, så jeg holder mig til mit og skal jo så snart prøve et andet middel, det har jeg det fint med.

Anne-Mette jeg syntes jo ikke, at det er helt nemt at få antidepressiv medicin. Jeg kunne end ikke få det da jeg var en akut dag på psykiatrisk skade stue, der måtte jeg gå til min egen læge og få en tid efter 4 dage hvorefter vi så kunne starte op. Anti-depressiv skal min. have 10 dage for at vise evt. virkning, så det resulterede for mig i en indlæggelse, da jeg måtte smide håndklædet i ringen, jeg kom alt for sent igang. Jeg kunne selvfølgelig får nogle oxolat piller, eller hvad de hedder, der umiddelbart skulle give knok out til angsten, men de hjalp heller ikke følte jeg.

Til Råvild, kan jeg kun sige, prøv at følge kommunens anvisninger og få dem til at passe så meget med hvad din læge og evt. psykiater anbefaler for dig. Hvis det ikke ændre din tilstand, eller endnu værre forværre den, så må du ud af dem igen. Dog vil du stå meget bedre i din sag videre frem, ved at samarbejde med kommunen så godt som du nu kan, men det skal selvfølgelig være med dig som front spiller.

Held og lykke.

Kh. EE

36

hvad jeg har fået af vide af overlæge er at antidepressiv medicin først begynder sin virkning efter 4 uger,så er man der hvor man har ventet og tager det for sent ..så har man lige 4 uger hvor man nærmest lider(det gjore jeg)var nød til at blive bedøvet med den ene oxypam efter den anden indtil man ikke kunne gøre andet end at vente på virkningen på det antidepressive og hvis det præparat ikke virkede på en ja så var det videre til næste …og sådan kunne det køre i flere måneder så det er en hel proces…man tager bare ikke en pille og "vuptii"så har man det bedre:confused:

nej jeg vi ltil hver en tid snakke varmt om antidepressive midler …mit liv er et eksempel på at det kan redde et menneske:)

37

Enteneller
Jeg kender flere eksempler, hvor deres læge var hurtig til at tilbyde dem “lykkepiller” og det finder jeg forkasteligt. Hvis der skal medicinsk behandling til, så skal man have en ordentlig vurdering af om det er nødvendigt og ikke “bare” smide dem i hovedet på folk og håbe at “den hellige grav er velforvaret”!
Men det er jo nok afhængig af hvem lægen er og hvordan vedkommende ser på “lykkepiller” og brugen af disse!

Men de kan have en gavnlig virkning, det vigtige er at finde lige netop dem som man har brug for og som man kan trives med. Så kan de netop virke som det lods man har brug for og være til stor gavn.

Leduce
Det er meget forskelligt fra præparat til præparat hvor hurtigt de “bør” virke, nogle efter ca. 14 dage, andre efter længere tid. Og for nogle kan de allerede mærke en virkning ret så hurtigt - vi er jo vidt forskellige som mennesker og reagerer forskelligt.

Nogle får mange bivirkninger, andre nærmest ingen. Det er også så individuelt. Ligesom det er med al anden medicin.

Uanset hvad mener jeg stadig ikke at det er ok at tvinge piller i folk, hvis de ikke ønsker det. Men personligt ville jeg vende det med min egen læge, når jeg havde noget på skrift fra den læge som anbefalede pillerne.

38

Annemette :wink: tre af de præperater jeg har prøvet stod der virkning efter 4 uger …samt er der altid overlæger der har nævnt det til mig ..og ja du har ret i at vi modtager forskelligt ..ville bare lige nævne at man ikke "bare"tager nogle piller også hjælper de ikke med det samme.."at det er en lang proces
for synes jeg har hørt /læst at mange sir de hjalp overhovedet ikke:confused: ..og jeg tror en del "regner med at de virker hurtigt"og de ikke har givet dem den tid det evt kan tager ..

men ja personligt ville jeg ALDRIG bare have min egen læge til at vurdere om det er antidepressiv man skal tage ..der skal helt sikkert en psykiater ind i billedet ..synes ikke egen læger har den vidende han skal have ..(har selv oplevet det på egen krop) ..og det kostede mig en indlæggelse på et år:mad:

39

For mit vedkommende henviste min egen læge mig desværre “kun” til psykolog i 2006. Først et år efter kom jeg til en psykiater i forbindelse med stop af sygedagpenge, og hun mente/foreslog, at jeg omg. skulle på antidepressiv.

Havde min egen læge bare dengang henvist til en psykiater også var jeg måske kommet bedre igennem forløbet, men sådan er der jo så meget.

Generelt så ved de praktiserende læger bare meget lidt om psykiske sygdomme, så når mange siger at man skal have sin læge med på sidelinien, så til dels ja, men ved man hvad man fejler og om det er fysisk eller psykisk relateret, så hellere en speciallæge !!

Raavild, jeg håber at du er kommet videre i dine overvejelser omkring afprøvning af medicin i forbindelse med din sag ?

Kh. EE

40

…hvor er det dejligt med alle jer mennesker som gider svare mig … tak for det, fra hjertet ! Og det uanset holdning - det er vidunderligt, ‘man’ sidder hjemme og tror man er helt alene i verden med de problemer …og det er slet ikke tilfældet !
Har besluttet at jeg prøver - og hvis angstanfaldene kommer må jeg nægte - i givet fald kan jeg jo også hævde at jeg ikke har modarbejdet behandlingen :slight_smile:
Jeg er meget taknemmelig for alle de tilkendegivelser jeg har fået her :slight_smile: