Frikommuner af Marianne Stein, privat socialrådgiver
[b]VAGT I GEVÆR – FRIKOMMUNE GIVER KØB PÅ BORGERNES RETSSIKKERHED
Åbent bekymringsbrev til beskæftigelsesministeren vedr. Jammerbugt Kommunes sagsbehandling.
Kære beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen
En alvorlig syg kvinde med balanceproblemer sendes i praktik, hvor hun skal arbejde fra et stillads.[/b]
[b]En alvorlig syg mand med kroniske smerter i ryg og arme bliver sendt i praktik hos en trælast og sat til at male et kontor og løfte tungt inventar – han ender på sygehuset med en lukket kranspulsåre
.
En anden alvorlig syg kvinde er efter 16 år i systemet på kontanthjælp sendt i et treårigt ressourceforløb. I afgørelsesbrevet er hun blevet oplyst om, at hvis hun klager over afgørelsen, vil det betragtes som, at hun ikke vil deltage i indsatserne.
En mand, der fik en hjerneblødning for over to år siden, har absolut nul arbejdsevne. Han har fået sin sag afvist i pensionsnævnet. Ikke kun én gang, men to gange! Kommunen vil nu have ham i praktik.[/b]
[b]
Fælles for deres historier er, at helbred og skånehensyn ikke er blevet tilgodeset eller respekteret. Der har ikke været indhentet tilstrækkeligt med lægelige oplysninger – sidstnævnte kan være en direkte konsekvens af frikommuneforsøget, for blandt andet at imødekomme færre regler og proceskrav.
To af sagerne er blevet indstillet til et treårigt ressourceforløb til trods for henholdsvis 16 og 7 års sagsbehandling på kontanthjælp. Primært fordi der mangler oplysninger i sagerne (helbredsoplysninger!)
Sagerne er alle fra Jammerbugt Kommune. En frikommune.
Der er tale om én af Danmarks fattigste kommuner, der nu skal sætte retningen for at frisætte samtlige kommuner i Danmark ift. den fremtidige beskæftigelsesindsats og jobreform.[/b]
[b]Jeg bliver simpelthen nødt til at råbe vagt i gevær!
Ifølge evalueringsrapporten af frikommuneforsøgene fra 2020 fremgår det følgende:
”På den baggrund anbefaler frikommunenetværket, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning. Kommunerne i Nordjylland har gennem Frikommuneforsøg II vist, at de kan forvalte den større frihed – endda med succes, og til glæde for borgere. Derfor går netværket skridtet videre og opfordrer til, at de oprindelige ansøgninger genbesøges, da der her ligger endnu flere meningsfulde forslag til forenklinger og fleksibilitet i beskæftigelsesindsatsen.”
Lad mig sige det klart. [/b]
[b]Jeg er meget bekymret både ift, hvad jeg ser i praksis, og hvad evalueringsrapporten konkluderer.
Det er nu over et år siden, at jeg havde møde med dig på dit kontor i beskæftigelsesministeriet. Her delte jeg min erfaring fra min praksis, mine forslag til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Og også om min bekymring om at frisætte kommunerne baseret på erfaringer fra frikommuneforsøgene – herunder Jammerbugt Kommune.
Og min bekymring er ikke blevet mindre på det år, der er gået. Tværtimod.
Min erfaring med denne kommune bygger på +30 sager over 8 år. Der findes adskillige indlæg på min hjemmeside/blog om netop katastrofale forløb i Jammerbugt jobcenter. Nordjyske Medier gik i 2019 og 2020 ind i flere af disse sager.[/b]
[b]I efteråret 2023 kontaktede jeg borgmester og ledelsen i Jammerbugt Kommune med en bekymringsskrivelse/klage, som jeg efterfølgende sendte videre til Ankestyrelsen i håb om, at den ville starte en tilsynssag. Men Ankestyrelsen fandt ingen interesse for Jammerbugt jobcenter.
Ikke desto mindre finder jeg fortsat sagsbehandlingen bekymrende – og faktisk også endnu mere alvorlig ift. borgernes helbred, livskvalitet og ikke mindst retssikkerhed.
Sagsbehandlingsfejl – og konsekvenserne heraf – som går igen i Jammerbugt jobcenter er blandt andet følgende;[/b]
[b]
Mangel på lægeattester. Kommunen bruger i højere grad epikriser frem for lægeattester/vurderinger (økonomisk besparelse for kommunen og store helbredsmæssige konsekvenser for borgerne)
At sager bliver forelagt rehabiliteringsteamet uden at være tilstrækkeligt belyst – til stor frustration og psykisk helbredsforværring hos borgerne, da sagerne enten bliver tilbagevist eller indstillet til noget andet, end det forventede. Fx fleksjob frem for en førtidspension. Et 3. jobafklaringsforløb frem for en førtidspension. Ressourceforløb frem for en førtidspension.
Praktikker, der bliver forlænget uden mål, retning og positiv udvikling. Her taler vi oftest over 6 mdr. (Kommunen fastholder derved borgerne på lav ydelse.)[/b]
[b]Praktikker hvor skånehensynene ikke er tilgodeset – med forværring af helbred til følge.
Mangel på afgørelser og aftaler for praktik samt opfølgninger, beskrivelser og vurderinger af praktikken – hvilket har den konsekvens, at den nedsatte arbejdsevne ikke kan dokumenteres.
Forværring af fysisk og psykisk helbred under praktikforløb i en grad, at det ikke er muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Systematisk brug af samme virksomheder uden match (helbredsudfordringer, skånehensyn, udviklingsmuligheder) og uden mulighed for at blive aflønnet for arbejdstimer[/b]
[b]Det kan på baggrund af de nævnte punkter, derfor heller ikke afvises, at førtidspensioner kunne have været undgået, hvis de havde fået en korrekt sagsbehandling og tilbud svarende til deres fysiske og psykiske formåen til at begynde med
.
Der er netop landet en rapport om, at ”jobcentrene gør langtidsledige mere syge”.
Men det er vi mange, der har oplyst om i adskillige år.
Mere præcis i over 12 år har jeg og andre aktører fremlagt den ene horrible sag efter den anden – og som jeg også har gjort i dette åbne brev.
Det må stoppe.[/b]
[b]Og svaret på min kritik og mine eksempler er ikke, ”Derfor lukker vi også jobcentrene.”
Om det hedder jobcenter, arbejdsformidling, job og beskæftigelse eller andet gør ingen forskel. Det bliver ikke bedre, så længe man ikke tager de sygdomsramte mennesker ud af beskæftigelsesindsatsen; ikke har kvalificerede medarbejdere med viden og faglighed på sygdom og sundhed; og stadig har et forkvaklet menneskesyn ift., at et arbejde løser alle helbredsproblemer.
Beskæftigelsesindsatsen er kontraproduktiv, når det drejer sig om mennesker ramt af svære helbredsproblematikker.
Derfor skal de syge helt ud af beskæftigelsesindsatsen. De skal sættes fri, mødes med ro, tid og tillid – præcis som vores politikere på Borgen selv får, når de fx bliver langtidssygemeldt med stress.[/b]
[b]Og der skal tildeles fleksjob og førtidspension langt hurtigere end i dag. Evt. som midlertidige.
Vi skal med en ny beskæftigelsesindsats have noget, der er bedre – ikke værre.
Og det risikerer vi, hvis I baserer det på erfaringer fra et jobcenter, der repræsenterer en sagsbehandling fra nederste, nederste hylde.
/Marianne Stein
Cases fra praksis i Jammerbugt Jobcenter
Jeg vil her uddybe tidligere nævnte eksempler, jeg har fra Jammerbugt kommune.
1)[/b]
[b]”Pia”, uddannet socialpædagog, tidligere kræftpatient, nu alvorlig syg med belastningsreaktion, PTSD, svimmelhed- og balanceproblemer sendes i praktik på en skole, hvor hun skal arbejde fra et stillads.
Pia beskriver:
“Da jeg møder op til første praktikdag, er jeg meget presset. Det bliver ikke bedre, da forstander præsenterer mig for et stillads, samt grundrens jeg skal gøre rent med, da en gavlvæg skal rengøres. Hun spørger, om jeg bagefter også kan male et gavlmaleri.
Jeg kontaktede sagsbehandler ift. mine skånehensyn, og spurgte om jeg var forsikret, hvis jeg faldt ned – også ift. arbejdet med grundrens og handsker osv.[/b]
[b]Sagsbehandler forsikrede at skånehensynene var leveret videre fra hende, og at jeg selvfølgelig var forsikret, hvis der skete mig noget. Men intet af det fremgik på skrift.”
Pia er utryg, dårlig, og hun er bange for at falde ned. Praktikken bliver afbrudt.
Efterfølgende sendes Pia i en ny praktik i en kirke, hvor skånehensyn igen ikke bliver nævnt med ét ord i praktikaftalen. Hun skal blot møde op og tro på det bedste. Sagsbehandleren samt virksomhedskonsulenten er i øvrigt taget på sommerferie.
“Jeg er i forvejen presset, da sagsbehandler har presset praktikken igennem 3 uger tidligere end praktikstedet havde ønsket. Det betyder, at jeg pludselig skal gå med graveren udenfor og ikke som aftalt med præsten indenfor.[/b]
[b]Jeg går og venter på mail fra en virksomhedskonsulent, men får den først dagen inden, jeg skal starte.
Jeg modtager noget, der ligner en standardkontrakt, og kontakter kommunen.
Jeg har selvfølgelig forståelse for, at der er sommerferie. Den sagsbehandler jeg får fat på, læser min sag og siger, at jeg trygt kan starte i virksomhedspraktik.
Da jeg igen pointerer, at skånehensyn ikke er tilgodeset, og jeg ikke har set dem nedskrevet, får jeg samme besked om, at jeg trygt kan starte i praktik.
Forløbet med skolen sidder dybt i mig, så da jeg igen fortæller, at jeg er angst for at starte og utryg, når skånehensynene ikke er tilgodeset, får jeg besked på, at det kun er min læge, der kan sygemelde mig, hvis jeg ikke møder op.[/b]
[b]Jeg går helt ned om natten. Dagen efter kontakter jeg Marianne Stein og min læge, der sygemelder mig.”
På baggrund af min henvendelse til kommunens ledelse bliver praktikken afbrudt.
Alt praktik og beskæftigelsesrettede tilbud bliver efterfølgende frarådet af læger.
Sagen er ved at blive klargjort til behandling på rehabiliteringsteamet med henblik på en førtidspension.
Michael har svære kroniske smerter i ryg og arme, men bliver alligevel sendt i arbejdsprøvning hos en trælast i 2021.
Michael beskriver:[/b]
[b]“Jeg bliver på dag 1 bedt om male et kontor og om at flytte hæve/sænkeborde, der er utroligt tunge, samt pakke varer og alt muligt forefalden arbejde på lager. Jeg får at vide af virksomhedskonsulenten, at jeg skal sige fra, hvis der noget, der ikke kan klares pga. mine smerter. (Her mener jeg, at han i stedet skulle have aftalt skånehensyn fra starten af, så jeg ikke hele tiden skulle sige fra, for så kunne jeg stort set ikke gøre andet med det arbejde, de ville have mig til lave).
Jeg er ikke typen, der siger nej, når jeg bliver pålagt en opgave – og slet ikke et nyt sted.
Mine smerter bliver max presset af dette og min situation forværres. Jeg ender med at få konstateret en lukket kranspulsåre under dette forløb, og forløbet afsluttes.”[/b]
[b]Der ligger ingen praktikbeskrivelse eller vurdering i sagen, så den kan ikke bruges som dokumentation for hans nedsatte arbejdsevne.
Michael har ikke siden været i stand til praktik. Han får efterfølgende konstateret kronisk hjertelidelse, der har medført dødsangst, som han ligeledes har fået behandling for.
Michaels fysiske tilstand er vurderet kronisk og stationær uden yderligere behandlingsmuligheder.
Den 8. januar, efter 10 år i systemet, og seneste syv år på kontanthjælp, bliver han indstillet til et treårigt ressourceforløb.
Han forventede en førtidspension.[/b]
[b]Nu skal kommunen indhente yderligere oplysninger om hans hjertelidelse, og han skal have sine lægedokumenter vurderet hos Klinisk Funktion med henblik på en ny praktik.
Da hans dødsangst er blusset op pga. faderens død, har jobcentret tillagt angsten stor vægt i sagen – til trods for, at det er de fysiske helbredsproblematikker, der står i vejen for arbejdsmarkedet.
Da Michael har været frustreret og utilfreds med indstillingen, er han blevet indkaldt til et møde vedr. partshøring ift. om han vil deltage i ressourceforløbet eller ej – og ikke ift. hans klageret.
Han mangler derfor også stadig at modtage selve afgørelsen på ressourceforløbet.[/b]
[b]
Michael har nu kontaktet mig.
Anya er efter 16 år i systemet, hvoraf de seneste seks år i Jammerbugt kommune, blevet bevilliget et treårigt ressourceforløb i september 2024.
Hun forventede en førtidspension.
Til trods for at udredning og behandlingsmuligheder er udtømte; lidelserne, fysisk som psykiske, er vurderet kronisk og stationære, har Jammerbugt Kommune henvist hende til Klinisk Funktion til en bred psykologisk vurdering med henblik på en ny arbejdsprøvning.[/b]
[b]Anya siger:
“Hvornår betyder ordene “behandlingsmuligheder udtømte” så overhovedet noget?
Og så kan de vel i princippet blive ved med at pege på yderligere, når det ikke tages alvorligt. Jeg er vred og ked af det lige nu, og ved igen ikke hvilket ben jeg skal stå på.
Hun turde ikke klage over afgørelsen om ressourceforløb, da det ifølge afgørelsesbrevet ville blive betragtet som, at hun ikke ville deltage i indsatserne.”
Derfor kontaktede Anya mig. Der er nu blevet klaget over afgørelsen.
Du kan læse mere om Anyas sag i opslaget fra den 21/1-25.[/b]
Hilsen Peter :evil::eek: