VAGT I GEVÆR – FRIKOMMUNE GIVER KØB PÅ BORGERNES RETSSIKKERHED Marianne Stein

Frikommuner af Marianne Stein, privat socialrådgiver

[b]VAGT I GEVÆR – FRIKOMMUNE GIVER KØB PÅ BORGERNES RETSSIKKERHED

Åbent bekymringsbrev til beskæftigelsesministeren vedr. Jammerbugt Kommunes sagsbehandling.

Kære beskæftigelsesminister, Ane Halsboe-Jørgensen

En alvorlig syg kvinde med balanceproblemer sendes i praktik, hvor hun skal arbejde fra et stillads.[/b]

[b]En alvorlig syg mand med kroniske smerter i ryg og arme bliver sendt i praktik hos en trælast og sat til at male et kontor og løfte tungt inventar – han ender på sygehuset med en lukket kranspulsåre
.
En anden alvorlig syg kvinde er efter 16 år i systemet på kontanthjælp sendt i et treårigt ressourceforløb. I afgørelsesbrevet er hun blevet oplyst om, at hvis hun klager over afgørelsen, vil det betragtes som, at hun ikke vil deltage i indsatserne.

En mand, der fik en hjerneblødning for over to år siden, har absolut nul arbejdsevne. Han har fået sin sag afvist i pensionsnævnet. Ikke kun én gang, men to gange! Kommunen vil nu have ham i praktik.[/b]
[b]
Fælles for deres historier er, at helbred og skånehensyn ikke er blevet tilgodeset eller respekteret. Der har ikke været indhentet tilstrækkeligt med lægelige oplysninger – sidstnævnte kan være en direkte konsekvens af frikommuneforsøget, for blandt andet at imødekomme færre regler og proceskrav.

To af sagerne er blevet indstillet til et treårigt ressourceforløb til trods for henholdsvis 16 og 7 års sagsbehandling på kontanthjælp. Primært fordi der mangler oplysninger i sagerne (helbredsoplysninger!)

Sagerne er alle fra Jammerbugt Kommune. En frikommune.

Der er tale om én af Danmarks fattigste kommuner, der nu skal sætte retningen for at frisætte samtlige kommuner i Danmark ift. den fremtidige beskæftigelsesindsats og jobreform.[/b]

[b]Jeg bliver simpelthen nødt til at råbe vagt i gevær!

Ifølge evalueringsrapporten af frikommuneforsøgene fra 2020 fremgår det følgende:

På den baggrund anbefaler frikommunenetværket, at forsøgene permanentgøres i fremtidig lovgivning. Kommunerne i Nordjylland har gennem Frikommuneforsøg II vist, at de kan forvalte den større frihed – endda med succes, og til glæde for borgere. Derfor går netværket skridtet videre og opfordrer til, at de oprindelige ansøgninger genbesøges, da der her ligger endnu flere meningsfulde forslag til forenklinger og fleksibilitet i beskæftigelsesindsatsen.

Lad mig sige det klart. [/b]

[b]Jeg er meget bekymret både ift, hvad jeg ser i praksis, og hvad evalueringsrapporten konkluderer.

Det er nu over et år siden, at jeg havde møde med dig på dit kontor i beskæftigelsesministeriet. Her delte jeg min erfaring fra min praksis, mine forslag til den fremtidige beskæftigelsesindsats. Og også om min bekymring om at frisætte kommunerne baseret på erfaringer fra frikommuneforsøgene – herunder Jammerbugt Kommune.

Og min bekymring er ikke blevet mindre på det år, der er gået. Tværtimod.
Min erfaring med denne kommune bygger på +30 sager over 8 år. Der findes adskillige indlæg på min hjemmeside/blog om netop katastrofale forløb i Jammerbugt jobcenter. Nordjyske Medier gik i 2019 og 2020 ind i flere af disse sager.[/b]

[b]I efteråret 2023 kontaktede jeg borgmester og ledelsen i Jammerbugt Kommune med en bekymringsskrivelse/klage, som jeg efterfølgende sendte videre til Ankestyrelsen i håb om, at den ville starte en tilsynssag. Men Ankestyrelsen fandt ingen interesse for Jammerbugt jobcenter.

Ikke desto mindre finder jeg fortsat sagsbehandlingen bekymrende – og faktisk også endnu mere alvorlig ift. borgernes helbred, livskvalitet og ikke mindst retssikkerhed.

Sagsbehandlingsfejl – og konsekvenserne heraf – som går igen i Jammerbugt jobcenter er blandt andet følgende;[/b]

[b]:round_pushpin:Mangel på lægeattester. Kommunen bruger i højere grad epikriser frem for lægeattester/vurderinger (økonomisk besparelse for kommunen og store helbredsmæssige konsekvenser for borgerne)

:round_pushpin:At sager bliver forelagt rehabiliteringsteamet uden at være tilstrækkeligt belyst – til stor frustration og psykisk helbredsforværring hos borgerne, da sagerne enten bliver tilbagevist eller indstillet til noget andet, end det forventede. Fx fleksjob frem for en førtidspension. Et 3. jobafklaringsforløb frem for en førtidspension. Ressourceforløb frem for en førtidspension.

:round_pushpin:Praktikker, der bliver forlænget uden mål, retning og positiv udvikling. Her taler vi oftest over 6 mdr. (Kommunen fastholder derved borgerne på lav ydelse.)[/b]

[b]:round_pushpin:Praktikker hvor skånehensynene ikke er tilgodeset – med forværring af helbred til følge.

:round_pushpin:Mangel på afgørelser og aftaler for praktik samt opfølgninger, beskrivelser og vurderinger af praktikken – hvilket har den konsekvens, at den nedsatte arbejdsevne ikke kan dokumenteres.

:round_pushpin:Forværring af fysisk og psykisk helbred under praktikforløb i en grad, at det ikke er muligt at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

:round_pushpin:Systematisk brug af samme virksomheder uden match (helbredsudfordringer, skånehensyn, udviklingsmuligheder) og uden mulighed for at blive aflønnet for arbejdstimer[/b]

[b]Det kan på baggrund af de nævnte punkter, derfor heller ikke afvises, at førtidspensioner kunne have været undgået, hvis de havde fået en korrekt sagsbehandling og tilbud svarende til deres fysiske og psykiske formåen til at begynde med
.
Der er netop landet en rapport om, at ”jobcentrene gør langtidsledige mere syge”.

Men det er vi mange, der har oplyst om i adskillige år.

Mere præcis i over 12 år har jeg og andre aktører fremlagt den ene horrible sag efter den anden – og som jeg også har gjort i dette åbne brev.

Det må stoppe.[/b]

[b]Og svaret på min kritik og mine eksempler er ikke, ”Derfor lukker vi også jobcentrene.”

Om det hedder jobcenter, arbejdsformidling, job og beskæftigelse eller andet gør ingen forskel. Det bliver ikke bedre, så længe man ikke tager de sygdomsramte mennesker ud af beskæftigelsesindsatsen; ikke har kvalificerede medarbejdere med viden og faglighed på sygdom og sundhed; og stadig har et forkvaklet menneskesyn ift., at et arbejde løser alle helbredsproblemer.

Beskæftigelsesindsatsen er kontraproduktiv, når det drejer sig om mennesker ramt af svære helbredsproblematikker.

Derfor skal de syge helt ud af beskæftigelsesindsatsen. De skal sættes fri, mødes med ro, tid og tillid – præcis som vores politikere på Borgen selv får, når de fx bliver langtidssygemeldt med stress.[/b]

[b]Og der skal tildeles fleksjob og førtidspension langt hurtigere end i dag. Evt. som midlertidige.

Vi skal med en ny beskæftigelsesindsats have noget, der er bedre – ikke værre.

Og det risikerer vi, hvis I baserer det på erfaringer fra et jobcenter, der repræsenterer en sagsbehandling fra nederste, nederste hylde.
/Marianne Stein

Cases fra praksis i Jammerbugt Jobcenter

Jeg vil her uddybe tidligere nævnte eksempler, jeg har fra Jammerbugt kommune.

1)[/b]
[b]”Pia”, uddannet socialpædagog, tidligere kræftpatient, nu alvorlig syg med belastningsreaktion, PTSD, svimmelhed- og balanceproblemer sendes i praktik på en skole, hvor hun skal arbejde fra et stillads.

Pia beskriver:
“Da jeg møder op til første praktikdag, er jeg meget presset. Det bliver ikke bedre, da forstander præsenterer mig for et stillads, samt grundrens jeg skal gøre rent med, da en gavlvæg skal rengøres. Hun spørger, om jeg bagefter også kan male et gavlmaleri.

Jeg kontaktede sagsbehandler ift. mine skånehensyn, og spurgte om jeg var forsikret, hvis jeg faldt ned – også ift. arbejdet med grundrens og handsker osv.[/b]

[b]Sagsbehandler forsikrede at skånehensynene var leveret videre fra hende, og at jeg selvfølgelig var forsikret, hvis der skete mig noget. Men intet af det fremgik på skrift.”

Pia er utryg, dårlig, og hun er bange for at falde ned. Praktikken bliver afbrudt.

Efterfølgende sendes Pia i en ny praktik i en kirke, hvor skånehensyn igen ikke bliver nævnt med ét ord i praktikaftalen. Hun skal blot møde op og tro på det bedste. Sagsbehandleren samt virksomhedskonsulenten er i øvrigt taget på sommerferie.

“Jeg er i forvejen presset, da sagsbehandler har presset praktikken igennem 3 uger tidligere end praktikstedet havde ønsket. Det betyder, at jeg pludselig skal gå med graveren udenfor og ikke som aftalt med præsten indenfor.[/b]

[b]Jeg går og venter på mail fra en virksomhedskonsulent, men får den først dagen inden, jeg skal starte.

Jeg modtager noget, der ligner en standardkontrakt, og kontakter kommunen.

Jeg har selvfølgelig forståelse for, at der er sommerferie. Den sagsbehandler jeg får fat på, læser min sag og siger, at jeg trygt kan starte i virksomhedspraktik.

Da jeg igen pointerer, at skånehensyn ikke er tilgodeset, og jeg ikke har set dem nedskrevet, får jeg samme besked om, at jeg trygt kan starte i praktik.

Forløbet med skolen sidder dybt i mig, så da jeg igen fortæller, at jeg er angst for at starte og utryg, når skånehensynene ikke er tilgodeset, får jeg besked på, at det kun er min læge, der kan sygemelde mig, hvis jeg ikke møder op.[/b]

[b]Jeg går helt ned om natten. Dagen efter kontakter jeg Marianne Stein og min læge, der sygemelder mig.”

På baggrund af min henvendelse til kommunens ledelse bliver praktikken afbrudt.

Alt praktik og beskæftigelsesrettede tilbud bliver efterfølgende frarådet af læger.

Sagen er ved at blive klargjort til behandling på rehabiliteringsteamet med henblik på en førtidspension.

Michael har svære kroniske smerter i ryg og arme, men bliver alligevel sendt i arbejdsprøvning hos en trælast i 2021.

Michael beskriver:[/b]

[b]“Jeg bliver på dag 1 bedt om male et kontor og om at flytte hæve/sænkeborde, der er utroligt tunge, samt pakke varer og alt muligt forefalden arbejde på lager. Jeg får at vide af virksomhedskonsulenten, at jeg skal sige fra, hvis der noget, der ikke kan klares pga. mine smerter. (Her mener jeg, at han i stedet skulle have aftalt skånehensyn fra starten af, så jeg ikke hele tiden skulle sige fra, for så kunne jeg stort set ikke gøre andet med det arbejde, de ville have mig til lave).

Jeg er ikke typen, der siger nej, når jeg bliver pålagt en opgave – og slet ikke et nyt sted.

Mine smerter bliver max presset af dette og min situation forværres. Jeg ender med at få konstateret en lukket kranspulsåre under dette forløb, og forløbet afsluttes.”[/b]

[b]Der ligger ingen praktikbeskrivelse eller vurdering i sagen, så den kan ikke bruges som dokumentation for hans nedsatte arbejdsevne.

Michael har ikke siden været i stand til praktik. Han får efterfølgende konstateret kronisk hjertelidelse, der har medført dødsangst, som han ligeledes har fået behandling for.

Michaels fysiske tilstand er vurderet kronisk og stationær uden yderligere behandlingsmuligheder.

Den 8. januar, efter 10 år i systemet, og seneste syv år på kontanthjælp, bliver han indstillet til et treårigt ressourceforløb.

Han forventede en førtidspension.[/b]

[b]Nu skal kommunen indhente yderligere oplysninger om hans hjertelidelse, og han skal have sine lægedokumenter vurderet hos Klinisk Funktion med henblik på en ny praktik.

Da hans dødsangst er blusset op pga. faderens død, har jobcentret tillagt angsten stor vægt i sagen – til trods for, at det er de fysiske helbredsproblematikker, der står i vejen for arbejdsmarkedet.

Da Michael har været frustreret og utilfreds med indstillingen, er han blevet indkaldt til et møde vedr. partshøring ift. om han vil deltage i ressourceforløbet eller ej – og ikke ift. hans klageret.

Han mangler derfor også stadig at modtage selve afgørelsen på ressourceforløbet.[/b]
[b]
Michael har nu kontaktet mig.

Anya er efter 16 år i systemet, hvoraf de seneste seks år i Jammerbugt kommune, blevet bevilliget et treårigt ressourceforløb i september 2024.

Hun forventede en førtidspension.

Til trods for at udredning og behandlingsmuligheder er udtømte; lidelserne, fysisk som psykiske, er vurderet kronisk og stationære, har Jammerbugt Kommune henvist hende til Klinisk Funktion til en bred psykologisk vurdering med henblik på en ny arbejdsprøvning.[/b]

[b]Anya siger:

“Hvornår betyder ordene “behandlingsmuligheder udtømte” så overhovedet noget?

Og så kan de vel i princippet blive ved med at pege på yderligere, når det ikke tages alvorligt. Jeg er vred og ked af det lige nu, og ved igen ikke hvilket ben jeg skal stå på.

Hun turde ikke klage over afgørelsen om ressourceforløb, da det ifølge afgørelsesbrevet ville blive betragtet som, at hun ikke ville deltage i indsatserne.”

Derfor kontaktede Anya mig. Der er nu blevet klaget over afgørelsen.

Du kan læse mere om Anyas sag i opslaget fra den 21/1-25.[/b]

Hilsen Peter :evil::eek::confused:

[b]VED INTENSIV BESKÆFTIGELSESINDSATS BLIVER FLERE RESSOURCESVAGE KLIENTER MERE PSYKISK SYGE OG ENDER PÅ FØRTIDSPENSION, VISER NYT STUDIE FRA AARHUS BSS

I december 2024 udkom et nyt studie fra Aarhus BSS (School of Business and Social Sciences) på Aarhus Universitet om langtidseffekten af en ekstra intensiv aktiv beskæftigelsesindsats.

Studiet er udført i et samarbejde mellem professor i statskundskab Martin Bækgaard, økonomiprofessorerne Michael Svarer og Michael Rosholm samt adjunkt i økonomi Søren Albeck Nielsen.

Det bygger på fem randomiserede forsøg med en række ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i 2005-2006 og 2008. I 2024 har forskerne analyseret langtidseffekten af de forskellige indsatser i op til 10 år efter indsatserne.

Det har de gjort ved hjælp af anonymiserede registerdata, hvor de set på effekterne på beskæftigelse baseret hovedsageligt på indkomst og effekterne på mentalt helbred baseret på især udskrivelse af recepter på antidepressiv medicin.

"[i]Nu viser et nyt studie af langtidseffekten af disse indsatser, at nok er der en positiv effekt på de mere ressourcestærke lediges muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Men samtidig viser studiet, at ikke alene har indsatserne ikke haft nogen effekt på de mere ressourcesvage lediges beskæftigelse.

Det påvirker samtidig deres mentale helbred negativt, ligesom langt flere i denne gruppe er endt i varig offentlig forsørgelse,[/i]" hedder det i en nyhedsartikel på Aarhus BSS om studiets resultater.

Det måske mest opsigtsvækkende er, at forskerne altså nu har dokumenteret langtidseffekten af beskæftigelsesindsatserne også over for de mindst ressourcestærke.

De har direkte målt betydelige negative effekter på det mentale helbred hos de svageste i målgruppen:

Vi ser en betydelig stigning i brugen af antidepressiv medicin selv efter 10 år, og stigningen er koncentreret omkring de mennesker i gruppen, som i forvejen brugte denne medicin,” siger Martin Bækgaard til Aarhus BSS.

Forskerne peger på en direkte stigning på 35 procent i brugen af antidepressiv medicin sammenlignet med kontrolgruppen, der ikke havde været udsat for den intensive beskæftigelsesindsats.

Og så har de opgjort, at antallet af tilkendte førtidspensioner til den svageste gruppe 10 år efter indsatserne er 24 procent højere end kontrolgruppen, der ikke havde været udsat for den intensive beskæftigelsesindsats.

Alt i alt må man konstatere, at den aktive beskæftigelsespolitik har tydelige fordele for visse grupper, men lige så tydelige omkostninger for de mere ressourcesvage grupper i samfundet,” siger Martin Bækgaard til Aarhus BSS og understreger, at der er brug for en mere differentieret beskæftigelsesindsats
.
I virkeligheden er det helt logiske resultater, som ikke burde kunne komme bag på nogen!

Men alligevel bliver det fremlagt som en stor nyhed.

Det minder en hel del om resultaterne fra Psykiatrifonden og Sinds store sociologiske undersøgelse i 2019, selv om undersøgelsesdesignet og detaljerne er forskellige.

BSS.AU.DK
Aktiv jobindsats rammer skævt…[/b]

https://bss.au.dk/aarhus-bss-nyheder/nyheder/vis/artikel/aktiv-jobindsats-rammer-skaevt?fbclid=IwY2xjawIHMEFleHRuA2FlbQIxMQABHbVKv2Cj6iZuEfCRxZwl4WlZ5t7SFbGHePSnOEcwqniIQNnHRtnWmb95YQ_aem_bgqwd8lGr815hhLdGW39fw

Hilsen Peter :evil::confused::eek:

[b]Først skal vi kende til loven for at forstå det ulovlige i dette vanvid:

Sygedagpengestop, med de 7 forlængelsesmuligheder for sygedagpengestop:

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

  1. den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

I behandling for akut leukæmi, men kommunen tager Pernilles sygedagpenge

https://www.tv2nord.dk/broenderslev/i-behandling-for-akut-leukaemi-men-kommunen-tager-pernilles-sygedagpenge?fbclid=IwY2xjawIHWGxleHRuA2FlbQIxMQABHXOWOyWNUS3tR87rzoTux-5gUZLo7PfeMVn69bi5oN9PfYVyjoleg3QYSQ_aem_JIZzdZhhGHFgg2GC6YqZUw

af
Amanda Rishøj Madsen Lisbet Christensen

Selvom lægen siger, at Pernille Olsen kan vende tilbage til sit job til sommer, så vil kommunen alligevel have hende i jobafklaring.

- Siden afgørelsen tikkede ind i torsdags, der har jeg nærmest ikke sovet, lyder det fra en meget påvirket Pernille Olsen.

Hun er kræftpatient og er i behandling for akut leukæmi. Hun kæmper dog ikke kun for at blive rask.

Hun kæmper nemlig også med jobcenteret i Brønderslev Kommune, for selvom Pernille har et job som sygeplejerske og en arbejdsgiver, der venter på hende, så har jobcenteret nu besluttet, at hun skal i jobafklaring.

- Jeg har været i fast arbejde, siden jeg blev uddannet i 2007, og jeg har altid arbejdet fuldtid og knoklet som en hest, så nu føler jeg bare, at man træder på en, som allerede ligger ned, siger Pernille Olsen grådkvalt.

Skal i jobafklaringsforløb

Hun har været sygemeldt siden 22. juli 2024, og indtil nu har hun været på sygedagpenge. Det vil kommunen dog ikke forlænge, og i stedet overgår hun til den noget lavere ressourceforløbsydelse, samtidig med at hun altså skal i jobafklaringsforløb.

Pernille Olsen stod derfor frem på de sociale medier og delte sin historie og frustrationer. Det har medført, at hun nu skal til møde med jobcentret torsdag.

- Jeg har brugt oceaner af tid på at spekulere om natten, og jeg har siddet og forberedt mig, hvilket jeg fortsat kommer til, hvis de holder fast i afgørelsen, da jeg så kan anke den. Og det er samtidig med, at jeg har startet kemobehandling i går (tirsdag, red.), påpeger hun.

I udgangspunktet har man ret til 22 ugers sygedagpenge. I følge Sygedagpengeloven kan det forlænges, hvis man forsat er under behandling, og at man har udsigt til en raskmelding indenfor 134 uger.

Og Pernilles læge på Aarhus Universitetshospital har 7. januar skrevet et journalnotat, hvor han skriver, at han forventer, at Pernille kan vende tilbage til arbejdsmarkedet 1. juni, hvis ikke der kommer svære komplikationer.

Han skriver desuden at behandlingen går godt.

Kan blive fyret

Ulykken kan også ende endnu mere tragisk. Samtidig med at Pernille mister sine dagpenge, så mister hendes arbejdsgiver nemlig også den lønrefusionen, de får i øjeblikket.

- Jeg er jo godt klar over, at det kan have den konsekvens, at det i sidste ende, ender med, at jeg får en fyreseddel, fordi refusionen ryger fra arbejdspladsen, og så er det jo fra egen lomme, at de skal til at betale de måneder, jeg er væk, konstaterer Pernille Olsen.

‘Umenneskeligt’

I Pernille Olsens fagforening Dansk Sygeplejeråd mener de, at Pernille får en helt urimelig behandling.

- Der er et forløb i gang, og en formodning om, at hun vender tilbage i løbet af foråret, så jeg har rigtig svært ved at forstå, at man behandler hende på en så rå og for mig at se også umenneskelig måde, pointerer Christina W. Hay Lund, der er forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland.

Det er jo ikke sikkert, at Pernille kan vende tilbage til job 1. juni. Så er det ikke rimeligt nok måske igennem det her forløb?

- Nej, jeg synes, det er fuldstændig urimeligt, at Pernille bliver trukket igennem det her. Hun skal bruge sine kræfter på at blive rask, og på den måde på sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet, pointerer forkvinden.

1. januar trådte ny lovgivning i kraft på sygedagepengeområdet. Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, skal til færre møder på jobcenteret og have mere fred.

- Jeg synes, det her er stik imod intentionen i den nye lovgivning, der egentlig skulle give mere ro til den syge, konstaterer Christina W. Hay Lund.

Svar fra Jobcentret i Brønderslev

Jobcenterchef i Brønderslev Kommune Vibeke Holler vil ikke udtale sig om enkeltsager og vil altså heller ikke fortælle, hvordan de er nået frem til, at Pernille Olsen skal have frataget sine sygedagpenge. Hun siger, at jobcenteret træffer afgørelser efter lovgivningen, og at de går i dialog med borgerne både før og efter en afgørelse.[/b]

Hilsen Peter :mad: