Venstrefløjen: tilbage til skurvognen

“Socialismen har altid været tæt forbundet til arbejderbevægelsen. I dag kan venstrefløjen dog ikke tage arbejdernes tilslutning for givet. Det kunne se ud, som om arbejderne har vendt venstre*fløjen ryggen.
Men er det i virkeligheden venstrefløjen, der har vendt arbejderklassen ryggen?”

http://www.information.dk/260904

"Populært sagt blev venstrefløjens politik formuleret i Kartoffelrækkerne frem for i Urbanplanen. Det var derfor, at teoretiske forestillinger om en verden uden grænser var mere i centrum for venstrefløjens politik, end konkrete løsninger på problemerne.

Heldigvis er jeg ikke den eneste, der mener, at venstrefløjen er kommet for langt væk fra sine arbejderrødder. En ny generation af arbejdere er begyndt at udfordre akademikernes dominans på venstrefløjen"

TAK for en rigtig go artikel og hamrende gode spørgsmål :wink:

Den er som talt ud af min mund: Er det Venstrefløjen der har vendt arbejderklassen ryggen?

(eller som gamle Bedste sagde, lettere “firkantet”: når skidt kommer til ære, ved det ikke hvor det skal være!)

Dit oplæg kan vel nemt udvikle sig til en … akademisk diskussion ? :wink:

Og det centrale i diskussionen kan vel sammenkogt udtrykkes på flg. vis ?

Enkel er loven
for antipati:
hvad man ikke forstår
kan man ikke ku li.

- Piet Hein

Velfærdsstatens historie - er ikke bare venstrefløjens og fagforeningernes historie - den er hele Danmarks historie om solidaritet og demokrati og universel velfærd - på tværs af samfundsgrupper og nationaliteter - og på tværs af de store politiske partier - i Danmark - fra 1933 til nu:

"Kl. 3 om natten den 30. januar 1933 faldt en af de vigtigste replikker i det 20. århundredes danmarkshistorie.

Den blev sagt af statsminister Thorvald Stauning i hans lejlighed i Kanslergade. Her havde der siden kl. 10 den foregående formiddag været forhandlinger i gang om et stort forlig, der skulle forsøge at løse eller i det mindste afbøde den internationale økonomiske krises virkninger på Danmark. Replikken blev sagt til forhandlerne fra Venstre, som på det tidspunkt havde opgivet at opnå et forlig med repræsentanterne fra den socialdemokratiskradikale regering og derfor var i gang med at tage deres tøj på for tage hjem.

Da lød Staunings dybe bas: "Vi kan vel drikke et glas til afsked ".

Bemærkningen udløste et smil hos de fleste af deltagerne, og forhandlingerne kom i gang igen - vel typisk dansk over et glas øl.

Og det førte til, at man ud på morgenen faktisk indgik et skelsættende forlig, Kanslergadeforliget blev det kaldt.

Indholdet af dette forlig betød på kort sigt, at Danmark indledte en kurs ud af den dybe krise i erhvervslivet, og på længere sigt lagde forliget grunden til den samfundsmodel, som har domineret udviklingen i det danske samfund de sidste mange årtier:

Velfærdsstaten.

[b]Når dette forlig mellem tre af de fire “gamle” partier i Folketinget (S,V,R) er så væsentligt, hænger det sammen med den anden store nyhed, datidens avislæsere fik på forsiden af deres avis om morgenen den 30. januar:

Ved siden af forliget i Kanslergade stod nemlig nyheden om, at Adolf Hitler samme nat var blevet rigskansler i Tyskland.[/b]

Han var ganske vist leder af en koalitionsregering med kun to nazister udover Hitler selv, men i løbet af de næste tre måneder havde han gjort Tyskland til en etparti stat, hvor han selv fik diktatorisk magt."

Kilde til dette afsnit: H. Bonne og T. Smitt: Danmarkshistorisk oversigt. Systime 2005. Side 73 - 74.

Godt vi valgte den “danske demokratiske velfærdsmodel” - inspireret af Keynes - hvor Folketingets partier gennem forlig - tog hensyn til alle samfundsinteresser - og forsøgte at regulere sig ud af krisen efter børskrak i Nerw York i 1929 - inden for rammerne af det demokratisk-parlamentariske system - fremfor at vælge klassisk liberalisme, hvor man lod økonomi styre sig selv med langvarig stor fattigdom og arbejdsløshed for den brede befolkning - som skulle blive til den særlige skandinaviske solidariske velfærdsmodel, som S, V, R sammen har stået bag fra 1933 til nu.

Læs mere i Demokratikanon 2008 i afsnit 27 om den danske demokratiske solidariske velfærdsmodel:

http://pub.uvm.dk/2008/demokratikanon/

Denne model for velfærd blev videreført ved forlig mellem V og S om efterløn i 1979 - for at imødegå stor ungdomsarbejdsløshed - og for at give fysisk og psykisk nedslidte i alle erhverv - mulighed for at trække sig tilbage til et værdigt otium - det har jeg meget respekt for:

http://da.wikipedia.org/wiki/Efterløn

Vel talt, begge to :wink:

og måske jeg så lige må komme med min talemåde:

“En rod kan godt klare sig uden et hoved -men et hoved dør uden sin rod”

ikk´:wink: