Arbejdsskade, viden om...

… nøjagtig, som i andre sociale sager.

Aktindsigt, skriftlig kommunikation med din juridiske modpart; kommunen og opfølgning på al dokumentation, Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen, samtlige du har været i forbindelse med.

En arbejdsskade, en kommunal social sag er en juridisk kamp, som handler om dokumentation og forstå lovgivningen. Derfor LYT til de råd du modtager.

Det er en kamp for din fremtidige økonomiske og sociale fremtid det gælder.

http://www.ugebreveta4.dk/det-har-aldrig-vaeret-svaerere-at-faa-anerkendt-en-ar_20803.aspx

Kun hver anden får medhold: Det har aldrig været sværere at få anerkendt en arbejdsulykke

Hilsen Peter (y)

http://storetorv-erstatningsadvokater.dk/gode-raad-ved-skade/

Er du kommet til skade, er der en række forhold, som du skal være opmærksom på. Det er vigtigt at få skaden anmeldt de rigtige steder og få skaffet dokumentation for alle krav fra starten for at sikre, at du senere kan få den korrekte personskadeerstatning.

Læs evt. mere på vores side om ofte stillede spørgsmål ved personskade

http://storetorv-erstatningsadvokater.dk/gode-raad-ved-skade/ofte-stillede-spoergsmaal-vedr-personskade/

[b]phhmw

Husk, der er kun juristerne ved Arbejdsskadestyrelsen der kan og må beslutte hvad der er en arbejdsskade.[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.aes.dk/da/Arbejdsskader/Information-til-fagforeninger/Erstatningsformer/Udgifter%20til%20behandling%20medicin%20hjaelpemidler%20med%20videre.aspx#fremtidige%20udgifter

Efter arbejdsskadeloven har tilskadekomne ret til at få betalt nødvendige udgifter til:

Behandling af arbejdsskaden og genoptræning (udgifter til behandling under sagen)

Medicin

Udgifter ved tandskader

Udgifter til hjælpemidler – for eksempel proteser, briller eller lignende hjælpemidler, tilskadekomne har brug for som følge af en anerkendte arbejdsskade

Erstatning for fremtidige udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler med videre

Udgifter i forbindelse med sagens behandling - for eksempel transport og måltider i forbindelse med lægeundersøgelser

Det er arbejdsgivers forsikringsselskab, som betaler de nødvendige udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler med videre.

Tilskadekomne skal derfor altid sende regningerne til forsikringsselskabet.

Forsikringsselskabet har ret til at tage stilling til regningen i første omgang. Derfor forsinker det udbetalingen, hvis regningerne sendes til os, da vi under alle omstændigheder skal sende dem videre til forsikringsselskabet.

Mens vi behandler en sag, dækker arbejdsgivers forsikringsselskab udgifterne til behandling efter regning.

Det er ikke muligt, at få dækket en behandling, der ikke står i rimeligt forhold til følgerne af en skade.
Det er normalt heller ikke muligt, at få betalt behandlingen, hvis den gives længe efter skaden, eller hvis der allerede er givet mange behandlinger.
Forsikringsselskabet dækker kun en del af udgifterne til behandling, hvis behovet for behandling skyldes andet end arbejdsskaden.

Det er en god ide at spørge forsikringsselskabet, om de betaler udgifterne, inden tilskadekomne starter en behandling eller køber et hjælpemiddel.
Hvis tilskadekomne og forsikringsselskabet ikke kan blive enige om, hvilke udgifter forsikringsselskabet skal betale, kan vi afgøre spørgsmålet.
Tilskadekomne eller fuldmagtshaver skal bede forsikringsselskabet om at sende sagen og regningerne til os, hvis man ønsker, at vi skal afgøre spørgsmålet.

Udgifter til behandling under sagen
Tilskadekomne kan kun få dækket udgifter til behandling og genoptræning, hvis en skade er anerkendt som en arbejdsskade, og behandlingen er godkendt af sygesikringen.

Derudover skal behandlingen:

Være nødvendig for den bedst mulige helbredelse

Hænge tidsmæssigt sammen med skaden

Ikke være dækket fuldt ud af andre, for eksempel den offentlige sygesikring

Eksempler på udgifter til behandling, der dækkes af arbejdsskadeloven
Efter arbejdsskadeloven dækkes udgifter til:

Fysioterapi

Psykologsamtaler

Kiropraktorbehandlinger hos en autoriseret kiropraktor

Akupunktur udført af en læge

Plastre og forbindinger, hvis de købes som en følge af arbejdsskaden

Eksempler på behandlinger, der normalt ikke dækkes af arbejdsskadeloven
Arbejdsskadeloven dækker normalt ikke udgifter til:

Afspænding (dækkes kun, hvis det er et led i en anden behandling, som tilskadekomne får dækket af forsikringsselskabet)

Gymnastik og styrketræning (dækkes kun, hvis det er et led i en anden behandling, som tilskadekomne får dækket af forsikringsselskabet)

Massage (dækkes kun, hvis det er led i øvrig behandling hos en fysioterapeut)

Svømning (dækkes kun, hvis det er svømning i særligt opvarmet vand, og svømningen er lægeligt ordineret som et nødvendigt led i en behandling)

Eksempler på behandling, der ikke dækkes af arbejdsskadeloven
Arbejdsskadeloven dækker ikke udgifter til:

Behandling på private hospitaler og klinikker

Behandling som kun har en midlertidig lindrende effekt på tilskadekomnes symptomer

Genoptræning af hjerneskade, da det ikke har en varig helbredende effekt

Såkaldt “alternativ behandling” i form af eksempelvis zoneterapi, kinesiologi, naturmedicin med videre

Udgifter til medicin
Tilskadekomne kan kun få dækket udgifter til medicin, hvis:

Medicinen sælges på landets apoteker

Medicinen er nødvendig for behandlingen af arbejdsskadens følger

Udgifterne til medicin ikke allerede er betalt af den offentlige sygesikring eller af andre

Mængden af medicin står i rimeligt forhold til arbejdsskadens følger

Tilskadekomne kan få dækket udgifterne til smertestillende medicin, da smerter kan vanskeliggøre en helbredelse. Tilskadekomne kan kun få dækket udgifterne til beroligende medicin, hvis medicinen samtidig er smertestillende. (Dette følger af en afgørelse fra Ankestyrelsen - se Principafgørelse U-3-94).

Undersøgelse af sagen
Tilskadekomne skal gemme kvitteringerne eller andet, der viser, hvad der er betalt for medicin.
Følgende skal kunne fremvises:

Hvilken medicin der er betalt for

Hvornår medicinen er købt

Hvor meget medicin, der er købt

Hvad medicinen har kostet

Hvilket tilskud der er givet til medicinen fra anden side

Kvitteringen sendes til arbejdsgivers forsikringsselskab, der i første omgang vurderer, om det vil dække udgiften.
Mens vi behandler en sag, får tilskadekomne dækket sine medicinudgifter efter regning. Når vi afgør, om en skade kan anerkendes som en arbejdsskade, træffer vi også afgørelse om erstatning for fremtidige udgifter til medicin.

Skader på tænder
Hvis en arbejdsskade har givet skader på tænder, kan tilskadekomne få behandlingen dækket efter arbejdsskadeloven,
Hvis behandlingen skal dækkes, skal den godkendes af arbejdsgivers forsikringsselskab eller os.

Arbejdsgivers forsikringsselskab dækker udgifterne til behandling af tandskader på baggrund af et tilbud. Det vil sige, at tilskadekomne skal bede sin tandlæge om at komme med et tilbud, hvor han/hun oplyser, hvilken behandling der er nødvendig.

Ved arbejdsskader på raske tænder, bliver hele behandlingen betalt.
Hvis en tand fejlede noget før arbejdsskaden, kan tilskadekomne kun få dækket den del af tandbehandlingen, der skyldes skaden. Vi trækker for eksempel fra ved huller i tænderne, fyldninger, kroner eller paradentose.

Eksempler – dækning af tandskader
Eksempel på, at vi dækker tandlægebehandling fuldt ud
Christian var socialrådgiver. På arbejde fik han slået en tand ud af en voldelig klient. Christians tandlæge kom med et tilbud om at lave tanden for 11.000 kroner. Vi dækkede beløbet fuldt ud efter regning.

Eksempel på, at vi dækker tandlægeregningen delvist
Frederik faldt på arbejdet og slog en tand ud. Tanden, som Frederik slog ud, var ramt af paradentose. Derfor vurderede vi, at kun 2/3 af udgifterne skulle betales efter arbejdsskadeloven, da 1/3 af skaden skyldtes, at tanden var ramt af paradentose.
Frederiks tandlæge kom med tilbud om at lave tanden for 12.000 kroner. Forsikringsselskabet betalte 8.000 kroner. til tandlægen (2/3), og Frederik måtte selv betale de resterende 4000 kroner.

Undersøgelse af sagen
For at tilskadekomne kan få betalt behandlingen af en tandskade, skal vi først have oplysninger om:

Hvordan tænderne havde det før skaden

Hvordan tænderne har det efter skaden

For at få de oplysninger vi har brug for, indhenter vi normalt altid følgende hos tilskadekomnes tandlæge:

En tandlægeerklæring eller en anmeldelse og en kopi af tilskadekomnes tandlægejournal

Røntgenfotos af den beskadigede tand

Et prisoverslag for behandlingen af tandskaden

Udgifter til hjælpemidler
Mens vi behandler en sag, kan tilskadekomne få dækket udgifterne til et hjælpemiddel, for eksempel en kørestol, briller eller en protese.
Hvis vi skal dække et hjælpemiddel skal én af følgende betingelser være opfyldt:

Hjælpemidlet sikrer behandlingens eller genoptræningens resultat

Hjælpemidlet mindsker skadens følger

Hjælpemidlet gør det lettere at vurdere det varige mén og tab af erhvervsevne

Hjælpemiddelet skal normalt være specielt tilpasset tilskadekomne og erstatte tabet eller forbedre funktionen af for eksempel en arm eller et ben.

Udgifter til ødelagte hjælpemidler
Det er muligt at få dækket udgifterne til et hjælpemiddel, som bliver ødelagt under arbejde, selv om man ikke har været udsat for en arbejdsskade. Det kræver:

At hjælpemidlet er af en type, der bliver dækket efter de almindelige regler (briller, proteser og lignende)

At hjælpemidlet blev brugt under arbejde

At hjælpemidlet er beskadiget som følge af arbejdet

Brillestel bliver erstattet op til et maksimumbeløb, som reguleres årligt. I 2017 er beløbet 1.115 kroner. De ødelagte brilleglas dækkes fuldt ud.

Eksempler på ødelagte hjælpemidler, der erstattes efter arbejdsskadeloven
Fisker fik dækket tandprotese tabt i vandet
Bent, der var fisker, tabte en tandprotese i vandet, mens han befandt sig på sin fiskekutter. Bent mistede protesen på grund af arbejdsforholdene. Vi erstattede tandprotesen.

Gartner fik dækket briller, som blev ramt af et stykke træ og gik i stykker
Karsten var gartner og anvendte læsebriller til at læse ugesedler og arbejdsplaner. Han havde lagt sine briller i en taske. Tasken blev ramt af et stykke træ, mens Karsten stablede brænde. Brillerne blev erstattet.

Briller, der gik i stykker på grund af en løs skrue, blev ikke betalt
Mens Lise arbejdede, faldt hendes briller af og gik i stykker. Brillerne faldt af på grund af en løs skrue i brillestangen,. Lises briller blev ikke erstattet, da den løse skrue og beskadigelsen af brillerne ikke skyldtes arbejdet eller arbejdsforholdene.

Erstatning for fremtidige udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler med videre
Hvis vi afgør, at tilskadekomne i forbindelse med en arbejdsskade har fremtidige udgifter til behandling, medicin, hjælpemidler eller andet, får tilskadekomne et engangsbeløb til dækning af udgifterne.
Herefter vil tilskadekomne ikke få dækket yderligere udgifter, medmindre sagen bliver genoptaget.

Vi beregner de fremtidige udgifter ud fra priserne på det tidspunkt, hvor vi træffer en afgørelse.
Loven dækker de fremtidige udgifter til behandling i en afgrænset periode eller permanent.

Når vi skal udregne erstatningen for permanente fremtidige udgifter, ganger vi den gennemsnitlige årlige udgift med et tal, vi kalder kapitaliseringsfaktoren.

Kapitaliseringsfaktoren afhænger af tilskadekomnes alder og hvornår skaden er sket. Det er den samme kapitaliseringsfaktor, vi bruger, når vi beregner engangserstatning i afgørelser om tab af erhvervsevne.

Se oversigt over kapitaliseringsfaktorer

Eksempler på dækning af fremtidige udgifter
Fremtidige behandlingsudgifter i en afgrænset periode Mens vi behandlede Lises sag, gik Lise til fysioterapi. Vi havde givet tilsagn om, at Lise kunne få 10 behandlinger. Lise havde fået disse 10 behandlinger, da vi traf en afgørelse i sagen. Vi traf afgørelse om, at Lise havde ret til dækning af yderligere 10 behandlinger efter sagens afslutning. Lises arbejdsgivers forsikringsselskab udbetalte et beløb, der dækkede de 10 behandlinger.

Permanente fremtidige medicinudgifter
Ole mistede en del af sit ene ben i en arbejdsulykke. Han var 47 år og 3 måneder gammel, da vi traf en afgørelse. Under sagens behandling havde Oles arbejdsgivers forsikringsselskab dækket udgifterne til en underbensprotese til 50.000 kroner. Levetiden for en underbensprotese er cirka 3 år. Vi beregnede Oles årlige gennemsnitlige udgift til en underbensprotese til 16.667 kroner per år (50.000 kroner/3 år). Det beløb gangede vi med kapitaliseringsfaktoren 10,638 (per 1. marts 2015) for en person på 47 år og 3 måneder. Ole fik udbetalt 177.304 kroner til dækning af sine fremtidige udskiftninger af underbensprotesen.

Permanente udgifter til tandbehandling
Frederik kom til skade med tænderne. Han var 36 år og 11 måneder gammel, da vi traf en afgørelse. Mens vi behandlede sagen fik Frederik dækket udgifterne til en tandprotese. Frederiks tandprotese skulle udskiftes hvert 15. år til en pris af 25.000 kroner. Vi beregnede Frederiks fremtidige gennemsnitlige udgift til en tandprotese til 1.667 kroner per år (25.000 kroner/15 år). Det beløb gangede vi med kapitaliseringsfaktoren 15,642 (per 1. marts 2015) for en person på 36 år og 11 måneder. Frederik fik derfor udbetalt 26.076 kroner til dækning af sine fremtidige udgifter til tandbehandling.

Undersøgelse af fremtidigt behandlingsbehov
Når vi skal vurdere det fremtidige behandlingsbehov, vil vi oftest hente oplysninger hos de følgende:

Arbejdsgivers forsikringsselskab vil vi spørge hvilke og hvor mange udgifter til behandling, medicin og hjælpemidler forsikringsselskabet har betalt eller givet tilsagn om at betale

Vi vil spørge tilskadekomne, om han eller hun har haft udgifter til behandling, medicin eller hjælpemidler

Vi vil spørge tilskadekomnes læge eller andre, der har undersøgt tilskadekomne, om det fremtidige behandlingsbehov

Udgifter i forbindelse med sagens behandling
Mens en sag bliver behandlet, betaler arbejdsgivers forsikringsselskab nogle af de udgifter, tilskadekomne har som følge af en skade.
Det kan for eksempel være udgifter til transport, måltider eller tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse en lægeundersøgelse, vi har bedt tilskadekomne om at tage til.

Læs mere - Udgifter i forbindelse med sagens behandling

Denne side er senest ændret den 02. januar 2017

phhmw

Derudover skal du kende til Servicelovens § 102 i forbindelse med genoptræning efterfølgende, hvor du har mulighed for at få dækket dine 60% af regningen under bestemte forhold.

Læs indlæg # 102 her https://www.k10.dk/showthread.php?p=349069

Hilsen Peter (y)

Venligst ingen debat i denne tråd, som er indsamling af viden, tak!

http://www.altinget.dk/kalender.aspx?id=33263&ref=newsletter&refid=24919&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk

I forlængelse af et brev fra ombudsmanden 28. juni 2017 om de fortsat stigende sagsbehandlingstider på arbejdsskadeområdet har udvalget bedt ministeren redegøre for følgende spørgsmål:

[b]Hvad er årsagen til, at sagsbehandlingstiden på arbejdsskadesager ikke er faldet i 2016?

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at sagsbehandlingstiderne kommer ned på det niveau, som ministeren og den tidligere Arbejdsskadestyrelse har udtrykt forventning om?[/b]

Samrådsspørgsmålet er stillet af Christian Juhl (EL).

http://ft.dk/udvalg/udvalgene/BEU/kalender/29389/samraad.htm

phhmw

Svaret vil erfaringsvis, nok blive forudsigeligt.

Hilsen Peter :confused:

http://bm.dk/da/Aktuelt/Pressemeddelelser/Arkiv/2017/09/Veteraner%20faar%20ret%20til%20ekstra%20laegetjek.aspx

Veteraner med PTSD får nu mulighed for at få en second opinion hos en specialist i psykiske sygdomme. Det sker som led i en ny veteranpakke fra regeringen, der skal styrke sagsbehandlingen af veteranernes arbejdsskadesager.

http://elmer-adv.dk/nyheder/veteranernes-psykiske-arbejdsskadesager-regeringens-bud-paa-ny-veteranpakke-initiativer-reel-vaerdi/

Beskæftigelsesministeren har i mandags i en pressemeddelelse præsenteret en ny veteranpakke. Pakken skal have til formål at styrke sagsbehandlingen af veteranernes arbejdsskadesager og samtidig skabe en øget tryghed for veteranerne, så de kan have fuld tillid til, at deres sager bliver vurderet korrekt, og at de får den erstatning, som de er berettiget til.

Veteranpakken består af fire initiativer, men hos Elmer Advokater tillader vi os at stille spørgsmål ved værdien af to af de fire foreslåede nye tiltag. Det har vi gjort i går i et brev til ministeren. I brevet foreslår vi samtidig, at veteranerne nu får mulighed for gratis bistand ved specialiserede advokater som et supplement til den støtte og rådgivning, som veteranerne allerede kan få i dag ved socialrådgivere i Veterancentrene.

Læs vores brev til ministeren her.

http://elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2017/09/Brev-til-beskæftigelsesminister-Troels-Lund-Poulsen.pdf

Hilsen Peter :confused:

… og forstå, at det er som i en social sag.

[b]Dokumentation, dokumentation og atter dokumentation.

Kontrolleret af DIG!

Du skal være aktiv i en arbejdsskadesag, i hele forløbet. Stol på dig selv.[/b]

https://www.foa.dk/forbund/presse/seneste-pressemeddelelser?newsid=EE24F394-82BA-4AFD-A4CE-8FBD546D26D4

Pressemeddelelse

Torsdag den 28.09.2017

[b]Dramatisk dyk i anerkendelse af arbejdsskader

Bekymrende mange og stadig flere, som anmelder en arbejdsskade, får afvist deres sag. Politikerne må sikre ændring af praksis, lyder krav fra FOA.[/b]

Det viser en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er udarbejdet for FOA.

Hilsen Peter :evil:

http://jyllands-posten.dk/indland/ECE7127383/P-vagt-får-tre-millioner-i-erstatning-for-sexchikane/

[b]P-vagt får tre millioner i erstatning for sexchikane

En 47-årig kvinde har fået tilkendt en rekorderstatning i arbejdsskadestyrelsen.[/b]

phhmw.

Du skal ikke tro, men du skal vide.

Hilsen Peter (y)

Bør læses af alle i den sociale verden, især borgere der har indsendt en anmeldelse om arbejdsskade!

https://fagbladet3f.dk/artikel/svaret-er-nej-i-halvdelen-af-alle-arbejdsulykke-sager

[b]Mads Pramming, advokat med speciale i arbejdsulykker, mener, at Ankestyrelsen efter principafgørelsen svigter sin rolle som “borgernes vagthund”:

- Hver gang en bestemmelse kan forstås på to måder, vælger Ankestyrelsen den måde, der er dårligst for borgerne, siger han.

Mads Pramming mener, at højesteretsdommen er “et sjældent eksempel” på en dom, der har fået så vidtgående negative konsekvenser for danskerne:

- Forsikringsordningen, som alle danske arbejdstagere er dækket af, er med det enorme fald i anerkendelsesprocenten blevet forringet, siger Mads Pramming.

Se advokat Mads Pramming forklare konsekvenserne af højesteretsdommen. Artiklen fortsætter under videoen.[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Hver anden arbejdsulykke bliver afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen - og det står i lodret kontrast til politikernes flotte ord og målsætninger i forbindelse med arbejdsskadereformen fra 2003. Heri var ambitionen, at 85 procent af alle arbejdsulykker skal anerkendes.

En ‘absurd situation’ lyder det fra advokaten, Mads Pramming, der har specialiseret sig i at føre sager for arbejdsskadede:

- Det er en kæmpe udhuling af arbejdsskadesystemet, når Folketinget vedtager en reform, som så bliver slået så langt tilbage af en højesteretsdom, mener han.

Efter at arbejdsskadereformen indtraf i 2004, blev omkring 80 procent af alle arbejdsulykker anerkendt.[/b]

https://fagbladet3f.dk/artikel/ankestyrelsens-praksis-gaar-stik-imod-politisk-reform

https://fagbladet3f.dk/artikel/lang-sagsbehandling-kan-koste-staten-kassen

Forsikringsselskab har vundet principiel sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og det kan også blive til gavn for arbejdsskadede og deres familier. Staten kan blive erstatningsansvarlig ved langsommelig sagsbehandling.

Langsommelig sagsbehandling risikerer at koste staten penge - som ellers skulle være betalt af et forsikringsselskab. Det er konsekvensen af en ny dom afsagt i Københavns Byret.

Her er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring dømt erstatningsansvarlig for at have været for lang tid om at træffe afgørelse i en arbejdsskadesag. Det var et forsikringsselskab, der havde sagsøgt.

Men dommen kan fremover også komme arbejdsskadede og deres familier til gavn.

Hvis Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er meget langsomme med at afgøre deres sag, vil de i yderste fald kunne få dømt staten erstatningsansvarlig.

Det siger advokat Ulrik Christrup fra advokatfirmaet Andersen Partners. Han har ført sagen for forsikringsselskabet mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Første vundne sag af sin art

- Men hvis den arbejdsskadede dør under sagsbehandlingen, så kan familien lide et tab. Erstatning for varigt mén og tab af erhvervsevne falder nemlig væk, når en person dør.

- Men med den nye dom vil de efterladte nu kunne kræve erstatning af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvis de har været urimelig længe om at undersøge sagen, siger Ulrik Christrup.

Hilsen Peter (y)

http://hjoerring.dk/om-kommunen/hjoerring-kommune-som-arbejdsplads/arbejdsulykker/naar-ulykken-er-sket/

[b]I nedenstående diagram bliver du guidet gennem proceduren for registrering eller anmeldelse af en arbejdsulykke.

Det er vigtigt, at ulykken og omstændighederne omkring ulykken er grundigt beskrevet. Det sikrer, at skadelidte får en ordentlig og reel behandling og er bedst muligt stillet, hvis skaden bliver behandlingskrævende eller vedvarende. En grundig hændelsesbeskrivelse er også afgørende for, at I på arbejdspladsen kan forebygge tilsvarende ulykker.[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.jurainfo.dk/lovforslag-oegede-kontrolbefoejelser-arbejdstilsynet/#more-14075

Beskæftigelsesministeriet har netop fremsat et lovforslag, der blandt andet vil give Arbejdstilsynet mulighed for at tale med medarbejdere, uden, arbejdsgiveren er til stede. De nye regler skal især sikre, at Arbejdstilsynet nemmere kan få adgang til oplysninger om det psykiske arbejdsmiljø. Men lovforslaget er ikke uden problemer.

Formålet med lovforslaget er at skabe klare rammer for, hvad Arbejdstilsynets beføjelser er, når der føres tilsyn med arbejdsmiljøet hos virksomheder. De nye regler skal især sikre, at Arbejdstilsynet har adgang til at indhente de nødvendige oplysninger for at kunne konstatere, om arbejdsmiljølovgivningen er overtrådt. Reglerne er især udarbejdet med henblik på at sikre det psykiske arbejdsmiljø.

Lovforslaget lægger blandt andet op til, at Arbejdstilsynet skal kunne tale med medarbejderne enkeltvis og i grupper, uden at arbejdsgiveren deltager.

Hilsen Peter (y)

https://www.avisen.dk/styrelse-naegter-syg-smed-erstatning-doemt-til-at-ar_527419.aspx

Den 42-årige smed Peter Stausgaard fik tilkendt en arbejdsskadeerstatning, da mange års arbejde med giftige smøremidler gav ham brændende eksem på kroppen. Ankestyrelsen har taget erstatningen fra ham, fordi han har arbejdet for meget i sit nye job som pædagog. Nu har Højesteret givet Ankestyrelsen medhold i afgørelsen.

Hilsen Peter :evil:

https://elmer-adv.dk/nyheder/afvist-bagatelskade-nu-anerkendt-med-10-men-og-75-erhvervsevnetab/

Ankestyrelsen afviste, at et skub i ryggen kunne medføre en rygskade – nu er skaden anerkendt med 10 % mén og 75 % erhvervsevnetab.

Sagen er et ganske godt eksempel på, at de sager som arbejdsskademyndighederne betegner som ”bagatelskader” – og afviser at anerkende, fordi påvirkningen/belastningen ikke burde medføre andet end forbigående gener – også omfatter særdeles alvorlige tilskadekomster med store helbredsmæssige og økonomiske konsekvenser for den enkelte.

At denne skade alligevel blev anerkendt, skyldes alene, at pågældende og Uddannelsesforbundet valgte at føre sag.:mad:

AES afviste at anerkende tilfældet som en ulykke. Denne afvisning tiltrådte Ankestyrelsen i marts 2017 med ordene: ”Din diskusprolaps i lænden er ikke en arbejdsskade”.

Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at:

”påvirkningen af din ryg ved et skub og fald som det beskrevne ikke er så kraftigt, at belastningen lægeligt set kan have forårsaget den anmeldte diskusprolaps i din lænd. Der er tale om et skub i din ryg og ikke noget decideret slag, som efter vores vurdering vil kunne give en traumatisk opstået diskusprolaps”.

Derudover begrundede Ankestyrelsen::mad:

”Det er også indgået i vores vurdering, at du cirka halvandet år før hændelsen blev opereret i lænden for diskusprolaps (…) Efter tidligere prolapser er der efter lægelig viden en betydelig risiko for reprolapser. Det vil sige, at en reprolaps vil kunne opstå tilfældigt og uafhængig af ydre påvirkning.”

phhmw

BEMÆRK venligt, at her påstår man, at der er forøgede BETYDELIG LÆGELIGE risiko for reprolaps. I Principafgørelse 108-13 påstår man at operation for lumbale operationer er RISIKOFRIE. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=160588

Endnu et bevis på, at borgerens interesser aldrig har 1ste prioritet.

VELBEKOMME!!!

UDARBEJDELSE AF STÆVNINGSUDKAST OG SENERE STÆVNING
På vegne af Uddannelsesforbundet udarbejdede vi dernæst et stævningsudkast, som vi sendte til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen ville dog ikke genbehandle sagen, men skrev:

”(…) at det efter en lægelig vurdering ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at hændelsen har udløst vedvarende smerter/vedvarende forværring. Det er indgået i vurderingen, at smerterne med overvejende sandsynlighed skyldes den påviste reprolaps, som ikke kan tilskrives hændelsen.“

Vi udtog herefter stævning mod Ankestyrelsen, som dernæst traf en ny afgørelse i november 2017.

Her anerkendte Ankestyrelsen, at der var sket en skade ved hændelsen, idet denne var ”(…) årsag til vedvarende smerter i lænderyggen. Vi anerkender derfor forværring af (den) forudbestående diskusprolaps og reprolaps i form af vedværende smerter i lænderyggen som en arbejdsskade.”

Sagen blev derfor hjemvist til AES.

NY AFGØRELSE FRA AES
Læreren har flere gange forsøgt at genoptage sit arbejde på deltid efter sin skade, ligesom hun på ny blev opereret i 2017. Men efter flere sygemeldinger blev hun afskediget i 2018.

Nu har AES så truffet afgørelse om varigt mén med 10 % og (midlertidig) afgørelse om erhvervsevnetab med 75 %.

phhmw.

Når du har med en arbejdsskade at gøre skal du ikke tro, men vide. Stoppe med at lytte til omgivelserne men sætte dig ind i sagerne

Hilsen Peter :evil:

https://fagbladet3f.dk/artikel/du-maa-klare-dig-selv-siger-kommunen?fbclid=IwAR2_XIjb4AQXEGZuxGUstK6sYG7l14Ig6LPb22Z-J3fXxxr1ax5y5f7t2Ok

[b]Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort, at Martin Erik Rasmussen har et midlertidigt erhvervsevnetab på 65 procent. Martin Erik Rasmussen er spændt sammen i ryggen med jern og skruer. Lægerne siger, at hans tilstand er stabil, og at ryggen ikke vil få det bedre end nu.

Siden ulykken og den intense genoptræning har Martin Erik Rasmussen været igennem tre arbejdsprøvninger. Først hos Sport og Event i Esbjerg, hvor han skulle slå græs og samle skrald op. Her klarede han tre timer om dagen, og så var han helt brugt op. Det næste sted var et lager, hvor han skulle lægge ting på hylderne med håndkraft. Men det belastede ryggen så meget, at han kun klarede 14 dage.[/b]

Hilsen Peter :evil:

https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/gode-raad-ved-en-forsikringssag-med-personskade?fbclid=IwAR1rxIhhayK8FcIFY4cfsBCAdkk5nBe3H-9ApHcCledcI5iQmIG2B-yh1n8

[b]Når uheldet er ude, er det godt at være forsikret.

Men selv om du har betalt din forsikringspræmie gennem mange år, kan du ikke automatisk regne med at få penge udbetalt, fordi du er kommet til skade.
Om du er berettiget til erstatning, beror på en konkret vurdering i hver eneste sag.

Der er derfor en række forhold, du skal overveje og være opmærksom på, når du anmelder en sag til forsikringsselskabet.

Du har indflydelse på valg af speciallæge

I forsikringssager med personskade kan forsikringsselskabet bede om at få udarbejdet en speciallægeerklæring i forbindelse med vurdering af mén-graden, der afgør, hvor mange penge der kommer til udbetaling.
Det foregår typisk ved, at forsikringsselskabet sender en række bud på egnede speciallæger, du som kunde kan vælge mellem.

Vær opmærksom på, at du ikke behøver at følge forsikringsselskabets anbefaling, da det hedder sig, at der skal være enighed om valget af speciallæge.[/b]

Hilsen Peter (y)

phhmw.

[b]Også her skal borgeren, patienten være særdeles aktiv og kende til spillets reger.

Hav tillid til lægerne men din egen dømmekraft har 1ste prioritet.

Kend til din retssikkerhed og dine klagemuligheder.

Vær aktiv og du SKAL forstå, at al kommunikation foregår skriftligt.

Patienten, borgeren kan IKKE køre, hverken sin arbejdsskade, forsikringssag eller den kommunale sociale sag, uden at have fuld og 100% aktindsigt i alt, hvad andre skriver om dig.

Det er dit fremtidige økonomiske og sociale liv du kæmper for.[/b]

https://www.a4nu.dk/artikel/top-danmark-naegter-at-bruge-bestemte-laeger?fbclid=IwAR3bMixf4PuQkvxySKSrUJHwb0zGk1EVVQwDmKgOSsE2_aCkRAAXXGh_T_M

Forsikringsselskabet Topdanmark fravalgte speciallæger, som selskabet syntes holdt for meget med skadelidte i speciallægeerklæringerne, til at undersøge hjernerystelsesramte Danny Pedersen. Sagen møder skarp kritik fra både Danske Patienter, Lægeforeningen og på Christiansborg.

https://www.a4nu.dk/artikel/anonym-ansat-forsikringsselskaber-tror-du-svindler-og-vil-goere-alt-for-at-afsloere-det?fbclid=IwAR0sx7PvN3SQKv5gHx4p2hvZzWzv0eopVS2GvCYC-09gnoVeH7rdsVH0CuQ

[b]Ansat nægter at holde mund: En rådden kultur får syge til at fremstå som svindlere

Der har bredt sig en “rådden” kultur af mistillid i store dele af forsikringsbranchen, hvor selskaberne går ud fra at kunderne snyder. Det rammer uskyldige skadelidte, som selskaberne med ufine metoder forsøger at få til at fremstå utroværdige, fortæller ansat.

Forsikringsselskaberne bruger tidligere politifolk, falske Facebook-profiler og en række andre kreative metoder til at overvåge kunder, som har anmeldt en personskade med krav om en større erstatning.
[/b]
Hilsen Peter :evil:

[b]Aktindsigt aktindsigt aktindsigt og atter aktindsigt.

ALT på skrift, alt på skrift, alt på skrift.[/b]

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/donbaek

[b]Udflytninger, elendig sagsbehandling og uforståelig lovgivning har skabt en situation, hvor danskere, der kommer til skade, sidder fast i årelange sager, eller helt bliver snydt for den erstatning, de har krav på. Sådan lyder opråbet fra advokat Leif Donbæk, der har ført et væld af sager for skadelidte danskere.
Hvis du som dansker kommer alvorligt til skade på jobbet, skal du ikke kun kæmpe med følgerne af din ulykke, men også med et juridisk system, som du højst sandsynligt ikke forstår.

Og et system, som risikerer at kaste dig ud i et langvarigt sygdomsforløb og i sidste ende kan koste dig den erstatning, du ellers har ret til.

Sådan lyder budskabet fra Leif Donbæk, der som advokat med speciale i personskade har ført hundredvis af sager for skadelidte danskere.[/b]

phhmw

[b]Vi tager den lige een gang til:

AKTINDSIGT, din rettighed.

Ingen, absolut ingen, kan køre sin sociale sag, uden fuld aktindsigt fra alle 100%:

Læger.

Speciallæger.

Hospitaler.

Klinikker.

Fysioterapien.

Kommunen.

AES ved arbejdsskadet

Ankestyrelsen, hvis du har anke en afgørelse, som du er uenig i.

Kun DU kan kontrollere at alle væsentlige oplysninger er til stede og at alt er korrekt beskrevet.

DU skal forstå alt, hvad andre skriver om dig, fordi at alt på skrift bliver senere grundlaget for en afgørelse.

Hvis du ikke følger dette råd, har du ikke indflydelse på din sociale sag.

Derfor kan det ikke siges ofte nok: Søg aktindsigt ved alle, som skriftligt har pligt til at føre journal, over din skæbne.

Mange medborgere begynder desværre først, at stille relevante spørgsmål, sent i deres forløb, hvilket er direkte ødelæggende for din indflydelse, på dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Derfor bliv ikke syg.

Hvis ikke sygdom rammer naboen, men din familie, skal du begynde, skridt for skridt, at sætte dig ind i :

Loven……………………. “Gældende"

Bekendtgørelser ………. “Gældende"

Principafgørelser………. “Gældende"

Hyrdebreve.

§ 20 spørgsmål.

Retssikkerhedsloven.

Gode råd fra erfarne medborgere.

Al kommunikation med din kommune og andre samarbejdspartner skal ske skriftligt.

Lyt ikke til omgivelsernes verbale udsagn, men læs deres dokumentation for deres udsagn.

Tag aldrig alene til tvungne møder, uden Bisidder, optag gerne dine møder, som drejer sig om dig selv.

Stol på dig selv og din dømmekraft, aldrig omgivelserne, fordi ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.
[/b]
Med venlig hilsen (y)

[b]Vi tager den lige een gang til:

AKTINDSIGT ved ALLE betyder 100% ALLE[/b]

https://www.tv2nord.dk/artikel/laeger-skal-vaere-uvildige-som-skoensmaend?fbclid=IwAR1n_c3DGiN2agVEdefz-sRStec1QBOMi9472rCwR3ajxUcBllmy0HX_cQI

Der skal ikke være tvivl om lægers vurdering i forbindelse med erstatsningssager, mener Preben Bang Henriksen (V). Ulla Astman (S) ser ikke noget problem i, at lægerne aflønnes af forsikringsselskaber, der er den ene part i sagerne.:mad:

https://www.facebook.com/sprutmix/posts/10156801627103927?notif_id=1574756950656506&notif_t=mention

phhmw

[b][i]Hvad mener gamle Peter om uvildige lægeudtalelser?

Det være sig forsikringssager, ulykker, traumer, ødelagt liv eller kommunale sociale sager.

Grundet min egne erfaringer med 2 arbejdsskader, førtidspension med adskillige Statuserklæringer og Speciallægeerklæringer bag mig, har jeg et vist erfaringsgrundlag for at besvare spørgsmålet.

Er i dag juridisk “rask" førtidspensionist efter at jeg fik bevilget førtidspension, som 49 årig, med betegnelse §4 patient kronisk smetpatient, med lægeordineret Morfin, 65% mensgrad, arbejdsevne 0 %.

Adskillige lumbale operationer bag mig og 5 år uden gangfunktion, i en kørestol, hjemsendt uden flere behandlingstilbud.

Den koret version:

Der må under ingen omstændigheder, være personlig økonomi i vurderingen, af en patients skader. Punktum.

Dertil har jeg oplevet for mange læger, sundhedspersoner kommunale sagsbehandlere, som tydeligvis var mere interesseret i økonomi end at skrive en objektiv erklæring om mine skader.

Jeg var heldig, muligvis dygtig, og accepterede ikke hvad “banditterne” skrev om mine skader. Klagede og fik medhold i alle mine klager.

Ikke alle er så heldig, dygtig, som jeg og kan få ødelagt deres økonomiske og sociale liv, hvis ikke man protesterer over for økonomiske erklæringer, som ensidigt varetager forsikringsselskaber og kommunernes økonomi.

Derfor må ingen, ejheller offentlige ansatte, belønnes i deres vurderinger, af andre mennesker. Punktum.

Med venlig hilsen :evil:
[/i][/b]
Bilag

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28324

Manglende livserfaring og vrøvler i mikrofonen:

““Jeg har tillid til, at vores læger vurderer uvildigt og ud fra deres faglighed, uanset hvem de skal lave en speciallægeerklæring for, siger Ulla Astman:mad:.””

https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10220820878062241&id=1547291616&comment_id=10220821047946488&notif_id=1574956921610231&notif_t=comment_mention

[b]OBS. Oplysning til dem, som har en arbejdsskadesag Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring.

Hvor mange her i denne Gruppe har underskrevet et patientsamtykke eller samtykke modtaget fra Forsikringen eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring inden de indhenter en speciallægeerklæring eller andre helbreds oplysninger ved Sygehuset eller ved Privatklinik. Nu kan i sikkert alle sammen knalde Sygehus og læger og privatklinik for brud på manglende patientsamtykke eller samtykke for forsikringen skal indhente samtykke ved dig inden du bliver sendt til læge for en speciallæge undersøgelse forud for en speciallægeerklæring til brug for forsikrings sagen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Denne vejledning fra læge foreningen er guld værd nu, kan i sikkert alle sammen få spærret og blokeret jeres falske helbreds oplysninger, som forsikringen og aes har modtaget med brud på samtykke og i strid med straffelovens §152 ved indhentelse af oplysninger uden samtykke fra jer.[/b]

https://www.laeger.dk/sites/default/files/attestvejledningen.pdf

Pkt 9.3.4.1 Indhentning af samtykke

Forsikringsselskabet/pensionskassen kan kun indhente helbredsoplysninger, hvis patienten/kunden har
givet sit samtykke hertil (se dog evt. nedenfor afsnit 9.3.4.1.1.1 om børn, afsnit 9.3.4.1.1.2 om afdøde og
afsnit 9.3.4.1.1.3 om afbestillingsforsikring).
Forud for henvendelse til lægen skal selskabet derfor indhente samtykket på erklæring godkendt af
Lægeforeningens Attestudvalg og Forsikring & Pension.
Samtykkeerklæringen er gyldig i 1 år. Inden for denne periode vil selskabet kunne benytte erklæringen hver gang, der indhentes helbredsoplysninger til brug for den konkrete forsikringssag.
Har patienten/kunden afgivet samtykket i forbindelse med forsikringstegningen, vil det samme samtykke
ikke kunne benyttes til at indhente helbredsoplysninger i forbindelse med bedømmelsen af en forsikringsbegivenhed. Dette gælder, selvom forsikringsbegivenheden indtræder under 1 år efter, at det
oprindelige samtykke er afgivet af forsikringstageren.
Pkt. 9.3.4.2.3 Selskabet fremsender anmodning og samtykke til den relevante behandler
Selskabet fremsender anmodningen til den behandlende person/det behandlingssted, der har udfærdiget
det relevante journalmateriale/epikrise m.v. Hvis selskabet i øvrigt ikke har brug for at indhente
materiale fra en privatpraktiserende læge, bør epikriser eksempelvis altid søges indhentet via det
behandlingssted, der har udarbejdet dokumentet. Det gælder også selvom epikrisen eventuelt indgår i en
privatpraktiserende læges journalmateriale.
Foruden anmodningen fremsender selskabet patientens/kundens samtykke til lægen.
Datatilsynet.:
Ret til sletning eller “retten til at blive glemt”
Du har som udgangspunkt ret til at få slettet dine personoplysninger, hvis én af betingelserne for sletning er opfyldt.
Den dataansvarlige skal som udgangspunkt slette oplysninger om dig, hvis én af en række betingelser, der nævnes i databeskyttelsesforordningen, er opfyldt. Betingelserne for sletning kan bl.a. være, at den dataansvarliges formål med at behandle dine personoplysninger ikke længere er aktuelt, eller at den dataansvarlige udelukkende behandler dine personoplysninger baseret på et samtykke, som du nu har trukket dit tilbage. Det kan også være, hvis behandlingen af dine personoplysninger er ulovlig.
Hvis den dataansvarlige er forpligtet til at slette dine personoplysninger, er den dataansvarlige også forpligtet til at underrette eventuelle tredjemænd, som dine oplysninger er blevet videregivet til.

https://www.datatilsynet.dk/generelt-om-databeskyttelse/hvad-er-dine-rettigheder/ret-til-sletning-eller-retten-til-at-blive-glemt/

https://www.laeger.dk/sites/default/files/attestvejledningen.pdf?fbclid=IwAR0_umh7brwwrzoijdQoRznTMogx52OonLp4vW48kzwxaU8w9ms2ujvNFnE

Hilsen Peter (y)