Arbejdsskade, viden om...

Sagsformidler hjørnet Alt det andet
41

m.v. i forbindelse med lægebehandling, der er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=211592&fbclid=IwAR0kdPgnJOmgsKAlJcL8X3ktHquPz-HrzXRrpC5-r5do8hW2lZ4c71Oq-OA

§ 1. Tilskadekomne har ret til at få betalt udgifter i forbindelse med lægeundersøgelse og lægebehandling m.v., jf. § 38 i lov om arbejdsskadesikring, efter reglerne i denne bekendtgørelse.
§ 2. Rejseudgifter i forbindelse med lægeundersøgelse m.v., som ikke er begæret af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen, kan desuden betales efter anmodning fra tilskadekomne, når der er tale om oplysninger, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen selv ville have indhentet for at få belyst arbejdsskaden.

Hilsen Peter (y)

42

L 211 Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring, lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

https://www.ft.dk/samling/20181/lovforslag/l211/index.htm?fbclid=IwAR2n1n3lfZWNeMZN6yFuU3tjdYz-oe5QhpDtmzMBrzDb1RXX9NcuLXN4zu8

[b](En lempeligere vurdering af anerkendelsesspørgsmålet ved arbejdsulykker, opdatering og forenkling af arbejdsskadesystemet m.v.).

Ministerområde:
Beskæftigelsesministeriet

Resumé:
Med lovforslaget anerkendes skader, der er sket på arbejdet og skyldes arbejdet, som arbejdsulykker. Det foreslås derudover, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får mulighed for at træffe selvstændig afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet, hvilket vil medføre, at flere borgere vil opleve at få anerkendt deres arbejdsulykke hurtigere.

Med lovforslaget forenkles ankeprocedurerne, så Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved anke får mulighed for at ændre skønsmæssigt fejlbehæftede afgørelser, ligesom der indføres mulighed for administrative afgørelser for ukomplicerede sager i Ankestyrelsen i overensstemmelse med ankeprocedurerne på det sociale område.

Med lovforslaget foreslås det, at AES’ retsstilling reguleres i forbindelse med, at et forsikringsselskab ikke længere har tilladelse til at tegne arbejdsulykkesforsikring f.eks. ved konkurs, ligesom der skabes hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvist kan opkræve takster og udlæg for erstatninger m.v. én gang årligt

Størstedelen af lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. januar 2020. Enkelte dele af lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2019.

Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 108 (S, DF, V, EL, LA, ALT, RV, SF og KF), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 0.[/b]

Hilsen Peter (y)

43

https://ast.dk/arbejdsskader/artikler/ydelser/der-er-forskellige-betingelser-der-skal-opfyldes-for-at-fa-godtgorelse-ved-tinnitus

I en del af de arbejdsskadesager om høreskader som følge af støj, som Ankestyrelsen behandler, er spørgsmålet, om den tinnitus borgeren oplever, kan give ret til godtgørelse for varigt mén. Her er det væsentligt at skelne imellem dels støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, dels høreskade med tinnitus efter støjtraume.

Det er vigtigt at skelne mellem de to situationer, hvor en borger har fået anerkendt en arbejdsskade i form af

en støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom, eller
en høreskade efter et støjtraume, hvor tinnitussen er en del af den anerkendte personskade.
Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfylde kravet om at være stærkt generende, men behandles forskelligt i de to situationer i forhold til muligheden for godtgørelse.

Tinnitus som følge af en støjbetinget hørenedsættelse - dobbeltsidig tinnitus

Tinnitus kan være en følge af en anerkendt støjbetinget hørenedsættelse som erhvervssygdom.

Hvis vi udsættes for høreskadelig støj, kan cellehårene i det indre øre, som vi bruger til at opfatte lyde med, knække, og vores hørelse påvirkes.

En længerevarende udsættelse for høreskadelig støj nedsætter som udgangspunkt hørelsen lige meget på begge ører. Vi kræver derfor også, at tinnitussen er til stede på begge ører - dobbeltsidig, for at vi anser den for udløst af den støjbetingede hørenedsættelse.

Hvis der kun er tinnitus på det ene øre efter en anerkendt dobbeltsidig hørenedsættelse taler det imod, at det er en følge af den støjbetinget hørenedsættelse, og vi vil som udgangspunkt henføre tinnitussen til andre forhold.

Tinnitus som følge af en traumatisk støjskade - ensidig og dobbeltsidig tinnitus

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan være en følge af en arbejdsulykke, hvis der har været en skadelig lydpåvirkning af det ene eller begge ører.

Skaden på cellehårene kan således også ske ved en traumatisk støjskade.

Hvis der har været en skadelig lydpåvirkning alene på det ene øre, som har medført en varig hørenedsættelse, vil tinnitus på samme øre kunne være omfattet af anerkendelsen og sammen med hørenedsættelsen give godtgørelse eller udløse tillæg til høreménet.

Styrken af tinnitus

Hvis tinnitussen passer sammen med støjskaden, fastsætter vi styrken af tinnitussen. Det er ikke objektivt muligt at måle tinnitus, fordi det er et subjektivt symptom, og det gør det sværere at vurdere styrken af tinnitussen.

Vi kigger derfor meget på omfanget og udviklingen af tinnitussen, som er beskrevet i spørgeskema om høreskader, lægelige journaler, funktionsattest og i den audiologiske speciallægeerklæring.

Kravet om stærkt generende betyder, at tinitussen skal påvirke arbejdslivet og personligheden f.eks. med nedsat koncentrationsevne og søvnproblemer.

Både ensidig og dobbeltsidig tinnitus kan opfattes som stærkt generende og vil derfor kunne opfylde kravet til sværhedsgrad.

Betingelser for godtgørelse ved hørenedsættelse og samtidig stærkt generende og vedvarende tinnitus (øresusen)

Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan i kombination med en sikkert påvist, varig hørenedsættelse, som i sig selv ikke er erstatningsberettigende, samlet give ret til godtgørelse. Stærkt generende og vedvarende tinnitus kan også udløse tillæg til méngraden ved erstatningsberettigende hørenedsættelser.

For at tinnitus overhovedet kan give godtgørelse, er det en grundbetingelse, at arbejdsskaden (støjskaden) har medført en varig hørenedsættelse.

Satser for hørenedsættelse med samtidig tinnitus kan ses i Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel afsnit A.6.4. under punkterne A.6.4.1. og A.6.4.2.

Sammenhæng med arbejdsskaden

Støjskader forværres ikke efter støjekspositionens ophør. Det gælder både for traumatiske støjskader og de støjbetingede hørenedsættelser som erhvervssygdom.

Tinnitus skal umiddelbart være bemærket i tidsmæssig sammenhæng med støjpåvirkningen, for at symptomerne kan anses at være en følge af arbejdsskaden.

Når der er påvist en varig høreskade, og der samtidig er tinnitus, anses tinnitussen efter arbejdsskadesikringsloven som udgangspunkt at være en følge af høreskaden.

Vi foretager dog fradrag i udmålingen af godtgørelse efter arbejdsskadesikringslovens § 12, stk. 2, i de tilfælde, hvor vi vurderer, at forudbestående eller konkurrerende sygdomme eller konkurrerende årsager eller påvirkninger bidrager til sygdomsudviklingen og generne.

HVAD ER TINNITUS?

Tinnitus er opfattelsen af lyd, der ikke stammer fra en lydkilde uden for hovedet. Tinnitus kan derfor kun høres af den, som har tinnitus, og opleves som lyd i øret eller inde i hovedet. Tinnitus kan lyde som en ringen, hylen, susen, brusen eller brummen og kan være konstant eller til stede af og til.

ÅRSAGER TIL TINNITUS

En meget stor del af befolkningen oplever tinnitus.
For personer med hørenedsættelse, forekommer tinnitus hyppigere blandt befolkningen som helhed.
Hørenedsættelse kan have mange andre årsager end arbejdsmæssig støj, for eksempel arvelig sygdom, alder eller andre påvirkninger i fritiden.

Årsagen til tinnitus behøver heller ikke stamme fra ørene. Mange gange stammer tinnitus fra centralnervesystemet, uden at selve høresansen er inddraget. Tinnitus kan for eksempel være en del af et postkommotionelt syndrom (følge efter hjernerystelse) og derfor en neurologisk skade. Øget tryk i hjerneskallen, dissemineret sklerose (sklerose med spredte symptomer i tid og sted) og svulst i hjernen kan også give tinnitus. Brugen af euforiserende stoffer og mange lægemidler kan også give tinnitus ved at stimulere del af centralnervesystemet. Tinnitus kan også opstå som følge af rent psykiske mekanismer, f.eks. stress.
Derfor kan der være mange årsager til, at tinnitus opstår.

Hilsen Peter (y)

Bilag

Viden om… fra Høreforbundet
https://hoereforeningen.dk/viden-om/

44

Vejledning om at fastsætte årsløn efter lov om arbejdsskadesikring for skader sket i 2020

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=212439&fbclid=IwAR1VEhbHXREcmAXMeaehj264mtoMxJro8gCkZjK4_whjDIN5ddaOusib0y0

Lovens hovedregel er, at årslønnen fastsættes til tilskadekomnes samlede arbejdsfortjeneste inklusive naturalydelser i året før arbejdsskaden. Årslønnen fastsættes med udgangspunkt i oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen.

Årslønnen fastsættes efter skøn, når:

  1. særlige ansættelsesforhold gør sig gældende,
  2. tilskadekomne på grund af sygdom ikke har været beskæftiget hos arbejdsgiveren til samme løn i hele det foregående år,
  3. tilskadekomne har været ude af erhverv i en kortere eller længere periode, før erhvervssygdommen er anmeldt, eller
  4. årslønnen fastsat ud fra oplysningerne i indkomstregisteret og andre oplysninger fra told- og skatteforvaltningen ikke giver et retvisende billede.
    Der henvises i øvrigt til Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 10407 af 7. september 2015 om fastsættelse af årsløn og Arbejdsskadestyrelsens vejledning af 8. januar 2004 om fastsættelse af årsløn for selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller.

Årslønnen fastsat efter nedenstående regler må aldrig overstige det løntalsregulerede maksimumbeløb (551.000 kr.), jf. Arbejdstilsynets vejledning nr. 9922 af 15. oktober 2019, og afrundes altid til nærmeste med 1.000 delelige kronebeløb.

Hilsen Peter (y)

45

[b]… skal du aldrig selv begynde at spille smart.

Tro, at du bare skal fortsætte, tage lidt piller og fortsætte på arbejde.

En skade på arbejder er en ALVORLIG sag, som skal registreres, HVER GANG.

Anmeldes. underskrives af sikkerhedsrepræsentant, arbejdsleder og derefter skal DU tænke, som en JURIST.
[/b]
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2020/01/06/Sosu-faar-afvist-arbejdsskade-Foeler-mig-til-grin?utm_campaign=Uge02-2019&utm_content=n&utm_medium=&utm_source=Fagbladet%20FOA%20Nyhedsbrev&utm_term=

Tidligere sosu-hjælper Gitte Bak Tanderup lever nu med daglige smerter, efter hun greb en borger og har været nødt til at forlade faget. Ankestyrelsen afviser, der er tale om en arbejdsskade.

Hilsen Peter :evil:

46

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2020/01/06/Ny-lovaendring-goer-det-lettere-at-faa-anerkendt-arbejdsskader?utm_campaign=Uge02-2019&utm_content=n&utm_medium=&utm_source=Fagbladet%20FOA%20Nyhedsbrev&utm_term=

[b]Nye regler betyder, at der fra årsskiftet er blødt op for seks års stram praksis i arbejdsskadesager. Såkaldte ʽforbigående skader’ kan igen anerkendes. Godt for arbejdsmiljøet, lyder det fra FOA.

Hvis du kommer ud for et uheld på dit job, er det fra årsskiftet blevet lettere at få ulykken anerkendt som en arbejdsskade.

Det er konsekvensen af en lovændring, som ikke mindst FOA har presset på for at få gennemført som reaktion mod det markante fald i antallet af anerkendte arbejdsskader, der er sket siden 2013.

Den gang betød en dom i Højesteret, at praksis blev strammet. Skader, der blev betragtet som ʽmindre og forbigående’, skulle ikke længere stemples som ʽarbejdsskader’.

I de to første år med den praksis betød det, at antallet af anerkendte arbejdsskader faldt med knap 19 procent – fra 4.395 i 2014 til 3.575 i 2016.

FOA: Et vigtigt skridt
Forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen, er glad for lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar i år.

“Det er et vigtigt skridt inden for området. Når skaderne ikke bliver anerkendt, har vi svært ved at få et reelt billede af, hvor udfordringerne er. Nu får vi meget bedre mulighed for at se, hvor folk kommer til skade både fysisk og psykisk, og så kan vi begynde at arbejde forebyggende,” siger Jens Nielsen og understreger, at de nye regler også vil skabe et bedre arbejdsmiljø:

“Man kunne jo spørge et hvilket som helst menneske: ‘Har du lyst til at arbejde et sted, hvor mindre skader ikke bliver anerkendt?’ Der er jo ingen, der vil sige ja til.”

Forventet stigning
Når de skærpede 2013-krav er blevet sløjfet fra 2020, vil man primært have fokus på den såkaldte årsagssammenhæng, når man vurderer, om en skade skal anerkendes.

Det betyder, at skaden bliver anerkendt, hvis eksempelvis en social- og sundhedsassistent får rygsmerter efter et tungt løft i en akavet stilling – også selvom skaden går i sig selv og ikke er blevet behandlet. Det er nyt, og det vil derfor få stor betydning for antallet af anerkendte skader, forklarer Anne Signora Toft, der er advokat i FOA.

“Vi vil uden tvivl se, at procenten af anerkendte anmeldelser vil stige støt. Mange af de skader, som er blevet afvist de seneste fem år, ville være anerkendt, hvis de var sket efter nytår,” siger hun og understreger, at det er umuligt at vurdere, hvor stor stigningen vil blive.

Minister: Mere retfærdighed
Lovændring blev fremlagt under den tidligere regering og vedtaget enstemmigt i Folketinget. Ifølge nuværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil de nye regler skabe mere retfærdighed på området.

“Vi forventer, at flere tilskadekomne vil opleve at få deres arbejdsulykke anerkendt som en arbejdsskade. Derudover vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hurtigere kunne tage stilling til, om der er tale om en arbejdsulykke eller ej. Det har stor betydning for den enkelte tilskadekomne at få en hurtigere afklaring,” siger Peter Hummelgaard.

Husk, at anmelde
Nu, hvor den nye lovændring er trådt i kraft, skal alle led i fagforeningen huske, at det er vigtigt at få anmeldt arbejdsskader. Sådan lyder opfordringen fra forbundssekretær i FOA, Jens Nielsen.

“De seneste år har vi måske vænnet os til, at det er spild af tid at anmelde nogle typer af skader. Men med den nye praksis bliver det anerledes,” siger Jens Nielsen, der kun ærgrer sig over en ting ved lovændringen:

“Der opereres ikke med tilbagevirkende kraft. De nye regler gælder kun nye ulykker og uheld og favner desværre ikke alle dem, der er blevet fanget i fælden siden 2013,” siger han.

Kommer du til skade på jobbet, er det vigtigt, at du kontakter din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant

Vendepunktet: I 2015 ramte de nu tidligere regler for anerkendelse af arbejdsskader bunden. Her gennemgår vi forløbet.

2003: En ny arbejdsskadereform betyder, at alle de sager, hvor der er en såkaldt årsagssammenhæng mellem en hændelse på jobbet og en personskade, anerkendes som en arbejdsskade. Det betyder, at der sket en stigning i antallet af anerkendelser.
2013: På baggrund af en højesteretsdom bliver reglerne skærpet. For at få anerkendt en skade skal den nu være varig eller behandlet med for eksempel fysioterapi, operation eller psykologhjælp. Det betyder, at mindre forbigående skader ikke længere bliver anerkendt.
2014: Antallet af anerkendte arbejdsskader begynder at falde drastisk på grund af de skærpede krav.
2015: Arbejdsskademyndighederne skruer lidt mere på kravet om behandling. En ting er, at man havde fået behandlet skaden, men nu skal man også igennem den nåleøje, der hedder, at behandlingen har været nødvendig for at komme sig.
2018: Lovgiverne erkendte, at det ikke kan være rigtigt, at man har en anerkendelsesprocent, som styrtdykker. Derfor vil man tilbage til intentionen med 2003-reformen, som var, at flere arbejdsskader skulle anerkendes.
2020: Den nye lovændring træder i kraft. Nu kan mindre forbigående skader anerkendes, uanset om de har udløst behov for behandling eller ej. Man forventer derfor, at anerkendelsesprocenten vil stige igen.

Af ASTRID GRAUGAARD INGEMANN
JOURNALIST
[/b]

Hilsen Peter (y)(y)

47

https://www.detfagligehus.dk/nyheder/arbejdsskader-syltes-trods-afgoerelse-i-ankestyrelsen/?fbclid=IwAR3XNwQ7ebKsIFA2hysXoTj25iIUucCIftiqsPnUHE7WzMrBIDIPCHMK224

[b]Arbejdsskadekonsulenter i Det Faglige Hus er frustrerede på medlemmernes vegne over lang ventetid på behandlingen af hjemviste sager fra Ankestyrelsen. Et medlem har måttet gå fra sit hus, mens hans sag har ligget ubehandlet hen.

I flere af sagerne er der tale om medlemmer, som er kommet til skade for 5-10 år siden, men som altså stadig mangler klarhed over erstatningens størrelse og dermed deres fremtidige økonomi.[/b]

phhmw

[b]På alle områder forsøger Folketinget at nedsætte sagsbehandlingstiderne, herunder HJEMVISTE sager fra Ankestyrelsen til kommunerne.

Ankestyrelsen har fået bevilget 35 millioner i 2019 til nedsættelse af deres servicefrister, som de selv fastsætter.

Kommunerne er under pres for at overholde Retssikkerhedslovens § 3 stk.2 som du kan følge her:[/b] http://www.k10.dk/showthread.php?p=370233#post370233

Nu mangler vi fastere regler for AES`s sagsbehandlingstider.

Her er det vigtigt at du forstår en arbejdsskadesag, aktindsigt etc

Hilsen Peter (y)

48

https://www.aes.dk

[b]Vibeke Jørgensen‎ til Borgerretsbevægelsen

Gennem de senere år har AES hævet deres gebyrer, så vurdering af følgerne efter en ulykke/skade, nu koster 9.150 hvis du alene skal have vurderet méngrad.
Skal du også have vurderet din erhvervsevne, så koster det i dag 24.690,-.

Et kig tilbage i tiden viser at stigningen særligt de seneste 3-5 år har været markant. Gebyret er nu så højt, at flere forsikringsselskaber ikke vil betale det, og det kan derfor være op til den skadelidte at finde pengene.

Vi har længe interesseret os for, hvad man mon får for pengene.

En rapport fra Statsrevisorerne løfter måske lidt af sløret. Rapporten er vedhæftet dette opslag nederst.

På side 2, under punktet bemærkning, fremgår:

“Således er de gennemsnitlige lønudgifter pr. arbejdsskadesag steget fra ca. 1.400 kr. i 2013 til ca. 2.700 kr. i 2018.”

Ifølge AES selv, har de altså personaleudgifter for 2.700 kr, forbundet med hver enkelt sag. Vi er med på at der alene refereres til arbejdsskadesager, og at der findes flere andre typer af sager, men…

Gebyret for at få vurderet en sag er minimum 9.150 kr:
9.150 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 6.450 kr.

Eller endnu værre - for en sag om erhvervsevnetab:
24.690 - personaleudgifter på 2.700 kr. = 21.990 kr.

Vi forstår ganske enkelt ikke hvorfor gebyret skal være så højt. Hvor bliver pengene af???

AES forklarer at de blot får dækket deres sagsomkostninger med de gebyrer de har fastsat. Men der er umiddelbart noget der ikke stemmer. AES er heller ikke noget der kun lige løber rundt. De kom eksempelvis ud med et årsresultat i 2017, på 65 millioner!

Og en anden “lille” ting. 2.700 er lønudgiften pr. sag. Sagerne vurderes af speciallæger, som vi tænker får en ganske fornuftigt timeløn. Det giver ikke umiddelbart mange timers reelt arbejde, i forhold til at vurdere en sag. Vores estimat er under en dags arbejde…

Hvorfor så de lange sagsbehandlingstider, hvis der reelt set ikke bruges mere end hvad der svarer til en dags arbejde? AES mener selv, at det er på grund af de eksterne aktører. Det vil altså sige, at fordi alle de andre ikke er lige så hurtige som AES kunne ønske sig, så bliver sagsbehandlingstiderne væsentligt forlængede.

Vi runder af med endnu et udsnit af rapporten, og håber I vil undre jer sammen med os.

"Rigsrevisionens gennemgang af 2 stikprøver på hver 100 sager fra AES’ registre viser, at en erhvervssygdomssag i gennemsnit afventer information fra eksterne aktører i ca. 67 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 3,6 måneder. Gennemgangen viser også, at en arbejdsulykkesag afventer information fra eksterne aktører i ca. 60 % af sagsbehandlingstiden, hvilket svarer til en gennemsnitlig ekstern liggetid på 6,2 måneder. "
Hvordan det harmonerer med de talrige sager I sender til os, med sagsbehandlingstider på langt over to år, og i flere tilfælde mere end 5 år, kan vi ganske enkelt ikke forklare - endnu.

Men vi skal nok arbejde videre indtil vi finder svaret.

Må gerne deles.[/b]

https://www.ft.dk/~/media/sites/statsrevisorerne/dokumenter/2019/beretning-4-2019-om-sagsbehandlingstider-og-produktivitet-for-arbejdsskadesager.ashx?la=da&fbclid=IwAR2grR2P3Y0q-rHjnLj8_B5m4n31DVCcViZTCP1PvmFyITNE82D-cLhuKeE

November 2019 — 4/2019
Rigsrevisionens beretning afgivet
til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger
Sagsbehandlingstider og produktivitet for arbejdsskadesager

Hilsen Peter :confused:

49

phhmw

[b]Når og hvis det drejer sig om arbejdsskade, skal den enkelte ikke tro, men vide.

Kun AES[/b] https://www.aes.dk og ingen andre, kan og må vurdere, hvad der er en arbejdsskade.

[b]Forsikringen er en del af din løn og kan sikre din økonomiske og sociale fremtid. En arbejdsskade er juristeri og kræver dokumentation etc.

Du skal selv være aktiv i at sætte dig ind i regler og fremgangsmåde.[/b]

https://www.kommunen.dk/artikel/arbejdsskader-gaelder-ogsaa-paa-hjemmearbejdspladsen?utm_source=nyhedsbrev%20355&utm_medium=email&pk_campaign=nyhedsbrev%20355&pk_source=newsletter&nb=1

[b]Med millioner af danskere på hjemmearbejde er grænsen mellem arbejdsplads og hjem udvisket. Men reglerne for arbejdsskader er klare.

Det offentlige Danmark er blevet sendt hjem. De fleste med en arbejdscomputer under armen og med ordre om at stå til rådighed – at udføre det arbejde, som kan lade sig gøre på afstand.

Men bare fordi medarbejderne sidder hjemme i sofaen med en kop te og benene oppe, betyder det ikke, at arbejdsmiljøloven er sat ud af kraft. Den gælder nemlig også ved distancearbejde, så det er stadig arbejdsgiveren, der har ansvaret for, at arbejdsforholdene er i orden, skriver BFA, Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø for Velfærd og Offentlig administration på deres hjemmeside.

Men hvad nu, hvis medarbejderen får en arbejdsskade, mens han eller hun arbejder hjemme. Er det så overhovedet en arbejdsskade?

[i]Arbejdsskadeloven § 4

Alt arbejde for arbejdsgiveren er omfattet af arbejdsskadesikringen. Det gælder arbejde i dennes virksomhed, erhvervsmæssigt eller ej, og i arbejdsgiverens personlige husholdning samt udførelse af privat tjeneste for arbejdsgiveren og dennes familie.[/i][/b]

Hilsen Peter (y)

50

https://ast.dk/arbejdsskader/artikler/anerkendelse/en-psykisk-skade-kan-anerkendes-som-en-arbejdsskade-efter-de-samme-regler-som-en-fysisk-skade

[b]En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade efter de samme regler som en fysisk skade.

Arbejdsskadelovens § 6, som handler om ulykker, er ændret pr. 1. januar 2020. Denne artikel handler om praksis for skader, som er sket før den 1. januar 2020. Ankestyrelsen forventer, at kunne offentliggøre en principmeddelelse om praksis efter lovændringen inden udgangen af 2020.
Af specialkonsulent Charlotte Siig Niclasen

Eksempler på psykiske arbejdsskader

En psykisk skade kan opstå efter en hændelse, som har medført en psykisk belastning. Det kan for eksempel være efter, at en ansat på et bosted har været udsat for et voldsomt verbalt overfald, som ikke har medført fysiske skader.

En psykisk skade kan for eksempel også opstå efter et voldsomt trafikuheld eller efter et fald fra stor højde, hvor skadelidte frygtede for sit liv.

Dokumentationskravet for psykiske ulykker er det samme som for fysiske ulykker. Det betyder, at det er skadelidte, der skal bevise, at arbejdsskadelovens betingelser for anerkendelse er opfyldt.

Betingelserne for at anerkende en psykisk skade som en arbejdsskade

En psykisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis:

arbejdsskadelovens personskadebegreb er opfyldt
der har været tale om en kvalificeret hændelse/påvirkning
der er sammenhæng mellem hændelsen og personskaden.
Det er de samme betingelser, som skal være opfyldt for, at en fysisk skade kan anerkendes som en arbejdsskade.

Personskadebegrebet er opfyldt

Ved skader, der er sket før den 1. januar 2020, er der tale om en personskade i arbejdsskadelovens forstand, når:

der er tale om vedvarende gener, eller
der har været forbigående gener, men de var forbigående, fordi skadelidte har fået behandling.
Når der er tale om psykiske skader, vil behandlingen typisk ske i form af psykolog-, psykiatri-behandlinger eller medicinsk behandling.

Hvis generne også ville forsvinde uden behandlingerne, så er personskadebegrebet ikke opfyldt. Det er en lægefaglig vurdering, om behandlingen er årsagen til, at generne er forsvundet, eller om generne ville være forsvundet, selvom behandlingerne ikke havde fundet sted.

En forværring af forudbestående gener – det vil sige en forværring af fysiske eller psykiske gener, som skadelidte havde før hændelsen - kan også være en personskade i arbejdsskadelovens forstand. I disse sager vurderer vi på samme måde, om personskadebegrebet er opfyldt, og i vores afgørelse præciserer vi, hvad den anerkendte forværring er.

En kvalificeret hændelse eller påvirkning

Skadelidte skal have været ude for en kvalificeret hændelse eller påvirkning, som har medført en relevant psykisk belastning. Når vi vurderer dette, inddrager vi:

om hændelsen var voldsom eller udramatisk
om der var tale om en overfusning eller en trussel
om den, der fremsatte truslen, var kendt for at gøre alvor af sine trusler
om truslen blev fremsat ved en direkte eller en indirekte konfrontation
om forløbet var kaotisk eller kontrolleret
om der var en procedure eller en bestemt rutine for håndtering af hændelsens efterforløb. Altså om der er handleplan for, hvordan man efterfølgende internt forholder sig til for eksempel et overfald. Det kan være, at man altid politianmelder, får supervision eller andet.
situationens varighed
om der var opbakning fra kollegaer, eller om den skadelidte var alene
om der efterfølgende var opbakning fra ledelsen og/eller kollegaer
om skadelidte var nødt til at håndtere hændelsen eller påvirkningen alene, eller om der var mulighed for at tilkalde hjælp

En psykisk skade kan også anerkendes som følge af for eksempel et trafikuheld eller et fald, når der sker en ekstraordinær psykisk belastning ved hændelsen. Det betyder, at det skal være en hændelse, hvor skadelidte frygter for sit liv, eller hvor hændelsen kan få fatale følger for skadelidte. Det kan for eksempel være at skulle leve med, at man har forvoldt alvorlig skade på andre.

Årsagssammenhæng mellem hændelse eller påvirkning og personskade

Vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden. Det betyder, at vi altid laver en vurdering af oplysningerne i hver enkelt sag. Vi laver en afvejning af, hvad der taler for, og hvad der taler imod årsagssammenhæng mellem personskaden og hændelsen eller påvirkningen. Når vi vurderer, hvad der er den mest sandsynlige årsag til personskaden, inddrager vi blandt andet:

Hændelsens eller påvirkningens karakter

Tidsmæssig sammenhæng med de opståede psykiske gener

Kontakt til læge eller anden behandler – og hvor hurtigt efter hændelsen eller påvirkningen, der blev taget kontakt til egen læge, og hvor ofte
Forudbestående gener - hvornår og hvilket omfang de havde. Hvis der var forudbestående gener, var det lige op til hændelsen eller 5 år tidligere? Var det for eksempel lidt stress i forbindelse med arbejdet eller var det decideret psykisk sygdom med indlæggelse, medicinsk behandling mm.
Genernes udvikling efter hændelsen/påvirkningen.

Ved denne vurdering inddrager vi lægefaglig viden efter behov.[/b]

Hilsen Peter (y)

51

phhmw

Husk, at hvad der er en arbejdsskade, kan og må ikke være, hverken naboen, arbejdsgiver eller Kloge-Åger, men kun udelukkende juristerne ved AES der kan afgøre, hvad der er en arbejdsskade.

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2020/04/08/FOA-Husk-at-anmelde-coronasmitte-som-arbejdsskade?utm_campaign=Uge16-2019&utm_content=n&utm_medium=&utm_source=Fagbladet%20FOA%20Nyhedsbrev&utm_term=

[b]De ansatte, der til dagligt er tættest på coronapatienter, lever med stor risiko for selv at blive smittet. Derfor opfordrer FOA nu til, at de anmelder sygdommen som en arbejdsskade, hvis de selv bliver ramt af den nye virus.

Hvis du arbejder med patienter, der er ramt af coronavirus, og du selv bliver smittet, skal du ikke tøve med at anmelde det som en mulig arbejdsskade.

Det er budskabet i den opfordring, som FOA og en række andre fagforbund nu stiler til de medlemmer, der er allertættest på sygdommen.

”Vi ønsker ikke at piske en stemning op. Men det er vigtigt, at vi giver de pågældende den tryghed, der ligger i, at de kan anmelde corona som en arbejdsskade og derigennem få en eventuel erstatning.Det er kun rimeligt,” siger Mona Striib til de sosu-ansatte, portører, rengøringsfolk og andre FOA-medlemmer – herunder også elever – der er en del af ’højrisikogruppen’. [/b]

phhmw

En ret og pligt til at anmelde formodede arbejdsskader, er en del af din løn, som kan have stor betydning for dit fremtidige sociale og økonomiske liv.

Hilsen Peter (y)

52

[b]phhmw

Vi husker, at en arbejdsskade er en særdeles vanskelig juridisk sag, hvor arbejdstageren skal vide og tro i kirken eller moskeen.

Kun juristerne ved AES har viden og retten til at vurdere, hvad der er en arbejdsskade.

En arbejdsskade er en juridisk sag, hvor du skal forstå, at det drejer sig om din fremtidige økonomiske og sociale fremtid.

En vunden arbejdsskadeerstatning er en del af din løn, som arbejdstagere har kæmpet for gennem de sidste generationer, ej købt i Netto eller er dumpet ned fra himlen.

Derfor kend spillets regler.[/b]

https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2020/04/17/Sundhedspersonale-skal-ikke-bevise-at-coronasmitte-er-sket-paa-arbejdet?utm_campaign=Uge17-2019&utm_content=n&utm_medium=&utm_source=Fagbladet%20FOA%20Nyhedsbrev&utm_term=

[b]Efter længere tids kritik har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring nu meldt ud, at sundhedspersonale ikke skal påvise en konkret smittekilde, hvis de anmelder coronavirus som en arbejdsskade.

Hvis man som sundhedspersonale har været smittet med coronavirus og har anmeldt det som en arbejdsskade, skal man ikke påvise en konkret smittekilde. Det skal bare kunne sandsynliggøres, at man er blevet smittet på arbejdet.

Hvis man har borgernær kontakt og dermed er udsat for en særlig risiko, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der. Det skriver Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i en pressemeddelelse.

AES Pressemeddelelse.[/b]

https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2020/17_april_COVID19.aspx

[b]Sundhedspersonale skal ikke bevise, at konkret smitte med COVID-19 er sket på arbejdet
Smitte med COVID-19 kan efter en konkret vurdering anerkendes som arbejdsskade. Det gælder f.eks. hvis det kan sandsynliggøres, at man har et arbejde, hvor man er udsat for risiko for smitte.

Flere fagforeninger har i løbet af de seneste uger efterlyst klare retningslinjer for, hvornår man kan få erstatning for COVID-19 som arbejdsskade. Samtidig kritiseres det, at f.eks. sundhedspersonale skal kunne bevise, at der er sket en konkret smitte på arbejdet, for at sagen kan anerkendes.

Hvis man er sundhedspersonale, der arbejder med COVID-19, er man ikke pålagt at påvise en konkret smittekilde. Det skal kunne sandsynliggøres, at smitten er sket på arbejdet. Hvis man er udsat for en risiko i sit arbejde, er det normalt tilstrækkeligt til, at man kan sandsynliggøre, at smitten er sket der.

Sundhedspersonale skal således ikke påvise en konkret smittekilde. Det gælder læger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, portører og rengøringspersonale. Det gælder også andre faggrupper, der har tæt borgerkontakt, der medfører risiko for smitte.

I alle tilfælde er det en konkret vurdering, om sygdommen vil kunne anerkendes som en arbejdsskade, og diagnosen COVID-19 skal være stillet.

I AES er vi vores rolle og ansvar som myndighed meget bevidst i denne tid, hvor både sundhedspersonale og andre med tæt borgerkontakt gør en kæmpe indsats og løber en risiko for at passe på os andre.

Fakta
AES har endnu ikke afgjort sager om COVID-19
AES har indtil nu modtaget omkring 20 anmeldelser af forskellige sager relateret til COVID-19 – dels sager om smitte med sygdommen, dels f.eks. sager om allergi som følge af brug af værnemidler.
Antallet af sager kan vokse hurtigt.
Alle sager om COVID-19 behandles af en gruppe af erfarne sagsbehandlere
For mere information kontakt presserådgiver Christian Mortensen 20 56 87 02[/b]

Hilsen Peter (y)

53

Bør læses.

https://elmer-adv.dk/nyheder/covid-19-som-arbejdsskade/

[b]Vi foreslår, at COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod. Forslaget er med andre ord, at der skal gælde omvendt bevisbyrde. Det vil vi nedenfor nærmere redegøre for.

Der er behov for klarhed om retstilstanden[/b]

Hilsen Peter (y):confused:

54

Kendt advokat advarer: Trods sygdom og død vil covid-19 ikke blive anerkendt som arbejdsskade

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/topadvokater-advarer-naeste-umuligt-at-faa-anerkendt-covid-19-som-arbejdsskade

Langt de fleste vil ikke kunne få anerkendt covid-19 som en arbejdsskade, selvom de er blevet smittet på arbejdet. Det ændrer Arbejdstilsynets nye vejledning om coronasygdom som arbejdsskade ikke på, mener flere arbejdskadeadvokater. De ønsker derfor, at der indføres omvendt bevisbyrde i den slags sager.

phhmw

Vi skal huske, at en Vejledning er ikke juridisk bindende.

http://www.k10.dk/showthread.php?t=15990

Hilsen Peter :confused:

55

[b]… hvis du er involveret i en arbejdsskade og du skriftligt har modtaget en anderkendelse fra AES, om at de accepterer og påbegynder din sag, som en arbejdsskade må du ikke bare læne dig tilbage og tro en sådan sag køre rutinemæssigt til din fordel.

Mange juridiske kneb, lovlige som ulovlige, ligger klar til brug for at skade din sag

En sag hvor du kæmper for din fremtidige økonomiske og sociale fremtid.

Trods din situation, med alvorlige psykiske eller fysiske skader, SKAL du og din familie, venner være din egen advokat og forstå alt, hvad der sker i din sag.

At få hjælp fra advokat og/eller fagforening er ikke nødvendigvis garanti for at din sag køre, som den burde.

Valget er dit.

Venligst læs denne standardsag, hvor kommunale embedsmænd gør sig ufordelagtig bemærket med deres private holdninger og forsøg på ulovlig og amoralsk adfærd over en ansat .

INTET må komme bag dig.

Ikke alle der smiler til dig, vil dig det godt.[/b]

[b]Den første beslutning du og din famile/venner skal træffe er: DU/I skal forstå alt, hvad der findes på skrift gennem en løbende aktindsigt ved alle:

Læger.
Speciallæger.
AES
Fysioterapien (alle du er behandlet af)
Kommunen.
Hospitaler.
Den første skadeanmeldelse
Og alle andre du har være i kontakt med. Alle, betyder 100% alle.

Aktindsigt[/b]
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Du vil fortryde bitterligt, hvis først du begynder at søge aktindsigt i afslutningen af din arbejdsskadesag.

Facebook af en politiker og socialrådgiver med stor indsigt.

https://www.facebook.com/mogens.rerup/posts/3576794022336476

[i][b]Ny positiv udvikling i en bizar sag fra virkeligheden

Jeg har skrevet om sagen tidligere, men nu er der sket noget positivt, fordi administrationen ikke fik held med deres hensigt – nemlig at tryne en tidligere ansat.

En ansat underviser i slut 30’erne med en stor børneflok kommer alvorligt til skade. En jævnaldrende ægtefælle og en af børnene får desværre alvorlige helbredsproblemer samtidig.

Hændelse
Den ansatte kommer alvorligt til skade i arbejdstiden den 7. nov. 2017. Den 23. august 2019 afgør Arbejdsmarkedets Erhversvssikring (AES), at der er tale om et erhvervsevnetab på 75 %, og pgl. tilkendes en løbende erstatning på ca. kr. 25.000 mdl.

Haderslev kommune klager som arbejdsgiver over AES’s afgørelse.
Haderslev har under den juridiske chef en ”Forsikringsafdeling”, hvor man trods ikke så få ansatte jurister alligevel indkøber en københavneradvokat med speciale i arbejdsskader - angives til at være for en udgift på kr. 20.000 – til at anke til AES.

Det undrer mig såre, at man gør det, for arbejdsgiver kan ikke anke over størrelsen af en erstatning, men alene over, om der har været tale om arbejdsskade eller ej.

Forsikringsselskabet anerkender ikke, at der er tale om en varig arbejdsskade og klager til AES på såkaldt ulovsbestemt grundlag. Derefter ophører udbetaling af skadeserstatning (iflg. reglerne).

Ikke nok med det men Sygdagpengeafdelingen stopper sygedp., fordi nu er det juridisk ikke længere tale om en arbejdsskade, og man mener at pgl, fuldstændig absurd bare kan gå ud at arbejde – det er en følge af de ulovligt vedtagne besparelser af 15. august 2019, hvor man forsøger alt for at spare - også efter min mening ved at begå åbenlyse ulovligheder.

Sygedagpengestop
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

Jeg ansøger derfor om førtidspension på det foreliggende grundlag, for så kan man ikke stoppe sygedp. uden videre.

Da tingene flyder på Jobcentret – det er til pgl’s fordel i denne situation – så sker der ikke yderligere.

AES beslutter den 29. april 2020 at man ikke vil genoptage afgørelsen på ulovsbestemt grundlag, men den beslutning kan ankes inden for 4 uger.

Angående advokatfirmaet.
Jeg skal tillade mig at mene, at man i administrationen en anden gang finder mere begavede måder at smide 20.000 kr ud af vinduet på. Tilskadekommende kan forholdsvis let afvise alt, hvad forsikringsselskabet kom med – hvilket nu har vist sig at være en rigtig opfattelse - fordi de har ”fisket” efter argumenter store som små, i håb om at AES vil godkende noget af det.

Hvad så nu??

Som sagt kan administrationen anke afgørelsen, og jeg har i den forbindelse meddelt juridisk chef, at inden man gør det, så vil jeg have sagen i byrådet som et medlemsinitiativ.

Baggrunden er følgende:
En evt. anke kan kun have til hensigt at forhale en udbetaling, hvilket vil påføre yderligere morarente på 8 %.

Kommunen har ingen argumenter tilbage, og kan kun anke - hvorvidt det reelt som påvist 2 gange er tale om en arbejdsskadesag, og ikke beløbets størrelse.
Reelt påviser denne sag, at det i sidste ende forsikringsmæssigt kan være farligt i fremtiden at få arbejde ved Haderslev Kommune. Yderligere udsættelse er det samme som også at sige: Vi er p….ligeglade med vores medarbejdere, og gør gladeligt alt, hvad vi kan for at skyde dem i sænk, såfremt de kommer til skade – alene for at undgå at betale hvad vi skal.

  1. maj 2020

Mogens Rerup[/b][/i]

Hilsen Peter :evil:(y)

[b]Bilag.

AES, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring[/b] ( Tidligere Arbejdsskadestyrelsen )
https://aes.dk

Domme og retspraksis.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=26515

Stoler du på uvildige afgørelser?
https://www.k10.dk/showthread.php?t=31037

Folketingets Ombudsmand vs Arbejdsskader.
https://www.google.dk/search?client=safari&channel=iphone_bm&sxsrf=ALeKk03zQATy7Yzzdc1aCJNZFSucHwnRvA%3A1588417523659&source=hp&ei=81OtXsG4JcGcsAeN1J-YBw&q=ombudsmanden+arbejdsskader&oq=ombudsmanden+arbejdsskader&gs_lcp=CgZwc3ktYWIQAzoCCAA6BAgjECc6BQgAEIMBOgYIABAWEB46BQghEKABOgcIIRAKEKABUKAZWIV6YMeHAWgBcAB4AIABdIgB3w-SAQQyNC4ymAEAoAEBqgEHZ3dzLXdpeg&sclient=psy-ab&ved=0ahUKEwiB_v-xhJXpAhVBDuwKHQ3qB3MQ4dUDCAo&uact=5

[b]PS
Naturligvis kan ikke alle, finde de store ressourcer, som kræves af en arbejdsskade, men…

… der findes mange som kan og vil hjælpe dig, men det kræver at de mange har kendskab til din tvivlsspørgsmål.

Derfor brug Facebook eller bedre k10 på een tråd.

Hold pinlig orden i alle dine aktindsigter, du bliver overrasket over de mange modtagne akter.

Hold din arbejdsskade og din kommunale sag adskilt, fordi de har intet med hinanden at gøre. (Næsten)[/b]

56

[b]Jeg har ventet rigtig længe, og det er meget belastende for mig – kan min sag ikke prioriteres?

[i]Da vi i øjeblikket har flere sager, end vi kan nå at behandle, prioriterer vi først de sager, der haster særligt på grund af helbredsmæssige eller økonomiske forhold.

Hvis du mener, at din sag skal prioriteres, skal du sende information herom til os. Der skal således være dokumentation for, at netop din sag skal prioriteres foran andre, der har ventet lige så længe. [/i][/b]

https://aes.dk/da/Arbejdsskader/FAQ.aspx

[b]FAQ (Ofte stillede spørgsmål)

Her på siden er de spørgsmål, vi oftest bliver stillet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Du finder de enkelte spørgsmål ved at bruge kategorierne herunder.[/b]

Her har vi samlet en række nyttige vejledninger:

Vejledning - Læs dokumenter i e-boks (PDF)

Vejledning - Udfyld en klage digitalt i e-Boks (PDF)

Vejledning: Send digital post til AES (PDF)

Arbejdsulykker – generel information (PDF)

Erhvervssygdomme – generel information (PDF)

Behandling af personoplysninger

Spørgsmål om arbejdsskader

Spørgsmål om sagsbehandlingen og afgørelsen

Får jeg mine originale dokumenter retur

Hvor er min arbejdsskadesag, hvis jeg ikke kan finde den i Se Sag?

Min skade er sket for mere end et år siden, er det for sent at anmelde?

Skal jeg anmelde vold eller overfald på arbejdspladsen til politiet, for at jeg kan få erstatning efter arbejdsskadesikringsloven?

Hvad gør jeg, hvis min arbejdsgiver ikke anmelder?

Jeg har ventet rigtig længe, og det er meget belastende for mig – kan min sag ikke prioriteres?

Hvorfor tager det så lang tid at få en afgørelse om tab af erhvervsevne?

Hvad betyder det, at min skade er stabil?

Jeg har fået et brev, hvor der står, at jeg først vil få en afgørelse til næste år. Kan det virkelig passe?

Jeg er blevet opereret. Har det betydning for, hvornår jeg får en afgørelse?

Hvorfor får jeg ikke noget at vide om, at min skade er anerkendt?

Der er revision i min sag, hvad betyder det?

Hvad sker der, hvis min arbejdsgivers forsikringsselskab klager?

Kan jeg få hjælp af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til at blive afklaret i kommunen?

Spørgsmål om erstatning og dækning af behandlingsudgifter

Spørgsmål om e-Boks

Hilsen Peter (y)

57

[b]Kære du XXXXX XXXX XXXX

ØV med dine skader og situation.

Det er NU du skal kæmpe for din fremtidige sociale og økonomiske fremtid.

Det er ikke om 1 eller 2 år du skal stille spørgsmål og have svar, det er nu i disse timer du skal begynde at forstå “spillets regler”

Fremover skal al kommunikation med kommunen, AES og Ankestyrelsen foregå skriftligt.

Adskil din sag med kommunen og din arbejdsskadesag. De har intet med hinanden at gøre.

Køb 2 A4 mapper, kommunen og AES og hold pinlig orden i alle dine dokumenter, der kommer flere end du forventer.

Du skal vide og forstå ALT, hvad andre skriver om dig.

Ingen kan køre sin socialsag og arbejdsskadesag, uden at have fuld 100% aktindsigt i alt, kommunen, AES, Ankestyrelsen, hospitaler, politi, fysioterapien etc.

Uanset om din fagforening kommer med ind i sagen og vil støtte dig, skal du selv have styr på dine sager, kommunen og AES.

Derfor skal du allerede NU søge om aktindsigt ved alle, derefter løbende aktindsigt ved kommunen, som du skal betragte som din juridisk modstander, med modsatrettet interesser:[/b]

http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741

Arbejdsskade, viden om:

https://www.k10.dk/showthread.php?t=28956

SPØRGSMÅL:

[b]Har du en skriftlig anderkendelse fra AES at de har accepteret din sag, som en arbejdsskade?

Hvis ikke du har det, har du ikke en arbejdsskadesag kørende ved AES.

Hvem har indgivet anmeldelsen til AES om din arbejdsskade?

Har du kopi af politiets rapporter?

Har modparten skriftligt anderkendt sig skylden for hændelsen?

SYGEDAGPENGESTOP skal du kende til og forstå, herunder de 7 forlængelsemuligheder:[/b]

https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop

[b]HOSPITALSOPHOLD her skal du før udskrivning have en GOP, Genoptræningsplan i hånden før udskrivning, ( Lovbunden) hvor lægerne skal bestemme hvilket niveau du skal optrænes efter.

GOP, Genoptræningsplan som er gyldig og vederlagsfri for dig indtil du bliver afskrevet - færdigbehandlet fra hospitalet. Efterfølgende overgår du til normale regler om optræning, 40/60 % hvor patienten normalt selv skal betale de 60% af regningen.

Bekendtgørelse, som vægter som loven.[/b]

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/1088

Vejledning.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9759

Viden om genoptræning

https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813

[b]Jeg vil ønske dig al mulig held og lykke med din situation. Husk det er NU du skal finde ressourcer til at kende “Spillets regler”

Det er NU du skal tænke som en jurist, uden følelser.

Uanset, hvad skal du altid kræve skriftlige afgørelser med ankevejledning.

Hvis du anker/klager over en afgørelse som du ikke er enig i, skal du anke senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig afgørelse.

Med venlig hilsen 2 x arbejdsskader, førtidspension som 49 årig.[/b]

Hilsen Peter (y)

Sagen drejer sig om en cyklist der bliver kørt ned med alvorlige benskader, operation på vej på cykel, fra arbejdssted til borger i sin egenskab af SOSU-ssistent.

58

https://www.dr.dk/nyheder/indland/de-forste-ti-sager-om-corona-arbejdsskader-er-anerkendt

[b]Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har afgjort 18 af de 565 sager, hvor Covid-19 er meldt som en arbejdsskade.

Ti af sagerne er blevet anerkendt, mens de resterende otte er blevet afvist.
I alle de anerkendte sager har en person fået sygdommen Covid-19 efter at have været udsat for smitte i forbindelse med arbejde.

De otte afviste sager handler ikke om diagnosen Covid-19, men om andet, som kan relateres til coronapandemien.

AES.[/b]

https://aes.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2020/23_juni_tal_for_anerkendelser_afvisninger.aspx

phhmw

[b]Nu bliver det spændende at følge, hvordan sagsbehandlingen forløber.

Nu bliver det spændende om disse patienter bliver raskmeldt af Jobcentrene i forhold til Sygedagpengeloven, som andre syge borgere.[/b]

Hilsen Peter :confused:

59

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/kendt-advokat-om-corona-arbejdsskader-alarmen-langt-fra-afblaest-nye-tal-aendrer-intet?utm_source=nyhedsbrev%20697&utm_medium=email&pk_campaign=nyhedsbrev%20697&pk_source=newsletter&nb=1

10 ud af 10 personer, der har fået deres sag behandlet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har indtil videre fået anerkendt covid-19 som en arbejdsskade. Det beroliger dog ikke advokat Mads Pramming, der stadig mener, at langt størstedelen af danskere på arbejdsmarkedet vil blive afvist.

Hilsen Peter :confused:

60

"“Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.””

https://elmer-adv.dk/nyheder/vestre-landsret-underkender-ankestyrelsen-i-sag-om-varigt-men/

[b]Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen havde i sin afgørelse lagt vægt på at, ”… langt den overvejende del af dine lænderygggener med overvejende sandsynlighed er en følge af dine forudbestående lænderyggener …” og i en senere afgørelse uddybende anført, at de samlede ryggener, der blev takseret til 8% ” med overvejende sandsynlighed ikke kan tilskrives arbejdsskaden, men derimod […] aldersbetingede degenerative forandringer, […] der har udviklet sig uafhængigt af arbejdsskaden.” og at disse degenerative forandringer ”ud fra en lægelig vurdering udgør […] skønsmæssigt ¾ af [de] samlede lænderyggener.”

Derudover lagde Ankestyrelsen vægt på, at den skadelidte efter en tidligere indtrådt arbejdsskade nogle år før, havde fået tilkendt 8% varigt mén for dels nakkegener og dels lænderyggener, og at dette måtte indebære at han allerede var blevet kompenseret med 4% for lænderyggener, uanset at disse tidligere konstaterede og kompenserede lænderyggener ifølge skadeldite var forsvundet, og at han ikke havde haft lænderyggener i flere år før den aktuelle tilskadekomst.

Retssagen og spørgsmål til Retslægerådet

Teknisk Landsforbund anlagde herefter sag an mod Ankestyrelsen, og der blev stillet spørgsmål til Retslægerådet, som bla. svarede, at ”lænderygsmerteme […] stammer fra hændelsen […] samt sagsøgers degenerative forandringer.”

Det fremgik endvidere af Retslægerådets svar, at Retslægerådet havde henvist, til at egen læge i journalnotat 2 måneder efter ulykken havde anført, at skadelidte havde ”været hos kiropraktor talrige gange gennem det sidste halve år.”

Denne oplysning var imidlertid forkert. Skadelidte havde ikke været til kiropraktor i de seneste år før skaden.

Afgørelsen

Byretten frifandt Ankestyrelsen.

Landsretten omgjorde byrettens afgørelse og vurderede, at Ankestyrelsen ikke havde været ”berettiget til som sket at nedsætte méngraden som følge af forudbestående ryggener.”, men fandt dog, at méngodtgørelsen skulle nedsættes med den procentsats, som skadelidte efter den tidligere arbejdsskade var kompenseret med, uanset om ”generne har været ophørt i en længere periode.”

Størrelsen af disse ved en tidligere anerkendt arbejdsskade opståede lænderyggener — der indgik i en tidligere samlet afgørelse på 8% for såvel nakke- som lænderyggener — vurderede Landsretten ”efter begrundelsen i afgørelsen” måtte udgøre 3%, og dermed skulle Ankestyrelsen anerkende at de resterende 5% skulle henføres til arbejdsskaden.

På trods af at skadelidte måtte ophøre med at arbejde en periode efter skaden, har han fået afslag på erhvervsevnetabserstatning, ligeledes med henvisning til, at langt den overvejende del af ryggener skyldes degenerative forandringer, hvorfor der i mellemtiden også er anlagt retssag herom.

Denne retssag — hvis hovedforhandling er berammet til december 2020 — forventes efter den netop afsagte dom at blive ændret

Kommentar

Dommen er efter vores opfattelse af stor betydning i forhold til de ofte forekommende diskussioner om årsagssammenhæng og bevisbyrde, når den skadelidte har en forudbestående disposition; herunder udtrykt som ”sårbarhedprincippet” eller at ”tage skadelidte som denne er.”, hvilket ofte viser sig i sager med ”degenerative forandringer.”

Det er således vores opfattelse, at et udsagn fra Retslægerådet som i nærværende sag: ”lænderygsmerteme stammer fra hændelsen samt sagsøgers degenerative forandringer.” må forstås som udtryk for en kombination af årsager, og ikke kan bruges som bevis for, at generne/ménet skyldes andet end hændelsen.

Det er vores opfattelse, at der i sådanne tilfælde skal ske kompensation, medmindre det sandsynliggøres, at lænderygsmerterne ville være opstået uafhængigt af skaden.

DOMME[/b]

Byretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2020/07/Byretsdom-Anonymiseret.pdf

Landsretten
https://elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2020/07/Landsretsdom-Anonymiseret.pdf

[b]THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen skal anerkende, at appellanten er berettiget til godtgørelse for va- rigt mén svarende til 5 % i anledning af arbejdsskaden den 20. januar 2012.
I sagsomkostninger for begge retter skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 58.500 kr. til Teknisk Landsforbund som mandatar for appellanten Beløbet for- rentes efter rentelovens § 8 a.[/b]

Hilsen Peter (y)