Gen- og vedligeholdstræning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202216

Principafgørelsen fastslår

Kommunen skal tilbyde vedligeholdelsestræning til børn og voksne, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor.

Forbedring af det hidtidige funktionsniveau

Kommunen kan ikke give afslag på vedligeholdelsestræning alene med den begrundelse, at træningen ikke har et vedligeholdende formål. Vedligeholdelsestræning kan også omfatte træning med henblik på at forbedre det hidtidige funktionsniveau.

Alle former for individuelle og målrettede træningsformer

Vedligeholdelsestræning kan fx være ergoterapi, fysioterapi, sansemotorisk træning og svømning. Der er ingen træningsformer, der på forhånd kan udelukkes i forhold til vedligeholdelsestræning.

Vedligeholdelsestræning gives til personer, som har brug for en individuel eller målrettet træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder. Der kan derfor ikke bevilges vedligeholdelsestræning, hvis et barn, eventuelt med hjælp fra forældrene, eller en voksen selv kan udføre de nødvendige træningsøvelser.

Hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning

Hvis det er afklaret, at et barn eller en voksen har et behov for behandling eller træning skal kommunen tage stilling til, om der kan bevilges hjælp efter reglerne om vedligeholdelsestræning eller andre regler i den sociale lovgivning. Kommunen skal forholde sig til alle muligheder for hjælp.
Der kan ikke bevilges hjælp til trænings- eller behandlingsudgifter efter reglerne om dækning af nødvendige merudgifter. Det gælder uanset, om der er tale om bestemmelsen om merudgifter til børn eller voksne.

Hjælp efter anden lovgivning

Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp efter den sociale lovgivning med henvisning til, at hjælpen kan bevilges efter anden lovgivning, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan gives efter anden lovgivning.
Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp efter anden lovgivning og af andre sektorer. Kommunen kan afklare dette i samarbejde med de andre sektorer, for eksempel undervisnings- eller sundhedssektoren. Kommunen skal sikre sig, at der bliver foretaget en tværfaglig vurdering, som sikrer en koordineret indsats i forhold til barnets eller den voksnes behandlings- og træningsbehov.

Det er ikke udelukket at bevilge hjælp efter serviceloven og anden lovgivning samtidig. Det forudsætter dog, at hjælpen ikke kompenserer for det samme behov. Det afgørende er, om hjælpen samlet set tilgodeser behovet for hjælp.
Mulighederne for behandling inden for det offentlige

Der kan ikke bevilges hjælp til behandling eller træning i privat regi til hverken børn eller voksne, hvis der er et offentligt tilbud, som kan tilgodese behandlings- eller træningsbehovet.
I den konkrete sag skulle kommunen behandle sagen igen og afklare, om der kunne bevilges hjælp i form af vedligeholdelsestræning til barnet eller hjælp efter andre bestemmelser i den sociale lovgivning. Kommunen skulle også sørge for af få mulighederne for hjælp efter sundhedsloven og folkeskoleloven afklaret.

Hilsen Peter (y)

Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/behandling-og-genoptraening/praksisnyt-artikler-om-genoptraening-og-behandling/praksisnyt-nr-5-behandling-efter-ss-102-den-ukendte-bestemmelse-pdf

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2003-14/ondt-i-ryggen

Mange patienter med ondt i ryggen befinder sig på svævende grund i det danske sundhedssystem. Informationen er ofte mangelfuld, og mange føler, at de ikke bliver taget alvorligt. Sygeplejersken kan have en afgørende rolle i at hjælpe patienten ud af en ofte meget kompleks situation med smerter, usikkerhed og en følelse af afmagt.

https://godkrop.dk/rygsmerter/

Jeg vil vædde med, at du har prøvet at have smerter i ryggen. Det kan endda være, at du har ondt i ryggen lige nu?

Sacroiliacaled (hvor kvinder får bækkenløsning i smerte 10)

https://www.google.dk/search?q=sacroiliacaled&client=safari&channel=iphone_bm&sxsrf=ACYBGNQ7Yrn9RoLwGZxPMwJZIsOIQC4OZw:1575531210809&tbm=isch&source=iu&ictx=1&fir=0nEKrnfixS5rEM%253A%252Cvoi5n7LRqJwcWM%252C_&vet=1&usg=AI4_-kSsXhvZiVKJrEhJbIFTjeStJq38LA&sa=X&ved=2ahUKEwj8kpyR_53mAhWEKVAKHQ3RAJYQ9QEwAXoECAoQBg#imgrc=0nEKrnfixS5rEM:

Med gode tegninger

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/illustrationer/tegning/baekkenloesning/

Hilsen Peter (y)

https://www.laeger.dk/faps-nyt-anaestesiologi-aendringer-vedr-akupunktur-i-speciallaegepraksis

Om FAPS - Foreningen af Praktiserende Speciallæger

https://www.laeger.dk/om-faps-foreningen-af-praktiserende-speciallaeger

Kære anæstesiologer

Danske Regioner og FAPS har fået nogle opfølgende spørgsmål vedrørende akupunkturydelsen i forbindelse med overgangen til jeres nye ydelseskatalog pr. 1. januar 2020. I finder svar på de forskellige spørgsmål herunder.
Kan en patient få en henvisning til akupunkturbehandling efter et forløb er afsluttet?

Praktiserende smertelæger kan som et led i behandlingen af henviste patienter undersøge effekten af akupunkturbehandling enten i kombination med eller som alternativ til medicinsk behandling.

Hvis akupunktur ikke har effekt efter 3 gange, afsluttes akupunkturbehandlingen

Hvis akupunkturbehandling har effekt på smertetilstanden, kan den praktiserende anæstesiolog fortsætte akupunkturbehandlingen, indtil der er givet i alt 6 akupunkturbehandlinger, hvorefter patienten afsluttes, og egen læge informeres i epikrisen om, at patienten kan søge fortsat akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler end praktiserende anæstesiolog.

En patient, der bliver afsluttet efter at have modtaget akupunkturbehandling for en given lidelse, kan således ikke få en ny henvisning efter fx 6 måneder med henblik på at få yderligere 6 akupunkturbehandlinger for samme lidelse. Dette gælder uanset hvor lang tid der er gået, siden patienten blev afsluttet.

Der er ikke opsat en grænse for, hvor lang tid de op til 6 akupunkturbehandlinger skal strække sig over, eller inden for hvilken periode de skal være foretaget.

Hvad gælder for en patient, der allerede er i et behandlingsforløb med akupunktur pr. 1. januar 2020?

Patienter, der er i et igangværende forløb og inden den 31. december 2019 har modtaget akupunkturbehandling, vil efter den 1. januar 2020 kun kunne modtage det antal akupunkturbehandlinger, som fremgår af den moderniserede ydelsesbeskrivelse.
Det vil sige, at hvis en patient i et igangværende forløb indtil 31. december 2019 har fået 4 akupunkturbehandlinger vil patienten kunne få yderligere 2 akupunkturbehandlinger efter 1. januar 2020 for samme lidelse, herefter afsluttes patienten, og egen læge informeres i epikrisen om, at patienten kan søge fortsat akupunkturbehandling hos anden godkendt behandler.

Kan en patient få en ny henvisning til akupunkturbehandling, inden den eksisterende henvisning er opbrugt?

En henvisning for en given lidelse gælder, indtil den er opbrugt, og det er derfor ikke muligt at anmode om en henvisning til fortsat behandling, før den eksisterende henvisning er opbrugt.
Det vil sige, at der kan ikke rekvireres en henvisning til akupunkturbehandling eller henvisning til fortsat behandling, hvis den oprindelige henvisning ikke er opbrugt.

Praktiserende Lægers Organisation (PLO) er blevet orienteret omkring moderniseringen af specialet anæstesiologi og herunder også de nye regler for akupunkturbehandling.

Venlig hilsen
Niels Henrik Nielsen og Jeppe Launbjerg, FAPS’ bestyrelse

Søg i alle FAPS-Nyt
Arkiv specialespecifikke FAPS-Nyt

phhmw

[b]Her ser vi endnu en skærpelse.

Muligvis fornuftig grundet prioriteringen af vores fælles økonomi til andre områder, som muligvis er vigtigere.[/b]

Hilsen Peter :confused:

https://danskhandicapforbund.dk/da/nyheder/slut-i-ar-medlemmer-far-stoppet-den-vederlagsfri-fysioterapi?fbclid=IwAR2F2uOAfkCqI0C_x2ORlRZCxQ06jFXHKUqAeoFWgKs2wEc36fsqFGDcyMo#gsc.tab=0

[b]Flere og flere medlemmer oplever at få stoppet deres vedlagsfri fysioterapi med øjeblikkelig virkning. Fysioterapeuterne begrunder det med budgetoverskridelser.

  1. dec. 2019

Forbundet har den sidste tid modtaget en del henvendelser om, at medlemmer får stoppet deres vederlagsfri fysioterapi, fordi budgetterne til indsatsen er overskredet. Det viser de nyeste tal fra KL, og det bekymrer landsformand Susanne Olsen.

”Der er i flere af eksemplerne tale om medlemmer, som har modtaget en vedligeholdende behandling igennem mange år, og fælles for dem alle er, at det naturligvis vil have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke kan få behandlingen. Det er stærkt bekymrende,” konstaterer hun.

Hos Danske Fysioterapeuter er man også ked for udviklingen. Konsulent i Danske Fysioterapeuter Jens Peter Vejbæk fortæller, at problemerne er opstået som konsekvens af seneste overenskomstforhandling, hvor kommunerne og regionerne krævede af få en fast ramme for de samlede udgifter til vederlagsfri fysioterapi. Det betyder, at der er kommet loft over, hvor meget de samlede udgifter til området må stige.

”Der er ingen tvivl om, at udgiftsrammen var den helt store knast under overenskomstforhandlingerne. Vi var ikke glade for den faste udgiftsramme, men med aftalen har vi samtidig forpligtet os på at holde os inden for den, og derfor beder vi nu de enkelte fysioterapeuter om at holde udgifterne til vederlagsfri fysioterapi nede resten af året og næste år,” siger Jens Peter Vejbæk.

Dansk Handicap Forbund er i tæt dialog med Danske Handicaporganisationer (DH), da problemstillingen rammer på tværs af mange diagnoser og derfor bør løftes i fællesskab af alle de berørte medlemsorganisationer.

Indbudte foreninger mødes på torsdag med repræsentanter for Danske Fysioterapeuter, hvor problemerne vil blive diskuteret.[/b]

phhmw

[b][i]Kære alle.

Fysioterapien består af flere modeller, kommunale, regionale og i praksissektoren (private) klinikker. Nogle med ydelsenummer, andre har ikke. Det vil sige overenskomst med regionerne, som har ydelsesnummer til at holde styr på .udgifterne.

Tidligere kune fysioterapien, den enkelte klinik med ydelsenummer, sprænge budgettet (aftalen med regionerne) og tage de patienter ind til behandling, som nu dukkede op med deres lægehenvisninger, vederlagsfri eller 40/60% patienter, hvor egenbetalingen var de 60%. Når de aftale budgetter bliver sprængt, kræver aftalen med regioneren, at de sprængte beløb, fratrækkes næste års budget

Giver det mening?

Alle andre optræningssteder, (fysioterapien er ikke den eneste behandlingsform i Danmark) Sclerosehospitalet, Hjerneskadehospitalet etc har også et fast budget, at forholde sig til. Nu er vi sidst på året og nu skal der holdes igen. Som patient har du ingen løsning, men kanforlangeen forklaring af din fysioterapeut.[/i][/b]

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=188801&fbclid=IwAR0yCELyBhbWNvUpHaEw1Ao-_qo7lWMGqgMKB8HJlQAvTQkp02BzG7aHr2Q

Problemet genopstår i november - december 2020.

Med venlig hilsen :confused::evil:

https://www.medtechmagazine.se/article/view/670892/specialrontgen_mojlig_i_goteborg?fbclid=IwAR0Zft7xK1iWszLP9TgldmxTDUA16dTrd-cieEm1FuS0Q3AkyUuLT5KNaeY

På Sahlgrenska finns nu en så kallad EOS – röntgenutrustning som får in en hel stående person på en enda bild. Detta efter anslag från Lundbergs forskningsstiftelse.

phhmw

Hvis du som ung ryg-patient med stadige smerter især i den lumbale del, uden at liggende MR-scanninger viser noget unormalt, har stående MR-scanninger vist udposninger i en opretstående scanner og problemet bliver tydeliggjort.

Så du skal man kende til forskellen på liggende og stående, MR-scannere, hvor vægten af kroppen, kan vise udposninger, som viser at der er et problem og årsag på dine smerter.

Hilsen Peter (y):confused::confused:(y)

https://lookaside.fbsbx.com/file/Muligheden%20for%20at%20få%20tilskud%20til%20lægehjælp%20i%20udlandet%20ved%20planlagt%20behandling.pdf?token=AWzJvt53owHWBQkzPrZr0Ik-ugnXRRnivpJgB_2rRQky1Omya03QN7j8pFomDHMFNWj53A6UwfQ7A58MDl1uxh6JrdFiDB55L31hlYK0Hpv3eFL2ED1eCXNNYMXyTvt8Dsy1mjk6vmqIicldXYiVsk7w

Som bør læses med omhu.

Hilsen Peter (y)

https://www.facebook.com/aarhusosteopati/photos/a.1431768320369171/1707827522763248/?type=3&hc_ref=ARRRGAaf-Or50lPEZEfke_OKc-UVVVH5sInFMsxbG_7h_0HEqlVkSp5snKRn5RfEVpc&__xts__[0]=68.ARCIpxazn8_DhwS324pPl0HTNF-W4jkvrAlZZu9A9kFXirdmve9uwoLP-pvFAeRIZytB7uUhk7u5CLTX-lmZ2tcIZoMVIkaW1fKyiR4h4v3hu09YZmJ4PYk1sMOoObO8bYy8gdISuYKWDBL8oo8WddHNLChmhIp4vkx7MYsWoTNBTCjkHW7mdZeSHuCmb37CGqOdCiYs85iZYcWK-5Y5awnT3wNrTYKs7liEisDf5R5Kd5N3qRcSKi1_k_iQJk-a53xCTq_lVFsd907T--O9LX8f-O0vDE9GfMs8JnCmWPP5itJ2rp20G6ZUItrBEBUX4u40H7c-6HjrWfZ1nS8O9sLae9xIC5lXXYUiBj5rIUCF3V1x&__tn__=EC-R

https://www.aarhusosteopati.dk/osteopatisk-behandling-aarhus.aspx

[b]LÆR DIN KROP AT KENDE - Piriformis musklen
Rygsmerter, smerter i bækkenet, udstrålede smerter i benet, hofte- og baldesmerter, iskias, løberknæ, ustabilt bækken er nogle af de symptomer piriformis musklen kan forårsage. DEL gerne til dem det har lignende symptomer.

Piriformis musklen udspringer fra ydersiden af den nederste kant på korsbenet og har et hæfte på ydersiden af lårbenshovedet. Musklens funktion er at udadrotere hofteleddet. Musklen er især aktiv under løb og gang. Iskias nerven har sit forløb under musklen på vej ud i benet. Iskias nerven løber igennem selve piriformis musklen hos ca. 10-15 % af befolkningen. Nerver og muskler til alle baldemuskler og én af hoftebøjerene har deres forløb lige ved siden af piriformis musklen. Tarmene/endetarmen er forbundet til piriformis musklen inde i bækkenet.

Hold i ryggen, oppustethed, skævt bækken, maveproblemer, hoftesmerter, kejsersnit, hæmorider, rygsmerter, arvæv efter blindtarmsoperation, bækkenbundsproblemer kan bl.a. forårsage problemer med piriformis musklen.[/b]

Læs mere om iskias og piriformissyndromet her:
http://www.aarhusosteopati.dk/iskias-piriformissyndrom-udstraaling-balde-og-ben-aarhus.aspx

Læs mere om løberknæ her:
http://www.aarhusosteopati.dk/loeberknae-runners-knee-aarhus.aspx

Læs mere om rygsmerter her:
http://www.aarhusosteopati.dk/ondt-i-ryggen-rygsmerter-aarhus.aspx

Læs mere om hoftesmerter her:
http://www.aarhusosteopati.dk/lyskesmerter-hoftesmerter-aarhus.aspx

Læs mere om bækkenproblemer her:
http://www.aarhusosteopati.dk/baekkenloesning-baekkensmerter-aarhus.aspx

Hilsen Peter (y)

https://www.youtube.com/watch?v=vG1XQkj3Yx0

[b]Bemærk hvor mange gode videoer der beskriver og viser din skulder.

God søgning på Google.[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/vederlagsfri-fysioterapi-spraenger-rammen/

[b]Det går ud over flere af CP Danmarks medlemmer, der får reduceret behandlingen.

CP Danmarks rådgivning har i den seneste tid haft flere henvendelser fra medlemmer, der har fået deres vederlagsfri fysioterapi udskudt, begrænset og for nogens vedkommende helt stoppet. I flere af sagerne er der tale om medlemmer, som har modtaget behandling igennem flere år for at kunne opretholde et rimeligt funktionsniveau.

Årsagen er, at udgiftsloftet på vederlagsfri fysioterapi, der er indgået i en overenskomst mellem Danske Fysioterapeuter, Regionernes TakstNævn og Kommunernes Landsforening, er overskredet.

I overenskomsten, der blev indgået i 2019 og gælder frem til og med 2021, er der indbygget en vækstrate på 2,8 procent, men den er nu overskredet med godt 4 procent. Derfor har Danske Fysioterapeuter bedt deres medlemmer om at bremse op og reducere antallet af behandlinger under den vederlagsfri ordning.

Dels akut her i det sidste kvartal af 2019 og dels med en øget opmærksomhed på at holde udgifterne inden for den fastsatte ramme i de kommende år. Ordningen er kollektiv, så alle fysioterapeutklinikker med ydernumre er påvirket af besparelserne, uanset om de har overskredet budgetrammen eller ej. Det fremgik af et orienteringsmøde hos Danske Handicaporganisationer torsdag, hvor to repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter gjorde rede for situationen.

Fysioterapeuterne vejledt om at begrænse udgifterne

I materialet fra mødet fremgår det, at antallet af patienter under ordningen er steget fra 69.069 i januar-september 2018 til 72.680 i samme periode i 2019. Altså en stigning på 3.611 patienter, hvilket svarer til 5,2 procent. Tilsvarende er udgifterne steget med 6,8 procent.

Da rammen skal holdes i 2019-2021, skal overskridelsen i 2019 hentes ind i det følgende år. Det betyder, at fysioterapeuternes honorar for de pågældende behandlinger sættes ned i et år med samme procent, som rammen er overskredet med. I dette tilfælde 4 procent.

For at begrænse udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har Danske Fysioterapeuter udarbejdet en vejledning til deres fysioterapeuter. I den foreslår de, at fysioterapeuten kan:

Oprette venteliste (kan have betydning for nye patienter, men også dem, som allerede har påbegyndt behandling) – give færre behandlinger til den enkelte patient, hvis fysioterapeuten fagligt vurderer, at man kan klare sig med færre behandlinger – indføre forskellig ventetid for almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi – og endelig tilbyde patienten behandling uden for overenskomsten mod fuld egenbetaling indtil der bliver plads.

Manglende behandling kan få konsekvenser

Det er disse anbefalinger, som en del af CP Danmarks medlemmer nu har mærket. I CP Danmark har meldingerne vakt stor bekymring, da det for mange vil have alvorlige konsekvenser, hvis de ikke kan få den nødvendige behandling.

I CP Danmark vil vi naturligvis følge udviklingen og hører gerne fra medlemmer, der efter henvisning er blevet afvist til at få vederlagsfri fysioterapi eller har fået den reduceret midlertidigt eller permanent.

Da det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen til at tilbyde vederlagsfri fysioterapi, så er det her, man som privatperson kan klage. Viser udfordringen sig at være massiv for CP Danmarks medlemmer, så må vi overveje at inddrage Sundhedsstyrelsen.[/b]

Hilsen Peter :confused:

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/oplever-du-aendringer-i-din-vederlagsfri-fysioterapi/

[b]CP Danmark, Danske Handicaporganisationer og en række andre handicaporganisationer vil belyse de aktuelle udfordringer med vederlagsfri fysioterapi. Hjælp til ved at besvare nogle spørgsmål om dine erfaringer.
CP Danmark, Danske Handicaporganisationer (DH) og en række andre handicaporganisationer har i den seneste tid fået mange henvendelser fra medlemmer om, at de ikke længere kan få den vederlagsfri fysioterapi, som de normalt plejer.

I CP Danmark har rådgivningsteamet haft flere henvendelser fra medlemmer, der har fået deres vederlagsfri fysioterapi udskudt, begrænset og for nogens vedkommende helt stoppet (Vederlagsfri fysioterapi sprænger rammen).

DH og organisationerne vil gerne belyse problemets omfang, så det er muligt at arbejde videre med sagen.

Derfor søger vi erfaringer fra organisationernes medlemmerne om deres vederlagsfri fysioterapi. Du kan bidrage ved at besvare nogle spørgsmål her: Spørgeskemaundersøgelse

På forhånd tak for hjælpen.

CP Danmark

Spørgeskemaundersøgelse[/b]
https://survey.enalyzer.com/survey?sessionid=d97fd3d0-f7a3-4a2c-8073-94eb95b3cb81

Hilsen Peter :confused:

Gigtforeningen

https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-og-raad/behandling-og-genoptraening/genoptraening/genoptraening-efter-sygehus/

Fysioterapi og genoptræning - når du ikke har været i sygehusbehandling
https://www.gigtforeningen.dk/hjaelp-og-raad/behandling-og-genoptraening/genoptraening/genoptraening-uden-sygehus/

Transport til kommunal genoptræning og vedligeholdende træning

… [b]og meget mere, som er relevant.

Du skal ikke tro, men vide præcis hvordan reglerne er.

Tak, til Gigtforeningen.[/b]

Hilsen Peter :kram:

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/sjaelland/almen-praksis/patientforloeb/henvisningsvejledninger/diverse/vederlagsfri-fysioterapi/

[b]Hjemmebehandling

I tilfælde, hvor patientens helbredsmæssige tilstand udelukker transport til klinik, kan lægen ordinere fysioterapeutisk behandling i hjemmet. I de tilfælde anmoder vi om, at patienten opfordres til at benytte en klinik eller en mobil fysioterapeut fra nærområdet med henblik på en rationel udnyttelse af ressourcerne.

Videre til orientering:

Øfeldt–centrene

Øfeldt centrene yder specialiseret ambulant behandling af patienter med varigt, svært fysisk handicap. Fra 1. januar 2012 er Øfeldt centeret at betragte som et specialiseret behandlingstilbud i henhold til sundhedslovens § 79.
Der forventes indgået en driftsaftale mellem Region Sjælland og Øfledt centrene foråret 2012. Patienter der har været henvist eller henvises og bliver behandlet også i overgangsperioden.[/b]

https://ofeldt.dk/honorar/

[b]Befordring

Befordring for vederlagsfri patienter jf. sundhedslovens § 171 og reglerne om sygehustransport.

Retten til befordring eller befordringsgodtgørelse gælder, hvis én af flg. betingelser er opfyldt:

Personen er pensionist.
Afstanden ml. bopæl og Øfeldt Centrene er mere end 50 km.
Personens tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler.[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/budgetkrig-om-fysioterapi-rammer-mennesker-med-handicap/

[b]CP Danmarks landsformand Lone Møller har skrevet et debatindlæg om de aktuelle udfordringer med vederlagsfri fysioterapi, som mange oplever at få aflyst, reduceret eller udskudt.

Alligevel har rigtig mange i efteråret oplevet at få aflyst, reduceret eller udskudt deres fysioterapi. En undersøgelse viser, at ca. 25 pct. har fået ændret deres tilbud, og små 20 pct. forventer, at de vil få mindre vederlagsfri fysioterapi i 2020, end de fik i 2019.

Forklaringen er, at overenskomsten mellem fysioterapeuterne og det offentlige indeholder en økonomisk ramme, som ikke må overskrides, og fysioterapeuterne er forpligtiget til at sørge for, at det ikke sker.

Det er baggrunden for, at mange af vores medlemmer har oplevet et sandt kaos i den vederlagsfri fysioterapi i efteråret. Og det går ikke over. Vi vil se det samme hvert efterår, så længe overenskomsten ikke ændres.

Det er ikke rimeligt, at borgere med et åbenlyst behov for hjælp tages som gidsler i en økonomistyringskamp. Mennesker, hvis førlighed og livskvalitet er helt afhængig af den træning, lægen har visiteret dem til, skal ikke være kastebold i en kamp om kroner. Der må skaffes de midler, som er nødvendige for at sikre, at alle, der er afhængig af det, får den fysioterapi, de har behov for.[/b]

phhmw

[b]Nu kender du årsagen, hvis du i slutningen af året pludselig modtager besked om, at du ikke kan få mere vederlagsfri behandling resten af året.

Budgettet er sprunget.[/b]

Hilsen Peter :confused::evil:

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/camilla-er-fanget-i-smertehelvede-nu-er-der-gode-nyheder

[b]Camilla er fanget i smertehelvede: Nu er der gode nyheder

29-årige Camilla Højgaard Hansen har i snart tre år haft daglige smerter som følge af skoliose og en endnu ukendt diagnose. Nu er der endelig sket noget godt i hendes sag.

De sidste tre år er Camilla Højberg Hansens helbred langsomt gået nedad. Smerterne i ryggen er blevet større og flere, hendes mobilitet er blevet mindre, hendes humør mere og mere opgivende og sort. Men nu begynder tingene at falde på plads, og hun begynder at kunne se mere lyst på tingene.[/b]

https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/camilla-får-sin-operation-men-hun-må-selv-finde-ud-af-at-komme-hjem?fbclid=IwAR2pmcG5kVgiHGfCwT_eoA56WMa9NZvEUiECW61-bPm38DcV8erTY--sumk

[b]Camilla får sin operation - men hun må selv finde ud af at komme hjem

Camilla Højgaard Hansen fra Struer skal til februar have den operation, som hun håber kan hjælpe hende af med smerterne og den skæve ryg. Men hvis hun vil have en ambulance hjem efter den omfattende operation må hun selv punge ud

- Jeg fik at vide, at jeg selv skulle stå for transporten hjem efter operationen, fortæller Camilla Højgaard Hansen.

Operationen skal foregå på Rigshospitalet i København 5. februar, og Camilla Højgaard Hansen har fået at vide, at hun skal regne med at være indlagt 6-8 dage efter operationen. Derefter er det hendes eget ansvar at komme hjem, efter hvad hun har fået at vide, med en nyopereret ryg og dertilhørende smerter og operationssår. Hun er blevet henvist til sengeliggende transport på hjemturen, men det er svært for hende at finde muligheden for det.

- Jeg fik at vide, at jeg kunne søge om befordringstilskud, men at jeg kun kunne få det for kørslen i Region Midt, siger Camilla Højgaard Hansen.

Efterfølgende undersøgte hun, hvad det ville koste, hvis hun fik en ambulance fra Falck til at køre for sig. Det ville blive 18.000 kroner. Det billigste tilbud, hun har fået fra andre selskaber, er omkring 9000-10.000 kroner.

- Og det kan jeg slet ikke betale med min SU.[/b]

https://www.facebook.com/camillahhh/posts/10161831175245573

Et uacceptabelt forløb for en ung patient. Her Camillas egen beskrivelse

phhmw

[b]Det er frygtelige billede af den unge Camilla, som jeg har skrevet i håbet om, at få lov til at råde hende.

Ikke mange tænker på at midt i sin sygdom, smerte og bekymring for fremtiden også skal finde ressourcer til at sætte sig ind i lovgivningen og de muligheder der findes, som denne tråd har som mulighed.

Man skal være aktiv i alle henseender og forstå sine rettigheder

Men som sagt utallige gange før, vi skal ikke tro, men vide.

Vi håber det bedste for den unge pige/kvinde.[/b]

Hilsen Peter (y)

http://www.k10.dk/showpost.php?p=356710&postcount=122

http://www.k10.dk/showthread.php?t=36417

https://www.hjernesagen.dk/media/637949/koersel_illu_final-1.pdf

https://www.hjernesagen.dk/for-ramte/ny-hverdag-efter-en-hjerneskade/guide-til-koersel

https://www.hjernesagen.dk/soegeresultat?q=befordring

https://danskelove.dk/sundhedsloven/171

Hilsen Peter (y)

https://www.auh.dk/om-auh/afdelinger/ortopadkirurgisk-afdeling-e/ryg/stivgorende/operationen/

Hvad er en skintigrafi?

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/undersoegelser/undersoegelser/nuklearmedicin/skintigrafi-af-skelettet/

[b]Samtidig med at undersøgelsen er meget følsom, er den dog ikke altid god til at vise, hvad der så er grunden til forandringerne i skelettet.

Det betyder, at den er meget god til at vise, at der er noget i vejen med knoglerne, men ikke præcist hvad det er. Det er derfor ofte nødvendigt med yderligere undersøgelser af de påviste forandringer, fx røntgenundersøgelser. [/b]

Hilsen Peter (y):confused:

Øfeldt Centrene

https://ofeldt.dk/honorar/

Fysioterapi.

https://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Vejledning_om_traening_regioner_kommuner2009/Kapitel%2010.aspx

[b]Vejledning om træning i regioner og kommuner - Kapitel 10

10.1. Befordring ved genoptræning efter sundhedsloven[/b]

Efter sundhedslovens §§ 171-172 fastsætter ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om, i hvilket omfang personer har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning efter endt behandling på sygehus.

De nærmere regler om befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning fremgår af kap. 3–5 i bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven.

Det fremgår bl.a. af bekendtgørelsen, at en pensionist har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse ved genoptræningsforløb, der foregår efter udskrivning fra sygehus, når vedkommende har fået en genoptræningsplan med fra sygehuset efter endt behandling dér.

[b]phhmw

GOP Genoptræningsplan skal du forstå[/b]

https://www.k10.dk/showthread.php?p=349069

En person, som ikke er pensionist, har ret til befordring eller befordringsgodtgørelse, hvis vedkommendes tilstand udelukker befordring med offentlige transportmidler, eller hvis afstanden mellem personens bopæl og genoptræningsstedet overstiger 50 km. Det er desuden en betingelse, at personen i forbindelse med udskrivning fra sygehus, har fået en genoptræningsplan med fra sygehuset efter endt behandling dér.

For både pensionister og ikke-pensionister er det desuden en forudsætning for udbetaling af befordringsgodtgørelse, at udgiften med det efter forholdene billigste, forsvarlige befordringsmiddel overstiger et vist beløb. For pensionister er beløbet fastsat til 43 kr., og for andre er beløbet fastsat til 102 kr.

Hvis en patient, der opfylder ovenstående betingelser, er henvist til genoptræningsstedet efter kommunens eller regionens (specialiseret, ambulant genoptræning) visitationskriterier, har patienten ret til befordring eller fuld befordringsgodtgørelse med det billigste forsvarlige befordringsmiddel. Dette gælder uanset, om genoptræningsstedet ligger i eller uden for kommunen /regionen.

Hvis genoptræningsstedet derimod er valgt efter reglerne om patienternes frie valg på genoptræningsområdet, er der en begrænset ret til befordringsgodtgørelse. Bopælskommunen er da alene forpligtet til at yde befordringsgodtgørelse svarende til det, patienten ville have været berettiget til, hvis vedkommende var behandlet på det behandlingssted, som kommunen eller regionen (specialiseret, ambulant genoptræning) ville have henvist til efter sine visitationskriterier. Dette gælder uanset, om det valgte behandlingssted ligger i eller uden for kommunen-/regionen.

Hvis en patient, der modtager befordring eller befordringsgodtgørelse efter bekendtgørelsens regler, har behov for ledsagelse på grund af sin alder eller helbredstilstand, har ledsageren ligeledes ret til befordring eller befordringsgodtgørelse.

Det er kommunalbestyrelsen i patientens bopælskommune, der er forpligtet til at yde befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Bopælskommunen kan aftale med regionen, at befordring til specialiseret genoptræning, der efter udskrivningen skal finde sted på sygehus, varetages af regionen for bopælskommunens regning.

10.2. Befordring til fysioterapi efter sundhedsloven

Der ydes ikke efter sundhedsloven befordring til tilskudsberettiget behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning (§ 67) eller til vederlagsfri behandling hos fysioterapeut (§ 140a).

Baggrunden herfor er, at sundhedsloven alene indeholder regler om befordring eller befordringsgodtgørelse til behandling hos alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge, sygehusbehandling samt til genoptræning efter udskrivning fra sygehus, når der i forbindelse med udskrivningen er udarbejdet en genoptræningsplan. Reglerne om befordring eller befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven er udtømmende.

10.3. Befordring ved træning efter serviceloven

Serviceloven fastsætter følgende:

§ 117. Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

En afgørelse om kommunalt træningstilbud efter servicelovens regler giver borgeren ret til et vederlagsfrit tilbud om træning. Der er ikke i serviceloven hjemmel til at forpligte kommunalbestyrelsen til at sørge for vederlagsfri befordring til og fra træningstilbuddet. Hvis kommunen tilbyder transport til og fra træningstilbuddet, kan kommunen opkræve betaling for de faktiske omkostninger forbundet med transporten.

Efter servicelovens § 117 kan kommunerne yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Der er således mulighed for at yde befordringstilskud til alle personer, der på grund af en varigt nedsat funktionsevne ikke kan benytte offentlige transportmuligheder. Det er kommunalbestyrelsen, der efter en konkret, individuel behovsvurdering, træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ydes tilskud til befordring,
f.eks. til og fra et træningstilbud.

Kommunalbestyrelsen i hver kommune tilrettelægger selv, efter hvilke retningslinjer og i hvilket omfang tilskud bør ydes. Den træffer desuden beslutning om, hvordan hjælpen til den enkelte skal gives, herunder om der skal træffes aftale med et transportselskab eller lignende, eller om den pågældende selv skal kunne vælge. Der kan derfor være forskel på den hjælp, den pågældende modtager fra kommune til kommune.

Kommunalbestyrelsen kan f.eks. vælge at yde tilskud efter § 117 i de tilfælde, hvor befordringsomkostningerne for den enkelte borger er så store, at det kan forhindre den pågældende i at tage imod et tilbud om f.eks. træning.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 117, stk. 2.

Herudover giver servicelovens §§ 41 og 100 om dækning af nødvendige merudgifter mulighed for, at kommunen efter en konkret individuel vurdering kan yde tilskud til dækning af befordringsudgifter og lignende, som er nødvendige for, at personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan komme til behandling som følge af nedsat funktionsevne. Der kan ydes hjælp til betaling af såvel den pågældendes som en eventuel ledsagers udgifter til befordring. Reglerne om dækning af merudgifter finder kun anvendelse i det omfang, udgifterne ikke kan dækkes af andre bestemmelser eller ordninger, f.eks. gennem udnyttelse af trafikselskabernes individuelle kørselsordninger for svært bevægelseshæmmede.

Folkepensionister og førtidspensionister, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller lov om social pension, har mulighed for at søge om personligt tillæg efter de sociale pensionslove.

Sidst opdateret 25-03-2019

phhmw

Men du skal forstå “KAN” og “SKAL” love.

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/sagsbehandlingsregler/praksisnyt-artikler-om-sagsbebehandling/praksisnyt-nr-42-kan-og-skal-bestemmelser

[b]samt

Servicelovens § 102[/b]

https://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/vokseomradet/behandling-og-genoptraening/praksisnyt-artikler-om-genoptraening-og-behandling/praksisnyt-nr-5-behandling-efter-ss-102-den-ukendte-bestemmelse-pdf

Hilsen Peter (y)

Bilag højre margen, oversigt

[b]Vejledning om træning i regioner og kommuner i HTML format

  1. Indledning
  2. Personkreds
  3. Definitioner og kriterier
  4. Træning i regioner og kommuner efter sundhedsloven
  5. Træning til børn og unge i kommunerne efter serviceloven
  6. Træning til voksne i kommunerne efter serviceloven
  7. Tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen efter sundhedsloven
  8. Sammenhængende træningsforløb
  9. Patienternes frie valg[/b]

[b]Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

Niveauer af genoptræning og rehabilitering[/b]

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202249

[b]Genoptræningsplaner

§ 1. Regionsrådet skal tilbyde en individuel genoptræningsplan til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patienten og eventuelle pårørende. For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan informeret samtykke gives i henhold til reglerne i sundhedslovens § 18.

§ 2. Genoptræningsplanen skal angive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau, jf. bilag 1.

Stk. 2. Genoptræningsplanen skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet, herunder en angivelse af, hvilke funktionsevnenedsættelser som genoptræningen skal rette sig imod m.v.

Stk. 3. For patienter med behov for rehabilitering på specialiseret niveau skal genoptræningsplanen beskrive patientens samlede funktionsevne samt patientens samlede behov for rehabiliteringsindsatser på udskrivelsestidspunktet.

Stk. 4. Genoptræningsplanen skal indeholde oplysninger om, hvordan bopælsregionen og bopælskommunen kan kontaktes med henblik på koordinering af genoptræningsforløbet.

§ 3. Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for opstart af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus, hvis der er sundhedsfagligt begrundet behov herfor.
Stk. 2. Såfremt der er behov for en udskudt opstart af genoptræning af sundhedsfaglige grunde, skal dette fremgå af genoptræningsplanen.

§ 4. Genoptræningsplanen skal senest udleveres til patienten på udskrivningstidspunktet, og den skal samtidig efter aftale med patienten sendes til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge.

Stk. 2. Hvor en patient efter udskrivning fra sygehus har behov for genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på et sygehus, jf. bilag 1, skal genoptræningsplanen efter aftale med patienten også sendes til det valgte sygehus.

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge genoptræningsindsatsen i sammenhæng med andre indsatser, der kan bidrage til borgerens samlede rehabilitering i henhold til sundhedsloven samt anden lovgivning.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.

Stk. 3. Såfremt genoptræningsplanen angiver, at patienten har behov for almen genoptræning efter udskrivning, skal kommunalbestyrelsen snarest muligt og på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering angive, hvorvidt patienten har behov for genoptræning på basalt eller avanceret niveau, jf. bilag 1.

§ 6. Hvis genoptræningsplanen angiver, at der er behov for almen genoptræning eller rehabilitering på et specialiseret niveau, skal kommunalbestyrelsen senest fire dage efter udskrivningen fra sygehus informere borgeren om hvor og hvornår kommunen kan tilbyde borgeren opstart af genoptræning, samt hvilken type genoptræning kommunalbestyrelsen har vurderet, der er brug for.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår borgeren senest skal meddele kommunen, om borgeren ønsker at benytte sig af det frie valg.

Stk. 3. Opstart forstås som første møde med en sundhedsperson, der skal varetage hele eller dele af borgerens genoptræning.

Kapitel 2
Valg af genoptræningstilbud

§ 7. Patienter, der har fået en genoptræningsplan efter udskrivning fra et sygehus, kan vælge mellem genoptræningstilbud efter sundhedslovens § 140, som bopælskommunen har etableret ved egne institutioner eller indgået aftaler om med andre myndigheder eller private leverandører, og kan også vælge genoptræningstilbud på andre kommuners institutioner på det til patienten angivne specialiseringsniveau, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. En kommunes genoptræningsinstitution kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage patienter, der har bopæl i en anden kommune, hvis institutionen har væsentlig længere ventetider til genoptræning end andre kommunale genoptræningsinstitutioner, og hvis væsentlige hensyn til patienter fra egen kommune ellers vil blive tilsidesat.

Stk. 3. Såfremt kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde opstart af genoptræningstilbud efter stk. 1 inden for 7 dage efter udskrivning, har borgeren ret til frit at vælge en leverandør af genoptræning blandt de leverandører, KL har indgået aftale med i henhold til sundhedslovens § 140, stk. 5, hvis den private leverandør kan opstarte genoptræningen senest samtidig med tilbuddet efter § 6, stk. 1. Udskrivningsdagen tæller som dag nul.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal oplyse om frit valg af genoptræningstilbud efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal endvidere oplyse om muligheden for frit valg af leverandør efter stk. 3, såfremt KL har indgået aftale med en privat leverandør af det genoptræningsforløb, som kommunen har vurderet, at borgeren har behov for.

Stk. 5. Det frie valg af leverandører efter stk. 3 er ikke afgrænset til patientens bopælskommune eller region.
Stk. 6. Personer, der efter udskrivning fra et sygehus har behov for genoptræning, som skal ydes på et sygehus, jf. § 2, stk. 1, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. §§ 15-17 og §§ 19-22 i bekendtgørelse nr. 958 af 29. august 2014 om ret til sygehusbehandling.

§ 8. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at tilbyde genoptræning efter § 7, stk. 1, består efter retten til frit valg af leverandør, jf. § 7, stk. 3, er trådt i kraft, og indtil borgeren har meddelt kommunalbestyrelsen, at der er aftalt opstart med en privat leverandør senest samtidig med det kommunale tilbud om opstart, jf. § 6, stk. 2.

Stk. 2. Når borgeren har meddelt kommunen, at der er aftalt opstart hos en privat leverandør oversender kommunalbestyrelsen genoptræningsplanen til den private leverandør.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ved behov kræve dokumentation fra den private leverandør for, at der er aftalt opstart senest samtidig med det kommunale tilbud om opstart.

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1088 af 6. juni 2014 om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus ophæves.
Sundheds- og Ældreministeriet, den 22. juni 2018
Ellen Trane Nørby
/ Anne Bækgaard
[/b]
Bilag 1
Niveauer af genoptræning og rehabilitering

Almen genoptræning
1: Genoptræning på basalt niveau

Patienter, der henvises til genoptræning på basalt niveau, har typisk enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på sygehuset af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.

Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med generelle kompetencer inden for deres fagområde.

2: Genoptræning på avanceret niveau

Patienter, der henvises til genoptræning på avanceret niveau, har typisk omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.
Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde.
Nogle patienter vil have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser på avanceret eller eventuelt specialiseret niveau med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne.

[b]Genoptræning på specialiseret niveau

3: Genoptræning på specialiseret niveau[/b]

Patienter, der henvises til genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på sygehus, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder eventuelt alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.

Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling.
Genoptræningsindsatserne varetages ligeledes på sygehus, hvis genoptræningen af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.

Rehabilitering på specialiseret niveau

4: Rehabilitering på specialiseret niveau

Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser.
I genoptræningsplanen beskrives patienternes samlede funktionsevne samt patienternes behov for rehabiliteringsindsatser. Herunder kan der eventuelt gives anbefalinger til metode, omfang og karakter af den videres indsats, udarbejdet med inddragelse af relevante, faglige kompetencer.
Patienterne har behov for både genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering.

Hilsen Peter (y)

Bør læses og forstås.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=202373

Vejledning om genoptræning og vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner
1
Indledning
2
Formål og definitioner

2.1
Genoptræning og vedligeholdelsestræning

2.2
Rehabilitering

2.3
Genoptrænings- og rehabiliteringsbehov
3
Genoptræning efter sundhedsloven

3.1
Genoptræning under indlæggelse på sygehus

3.2
Udskrivning fra offentligt sygehus og private sygehuse som varetager offentligt finansieret behandling

3.3
Genoptræning efter udskrivning fra sygehus

3.3.1
Sygehusets kompetence

3.3.2
Kommunens kompetence og visitation
4
Niveauer af genoptræning og rehabilitering
5
Genoptræningsplaner

5.1
Genoptræningsplanens formål

5.2
Udarbejdelse af genoptræningsplan

5.3
Genoptræningsplan efter udskrivning fra privat sygehus

5.4
Krav til genoptræningsplanen

5.4.1
Krav til indhold i genoptræningsplanen

5.4.2
Tidsfrist for opstart af genoptræning

5.4.3
Yderligere oplysninger i genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
6
Træning til børn og unge i kommunerne efter serviceloven

6.1
Genoptræning til børn og unge efter serviceloven

6.1.1
Rådgivning, undersøgelse og behandling efter servicelovens § 11, stk. 7

6.1.2
Anden hjælp og støtte efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 9

6.2
Vedligeholdelsestræning til børn og unge efter servicelovens § 44

6.3
Træning i bl.a. særlige dagtilbud og hjemmetræning af børn og unge efter servicelovens § 32 og § 32 a

6.4
§ 50-undersøgelse og handleplan eller en helhedsorienteret plan efter serviceloven
7
Træning til voksne i kommunerne efter serviceloven

7.1
Genoptræning til voksne efter serviceloven

7.1.1
Afgørelse om genoptræning

7.2
Vedligeholdelsestræning til voksne efter serviceloven

7.2.1
Afgørelse om vedligeholdelsestræning efter serviceloven

7.3
Træning i form af socialpædagogisk bistand og behandling m.v. til voksne efter serviceloven

7.4
Handleplaner til voksne mellem 18 og 65 år efter serviceloven

7.4.1
Målgruppen for obligatorisk tilbud om handleplaner

7.4.2
Handleplaner for personer med nedsat funktionsevne

7.4.3
Handleplanens indhold

7.4.4
Borgerens medvirken

7.5
Kvalitetsstandarder m.v. vedrørende genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven
8
Tilskud til fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen efter sundhedsloven

8.1
Tilskud til fysioterapi i praksissektoren12)

8.2
Vederlagsfri fysioterapi hos fysioterapeut i praksissektoren og i kommunen

8.2.1
Personkreds og tilbuddets omfang

8.2.2
Børn og unge
9
Sammenhængende genoptrænings- og rehabiliteringsforløb

9.1
Sundhedskoordinationsudvalg

9.2
Sundhedsaftale om genoptræning og rehabilitering

9.3
Kommunalbestyrelsens forsyningspligt og rammeaftaler på det sociale område
10
Patienternes frie valg

10.1
Frit valg mellem genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus

10.1.1
Frit valg mellem genoptræningstilbud i kommunalt regi

10.1.2
Frit valg af privat leverandør af genoptræning

10.1.3
Information om opstart og frit valg af leverandør af genoptræning

10.1.4
Borgerens frie valg

10.1.5
Når borgeren har valgt en privat leverandør

10.1.6
Frit valg mellem genoptræning på specialiseret niveau på sygehus

10.1.7
Udvidet frit valg mellem specialiserede genoptræningstilbud i det regionale sygehusvæsen

10.2
Frit valg til vederlagsfri fysioterapi

10.3
Udførelse af kommunale træningsopgaver efter serviceloven
11
Regler om befordringsgodtgørelse til genoptræning og vedligeholdelsestræning

11.1
Befordring ved genoptræning efter sundhedsloven

11.2
Befordring til fysioterapi efter sundhedsloven

11.3
Befordring ved træning efter serviceloven
12
Personkreds

12.1
Retten til ydelser efter sundhedsloven

12.2
Tilskud til genoptræning leveret i et andet EU-/EØS-land

12.2.1
Genoptræning til personer fra andre EU/EØS-lande, Færøerne og Grønland

12.2.2
Kapacitetsmæssig begrænsning i pligten til at tilbyde genoptræning

12.2.3
Tolkebistand

12.2.4
Samlede forløb

12.2.5
Betaling for genoptræning

12.2.6
Genoptræning til socialt sikrede i Danmark efter EF-forordningen16)

12.2.7
Genoptræning under ophold i Danmark

12.2.8
Genoptræning ved bopæl i Danmark

12.2.9
Opkrævning af refusion fra en udenlandsk syge(for)sikring for genoptræning i Danmark

12.3
Retten til ydelser efter serviceloven
13
Klageadgang og patienterstatning m.v.

13.1
Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet

13.1.1
Klage over genoptræning købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land

13.1.2
Patienterstatningens dækningsområde

13.2
Sociallovgivningen

13.3
Tilsyn på det sociale område
14
Tilsyn med leverandører af genoptræning efter sundhedslovens § 140

Hilsen Peter (y)

[b]…uanset din situation, som kan være slem, må vi aldrig give op.

Her “Mauda går forrest!” som opnår gode resultater, trods hendes diagnose, Dystoni, og har siddet inaktiv i 2 år indendøre.

Dystoni.[/b]
https://www.dystoni.dk/hvad-er-dystoni.html

The Back To Life Project
https://www.facebook.com/TheBackToLifeProject/?eid=ARByc5Wil2WNhqug1QPuPd3g7JXIZUg_I8Fod8EhEVz7GF0lYGP47RYhl97Llt7Fnd37SKs4ZGRglYcx

https://www.facebook.com/TheBackToLifeProject/videos/1120271381660820/UzpfSTExNDYzNzcwOTA6MTAyMjE1Njk0MjgzNjIxNjc/

[b]Mauda har både dystoni og er i risikogruppen for at blive ramt af corona, netop nu.
- Alligevel træner hun mere (både hårdt, legende og kreativt) end nogen anden, vi kender. :heart_eyes::flexed_biceps::rocket:

For bare lidt under et år siden havde Mauda siddet indenfor i godt to år, uden aktivitet, stort set uden hjælp og med en lidelse langt de fleste mente ikke skulle have træning.

På bare 8 måneder vendte hun alle disse forudsigelser rundt ved at lægge en målrettet indsats, som vi sjældent har set lige. :nerd_face::smiling_face_with_sunglasses:

Vi startede et målrettet genoptræningsforløb med Mauda i juni og trods at hun endda også lige var indlagt i en måneds tid midt i det hele, så var resultaterne allerede til januar så himmelråbende, at hun ikke ‘kun’ fik tildelt et fleksjob - fremfor den forventede, vel nærmest planlagte førtidspension - men henover bordet og på tværs af alle brancher var der også enighed om, at der sideløbende med fleksjobbet skulle fortsættes en supplerende, instensiv træningsindsats.

Samtidigt, alene ved hendes blotte tilstedeværelse og tilgang, inspirerer hun samtlige af vores andre deltagere i træningssalen, hver eneste dag. Det er tydeligt! :heart_eyes:

Mauda har med andre ord modbevist en kæmpe del af den teori der ligger om hendes lidelse i verden i dag… på bare 8 måneder(!). :nerd_face:

Hvor sej har man lige lov at være, tænker du måske? Vi gjorde i hvert fald…

Vi tænkte at sejheden nok toppede nu, hvor fleksjobbet var på plads, men så ramte coronatiden. Noget ingen af os havde prøvet før. En situation, hvor hun endda var i højrisikogruppen og med en ordning, hvor hun har en hjælper med i hverdagen hele tiden, så var løsningen svær.

Troede vi…

Men før vi havde set os om, så havde hun allerede lagt planen, samlet et tæt team (blandt andet med en af vores fysser og kun to andre) og så begyndte der ellers bare at komme træningsvideoer som denne løbende. :open_mouth::heart_eyes:

I starten af denne tid kontaktede hun os endda også og lige fortalte, at hun synes det var helt okay hvis hun ikke kunne ansættes hos os i fleksjob alligevel. :heart:

Det har naturligvis aldrig været på tale ikke at holde fast i ansættelsen af denne stjerne og netop i dag modtager hun sin første løn.

Oveni købet er hun også sjov og mega flink… denne tøs kommer til at revolutionere vores genoptræningscenter, det er vi slet ikke i tvivl om! :rocket:

Hun er allerede blevet tilbudt projektleder stillingen 10-15 gange, men hun mener at vi skal fortsætte med nuværende konstellation lidt endnu.

Vi forstår det ikke, men vi gør naturligvis som hun siger… alt andet ville være dumt. :heart:[/b]

Hilsen Peter (y)