[b]… giv aldrig op, løsningen findes derude, også til dig.
Ude i fremtiden, inde i din sjæl.
Løsninger findes derude.
Løsningen findes derinde.
Giv aldrig op på forhånd.[/b]
Bedste hilsner til alle, hvor livet har drillet lidt. :hjerte:
Understanding Shoulder Pain and How To Fix It
https://www.youtube.com/watch?v=B4UYaumLy90
https://www.youtube.com/watch?v=6u8QpNmQy_g
https://www.youtube.com/watch?v=hd5TY9c1dLE
https://www.youtube.com/watch?v=LdPKHpYp0sc
[b]Mit råd:
Når du har skulderproblemer, SKAL du præcis vide og forstå din diagnose.
Du skal vide præcis hvilke øvelser du må udfører.[/b]
Hilsen Peter (y)
https://www.facebook.com/arnold/videos/vb.9269711759/3317456088318877/?type=2&theater
Cigaren er ikke et krav, for den viste øvelse
:kram:
[b]Hjælp til at bruge og fortolke “røde flag”
Den internationale sammenslutning for manuelle fysioterapeuter, IFOMT, har udarbejdet en sæt anbefalinger, der skal hjælpe klinikeren med at identificere og bruge eventuelle røde flag i deres håndtering af patienter med alvorlig patologi i nakke og ryg. Anbefalingerne blev publiceret i Journal of Orthopedic and Sports Physiotherapy den 21. maj i år.[/b]
Herunder Cauda Equina Syndrome
phhmw
[b]Mine erfaringer og meninger:
Fysioterapien i Danmark er dygtige til at promoverer sig selv. Fysioterapien vil med på skadestuen, psykiatrien etc som sikkert er fagligt velbegrundet.
Men mine 50 års erfaring med fysioterapien har udviklet sig til en anvisningsbehandling, hvor patienten hurtigt får udleveret nogle tegninger med tekst om hvordan patienten selv skal hjemmetræne på stuegulvet.
Selv juridisk “svært handicappede” patienter får sjældent “Individuelt” behandling.
Eksempel udleveres til patienter fra Danmarks førende ryg-hospital Rigshospitalet afd Glostrup[/b]
https://publikationer.regionh.dk/pdf/full-12364/bevaegelighedsoevelser-til-patienter-med-laenderygsmerter.pdf hvor jeg vil henlede din opmærksom på øvelse # 7, som ingen endnu har kunne forklare mig, hvad man vil opnå.
[b]I min situation med lumbale diskusprolapser med efterfølgende operation, dropfod, Cauda Equina Syndrome, kronisk smertepatient med TLSO-korset kan jeg kun konstaterer, at de gange jeg havde “Rødt Flag” turde fysioterapien ikke røre mig, men henviste mig tilbage til henvisende læge.
Derfor har jeg personligt fravalgt fysioterapien, fordi de på intet tidspunkt har kunne hjælpe mig ud af min situation.[/b]
Hilsen Peter (y) Øfeldt-patient
[b]Guldborgsund Kommune vil ikke finansiere 20-årige Morten Skovs ophold på et privat genoptræningsforløb. Han er blevet skadet efter en operation.
- jul 2020,
Livet for 20-årige Morten Skov er ikke længere det samme, som det var engang.
Da han var 16 år, fik han konstateret dødelig leukæmi. Kræftsygdommen blev behandlet med en knoglemarvstransplantation - men operationen har skadet ham, og i dag er han afhængig af sin kørestol og må ofte sige fra overfor vennerne.
- Jeg er afhængig af min kørestol, men jeg kan gå lidt selv. Jeg får hjælp til rengøring af mine forældre, og så har jeg de seneste tre år brugt en time om ugen på genoptræning, siger han.
Han blev tilbudt et ophold på klinik for rygmarvsskader i Hornbæk, men her blev drømmen om at kunne komme til at gå almindeligt igen hurtigt taget fra ham.
- Jeg kom gående derop, og jeg kom kørende ud. Jeg fik en kørestol, da jeg var der. Det er i sig selv fint nok, den har jo gjort, at jeg kan komme mere omkring. Men man brugte bare meget af tiden på at lære mig at færdes i kørestol frem for at træne mine ben, siger Morten Skov.
[i]phhmw om Hornbæk. https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/klinik-for-rygmarvsskader/Sider/default.aspx
Ingen rygmarvsskade patient må have forventninger til, at på Hornbæk bliver genoptrænet, som du ønsker og muligvis forventer.
Du bliver hjulpet til at være handicappet[/i].
Kommune har afvist ansøgning
Hans fysioterapeut foreslog i stedet det private genoptræningsforløb Back To Life[/b] http://thebacktolifeproject.com/?page_id=669 [b]i Jylland. Det har Morten Skov nu prøvet to gange og med fremskridt: Han har blandt andet lavet en gangtest, hvor han forbedrede sig med cirka et minut.
På centret i Jylland tror man på, at man kan hjælpe Morten Skov.
- Det er der ikke nogen tvivl om, vi kan. Men det, der er afgørende for ham, er dygtig fysioterapi, men i særdeleshed også tiden og kvantiteten af det, siger stifteren af projektet, Mikkel Salling Holmgaard.
Morten Skov har netop færdiggjort sin studentereksamen og vil nu tage et sabbatår i håbet om at lære sig selv at gå igen.
Derfor søgte familien om at få betalt et 20 ugers genoptræningsforløb til cirka 120.000 kroner hos Guldborgsund Kommune, men kommunen har afvist ansøgningen.
I begrundelsen, som TV2 ØST har set, lægger kommunen vægt på, at Morten Skov ikke er i målgruppen og derfor ikke er berettiget til servicelovens paragraf 102, hvor kommunerne kan give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer.
[/b]
Servicelovens § 102
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13
Hvor man også skal kende til “KAN” & “SKAL” bestemmelserne.
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=387&pageid=13
““I de fleste tilfælde betyder det ikke nogen reel forskel, om der står, skal eller kan i en lovbestemmelse. Et kan vil i mange tilfælde reelt betyde et skal. Det har således større betydning for tolkningen af ordet kan, hvilke intentioner lovgiverne har haft med lovbestemmelsen.
Det kan som regel læses ud af lovbemærkningerne, i svar til Folketingets Socialudvalg under det konkrete lovforslags behandling eller i afgørelser truffet af Ankestyrelsen.””
[b]I begrundelsen skriver kommunen også, at Morten Skov ikke får pædagogisk hjælp nu. Det skyldes, at han ikke er visiteret til paragraf 85, som er pædagogisk støtte i eget hjem, da Morten Skov lige er flyttet hjemmefra og får hjælp af sin mor.
Morten Skovs søster, Dorthe Skov Rasmussen, kan godt se, at kommunerne er nødt til at begrænse deres midler.
- Men jeg kan ikke forstå det til en ung mand på 20 år, der har hele livet foran sig. At man ikke vil hjælpe ham det sidste stykke af vejen, siger hun.
Starter indsamling
Efter afslaget fra Guldborgsun Kommune har familien klaget til Ankestyrelsen, men afgørelsen her kan de ikke vente på. Derfor har Dorthe Skov Rasmussen startet en privat indsamling i forsøget på at hjælpe sin bror.
- Det er så vigtigt for ham, og nu har han taget det her sabbatår. Så ramte det bare rigtigt hårdt, siger hun.
Målet er at samle lidt over 100.000 kroner ind. Indtil videre er en fjerdel blevet doneret.
- Jeg kan godt blive en smule rørt over det… Jeg har fået screenshots… Når det så er folk, man ikke ser så meget længere, men de alligevel vælger at bidrage til det her…, siger Morten Skov.
Guldborgsund Kommune har ikke ønsket at kommentere sagen eller svare på generelle spørgsmål omkring serviceloven.[/b]
[b]phhmw
Dette indlæg viser, at handicappede med problemer i bevægelsesapparater skal vide og forstår reglerne.
Stole på sig selv og aldrig give op.
Jeg har kontaktet de unge mennesker med mine råd.[/b]
Hilsen Peter (y)
:evil:
[b]SPØRGSMÅL
Er der nogen der ved hvor meget træning man kan få om året det er fysiobehandling og jeg døjer meget med nakke og skulder og føler ikke jeg kan få den behandling som jeg har behov for jeg har meget ondt i både hænder og fingrearm men også er der nogen der ved hvor man kan få bevilget ekstra massage
MIT SVAR
Jeg er bevidst om at du er ordblind, men en del tekst er nødvendig.
Jeg er overbevist om at du kan få bevilget massage og mere end 20 timers fysioterapi om året
Du er juridisk “svært handicappet” og berettiget til vederlagsfri INDIVIDUEL behandling.
Hvis du har flere spørgsmål vender du bare tilbage.
Diagnoselisten nævner:
3.A
Hemi-, para- eller tetraplegi efter læsion af hjerne eller rygmarv
En henvisning er personlig, hvor du selv bestemmer hvem og hvor du ønsker din behandling. Kommunen eller i praksissektoren
Massage er og hører under fysioterapeutiske behandling, her ved fysioterapien.
Så hvis henvisende læge og fysioterapeuten mener du har behov for massage, ser jeg ingen ingen hindring.
Nogle søger under Servicelovens § 100 men kan ikke bevilges under Merudgifter.
Spørgsmål:
“"Hører massage ind under fysioterapien, som en behandling under den individuelle vederlagsfrie behandling til “svært handicappede”?
Ud fra følgende tilfældige klinik med ydelsesnummer med tilskud fra det offentlige er “massage” en behandlingsform, under fysioterapien.””
Jeg har beskrevet situationen her:[/b]
http://www.k10.dk/showpost.php?p=365677&postcount=157
Bemærk, at man godt kan bevilges mere end 20 behandlinger om året.
CASE.
“"Jeg er poliopatient og fået vederlagsfri massage i mange år på grund af ømme muskler. Går til træning og gør meget for at bibeholde, det jeg kan. Vil jeg ikke kunne få massage vederlagsfri fortsat?””
https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2019/mindre-hjalpepersonale-til-vederlagsfri
[b]Så alle skal forstå, at reglerne er vanskelige at forstå, men at vi skal ikke tro, som i kirken, men vide præcis hvordan lovgivningen er.
Med venlig hilsen/b
[b]Bilag
Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling[/b]
eller her, som følges slavisk
“Ydelse eller nydelse”. Læs også alle kommentarerne
https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2017/ydelse-eller-nydelse
Hvad er P-DTR?
https://www.klinikansa.dk/p-dtr
Hilsen Peter, som ingen kommentarer har til dette indlæg.
Dorthe Michella Skov Rasmussen.
https://www.facebook.com/groups/bakopomdepaarorende/permalink/2603175543281903/?__tn__=K-R
[b]Min lillebror Morten er 20 år.
For 5 år siden var han en helt “normal” dreng.
Så fik han akut lymfatisk leukæmi og en masse kemo, der desværre ikke virkede godt nok.
Han måtte derfor have en knoglemarvs transplantation. Efter lang tids isolation, blev han udskrevet fra Riget.
Gående.
Men efter kort tid, begyndte Morten at falde. Morten havde fået rygmarvbetændelse, som følge af behandlingen. Denne gjorde ham delvis lam.
Morten kom på et forløb hos Hornbæk klinik for rygmarvsskader. Opholdet bestod i, at lære Morten at gebærde sig i kørestol. Men Morten ville gerne træne i, at kunne gå igen.
Dette vurderede man ikke muligt og der var ikke ressourcer til mere end maks et par timers træning dagligt, og stadig, med det formål at lære Morten at være i sin kørestol.
Da Morten var færdig her, begyndte han på gymnasiet.
Han blev student i denne sommer.
I den periode har Morten samtidig gået til fysioterapeut 1 x ugentligt, og derudover trænet selv i træningscenter.
På et tidspunkt nævner fysioterapeuten et sted, han mener kunne give Morten den intensive genoptræning, han desværre ikke selv kan.
Stedet kalder sig The Back To Life Project og har mange success historier.
Morten bliver inviteret derhen på gratis ophold nogle dage, nogle gange. På kort tid forbedrer Morten sin gangfunktion.
Årsagen er mange timers træning, dygtige fysioterapeuter som tror på Morten og giver ham håbet og en kampgejst tilbage, og så de helt rigtige rammer, hvor Morten bor på centeret, og kan bruge al sin tid og energi på træning.
Så Morten beslutter sig for at tage et sabbat år inden han skal igang med en uddannelse.
Året vil han bruge hos The Back To Life Project.
Morten synes det er svært, at skulle beslutte sig for en uddannelse, når han ikke kender sit fremtidige funktions niveau. Dette vil han finde ud af i løbet af året, med intensiv træning.
Morten søger om at få betalt dette ophold, under paragraf 102, https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=356&pageid=13 men får afslag.
I den sidste tid, har vi derfor kæmpet for at skaffe penge til opholdet.
Igår var vi så til et møde på kommunen.
Jeg vil lige starte med at fortælle, at tegningen til teksten her, ikke er helt sandfærdig.
Den er blot et udtryk for de følelser, vi sad tilbage med, efter mødet, og de ting der blev sagt, fra arbejdsmarkeds konsulent og visitatore.
Der deltog ikke læger og fysioterapeuter på mødet.
Der deltog i stedet ikke mindre end 5 visitatore, en leder fra jobcenter, en fra paragraf 85 og en fra BPA-hjælper ordning.
Og så Morten, hans far og vores mor og jeg.
Mortens fysioterapeut, praktiserende læge, læge fra kræft afdelingen, læge fra rygmarvs afdelingen og læge fra hornbæk klinikken, havde i stedet lavet skriftlige udtalelser og vurderinger. Disse, skulle man så mene, kommunens visitatore, allerede havde bedt om status attest fra, inden de gav afslag på Mortens forløb.
Men dette var vi blevet oplyst, fra de forskellige læger, at der ikke var indhentet.
Visitator og kommunens jurist, havde derfor, uden status attest fra fys og læger, vurderet at Morten ikke kunne få betalt genoptræningsophold, under paragraf 102.
Serviceloven § 102 lyder sådan her:
Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.
..
Mortens læger, fys og læge fra Hornbæk klinik, havde ellers alle lavet skrivelser, hvor de var fuldstændig enige:
- Morten er afsluttet på Hornbæk rygmarvs klinik. De vurderede at Morten ikke kunne komme op og gå igen, og opholdet gik ud på, at lære Morten at gebærde sig i kørestol. De mener fortsat ikke, at de kan tilbyde Morten andet end dette.
- Morten har brug for intensiv genoptræning, for at lære at gå igen.
- De vurderer og tror alle, at Morten kan komme til at gå igen og de skriver, at de anbefaler et ophold hos The Back To Life Project, og at Morten er færdigbehandlet medicinsk.
- De er derfor enige om, at det ikke ville give mening, at tilbyde Morten endnu et ophold hos feks Hornbæk, som er det, de gennem sundhedsloven, har mulighed for.
..
Men, visitator og jurist synes noget andet.
De synes Morten stadig hører under sundhedsloven, altså at de ikke skal betale opholdet, med feks en paragraf 102.
De synes stadig, trods fys og lægers udtalelser, at Morten ikke er færdigbehandlet hos feks Hornbæk.
De synes at sagen må gå i ankestyrelsen, og så må vi se derfra.
Den ene læge skriver, at han mener jobcenter bør være dem betaler opholdet.
Ved spørgsmål til det, svarer leder for arbejdsmarkeds konsulenterne, at dette ikke er en mulighed. Men hvis Morten får et arbejde, kan han ansøge dem om hjælp, til at indrette arbejdspladsen efter, at han sidder i kørestol. Det kunne feks være en elevator, specielt skrivebord osv.
Man vil altså ikke betale for, at Morten måske kunne genoptræne sig ud af sin kørestol, og dermed slet ikke have brug for disse ting.
Man vil hellere bevilge en dyr elevator og et hævesænke skrivebord.
Sådan blev udfaldet på mødet.
Ingen vil betale.
Ingen vil kigge på, hvad er egentlig bedst for Morten?
Systemet og lovgivningen er desværre skruet sådan sammen, at de forskellige indstanser betaler for forskellige ting, og alle vil de gerne passe på egen pengekasse. Altså med undtagelser af lægerne og fysioterapeut, der rent faktisk kigger på Mortens behov.
Videoen er filmet i sidste uge, hos The Back To Life Project,hvor Morten overraskede alle, inklusiv sig selv, ved at gå uden gangredskab.[/b]
phhmw
"“Klager over afgørelser efter sundhedsloven kan ikke indbringes for Ankestyrelsen"” som er en kreativ måde at spille bolden videre på.
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9330
Hvem skal betale regningen?
Alle sender ansvaret, som er et vådt stykke sæbe uden ejermand, videre til næste.
Formålet er at køre patienten træt.
Men,…
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/826
[b][i]Lovens formål og område
§ 1. Formålet med denne lov er at
-
sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
-
fremhæve kommunalbestyrelsens ansvar for kommunens opgavevaretagelse på det sociale område,
-
fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp,
-
forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og
-
fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
§ 2. Loven indeholder regler for, hvordan kommunen (kommunalbestyrelsen) og statslige myndigheder på det sociale område (Familieretshuset og Ankestyrelsen) skal behandle sager efter lovgivningen.
Stk. 2. Der kan i anden lovgivning være fastsat regler, der fraviger denne lov.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren bestemmer, på beskæftigelsesområdet efter forhandling med beskæftigelsesministeren og på ældreområdet efter forhandling med sundheds- og ældreministeren, hvilke sager denne lov helt eller delvis skal gælde for.[/i][/b]
https://www.dukh.dk/ref.aspx?s=-300042&id=367&pageid=13
[b]Krav på særlig uddybende begrundelse ved ændring eller frakendelse af en ydelse
Manglende uddybende begrundelse kan gøre afgørelse ugyldig[/b]
https://ast.dk/publikationer/at-skrive-en-afgorelse
"“At skrive en afgørelse"” Download brochuren fra juni 2020.
[b][i]““Du skal også informere borgeren, hvis kommunen ikke indhenter de oplysninger, borgeren har bedt om.””
““Du skal derfor fortælle borgeren hvilke regler og hvilken praksis, der er anvendt i afgørelsen. Det er en del af borgerens retssikkerhed altid at kunne finde frem til de relevante regler og den anvendte praksis i sin sag.””[/i][/b]
[b]Mit råd.:
Kontakte DUKH for juridisk rådgivning om hvem der skal betale behandling efter Serviceloven §102.
https://www.dukh.dk/Få-rådgivning
Sundhedsloven og dermed Regionen eller Serviceloven og dermed kommunen.
Det skulle myndighederne finde ud af men benytter evnen til at kaste bolden videre og trække tiden ud.
Serviceloven vs Sundhedsloven?
Sundhedsloven vs Serviceloven?[/b]
[b]Myndighederne, her kommunen og regionen skal internt selv finde ud af, hvem der skal betale en ydelse.
En svært handicappet skal regningen ikke tørres af på
[/b]
https://www.fmk.dk/moeder/aaben/Socialudvalget_2014-17/2014/06-08-2014/Åben%20dagsorden/Bilag/Punkt_94_Bilag_2.pdf
Man skal også finde ud af om ens kommune overhovedet har budgetteret med Servicelovens § 102 under sagsbehandlingsfrister iht Retssikkerhedslovens § 3 stk.2
Derfor bliver § 102 kaldt ““Den Glemte §””
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37742
Når 2 myndigheder er uenig om hvem der skal betale:
https://www.google.dk/search?channel=iphone_bm&source=univ&tbm=isch&q=når+2+myndigheder,+kommunen+og+regionen,+er+uenige+om+betaling+af+en+ydelse+til+borgeren&client=safari&sa=X&ved=2ahUKEwiV-Pzc5pLrAhWR-aQKHfxECyEQsAR6BAgHEAE&biw=1125&bih=653#imgrc=07S0G8_3xmJvOM
Hilsen Peter :evil::evil::mad::mad:
https://www.sst.dk/~/media/425B29A5B3CF4C69B2E7E8F3B7D520BC.ashx
““Alle indsatser iværksættes uden unødig forsinkelse, da forsinkelse mindsker chancerne for maksimering af funktionsevnen. Indsatsen planlægges som et intensivt, kontinuerligt forløb og fortsætter så længe, der er positiv udvikling af funktioner og færdigheder””
[b]Om kommunernes pligt til at tilbyde træning i praksissektoren
Kommunerne skal tilbyde vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren, det kan ikke erstattes af kommunale tilbud. Forpligtelsen fremgår af sundhedsloven og kan ikke fraviges.
Om kommunernes mulighed for at tilsidesætte en lægehenvisning
Kommunerne er ikke berettiget til at ” foretage en vurdering af lægehenvisningen, en kontrol, en tilsidesættelse eller en begrænsning heraf.”
Om efterfølgende visitation
Når der er en lægehenvisning, kan kommunen ikke f.eks. ved en kommunal visitation tvinge patienten ind i et kommunalt tilbud. Patienten må selv vælge.
Om indskrænkninger i det frie valg
Patienten med en lægehenvisning har frit valg mellem kommunale tilbud og praksissektoren. Patienten kan også vælge andre kommuners kommunale tilbud – men kun hvis der ikke opstår ventetid el. andre hensyn til den pågældende kommunes egne borgere taler imod det. Disse regler gælder også plejehjemsbeboere.
Om beboere på plejehjem m.v.
En persons boform er ikke afgørende for, om vedkommende har ret til vederlagsfri fysioterapi. Det er lægens afgørelse, om patienten har behov – men der må selvfølgelig fortsat ikke gives dobbeltbehandling. Borgere f.eks. på plejehjem eller i botilbud har samme valgmuligheder som andre.
Om kommunernes pligt til at informere om tilbud
Kommunerne har pligt til at oplyse patienten om de valgmuligheder, der findes.
Om status- og undtagelsesredegørelser
Kommunerne har ikke beføjelser til hverken at godkende eller underkende status- og undtagelsesredegørelser.[/b]
phhmw
Findes der mon kommunale embedsmænd eller kommunalpolitikere der ikke forstår ovenstående?
[b]Hvis alle forstår, hvorfor Pokker findes der så mange kommuner som ikke forstår Retssikkerhedslovens § 3 stk 2 omhandlende politisk vedtagne sagsbehandlingstider hvor der falder en kommunal afgørelse, inden for ALLE områder.
Mon kommunale politikere og embedsmænd forstår hvad “ALLE” betyder?
Man tvivler.
[/b]
Hilsen Peter :evil::evil:(y)
Bilag læses kun af mennesker med stærk psyke
Er 2021 året hvor Tårnby og Dragør Kommune opprioriterer mennesker med handicap og psykisk sårbarhed?
Ekspert bag strukturreformen: Vi svigtede de handicappede
Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader
https://www.berlingske.dk/kommentarer/speciallaeger-her-er-hvad-der-hjaelper-og-ikke-hjaelper-i
[b]Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.
Her er svaret.
Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi
Genoptræning efter hjerneskade er en kommunal opgave i Danmark. Et vigtigt område som har stor bevågenhed, og som er et kerneområde for kommunerne. Trods kommunernes indsats er området imidlertid bestandigt genstand for kritik. »Kommunerne har ikke den viden og ekspertise, der skal til, især når det gælder genoptræning på specialiseret og avanceret niveau,« hedder det. Kommunerne benytter sig derfor ofte af ydelser i privat forankrede hjerneskadecentre, som tilbyder at gøre det, kommunerne ikke menes at kunne.
Hvad, det er, kommunerne ikke kan, men som de andre kan, oplyses imidlertid sjældent eller slet ikke. Derfor satte vi os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.
Cochrane-biblioteket
Vi gennemgik Cochrane-biblioteket for al tilgængelig viden om genoptræning af hjerneskade og om genoptræningsteknikker og deres effekt.
Cochrane-biblioteket er en database, hvor der under strenge kvalitetskrav opsamles viden om effekten af al slags behandling, herunder genoptræning af hjerneskade.
[/b]
https://nordic.cochrane.org/da/vores-center/cochrane-biblioteket
[b]I hjerneskaderehabilitering er der fem hovedelementer: fysioterapi, ergoterapi, kognitiv terapi, tale/sprog- terapi og synstræning. Hvad står der i Cochrane om disse fem hovedelementer?
Fysioterapi: Fysioterapi har effekt, men der er ikke viden om eller evidens for, at én slags fysioterapi er bedre end en anden.
Ergoterapi: Ergoterapi kan gøre, at man bliver bedre til udføre almindelige daglige aktiviteter. Men evidensen herfor er meget svag, og Cochrane er usikker på, om der kan fæstes lid til resultaterne.
Kognitiv terapi, herunder genoptræning af koncentration, opmærksomhed, hukommelse og neglekt (mindsket krops-eller synsfornemmelse): Der er ikke viden om eller evidens for, at terapi rettet mod disse funktioner har nogen blivende effekt.
Tale/sprog træning: Tale/sprogtræning har en effekt, men effekten er lige god uanset, om den efter instruktion gives af en interesseret pårørende, terapeut eller en autoriseret logopæd.
Synstræning: Cochrane indeholder ikke undersøgelser med evidens for, at særlig træning kan påvirke synsfunktionen gunstigt efter hjerneskade.
I Cochrane-biblioteket står der altså, at det hjælper at genoptræne, men der står samtidig, at der ikke er viden om, at én træningsmetode er bedre end en anden. Der er således ikke belæg for at mene, at én genoptræningsinstitution besidder ekspertise eller teknikker, som gør den bedre end en anden, og der er heller ikke viden om, at særlige kognitive skader kræver genoptræningsteknikker, som mestres på ét sted og ikke på andre, eftersom denne viden simpelthen ikke eksisterer.
Gammel viden
Denne viden - eller mangel på viden - er ikke ny. Opfattelsen af, at der er noget, de kan på private hjerneskadecentre, som de ikke kan i kommunen, lever imidlertid i bedste velgående, og den får bestandigt ny næring.
Man kunne spørge sig: Hvorfor træne i et hjerneskadecenter uden for kommunen, når virkningen af træningen ikke er anderledes end den virkning, der kan opnås i kommunens træningscenter? Hvorfor foretage sprogtræning på et hjerneskadecenter, når træningen med nogen instruktion kan gives med samme effekt af en terapeut i kommunen?
Vi får næppe et klart svar, og kommunal genoptræning vil nok i manges bevidsthed blive ved at være »kommunal«.
Hvor går vi hen?
De eksisterende alternativer til genoptræning i kommunen er nok kommet for at blive trods mangel på evidens for, at de kan andet og mere end det, man kan i kommunen. Men er det dem, man fremover skal satse på? I så fald vil det jo betyde, at kommunal genoptræning tappes for ressourcer, for midlerne til disse centre kommer til syvende og sidst kun et sted fra, nemlig fra kommunerne. Vilkårene for dem, der skal træne i kommunen, vil i så fald forringes. Kommunens ry som et mindre godt sted at træne vil yderligere blive befæstet og kalde på flere opråb om kommunernes manglende evne – en ond cirkel.
Med andre ord: Gør brug af vores viden om det, som vi ved, og det, vi ikke ved. Så vil man vide, at kommunernes viden og kunnen på genoptræningsområdet er knap så mangelfuld, som det af og til hævdes.[/b]
phhmw
Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer, som alle bør have kendskab til.
https://www.sst.dk/da/Opgaver/Patientforloeb-og-kvalitet/Nationale-kliniske-retningslinjer-NKR
[b]Nationale kliniske retningslinjer (NKR)
Sundhedsstyrelsen udarbejder nationale kliniske retningslinjer (NKR), der skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kvalitet på tværs af landet. Retningslinjerne er primært til brug for sundhedsprofessionelle.
De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne behandler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.
Retningslinjerne er baseret på videnskabelig evidens og den bedste praksis, og formålet er at understøtte en ensartet indsats på tværs af kommuner, regioner og praksissektoren – uanset hvor i landet patienten bor.
Retningslinjerne udarbejdes som hovedregel af Sundhedsstyrelsen, men på baggrund af midler fra Finansloven for 2017 kan faglige selskaber og miljøer i disse år søge om penge til udvikling af nationale kliniske retningslinjer. Puljen opslås 1-2 gange årligt i perioden fra 2017 til 2020.[/b]
NKR udgivelser efter emne
Hilsen Peter (y)
https://sim.dk/arbejdsomraader/handicap/saerlig-stoette-til-boern-og-unge/hjemmetraening/
[b]Hjemmetræning af børn og unge med særlige behov
Hjemmetræning er et alternativ til forældre, som ikke ønsker at gøre brug af kommunens tilbud om fx en plads i et særligt dagtilbud. Hjemmetræning skal godkendes af kommunen, blandt andet på baggrund af en børnefaglig undersøgelse efter servicelovens § 50.
Målgruppen for træning i hjemmet er børn og unge under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Funktionsnedsættelsen har nødvendiggjort et behov for støtte og behandling, som betyder, at der skal iværksættes et særligt tilbud til barnet eller den unge. Afgrænsningen af målgruppen baserer sig ikke på bestemte diagnoser.
Hjemmetræning er et alternativ til et kommunalt tilbud. Det betyder, at kommunen skal have vurderet barnets eller den unges behov for særlig støtte og på den baggrund have truffet afgørelse om et kommunalt tilbud – ofte et særligt dagtilbud eller et særligt klubtilbud. Du kan læse mere om disse tilbud via menuen i venstre side.
Betingelser for godkendelse af hjemmetræning
Hvis forældrene ikke ønsker at modtage det anviste tilbud om fx et særligt dagtilbud, kan de søge om at få lov til helt eller delvist at træne barnet i hjemmet. Før kommunen kan tage stilling til ansøgningen, skal der være gennemført en børnefaglig undersøgelse af barnets og familiens samlede situation – en såkaldt § 50-undersøgelse. Hjemmetræning er en ressourcekrævende opgave for en familie, og ved bevilling af hjemmetræning er det derfor vigtigt, at både barnets eller den unges forhold og resten af familiens forhold, herunder eventuelle søskendes forhold, er undersøgt grundigt.
Træningen kan foregå efter metoder, som almindeligvis anvendes i de offentlige tilbud såsom fysio- og ergoterapeutiske metoder, eller efter alternative metoder, der traditionelt ikke indgår i de offentlige tilbud. Men kommunen skal altid vurdere, om den træning, der søges om, opfylder lovgivningens betingelser:
Træningen skal imødekomme barnets eller den unges særlige behov.
Træningen skal ske efter dokumenterbare metoder.
Forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne i forbindelse med træningen.
Kommunen vurderer sammen med familien, om træning i hjemmet skal kombineres med et delvist offentligt tilbud, fx et særligt dagtilbud.
Hvad gives der støtte til?
En godkendelse af hjemmetræning betyder, at forældrene har ret til at modtage økonomisk støtte til hjemmetræningen.
Forældre, der forsørger og træner et barn i hjemmet, har ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Der er et loft for støtten til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. I 2019 er loftet på 31.249 kr. om måneden.
Ud over støtte til tabt arbejdsfortjeneste kan forældrene også få hjælp til nødvendige træningsredskaber, kurser, hjælpere m.v., der er forbundet med hjemmetræningen – dog kan man ikke få støtte til deltagelse i kurser i udlandet. Udgifterne må ikke overstige 633.203 kr. årligt (2019-priser). Det er kommunen, der træffer afgørelse om støtte efter en konkret og individuel skønsmæssig vurdering af, om udgifterne er nødvendige for, at forældrene kan gennemføre træningen.
Opfølgning og tilsyn
Kommunen skal to gange om året føre tilsyn med, hvordan barnet eller den unge udvikles og trives. I tilsynet skal der også indgå en vurdering af familiens trivsel som helhed, herunder også eventuelle søskendes trivsel.
På baggrund af tilsynet udarbejdes en tilsynsrapport med en begrundet indstilling om, hvorvidt hjemmetræningen skal fortsætte eller eventuelt ophøre. Rapporten sendes til høring hos familien.
Desuden skal kommunen fire gange om året følge op på træningsindsatsen ved at observere og eventuelt teste barnet eller den unge.[/b]
Undersøgelse af om et barn eller ung trænger til særlig støtte - børnefaglig undersøgelse
Kommunen skal gennemføre en børnefaglig undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, hvis det vurderes, at barnet eller den unge trænger til særlig støtte
[b]Nye principafgørelser fra Ankestyrelsen om hjemmetræning og botilbud
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i to principielle sager om træning af et handicappet barn i hjemmet og to om botilbud til borger med nedsat funktionsevne.
Tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hjemmetræning og hjemmeundervisning
Der er ikke ret til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til hjemmeundervisning af et barn. Dette gælder, selv om hjemmeundervisningen foregår i kombination med hjemmetræning.
Ved udmåling af den tabte arbejdsfortjeneste kan der således ikke kompenseres for den tid, der bruges til undervisning. Antallet af undervisningstimer kan fastsættes med udgangspunkt i, hvor mange timer barnet alternativt skulle have tilbud om i skolen.
Læs principafgørelse 2013-2113-49407 (69-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9947
Hjemmetræning
Kommunen kan ikke afslå hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om hjælp, når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.
Effekten af hjemmetræningen
Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.
Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse.
Tilsyn og opfølgning
Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.
Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed.
Læs principafgørelse 2013-2111-39267 (70-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948
En borger, der er berettiget til midlertidigt botilbud, kan ikke placeres i et botilbud, der er beregnet til længerevarende ophold
En borger, som kommunen fandt omfattet af personkredsen for et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107, kunne ikke visiteres til et tilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger.
Afgrænsning af botilbud efter serviceloven og almenboliglovgiven
Målgruppen for botilbud efter almenboliglovens § 105 er personer med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne. En bolig efter almenboligloven er en bolig af mere permanent karakter. Der er tale om et lejeforhold, som er omfattet af lejeloven, hvilket indebærer, at borgeren alene kan opsiges af boligselskabet, hvis der er grundlag for en opsigelse efter den almene lejelovgivning. Kommunen kan således ikke bringe et sådant lejeforhold til ophør.
Læs principafgørelse 2013-2126-46029 (71-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9949
Botilbud til borger med meget betydeligt nedsat funktionsevne
En borger med nedsat funktionsevne i så betydelig grad, at det ikke kunne forenes med et botilbud omfattet af lejelovens regler, kunne ikke anvises et botilbud efter almenboliglovens § 105 om almene ældreboliger.
Ankestyrelsen har behandlet 3 sager, hvor borgeren havde en meget betydelig nedsat funktionsevne og et så omfattende behov for hjælp til almindelige, daglige funktioner samt pleje, omsorg og behandling, at behovet ikke kunne dækkes på anden vis end i et botilbud efter servicelovens § 108.
Borgerens udviklingsalder var vurderet til 1-4 år, og den nedsatte funktionsevne var af en sådan beskaffenhed, at borgeren ikke var i stand til at påtage sig de forpligtelse eller udnytte de rettigheder, der følger af et lejeforhold. Det gav sig blandt andet til udtryk ved, at borgeren ikke kunne udnytte et køkken eller bad og havde behov for et mindre værelse tæt på fællesarealerne og personalet. Borgeren var endvidere udadreagerende og ødelagde køkken og toilet.
Flytning uden samtykke
Hvis en borger ikke kan give informeret samtykke, skal kommunen inden flytningen træffe afgørelse om valg af botilbud og vejlede værgen om, at der er mulighed for at vælge et andet botilbud. Derefter skal kommunen indstille til botilbud efter reglerne om magtanvendelse. Det fremgår af principafgørelse 53-13.
Læs principafgørelse 2014-2126-02442 (72-14)
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9950
Kasserede principafgørelser
Ankestyrelsen kasserer løbende principafgørelser, som ikke gælder for nye sager.
Vi har kasseret følgende principafgørelser:
42-11 erstattes af 69-14
C-29-09 og 12-13 erstattes af 70-14
Ankestyrelsens søgeside for principafgørelser[/b]
Hilsen Peter (y)
https://www.facebook.com/jakobellemann/posts/1250751471927422
I morgen tidlig skal jeg opereres for to diskusprolapser i nakken. Det er en standardoperation, men alligevel en smule omfattende. Derfor bliver jeg nødt til at holde mig i ro i hvert fald frem til Venstres Landsmøde den 3. oktober. Det er voldsomt irriterende, da den nye politiske sæson lige er gået i gang, men jeg har i nogen tid døjet med stærke smerter på grund af prolapserne, og det går ikke i længden.
phhmw
[b]Jakob Ellemann-Jensen Formand for Venstre.
Kære du, husk at få din GOP Genoptræningsplan i hånden før du bliver udskrevet, hvor du ikke selv bestemmer, hvor din genoptræning skal foregå.
Når du er afskrevet fra hospitalet overgår du til 40/60 % ordningen da diskusprolaps ikke giver retten til vederlagsfri behandling, hvilket er et stort problem, især for unge mennesker under uddannelse, SU, Sygedagpenge, kontanthjælp etc
Et problem hvor en del unge får store problemer efterfølgende med at fastholde sig på arbejdsmarkedet. Skulle du få problemer med at navigerer i sundhedsområdet og serviceloven, vender du bare tilbage.[/b] http://www.k10.dk/showthread.php?t=15813
[b]Alt kommer sikkert til at forløbe godt med din cervikale operation for diskusprolapser i flertal. En operation, som sagsbehandlere kunne tvinge patienterne til, imod sin vilje, eller kunne sagsbehandleren stoppe patientens sygedagpenge, indtil patienten blev mør.
Fordi, embedsmænd i Ankestyrelsen har erklæret operationer for diskusprolapser nær risikofrie, helt i modstrid med lægefagkundskaben, men det ved du sikkert alt om.[/b] https://www.k10.dk/showthread.php?t=27836
Folketinget har ved lov nedlagt forbud imod tvang i den sociale sagsbehandling, derfor kan det undre at embedsmænd i Ankestyrelsen fastholder at Principafgørelse 108-13 skal fortsætte med at være “Gældende”
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2013/9771
[b]Held og lykke med operationen, som kommer til at gå godt.
Med venlig hilsen
Peter Hansen (y)
førtidspensionist som 49 årig, lumbale diskusprolapser, § 4 kronisk smertepatient
Bilag[/b]
Sygedagpengestop, som du skal kende til, fordi kommunen kan raskmelde dig før de 22 ugers udløb, raskmelde dig i forhold til Sygedagpengeloven
Mødt en ryg-patient på Facebook, MR-scannet, 2 lumbale diskusprolapser, 1 udposning, også lumbalt
Et svar der kan bruges til andre, i samme situation og som pludselig havner i den sociale Verden med rygproblemer.
[b]Kære du.
Ingen kan svare dig på dine spørgsmål, fordi hver enkelt ryg-patient reagerer forskelligt.
Både med hvad medicin og operation angår.
Men sikkert er det, at du pt ikke er smertedækket korrekt.
Ikke alle patienter oplyser om deres smerter, udfald, gener som nødvendigvis er i overensstemmelse med lægernes bøger og tegninger.
Du er nu i dit livs krise, arbejdsmæssigt og helbredsmæssigt.
Hvad skal du, Hvad sker der?
Første betingelse for at overleve, er at du til fulde forstår alt hvad lægerne skriver om dig.
Arbejdsmæssigt skal du kende til reglerne, herunder sygedagpengestop og det efterfølgende sociale forløb.
Ingen ved endnu om lægerne tilbyder dig en lumbal operation, som er sidste mulighed, som skal bruges.
Du nævner, at MR-scanningen viser at du har 2 lumbale prolapser og een udposning. Begge kan give dine nævnte smerter.
Du skal også vide, at optræning findes der stor u-eninghed om, hvilke øvelser en patient må udfører.
Du skal kende til GOP, Genoptræningsplan hvis lægerne tilbyder dig en operation.
Fordi lumbale diskusprolaps giver ikke ret til vederlagsfri behandling, herunder fysioterapi.
Du skal forstå, at du ikke må sidde med korslagte ben, som kvinder gør flest.Trykket stiger i ryggen, unødvendigt.
Du skal vide, at nogle tilbudte optræningstilbud påstår, at vrede følelser, kan udløse en diskusprolaps. Stol på din egen dømmekraft.
Hvis lægerne tilbyder dig en operation bør du efter mine 50 års erfaring, som rygpatient have en individuel henvisning til efterfølgende optræning og ikke på kommunalt holdtræning.
Optræning efter en GOP, Genoptræningsplan er vederlagsfri, men her bestemmer du ikke selv hvor og af hvem der skal optræne dig.
Når du er afskrevet, færdigbehandlet fra hospitalet, hvis du skal opereres, overgår du til 40/60% ordningen, hvor du selv betaler de 60% af regningen, men en sådan henvisning er personlig og du bestemmer hvor og af hvem der skal efteroptræne dig.
Ingen kan køre sin sociale sag, uden at vide og forstå alt, hvad andre skriver om dig.
Læger, hospitaler, fysioterapien, kommunen…….. alle der har pligt til at fører journal over dig.
Derfor søg aktindsigt ved alle.
Jamen, skal jeg sætte mig ind i alt dette. JA; ingen andre kommer og hjælper dig i din situation.
Tag det roligt og stol på dig selv. Held og lykke med din situation
Med venlig hilsen
Bilag
[/b]
Vidensbank for rygpatienter.
https://www.k10.dk/showthread.php?t=15813
Udposning Disc Protrusion
https://www.youtube.com/watch?v=zEOlXmUeK7o
Sygedagpengestop. Med de 7 forlængelsemuligheder.
https://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
Sundhedsstyrelsen retningslinjer for vederlagsfri behandling.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Vederlagsfri-fysioterapi/henvisnVederlagsfriFysGuide,-d-,pdf.ashx?la=da&hash=8AC3E6307C63CD14780CB9EAB88EE9C803BC5849
GOP, Genoptræningsplan som du evt skal have i hånden før udskrivning fra hospital, hvis du skal opereres. Lovbunden, skal overholdes.
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918
Oxynormer. Til din orientering
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368109&postcount=19
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368238&postcount=21
http://www.k10.dk/showpost.php?p=367281&postcount=3
Advarsel imod disse ryg-øvelser.
https://ofeldt.dk/for-dig-med-smerter/#tab-skadeligevelser
Trykket i ryggen. Husk du har en udposning, som måske skrumper på plads, den skal ikke provokeres
https://www.youtube.com/watch?v=_T-eQJnZRRk
Aktindsigt.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=37741
Som ligger her: http://www.k10.dk/showthread.php?t=3684
Kommunen
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt.pdf
Læger, hospitaler.
http://www.k10.dk/media/skema/aktindsigt_ved_laege.pdf
Hilsen Peter (y)
142.911
file:///Users/peter/VP34657%20(1).pdf
https://ugeskriftet.dk/videnskab/lumbalpunktur
UGESKR LÆGER 167/45 | 7. NOVEMBER 2005
[b]Lumbalpunktur
overlæge Michael N. Binzer Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, Neurologisk Afdeling, og
Sønderborg Sygehus, Neurologisk Afdeling
Procedure
Patienten lejres i sideleje med ryggen tæt på sengekanten. Undersøgelsen kan også foretages, mens patienten sidder op. Patienten skal så vidt mulig kyfosere rygsøjlen. Overkanten af crista iliaca på de to sider forbindes med en speedmaker eller hos den vante punktør med øjemål. Linjen skærer midtlinjen omkring L4.
Et ca. 10 × 10 cm stort område omkring det til- tænkte punktursted desinficeres med jodspiritus. Afjodning fortages to gange med lufttørring efter hver afjodning. Hul- stykket anbringes over punkturstedet. Lokalanalgesi bruges kun sjældent. I givet fald anlægges der lokalanalgesi i hud, subcutis og ligamenter på punkturstedet (Figur 1 og Figur 2).
Kanylens skæreflade rettes parallelt med ligamentum fla- vum og duras længdeforløbende fibre. På denne måde opnås der mindst mulig lækage af CSV. Der undgås berøring af den del af kanylen, som skal indføres i subaraknoidalrummet.[/b]
Hilsen Peter (y)
[b]Lumbal rodaffektion
Fagligt opdateret:25.03.2018
Basisoplysninger1,2,3
Definition
Smerte i et dermatom afgrænset mønster, hvor smerter i benet er stærkere end smerte i ryggen. Ofte i folkemunde benænvt “iskias”. Årsagen er påvirkning af nerverødder i columna lumbalis sekundært til diskusprolaps, andre degenerative forandringer, tumor og/eller infektion
En diskusprolaps er inkomplet, når ligamentum longitudinale posterior ikke er penetreret, og komplet når det er penetreret
Efter lokalisation i det frontale plan klassificeres diskusprolapsen som median, paramedian eller lateral
Diskusprotrusion er en udposning på diskus, hvor der ikke er kontinuitetsbrud af annulus fibrosus
Forekomst
Forekomsten af lumbal diskusprolaps i Danmark kendes ikke med sikkerhed.
880.000 danskere lever med lænderygsmerter (16 %). Det skønnes at mellem 1 og 10 % af disse har lumbal rodaffektion.
Omkring 2.000 personer opereres for lumbal diskusprolaps om året i Danmark
Prolaps af diskus mellem L4/L5 eller L5/S1 er hyppigst.
Det skønnes, at de udgør 95 % af de lumbale diskusprolapser
4 % udgår fra diskus mellem L3/L4.
De resterende 1 % udgår fra diskus mellem L1/L2 og L2/L3
Cauda equina-syndrom
Ofte smerter i lænden
Blæretømningsbesvær
Afføringsinkontinens
Erektil dysfunktion
Cauda equina-syndrom kan forekomme uden sensomotoriske ændringer i underekstremiteterne
Kliniske fund
Lumbal diskusprolaps
En patient med radikulopati foretrækker ofte at ligge, hvilket mindsker trykket på discus
Stående/gående ofte kropsoverføring til den modsatte side af prolapsen også kaldet aflastningsskoliose
Nedsat/udrette lordose
Nedsat bevægelighed i lænderyggen, særlig flexion og sideflexion mod den afficerede side
Myoser i lænden
Trykømhed af processus spinosi også kaldet positiv door bell fænomen
Ved positiv strakt-ben-løft også kaldet positiv Lasegues prøve er der radikulære smerter i benet stammende fra L5 eller S1 nerverod. De radikulære smerter forværres, jo mere benet løftes og kan fx initialt stråle lidt ned i låret, men når benet løftes yderligere 5-10 grader, kan de stråle helt ned i foden
Ved positiv omvendt strakt-ben-løft også kaldet omvendt Lasagues prøve, som udføres med patienten liggende på maven, er der radikulære smerter i benet stammende fra L4 nerverod.
Et eller flere neurologiske udfald i form af nedsat sensibilitet, nedsat muskelkraft og/eller refleksudfald (se under symptomer)
Ryg-historier[/b]
http://www.k10.dk/showthread.php?t=21830
Rygpatienter historier om behandlinger uden succes.
http://www.k10.dk/showthread.php?t=30823
Øfeldt Centrenes nye hjemmeside.
https://ofeldt.dk
Hilsen Peter (y)
http://rygsygdom.dk/index.php?title=Sygdomslære
[b]Anatomi
Hos alle hvirveldyr og således også hos mennesket findes i kroppen det aksiale skelet, rygsøjlen, columna vertebralis. Columna har flere funktioner. Dels beskytter den rygmarven, dels tjener den som strukturel støtte for hoved, skulderbælte, thorax samt ekstremiteter. Dertil kommer at knoglemarven i hvirvellegemerne indgår i det hæmatopoietiske (bloddannende) væv, og dermed produktionen af røde blodlegemer.
Columna består af ialt 33 hvirvler, som tilsammen udgør hvirvelsøjlens fire afsnit: vertebrae cervicales (7 hvirvler), vertebrae thoracicae (12 hvirvler), vertebrae lumbales (5 hvirvler) og endelig os sacrum (korsbenet), som omfatter 9 sammenvoksede hvirvler og os coccygis (halebenet).[/b]
Hilsen Peter (y)
Hej Peter :kram:
Jeg lider af piskesmæld. Hvad er symptomerne på diskusprolaps i nakken?
Venligst
Karoline :hjerte:
[b]Jeg er ikke læge eller sundhedsperson, men min erfaring siger, at ordineret medicin, skader og eventuel operation er og kan være særdeles individuel med efterfølgende forløb, virkning, bivirkninger etc.
En diskusprolaps, udposninger og tilstødende problemer kan kun verifiseres via en MR-scanning.[/b]
https://www.aarhusosteopati.dk/diskusprolaps-i-nakken-aarhus.aspx
[b]Symptomer på diskusprolaps i nakken
Symptomer på afklemning af nerver i nakken (smerter ved diskusprolaps) er udstrålende smerter til skulder, den ene arm og/eller hånd. Smerter, følelsesløshed og svaghed af muskler kan forekomme.
99 % tilfælde har smerter ud i armen
95 % tilfælde har føleforstyrrelser
79 % tilfælde har smerter i nakken
71 % tilfælde har nedsat reflekser
68 % tilfælde har motoriske muskelproblemer
52 % tilfælde har smerter i skulderbladet
*Dog er der tilfælde hvor udposning af diskus eller diskusprolaps ingen symptomer giver
Læs følgende:
[/b]
http://www.k10.dk/showpost.php?p=371808&postcount=234
http://www.k10.dk/showpost.php?p=368807&postcount=194
Hilsen Peter (y)
[b]Skal kendes, især af rygpatienter, som fejlagtigt tror, at eksempelvis lumbale diskusprolapser giver ret til vederlagsfri optræning.
Guiden følges slavisk og læs diagnoselisten:
[b]Bemærk det juridiske udtryk: “Svært handicappet”
Øfeldt Centrenes nye hjemmeside.
https://ofeldt.dk
Hvor der kun behandles individuel, aldrig i hold.
Hilsen Peter (y)