Gen- og vedligeholdstræning

[b]Hvad sker der når du får en hjerneskade?

Skriv dine egne diagnoser, skader og fjern “hjerneskade”

Hvad er en GOP Genoptræningsplan?

Er du lægefagligt erklæret “Stationær”?

Når du bliver ramt af sygdom og skader skal du kunne navigerer i systemet og forstå hvad dit næste skridt bliver.

Kommunen bør du betragte som din juridske modstander, man ikke taler med uden “Bisidder” men SKRIVER sammen med.

Stol på din egen dømmekraft[/b] Tak, til Hjerneskadeforeningen:kram:

https://hjerneskadet.dk/raadgivning/behandling-og-rehabilitering/

[b][i]Hvad sker der når du får en hjerneskade eller anden diagnose?

Mange forskellige sygdomme og ulykker kan give en skade på hjernen, og blandt andet derfor er ikke to forløb helt ens. En hjerneskade er i sig selv ikke en sygdom, men en konsekvens af noget andet som er hændt dig. Hjerneskaden kan imidlertid give mange forskellige følger. For at gøre det yderligere kompliceret kan følgerne opstå i mange forskellige grader og i øvrigt indbyrdes påvirke hinanden.

Det er naturligvis vanskeligt at tegne et præcist billede af det forløb du kan forvente at skulle igennem. Og vanskeligt at sige præcist hvilken genoptræning du skal have, og hvor du ender henne. Mange har forsøgt at opstille diverse flow diagrammer, patientrejser m.m. Nogle mest med ord, andre mere illustrativt med grafikker og animationer. Men fælles er at hvis forløbet skal vises som andet end et meget forsimplet og generelt billede, bliver det let forvirrende og uoverskueligt at se på.

Der findes altså ikke en fælles kasse man kan putte mennesker med erhvervet hjerneskade ned i – og alligevel vil meget at det de oplever i forløbet, være det samme.

Vi forsøger på disse sider at give dig et billede af hvad du kan forvente at skulle igennem. Informationerne er baseret både på hvordan diverse love siger det skal foregå, og på hvad ramte og pårørende fortæller os at de har oplevet.[/i][/b]

osv osv osv… Læs og forstå

Hilsen Peter(y)

[b]Ankestyrelsens principafgørelse 57-13 om merudgifter til voksne - subsidiær - befordringsudgifter - transport - egenbetaling - fysioterapeutisk behandling

“Gældende”

https://www.retsinformation.dk/eli/accn/W20130971725

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ydes hjælp til egenbetaling af befordringsudgifter ved benyttelse af handicapkørsel til behandling hos fysioterapeut uden for hospital efter reglerne om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Dette gælder, hvis der ikke kan ydes støtte til befordring efter anden lovgivning eller efter andre bestemmelser i serviceloven.[/b]

Hilsen Peter (y)

Alt hvad du skal bruge af viden er beskrevet i denne tråd phhmw

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/3-x-10-minutter-om-ugen-benamputerede-allans-genoptraening-var-lig-nul

[b]I foråret 2019 fik Allan Lundbye fra Silkeborg en hård dom:
Resten af livet skulle han sidde i kørestol, selvom han kun var 55 år gammel.
Et halvt år før konstaterede lægerne, at et sår på benet ikke kunne hele, og derfor var der ingen vej uden om amputation.
- Jeg ringede til min mor, og så havde vi fem minutters tudetur, og det var så det. Og så skulle jeg videre, siger Allan Lundbye.
Men trods et positivt sind fik forløbet efter amputationen af hans ben ham op i det røde felt.

På et kommunalt genoptræningscenter konkluderede fysio- og ergoterapeuter hurtigt ifølge Allan Lundbye, at en benprotese var udelukket.
- De sagde, at det ville koste for meget af min energi at give mig en protese, fordi mit ben er taget i knæleddet. Så var det bare sådan, det var, siger Allan Lundbye.

Herefter begyndte et fem uger langt genoptræningsforløb på centret, hvor tilbuddet ifølge Allan Lundbye lød på tre gange ti minutter om ugen med forskellige øvelser. Det var ‘lig nul’, siger han.
- Det er skræmmende, at det er så ringe. Hvad jeg skulle være der for, forstod jeg ikke. Jeg kunne lige så godt være herhjemme, siger Allan Lundbye, der i perioden med genoptræning betalte 150 kroner i døgnet for opholdet på centret.
Store geografiske forskelle

I foråret begyndte den såkaldte amputationssag at rulle i Region Midtjylland, efter at en opsigtsvækkende rapport viste, at 47 patienter om året i en årrække har fået et ben amputeret, selvom det muligvis kunne have været undgået.
De amputationsforebyggende behandlinger er ifølge rapporten ganske enkelt kommet for sent i gang.

Men også tiden efter amputation bør komme under lup, mener Ulla Riis Madsen, der er forsker på Videnscenter for Rehabilitering og Palliation og står bag en stor undersøgelse på området.
Den viser blandt andet, at der er store geografiske forskelle i tilbuddene om genoptræning til amputerede borgere.

- Langt de fleste kommuner har så få patienter, de genoptræner efter en benamputation, at de ikke har muligheden for at blive dygtige til det, siger hun.
Det betyder, at fysisk træning, holdtræning og fokus på de psykiske og sociale forandringer, en amputation fører med sig, ifølge hende kommer til at mangle.

- Alle kan sætte sig ind i, at det må være virkelig svært at få et ben amputeret. Når genoptræningen ikke er tilstrækkeligt kvalificeret, betyder det jo, at vi lader nogle i stikken. Det er ikke godt nok, siger Ulla Riis Madsen.
Hvert år får omkring 1.800 personer amputeret ben i Danmark.
Videnscentret foreslår, at der oprettes særlige centre i hver region, som så kan give den specialiserede behandling til de benamputerede.
- Hvis de her centre er få og større, så kan de opbygge og vedligeholde erfaring og kompetencer på det specialiserede niveau, der skal til for at sikre de her borgere den kvalificerede genoptræning, siger Ulla Riis Madsen.
Undersøgelsen fra Videnscenter for Rehabilitering og Palliation viser meget tydeligt, at det nuværende system er langt fra optimalt, mener også lektor Elisabeth Bomholt Østergaard, der forsker i livet med amputation på VIA University College i Aarhus.

- Det er ikke optimalt, som det er nu. Forskningen anbefaler livslang adgang til et tværfagligt rehabiliteringsteam, men folk får ikke den specialiserede genoptræning, de har brug for, og måske mister de funktioner, siger hun.
Forening besøgte Folketinget

Det kan Allan Lundbye i hvert fald skrive under på.
I dag tænker han over, om han mon var for autoritetstro, da fysio- og ergoterapeuterne konkluderede, at han ikke skulle have en protese – og tilbød ham genoptræning i ti minutter tre gange om ugen.

- Jeg kunne jo også godt have sagt, at vi skulle bruge noget mere tid på det. Men jeg går ud fra, at når de siger, at det er sådan, det er, så er det rigtigt, siger Allan Lundbye.
Silkeborg Kommune har ikke ønsket at kommentere den konkrete sag om Allan Lundbye, men meddeler i et skriftligt svar, at de hvert år er i kontakt med 10-15 nye, benamputerede patienter, der udskrives med en genoptræningsplan til kommunen på baggrund af en lægefaglig vurdering.

- Vi har samlet kompetencerne hos nogle specialister, som foretager en individuel, sundhedsfaglig vurdering af den enkeltes fysiske formåen for at vurdere, om for eksempel benproteser er en løsning, som patienten kan få gavn af, eller om det er anden form for genoptræning eller rehabilitering, der vil gavne patienten mest, udtaler sundheds- og omsorgschef Malene Herbsleb.
I foråret var Amputationsforeningens formand, Marianne Palm, og Ulla Riis Madsen på besøg i Folketingets Sundhedsudvalg i et forsøg på at råbe politikerne op.

- Man skal ikke kun træne ti minutter tre gange om ugen. Man skal træne mange timer hver dag. Så vil man også få folk ud gladere i det almindelige liv, så de kan passe deres arbejde og familieliv, siger Marianne Palm, der understreger, at det er ”meget sværere at lære at gå på en protese, end de fleste kan forestille sig”.

Det lyder også meget dyrt at lave decideret specialiserede centre?

- Det tror jeg faktisk ikke, at det ville være. Hvis alle fik et intensivt forløb på tre til seks uger efter amputation, ville vi komme ud og blive gode samfundsborgere. Mange af os er jo i fuldtidsarbejde, siger Marianne Palm.
Besøget i Sundhedsudvalget mundede ud i, at der blev stillet spørgsmål til sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om muligheden for at etablere specialiserede centre til genoptræning.

I et svar til Folketinget i slutningen af september lod sundhedsministeren dog forstå, at han ikke ser et behov for at lave om på reglerne.
- Nuværende regler giver mulighed for, at benamputerede patienter tilbydes genoptræning på specialiseret niveau, såfremt dette efter en konkret vurdering vurderes at være rette niveau. Derfor har jeg ikke aktuelle planer om at ændre i reglerne om genoptræning på sundhedsområde, lyder det.
DR Østjylland har spurgt Sundhedsministeriet, om ministeren vil uddybe sit svar, men det har ikke været muligt.

[i]Det viser undersøgelsen

Undersøgelsens hovedkonklusion er, at der er betydelige regionale og kommunale forskelle i de offentlige tilbud om rehabilitering og palliation til patienter, der får amputeret ben i Danmark.

Opgaven med genoptræning er i langt overvejende grad lagt ud til kommunerne (78 procent af dem har deltaget i undersøgelsen).
90 procent af kommunerne, der deltog, fortalte, at de havde færre end ti patienter til specialiseret protesegenoptræning i 2019.

I 61 procent af de kommuner, der svarede, varetages genoptræningen i proteseforsyningsforløbet af fysioterapeuter, som kun i mindre grad har denne patientgruppe som deres ansvarsområde.

36 procent af kommunerne havde højest fysioterapeutkompetencer på generalistniveau, og også mulighed for kompetenceudvikling mangler.

Kilde: Videnscenter for Rehabilitering og Palliation.[/i][/b]

Hilsen Peter :evil:

https://www.tv2east.dk/holbaek/kassen-er-tom-slut-med-gratis-behandling-til-kronisk-syge?fbclid=IwAR1vpkjl8pjdq5CWeZnR0HB86pl5ut81rbvrwQaotkofFn5P4U6MmDwxnFc

[b]Trods :

Problemstilingen er ikke ny og vil gentage sig år for år i fremtiden

https://www.k10.dk/showpost.php?p=372634&postcount=250 og https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s494/svar/1622931/2132096/index.htm

En patientrettighed

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”[i]Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.[/i]

https://www.specialhospitalet.dk/nyheder/aendret-visitation?fbclid=IwAR11KsK7x0GysNskY4uKDaApFA2s7U2OdIudHJDtyrIWG4d0_-iPhSRIVTg

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373484&postcount=256

https://www.k10.dk/showpost.php?p=373574&postcount=257

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling som skal følges slavisk. Skal kendes og forstås

https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Vederlagsfri-fysioterapi/henvisnVederlagsfriFysGuide,-d-,pdf.ashx

Kassen er tom: Slut med gratis behandling til kronisk syge

Der er næsten ingen penge tilbage i den pulje, der skal give kronisk syge gratis fysioterapi - så nu sætter klinikker behandlinger på pause.

Hvis jeg fik medicin på en recept, ville de jo ikke tage den fra os. For os er motionen vores medicin. Hvis de tager den fra os, er det som at tage medicinen fra os.

Sådan lyder det fra Dorthe Nakskov Ilsfort Ugerløse. Hun lider af den kroniske sygdom parkinson, og ligesom mange andre borgere med kroniske sygdomme som gigt, cerebral parese og sklerose får hun regelmæssig behandling hos en fysioterapeut.

En behandling, som er nødvendig for at holde sygdommen nede, og som de får gratis, fordi det offentlige betaler regningen.

Behandlingen risikerer dog at blive sat på pause for mange syge. For den pulje penge, der skal sikre gratis behandling hos fysioterapeuter til kronisk syge, er nemlig så godt som opbrugt.

Derfor ser foreningen Danske Fysioterapeuter sig nødsaget til at bede deres medlemmer om helt at stoppe med at yde gratis behandling fra 1. december.

- Alle klinikker opfordres kraftigt til at sætte alle vederlagsfri patienter på pause fra behandling med tilskud i to uger sidst på året ud over normal ferielukning, lyder det i et brev til medlemmerne, som TV2 ØST er i besiddelse af.

Ifølge foreningen er de forpligtet til at overholde den økonomiske ramme med det offentlige, og derfor føler de sig nødsaget til at lukke for behandlingerne.

Syge har svært ved at betale selv
De kronisk syge kan vælge fortsat at få behandling, men de vil i så fald skulle betale hele behandlingen selv. Det kan være en stor udgift for kronisk syge som Dorthe Nakskov Ilsfort, der er på førtidspension.

- Det er et kæmpe problem, hvis økonomien skal være en bestemmende faktor for, om man kan kæmpe mod sin sygdom, siger Dorthe Nakskov Ilsfort, der også er formand for Parkinsonforeningen Vestsjælland.

Mange andre kronisk syge er også på for eksempel førtidspension, ledighedsydelse eller sygedagpenge. Derfor kan midlerne til fuldt egenbetalt træning være tæt på umuligt at finde i en en dyr julemåned, der også bærer præg af energikrise og inflation.[/b]

phhmw

[b]Vi tales ved i december 2023 med samme historie trods:

Det skriftlige svar fra Magnus Heunicke er meget klart:

”[i]Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling.”

I svaret lyder det videre, at kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren, og hvis det ikke er muligt, må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.[/I[/b]

Thorkild Olesen DH starttråd: https://www.facebook.com/photo/?fbid=556172176322745&set=a.161002342506399

Hilsen Peter :evil:

phhmw

[b][i]Selv Scleroseforeningen forstår ikke, at når det 100% private konsulentfirma KL Kommunernes Landsforening sidder ved forhandlingbordet, kommer der naturlivis ingen løsninger til de ramte patienter.

Vi tales ved i december 2023 med samme overskrift[/i]

https://www.scleroseforeningen.dk/nyheder/raadgivningschef-faa-nu-styr-paa-den-vederlagsfri-fysioterapi?fbclid=IwAR2l0KrTzo4rHjBpdOuhQ4yEOIKS90zkfylxRLqzwh78xH5JEvvSAbpj2Dc

KORT FORTALT
”Det er simpelthen ikke i orden, at patienterne igen bliver taget som gidsler!,” lyder det fra vores rådgivningschef, Nadia Buchard. I fredags opfordrede Danske Fysioterapeuter til at sætte behandlingen af alle patienter, der får vederlagsfri fysioterapi, på pause i december måned. Læs mere her og se, hvad du kan gøre, hvis det rammer dig.

Det er ikke første gang, at det sker. På nær corona-året 2020 har der de sidste fire år været uro om den vederlagsfri fysioterapiordning, og i fredags skete det igen. Årsagen er denne gang, som de tidligere gange, at budgettet for den vederlagsfri fysioterapi her mod årets slutning er i fare for at overskrides.

Overskrides den årlige budgetmæssige ramme for ordningen, vil det medføre en tilsvarende modregning af fysioterapeuternes honorar det følgende år, ifølge Danske Fysioterapeuters overenskomstaftale med Regionernes lønnings- og takstnævn. Sådan har det været siden 2019, hvor der på grund af stigende udgifter til den vederlagsfri fysioterapi blev indført en økonomisk ramme for ordningen, som betyder, at udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi i løbet af et år ikke må overstige et fastsat beløb. Vederlagsfri fysioterapi er reguleret via Sundhedsloven, og det er kommunerne, der betaler for ordningen, og som har pligt til at sørge for, at patienter, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi får deres behandling.

For at undgå en takstnedsættelse det kommende år opfordrede Danske Fysioterapeuter i et særskilt nyhedsbrev ”kraftigt” deres medlemmer til at sætte alle behandlinger af patienter, der har ret til vederlagsfri fysioterapi, på pause – eller opkræve fuld egenbetaling for behandlingen af patienterne. Du kan læse meddelelsen fra Danske Fysioterapeuter fra fredag den 25. november 2022 her.
https://klik.fysio.dk/mail/OBS/61y700030199mga6aDg-560551484

Ikke i orden!
Det er patienter med svære funktionsnedsættelser, der har ret til den vederlagsfri fysioterapi. Og det har de ikke for sjov. Det mindede rådgivningschef Nadia Buchard om i medierne i weekenden: ”Det er livsnødvendig behandling. Det kan have store konsekvenser bare at stoppe for den, og det er ikke i orden,” advarede hun:

”Det kan betyde, at der er mennesker, der ikke længere er i stand til at stå ud af deres seng og gå på arbejde.”

Og her i Scleroseforeningen er vi med rådgivningschefens ord ved at være ”pænt trætte af, at vores medlemmer tages som gidsler og ikke kan vide, om de er købt eller solgt – selv om de rent faktisk har ret til at få deres behandling og er visiteret til at få den.”

Derfor lyder hendes opfordring til aftaleparterne bag den vederlagsfri fysioterapiordning: ”Få nu styr på den vederlagsfri fysioterapiordning! Det er helt uacceptabelt, at det år efter år skal blive ved med at gå ud over patienterne, der fra den ene dag til den anden mister den behandling, de har recept på. Man tager jo heller ikke lige pludselig medicin fra folk!”

Du kan læse hendes reaktion over for TV2 Øst i en artikel her og se indslaget 5 minutter inde i nyhederne fra i går her. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/scleroseforening-advarer-det-er-livsnoedvendig-behandling-der-er-stoppet-for

En klokkeklar patientrettighed

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal have adgang til behandling. Det fremgår ordret af et svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke fra 2020. https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/scleroseforening-advarer-det-er-livsnoedvendig-behandling-der-er-stoppet-for

Det er kommunerne, der har forsyningsforpligtelsen. Det vil sige, at det påhviler kommunerne at sørge for, at patienterne får den behandling, som de har ret til. Det præciseres ligeledes i sundhedsministerens svar:

”Kommunerne er forpligtet til at yde vederlagsfri fysioterapi hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning (…) Hvis det ikke er muligt at modtage vederlagsfri fysioterapi hos en privatpraktiserende fysioterapeut må kommunen sikre, at den vederlagsfri fysioterapi kan modtages et andet sted.” Du kan læse sundhedsministerens fulde besvarelse vedrørende stop af lægeordineret vederlagsfri fysioterapeutisk behandling her.

”Det er kort sagt en klokkeklar patientrettighed, vi har at gøre med,” opsummerer Scleroseforeningens rådgivningschef, der opfordrer alle medlemmer, der oplever pludselige ændringer i deres vederlagsfri fysioterapi til at bede deres fysioterapeut om en skriftlig afgørelse, der skal indeholde en sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne og en klagevejledning.

“Folk har krav på en ordentlig vejledning om, hvad de kan gøre, og også hvordan de kan klage, når tæppet lige pludselig rives væk under dem. Og det har jeg i dag anmodet Danske Fysioterapeuter om at opfordre deres medlemmer til at tage ordentligt hånd om.”

Se rådgivningschefens øvrige råd til, hvad du som patient kan gøre, hvis du oplever ændringer i din vederlagsfri behandling i boksen herunder.

Hvad kan du gøre som patient?

Nedenfor kan du se rådgivningschef Nadia Buchards råd til, hvad du skal gøre, hvis du oplever at få pauseret eller beskåret den vederlagsfri fysioterapi, du plejer at få:

Bed fysioterapeuten om en skriftlig sundhedsfaglig begrundelse for ændringerne i din vederlagsfri fysioterapi. Det giver dig de bedste muligheder for at klage. Hvor du skal klage, og hvad tidsfristen er for at klage skal alt sammen også fremgå af den skriftlige afgørelse.

Henvend dig til kommunen, der har pligt til at sørge for, at du får den vederlagsfri fysioterapi, som du har krav på. Få efter behov oplyst, hvilken enhed du skal henvende dig til i kommunen ved at kontakte kommunen på dens hovednummer.

Tag fat i os i Scleroseforeningen! Husk vi er her for dig. Skriv til
info@scleroseforeningen.dk
eller til Nadia Buchard på
nbu@scleroseforeningen.dk
eller 21151350.
Er du i tvivl om, hvorvidt du er i målgruppe for vederlagsfri fysioterapi,
se reglerne her https://www.scleroseforeningen.dk/det-gode-liv/patienthaandbog/rehabilitering/fysioterapi eller her https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Vederlagsfri-fysioterapi/henvisnVederlagsfriFysGuide,-d-,pdf.ashx?sc_lang=da&hash=2ACF07A96C83658CCB8A289B3B02D746 og forstå det juridiske udtryk “Svært handicappet”[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2022/vederlagsfri-behandling-skal-sattes-pa-pause?utm_campaign=1426282_01.12.22_-_ikke-medlem_B&utm_medium=email&utm_source=Corpus+ikke+medlemmer-All_Users

Danske Fysioterapeuter har fredag orienteret de praktiserende fysioterapeuter om, at rammen for vederlagsfri fysioterapi ser ud til at blive overskredet i 2022. Derfor opfordres fysioterapeuterne til at sætte alle patienter i den vederlagsfri ordning på pause i en periode i december måned.

https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/sundhedspolitik/7073-tusinder-af-patienter-star-til-at-miste-vigtig-behandling.html

Tusinder af patienter står til at miste vigtig behandling i december
Skrevet af Redaktionen den 1. december 2022. Skrevet i Sundhedspolitik.
76.000 danskere risikerer at miste fysioterapeutisk behandling i december, heriblandt patienter med sclerose, muskelsvind, gigt eller Parkinsons sygdom.

https://www.cpdanmark.dk/nyheder/flere-har-nu-faaet-frataget-deres-vederlagsfri-fysioterapi/

  1. november 2022
    Flere har nu fået frataget deres vederlagsfri fysioterapi
    En del af CP Danmarks medlemmer må se frem til en jul med stive led og muskler - og et stærkt reduceret funktionsniveau.[/b]

Hilsen Peter :evil:

Vi tales ved december 2023 med samme problemstilling

Bilag

https://www.ft.dk/samling/20191/spoergsmaal/s494/svar/1622931/2132096/index.htm

[b]Svar:

“”[i]Patienter med et lægefagligt begrundet behov for vederlagsfri fysioterapi skal selvfølgelig have adgang til behandling. I medfør af sundhedsloven skal kommunerne således tilbyde–og afholde udgifterne til–vederlagsfri fysioterapi i praksissektoren efterlægehenvisning. Og kommunerne kan–hvilket samtidig er svar på underspørgsmål bog c–selv tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning imedfør af sundhedslovens § 140 a.Kommunerne kan her etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller vedindgåelse af aftaler med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner.

Vederlagsfri fysioterapi efter lægehenvisning er således en patientrettighed i sundhedslovens forstand, og patienter har her som udgangspunkt også frit valg mellem tilbud i praksissektoren og de tilbud, som kommunalbestyrelsen selv har etablere""[/i]

Sundhedsminister Magnus Heunicke Socialdemokratiet[/b]

[b]Du skal forstå hvad det betyder, hvilket niveau du skal behandles efter.

Ifølge lægerne og ikke tilfældige kommunale embedsmænd

En GOP Genoptræningsplan er særdeles vigtig for dig. Sæt dig ind i din GOP

Som skal udarbejdes i samarbejde med dig og hvis du er indlagt skal den udleveres til dig, FØR du forlader hospitalet, klinik eller andet behandlingssted.

Hvis ikke DU forstår, sker dette, med store konsekvenser for dig:

https://www.tv2east.dk/kalundborg/styrelse-giver-kalundborg-kommune-kritik-genoptraeningstilbud-er-ikke-godt-nok?fbclid=IwAR1LvmwK2Bu7SI_VKaEGnzDxy8zKzJGWMDOz0W820yAJKTxRJKioqkFkgRo

Styrelse giver Kalundborg Kommune kritik - genoptræningstilbud er ikke godt nok

(phhmw, desværre en kommune hvor borgmesteren også sidder i den private forening, som formand, KL Kommunernes Landsforening, Martin Damm)

I januar i år fik Jan Søborg Herforth, der bor i Føllenslev i Kalundborg Kommune, en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en udførlig genoptræningsplan, der anbefalede rehabilitering på specialiseret niveau.

På et møde med sin hjemkommune i foråret blev han anvist en plads på Odinscentret i Høng, selv om han selv anførte, at han gerne ville visiteres til et neurorehabiliteringscenter, hvor de kan tilbyde rehabilitering på specialiseret niveau, som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering.

På Odinscentret kunne både Jan Søborg Herforth og hans kone, Anette Søborg Herforth, allerede fra dag ét konstatere, at tilbuddet ikke levede op forventningerne, og ret hurtigt herefter valgte de at klage over tilbuddet til Styrelsen for Patientklager.

- Visitationen og vurderingen af mig var på ingen måde individuel, de så ikke mig som person, men blot at her var der én, der ikke kunne klare sig selv hjemme, og så skulle jeg puttes i en bestemt kasse, fortæller Jan Søborg Herforth.

Som et eksempel nævner Jan Søborg Herforth, at centret ikke har det rette udstyr til genoptræningen, som f.eks. en skinne i loftet, der kan sikre ham mod fald. Det betød, at han i april var ude for en faldulykke i forbindelse med sin fysioterapi-træning, hvor han slog højre albue og hofte.

- Jeg blev sat til at gå langs en massagebriks uden en faldline, selv om det fremgik af mine udskrivningspapirer, at jeg har ”faldrisiko”, fortæller han.

Nu har Jan Søborg Herforth fået medhold i sin klage over Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune, som Odinscentret organisatorisk hører under, fra Styrelsen for Patientklager.

I afgørelsen skriver styrelsen blandt andet, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard. Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

- Da jeg modtog afgørelsen, tænkte jeg, at hvis jeg var myndighed, så ville jeg sidde med meget røde ører og få dårlig samvittighed. Det er dårligt udført af forvaltningen, men der er også et politisk ansvar, siger Jan Søborg Herforth.

Patientforeningen Hjernesagen har flere gange klaget til Kalundborg Kommune, fordi de ikke mener, at Kalundborg Kommune leverer et tilbud til rehabilitering på specialiseret niveau, fordi Odinscentret ikke opfylder Sundhedsstyrelsens retningslinjer. De siger blandt andet, at medarbejderne i et sådant tilbud skal have omfattende rutine og erfaring, at de skal arbejde ud fra nyeste evidens og medvirke til forskning.

Hjernesagen er tilfredse med, at Jan Søborg Herforth nu har fået medhold i sin klage.

- Vi har været engageret i Jans sag i over et halvt år og har i flere måneder været i dialog med kommunen, hvor vi gang på gang har pointeret, at kommunens tilbud om rehabilitering ganske enkelt ikke lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Så for os er der egentlig ingen overraskelser i afgørelsen. Men det er naturligvis en stor tilfredsstillelse, at den øverste myndighed på området giver Jan medhold i sine klagepunkter, siger formanden for Hjernesagen, Tue Byskov Bødkjær.

Ifølge Tue Byskov Bødkjær har afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager betydning på to punkter:

- Den betyder, at Kalundborg Kommune på den lange bane retter op på forholdene og tilbyder deres borgere med erhvervet hjerneskade en rehabilitering, som lever op til myndighedernes retningslinjer. Og på den korte bane håber vi, at kommunen vil finde en løsning for Jan og de andre borgere, som lige nu er visiteret til rehabilitering på specialiseret niveau på Odincenteret, siger Tue Byskov Bødkjær.

Han understreger, at Hjernesagen kommer til at følge situationen tæt.

- Den her sag er et skræmmende godt eksempel på, hvorfor vi har brug for en lovændring på området i Danmark. I dag er det sådan, at der ikke er nogen bindende krav til kommunerne om, hvordan de skal løfte den specialiserede rehabilitering. Først når man, som i Jans tilfælde, rejser en patientklage og har både tålmodighed og helbred til at vente på en afgørelse, så får kommunen besked på, at de faktisk skal leve op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer, siger Tue Byskov Bødkjær.

Alvorligt syge har ikke overskud og kræfter til klage
Samtidig ser man i Hjernesagen ofte, at det er svært for borgerne og de pårørende at finde overskuddet til at klage.

- Sagsbehandlingen er af mange gode årsager grundig og derfor desværre også langsommelig i Styrelsen for Patientskader, og man skal huske på, at det er alvorligt syge mennesker, vi har med at gøre. Det er langt fra givet, at de har overskud og kræfter til at klage over det åbenlyst utilstrækkelige. Det kan vi som samfund ikke være bekendt, og derfor håber vi i Hjernesagen på en snarlig lovændring med helt fast definerede og bindende krav til den kommunale rehabilitering, siger Tue Byskov Bødkjær.

Foruden Jan Søborg Herforth har Hjernesagen kontakt til pårørende til to andre borgere, der også bor på Odinscentret for at få genoptræning på specialiseret niveau, og Hjernesagen har rådgivet dem i forhold til klagevejene over den mangelfulde genoptræning.

Den ene pårørende er Camilla Larsen, der tidligere har medvirket i et indslag på TV2 ØST, fordi hun er utilfreds med den behandling hendes far har fået.

- Jeg har under hele forløbet følt, at jeg løb panden mod en mur. Jeg som almen borger har kæmpet imod et stort og indviklet system. Min far fik fra begyndelsen ikke den rette træning, de konsekvenser ser vi nu senere i hans forløb, siger hun.

Vil nu klage
Camilla Larsen har ikke haft overskud til at klage over forløbet, men vil nu indgive en klage til Styrelsen for Patientklager.

- Alt det, vi har kæmpet for, kommer ikke min far til gavn, men forhåbentlig kan det hjælpe de næste, der kommer på Odinscentret, siger Camilla Larsen.

I afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager fremgår det, at styrelsens afgørelse vil være tilgængelig for det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed fører med behandlingssteder og sundhedspersoner. Afgørelsen kan eventuelt begrunde, at der vil blive indledt en tilsynssag.

Direktøren for Ældre- og Sundhedområdet i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, har ikke ønsket at stille op til et interview, men har sendt TV2 ØST et skriftlig svar.

- Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientklager til efterretning og er naturligvis ærgerlige, når der er en opgave, vi ikke har løst inden for de rammer, Styrelsen forventer, står der i svaret.

- Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud, oplyser han.

Jan Søborg Herforth kæmper stadig med lammelse i højre arm, han har besvær med at tygge og benene driller stadig.

Den 30. november i år har han derfor henvendt sig til direktøren for Ældre og Sundhed i Kalundborg Kommune, Søren Ole Sørensen, hvor han igen beder om at blive at flyttet fra Odinscentret og i stedet modtage et genoptræningstilbud på et neurorehabiliteringscenter som Ringstedhave eller Vejlefjord Rehabilitering. Der er efterfølgende blevet holdt et møde og Jan Søborg Herforth afventer nu et svar.

- Jeg håber, at jeg bliver omvisiteret, og jeg er ked af, at de har frataget mig muligheden for en hurtig genoptræning. Kurven for forbedringer flader ud jo længere tid, der går. Min påstand er, at havde jeg fået det rette tilbud fra starten, så sad jeg ikke her, men var allerede hjemme igen og kunne klare mig selv, siger han.

Læs alle kritikpunkter i afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager her:

[i]At der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, herunder at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

At der burde være foretaget test og udredningsmetoder for at kunne vurdere ressourcer og begrænsninger, som kunne bidrage til at differentiere i valg af øvelser og at der kun var træning mod simple aktivitetsproblematikker som træning af standfase (at stå op), flytninger og at rejse sig.

At der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jans behov.

At uden test og udredning af Jans udgangspunkt, har det heller ikke været muligt at mål og evaluere på genoptræningen, hvilket betød at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

At der ikke var nogen neurofaglige overvejelser bag det træningsprogram til fysioterapeutisk selvtræning med plejen, som blev udleveret ved startsamtalen i april og programmet var ikke individuelt tilrettelagt.

At der ikke blev arbejdet tydeligt med terapeutisk koordinering af Jans hjerneskadeforløb, da der ikke var fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning, dvs. hvor meget Jan har energi til i løbet af en dag.

At der var en meget sparsom praksissupervision af plejen, hvilket betyder, at plejen ikke blev instrueret i at understøtte Jans genoptræningsforløb

At der ikke var overvejelser eller tiltag omkring stillingtagen til Jans kognitive udfordringer, herunder svækket evne til problemløsning, lettere vanskeligheder med at fastholde struktur og tidvis forceret arbejdstempo, nedsat mentalt fleksibilitet og omstillingsbesvær.[/i]

Se hele det skriftlige svar fra Kalundborg Kommune her

[i]Skriftlig kommentar til sagen fra Søren Ole Sørensen, direktør for Ældre- og Sundhedsområdet i Kalundborg Kommune:

”Vi kan ikke kommentere på enkeltsager, men helt generelt tager vi kritikken fra Styrelsen for Patientsikkerhed til efterretning, og er naturligvis ærgerlige når der er en opgave vi ikke har løst inden for de rammer styrelsen forventer. Kritikken bliver fremadrettet indarbejdet i vores opgaveløsning. Vi har kendt til problemet længe og har derfor også handlet på det. Der er senere i forløbet knyttet neuropsykolog/specialister på fra Cervello (en privat virksomhed, som yder rådgivning om neurorehabilitering, red.), der er vores samarbejdspartner".

Til yderlige info, så har vi det seneste halve år i Kalundborg Kommune arbejdet med at forbedre vores indsatser jvf. ovenstående. Det har medført, at:

Gennem de seneste måneder har Ældre- og Sundhedsudvalget arbejdet med vores tilbud til specialiseret genoptræning. Formålet er at få skærpet vores fokus, så vi enten leverer på det krævede niveau, eller alternativt sender borgerne videre til andre tilbud.

Vi har haft Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen forbi Ældre- og Sundhedsudvalget med deres input til en fremadrettet handleplan, der skal arbejdes videre med.

Vi har haft vores leverandør på specialfunktioner på området – Cervello – forbi med deres input.

Vi er i dialog med CNN i Næstved, for at sikre en klar forventningsafstemning parterne imellem i forhold til udskrivningsprocedurer og samarbejde.

Vi undersøger hvad andre aktører har af tilbud til borgerne.

Vi er i færd med at afklare om der er dele af denne opgave, som kan løses i samarbejde med andre kommuner (sundhedsklyngen) – eller det kan være en del af et kommende nærhospital

Vi konkret har indgået aftale med Cervello om fast tilknyttet neuropsykolog og gennemførelse af kompetenceudvikling – og en særlig opmærksomhed omkring journalisering/dokumentation.[/i]

phhmw

Bemærk venligst at det er embedsmænd der skal tale problemet ned.

Ikke et eneste ord fra Borgmesteren Martin Damm, Venstre og formand for den 100% PRIVATE broderloge KL Kommunernes Landsforening[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]Bilag

GOP Genoptræningsplan[/b]
https://pri.rn.dk/Sider/21829.aspx

[i]CITAT FRA INDLÆG NR. #231,
FRA 12-09-2020, 08:49
AF phhmw
Moderator

"Speciallæger: Her er, hvad der hjælper - og ikke hjælper - i genoptræning efter hjerneskader

https://www.berlingske.dk/kommentare...kke-hjaelper-i

Vi satte os for at undersøge, hvad det er for en viden om genoptræning og genoptræningsteknikker, de ikke har i kommunen, men som findes andre steder.

Her er svaret.

Anders Ottar Jensen, speciallæge i arbejdsmedicin, & Tom Skyhøj Olsen, speciallæge i neurologi."[/i]

Dette indlæg er utrolig svært at gennemskue motiv for postningen af - ikke mindst fordi der fortsat ikke sættes anførselstegn, når det er citat fra andre skribenter, samt det sære valg af gennemført fed-type-skrift, der normalt bruges til at fremhæve enkelte ting af speciel vigtighed.

ANDERS OTTAR JENSEN er i dén grad systemets/kommunens mand
, og blev herostratisk berygtet og behørigt hadet, da han i 2003 , i et interview på radioens p1, bramfrit udtalte, “at han skam jævnligt gik over sine beføjelser som LÆGEKONSULENT, og hvis hans kolleger ikke indrømmede det samme, løj de - " HAHAHA!”.

Manden har været inde over flere sager jeg kender til - incl. min egen! - og i aktindsigter så jeg, hvordan han manipulerede GROFT, skrev bagom systemet med en sagsbehandler for at aftale hvad han skulle skrive i ‘oversættelsen’ af flere fagfolk udtalelser, og på alle måder gik LANGT over stregen, i hjælpen til kommunen, for at kunne afvise borgernes ansøgninger.

Han har også fået en dom for at krænke en borger - vedhæftet som pdf-fil, og da retssager/domme i DK er offentligt tilgængelige, er det intet brud på noget at poste den her.

MANDEN ER GAL!

Han er født i1946, og må nu (gudskelov!) ikke længere ‘virke som selvstændig læge’ pga. 75 års reglen, men så kan han jo hyres til at hjælpe kommunerne på andre måder!

Han kendte for 6 år siden ikke ordet ‘Optometrist’ i en fagattest, som er den internationalt anerkendte fagbetegnelse for en optiker, og udbredt i DK også.

Han er med største sandsynlighed kommunalbestilt til at sidde der, under sin officielle lægetitel, og bræge op igen i avisen, så de kan spare på tilkendte behandlinger efter §102 - ‘behandlinger udenfor det sædvanlige behandlingssystem’.

Som jeg erindrer PWWh, er du selv stor fan af Øfeldt, som præcis er den slags Ottar og Kommunerne hader, fordi det er penge ud af lommen til dem, uden refusion fra staten.

INTET, absolut INTET der kommer ud af munden på den fagligt U-opdaterede olding, er troværdigt, INTET!

Så håber det kan tydeliggøres lidt bedre i opslaget, at det IKKE er troværdig info fra Ottar og Co. (y)

[b]Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL i fælles front: Her er fremtidens behandling af kronisk sygdom

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL lancerer nu et fælles udspil til fremtidens behandling af de mange borgere, der lider af en kronisk sygdom. Syv principper og to eksempler på konkrete behandlingsforløb skal vise vejen.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/januar/hjerteforeningen-gigtforeningen-og-kl-i-faelles-front-her-er-fremtidens-behandling-af-kronisk-sygdom/

PRESSEMEDDELELSE
Behandlingen af kronisk sygdom hænger ikke godt nok sammen, patienterne får ikke altid den fagligt rigtige indsats, når de har brug for den, de bliver ikke involveret nok i behandlingen og de møder for tit pressede medarbejdere.

Det kræver handling og omstilling. Ellers bliver problemerne kun værre i de kommende år i takt med, at antallet af borgere med kronisk sygdom stiger, og manglen på arbejdskraft vokser.

Derfor danner Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL nu fælles front med et nyt udspil til, hvordan fremtidens behandling af mennesker med kronisk sygdom skal se ud.

I udspillet står parterne sammen om syv fælles principper for behandlingen af kronisk sygdom. Blandt andet skal der være langt større fokus på lokal forebyggelse og træning frem for operationer inde på sygehuset. Og de patienter, der kan og vil, skal rustes bedre til at spille en større rolle i deres eget behandlingsforløb.

”Det dur ikke, at vi bliver ved med at gøre mere af det samme, når patienterne oplever problemer, og hele sundhedsvæsenet samtidig er under kæmpe pres. Der skal forandringer til, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan præsentere et fælles og fremsynet bud på, hvordan vi kan sikre borgere med kronisk sygdom en bedre behandling – samtidig med, at vi gør sundhedsvæsenet robust til at modstå fremtidens udfordringer,” siger næstformand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, Michael Fenger.

Udspillet indeholder også to konkrete forslag til, hvordan behandlingsforløbet for to udvalgte kroniske sygdomme skal se ud fremover. Den ene kroniske sygdom er hjertesvigt, som over 60.000 danskere lider af. Alligevel oplever hver 5. patient i dag, at de ikke får nok hjælp og støtte.

Derfor foreslår Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL, at hjertesvigtspatienterne får et digitalt tilbud, hvor de kan holde øje med deres sygdom hjemmefra og løbende få sundhedsprofessionel vejledning. Desuden skal de tilbydes rehabilitering og træning i lokalområdet.

”Det er vigtigt hele tiden at have patienternes perspektiv for øje, og vi har derfor store forventninger til udbredelsen af hjemmemonitorering, da det i samspil med individuel træning har potentiale til at lette dagligdagen for patienterne og højne livskvaliteten. Det er samtidig en løsning, der kan være med til at mindske presset på sundhedsvæsenet, så der rent faktisk vil være tale om en win-win,” siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

Den anden udvalgte kroniske sygdom er slidgigt i knæet. 270.000 danskere lider af sygdommen og 8-10.000 personer bliver hvert år opereret. Kun en tredjedel af de patienter, der var henvist til sygehusbehandling, blev dog først tilbudt træning hos en fysioterapeut. Noget, Sundhedsstyrelsen ellers anbefaler, og som kan udskyde eller helt overflødiggøre en operation.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL foreslår derfor, at alle borgere med slidgigt i knæet fremover skal have information og tilbud om træning og patientuddannelse, før de bliver henvist til operation. Derudover skal kommunernes forebyggende tilbud styrkes.

”Når alle landets 98 kommuner tilbyder træning og patientuddannelse for artrosepatienter, skriver vi historie. For de 270.000 danskere, der lever med knæartrose, vil det betyde færre smerter, mindre sygefravær, mere livskvalitet og større selvhjulpenhed. Vi kan hjælpe tidligere, forebygge flere operationer og forkorte ventetiden for de tusindvis af danskere, der allerede nu står i kø i måneds- eller årevis pga. mangel på personale,” siger Mette Bryde Lind, direktør i Gigtforeningen.

Udspillet bliver præsenteret i nærmere detaljer i dag kl. 13.00 på Nationalmuseet, hvor der også vil være sundhedspolitisk debat og ekspertoplæg.

[i]Fakta: Syv principper for fremtidens behandling af kronisk sygdom

Borgernes forløb skal have et langt større fokus på at forebygge udviklingen og forværringen af kronisk sygdom. Træning og mindre indgribende behandling bør være førstevalg, før man opererer.

Alle de borgere, som kan og vil, skal spille en langt større rolle i deres eget forløb sammen med deres pårørende og civilsamfund. Det er muligt at leve et godt liv med kronisk sygdom, særligt hvis borgerne er bedst muligt rustet til at tage hånd om egen sygdom(me).

Vi skal lave differentierede indsatser, så alle borgere ikke bare pr. automatik får det samme tilbud. Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv.

Teknologi kan gøre livet med kronisk sygdom mere fleksibelt, selvstændigt og trygt. Og mange borgere efterspørger teknologi som led i deres behandling. Nogle teknologier kan fx frigøre medarbejdere eller flytte fokus til tidlig indsats frem for akut behandling. Det giver plads til at tage hånd om borgere med færre ressourcer.

Kvalitet for patienten skal ses som flere ting: Den kliniske kvalitet skal være høj, borgeren skal have en god oplevelse af sit forløb og løsningen skal være realistisk at gennemføre med de medarbejdere, økonomi mv., der er eller kommer til at være til rådighed.

Data er et vigtigt element i at udvikle og samarbejde om kvalitet i borgernes forløb. Deling af data skal sikre, at relevante aktører har adgang til oplysninger på tværs af sektorer.

Opgavefordelingen skal være klar og aftalt nationalt. Der skal være en tydelig og forpligtende opgavedeling for kommuner, hospitaler og praktiserende læger – og de nødvendige kompetencer skal være til rådighed på tværs.[/i]

https://www.kl.dk/media/53964/udspil-om-kronisk-sygdom-kl-gigtforeningen-og-hjerteforeningen-010223.pdf

Bedre forløb for mennesker med kronisk sygdom

Derfor skal behandlingsforløbene nytænkes

I dag hænger borgernes behandlingsforløb ikke godt nok sammen, de mødes ikke altid med den fagligt rigtige indsats, de bliver ikke involveret nok i egen behandling og de møder ofte pressede medarbejdere, der mangler kollegaer.
Problemet går ikke væk af sig selv. Tværtimod bliver det kun værre i de kommende år, når antallet af ældre og borgere med kronisk sygdom stiger, og arbejdskraftudfordringen vokser. Virkeligheden er, at kommun- er, hospitaler og almen praksis kun kan levere kvalitet som i dag, hvis alle parter gør noget radikalt anderledes.

I dag behandler vi alt for mange borgere på sygehusene. Det har vi brug for at lave om. Ved at omstille sundhedsvæsenet skal der skabes plads til, at langt flere borgere kan få indsatser i det nære sundhedsvæsen, så sygehusene kan fokusere på patienter med de mest specialiserede behov. Det kræver, at hele sundhedsvæsenet handler på en ny måde.

Hjerteforeningen, Gigtforeningen og KL er enige om, at omstillingen skal ske ud fra syv fælles principper.
[/b]
phhmw

Med mine 52 års erfaring med optræning af børn og voksne med problemer i bevægelsesapparatet skal der ske noget med fysioterapien, som sjældent kan hjælpe særligt meget, med patienter i bevægelsesapparatet og er juridisk “Svært handicappet”

Min tillid til KL er desværre ikke eksisterende, som oftes har skjulte dagsordner

Hilsen Peter (y)

[b]Er Servicelovens § 102 sat ud af kraft?

En sidste mulighed for behandling, fysisk som psykisk, når alle normale tilbud er opbrugt.

DUKH: “KAN & SKAL” bestemmelserne

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@51/Praksisnyt-42---Kan-og-skal-bestemmelser

Behandlingstilbud efter Servicelovens § 102.

https://www.dukh.dk/Guides-og-Praksisnyt/@20/Praksisnyt-05---Behandlingstilbud-efter-servicelovens-§-102

Bilag Ref # 57

https://www.k10.dk/showpost.php?p=318090&postcount=57

Ankestyrelsen har udsendt en ny, anno 2023, Principafgørelse 4-23 om serviceloven - “KAN”bestemmelse - lighedsprincippet - behandling
https://ast.dk/afgorelser/principafgorelser/find-principafgorelse#/a/4ff09a87-1ee1-4fae-a369-db9e2e29f3a8

Principmeddelelsen fastslår

Servicelovens bestemmelse i § 102 om behandling er en ”kan-bestemmelse”. Kommunen har efter bestemmelsen mulighed for, men er ikke forpligtet til, at bevilge tilbud af behandlingsmæssig karakter efter serviceloven.

Der er ikke krav om, at kommunen skal træffe en generel beslutning om at anvende servicelovens § 102, men kommunen er bundet af det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Kommunen er derfor forpligtet til at sikre, at lighedsgrundsætningen iagttages. Det betyder, at kommunen vil skulle tilbyde behandling efter serviceloven, hvis kommunen i tilsvarende situationer bevilger hjælp efter bestemmelsen.

En borger, der har behov for behandling, skal benytte det sædvanlige behandlingssystem efter sundhedslovgivningen, men kommunen kan beslutte, i hvilket omfang den vil bevilge behandling.

Hvis en kommune vælger at anvende servicelovens § 102, kan den beslutte hvilke former for behandling, der er omfattet. Kommunen har derfor mulighed for at lade enhver form for behandling være omfattet, dvs. både alternative og sundhedsfagligt anerkendte behandlinger. Dette gælder, uanset om behandleren har en sundhedsfaglig autorisation, ydernummer eller lignende.

Derudover skal kommunen i det enkelte tilfælde foretage en konkret og individuel vurdering af, om tilbuddet af behandlingsmæssig karakter er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og om det imødekommer kriteriet om ikke at kunne opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

Det betyder, at hvis borgeren fx har udtømt sine muligheder i det ordinære behandlingssystem, vil kommunen i dette tilfælde kunne bevilge behandling efter servicelovens § 102. Overvejelser om behandlingens effekt mv. kan indgå i kommunens vurdering af, om et konkret tilbud af behandlingsmæssig karakter kan anses for at være nødvendigt.

Kommunen behandler ansøgninger om bevilling af behandling efter serviceloven.

Kommunens afgørelser kan påklages til Ankestyrelsen. Det gælder også, når kommunen generelt har besluttet ikke at bevilge behandling (og derfor allerede af den grund meddeler afslag på ansøgningen)[/b].

Hilsen Peter:evil:

https://www.fysio.dk/nyheder/nyheder-2023/sundhedsstyrelsen-opdaterer-ikke-langere-kliniske-retningslinjer?utm_campaign=1488119_30.03.2023_-_ikke-medlem_B&utm_medium=email&utm_source=Corpus+ikke+medlemmer-All_Users

[b]En lang række af de nationale, kliniske retningslinjer er ikke længere gældende, da Sundhedsstyrelsen ikke har ressourcer til at ajourføre og opdatere. Det har betydning for fysioterapeuternes brug af retningslinjerne.

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/kliniske-retningslinjer

Kliniske retningslinjer
Dansk Selskab for Fysioterapi koordinerer udarbejdelse af kliniske retningslinjer og høringssvar med de faglige selskaber i fysioterapi.

Publicerede kliniske retningslinjer

Igangværende nationale kliniske retningslinjer

Pixibøger af kliniske retningslinjer

Ofte stillede spørgsmål om nationale kliniske retningslinjer

Kvalitetsaudit - hjælpeværktøj til kvalitetssikring[/b]

Hilsen Peter :confused:

https://www.bornespecialisterne.dk/hjemmetraening/lovgivning/

[b]Hjemmetræning bevilliges efter lov om social service § 32 – Særlige dagtilbud og godkendelse af forældres udførelse af hjælpen i hjemmet.

I er velkomne til at kontakte os, vi hjælper jer gerne i ansøgningsperioden.

Lov om Social service (også kaldet serviceloven)
Lov om social service er den lovgivning, der er gældende og anvendes indenfor den sociale sektor. Den har til sigte, at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.
I Loven kan I læse hvilke rettigheder, I har inden for forskellige områder. Der bevilliges efter bestemte paragraffer, alt efter hvad I søger om.

I 2008 blev det muligt for forældre at få godkendt hjemmetræning af børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hjemmetræning er en samlet betegnelse for den træning af barnet eller den unge, forældrene udfører, som et alternativ til et kommunalt tilbud om hjælp og støtte efter Servicelovens § 32. Formålet med hjemmetræning er at give forældrene mulighed for at spille en aktiv rolle i indsatsen over for barnet eller den unge.

Med lovrevisionen af Servicelovens § 32 i 2016 har reglerne om hjemmetræning fået en selvstændig paragraf (§ 32 a). Den skal synliggøre hjemmetræningsordningen og understøtte, at regler og afgørelser om hjemmetræning tager afsæt i en samlet vurdering af barnets eller den unges tarv og trivsel med hensyntagen til barnets eller den unges støttebehov, alder og udvikling. Reglerne for hjemmetræning er forenklet og præciseret i § 32 a for at lette kommuners og forældres arbejde med reglerne.

https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2014/9948

Ankestyrelsens principafgørelse 70-14 om hjemmetræning - effekt - behandlingsudgifter - tilsyn ““Gældende””

Resumé:
Principafgørelsen fastslår

Der kan ikke gives afslag på hjemmetræning alene med henvisning til, at der anvendes en bestemt metode, for eksempel Family Hope Center metoden

Når et barn på grund af særlig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælp eller særlig støtte, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om hjælp. Hjælpen kan tilrettelægges i særlige tilbud efter serviceloven eller efter dagtilbudsloven. Hjælpen kan også udføres helt eller delvist af forældrene i hjemmet.

Kommunen skal altid foretage en konkret vurdering af, om hjemmetræning, herunder de enkelte elementer i træningen, kan godkendes

Hjælp udført i hjemmet skal imødekomme barnets behov, og forældrene skal være i stand til at udføre opgaverne.

Elementer, der har karakter af egentlig sygehusbehandling, kan ikke godkendes som en del af hjemmetræningen. Anvendelse af carbogengas, genindånding i refleksposer og trykkammerbehandlinger (herunder mild) er ifølge Sundhedsstyrelsen behandlinger. Udgifter forbundet hermed kan derfor ikke dækkes efter reglerne om hjemmetræning. Dette gælder, uanset om behandlingsformen udbydes af sundhedsvæsenet.

Kommunen kan fastsætte betingelser for godkendelse af hjemmetræning, hvis der er saglige grunde hertil. Hvis forældrene ikke overholder betingelserne, kan kommunen give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræningen.

Effekten af hjemmetræningen

Det er ikke en betingelse for godkendelse af hjemmetræning, at der er videnskabelig dokumentation for effekten af træningsmetoden. Det er derimod en betingelse, at træningsmetoden er dokumenterbar.

Der er ikke krav om, at effekten af hjemmetræningen skal være af en vis størrelse. Effekten af hjemmetræningen må dog ikke være mindre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud efter serviceloven, idet hjemmetræningen i så fald ikke imødekommer barnets behov.
Hvis effekten af hjemmetræningen vurderes at være lige så god eller bedre, end hvis barnet havde fået hjælpen i et særligt tilbud, kan forældrene vælge at træne barnet hjemme, hvis de øvrige betingelser for godkendelse heraf er opfyldt. Kommunen kan således ikke give afslag på godkendelse af hjemmetræning med den begrundelse, at der er givet et tilbud, der dækker barnets behov.

Tilsyn og opfølgning

Kommunen skal to gange årligt føre tilsyn med barnets udvikling og trivsel, når forældrene træner barnet i hjemmet. Kommunen skal også følge op på træningsindsatsen fire gange årligt. Kommunen kan organisere tilsynet samtidig med et opfølgningsbesøg.

Ankestyrelsen har som udgangspunkt ikke kompetence til at tage stilling til, hvordan kommunen tilrettelægger og udfører tilsyns- og opfølgningsbesøgene, idet dette hører under kommunens faktiske forvaltningsvirksomhed. Tilsynet skal dog tilrettelægges i overensstemmelse med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip. Det vil sige, at det ikke må være mere indgribende, end formålet tilsiger.

Hvis der ved tilsynet konstateres forhold, der kan føre til en ændring eller et afslag på fortsat hjemmetræning, skal kommunen træffe afgørelse herom. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen.

De konkrete sager
I sag nr. 1 var kommunen berettiget til at give afslag på fortsat godkendelse af hjemmetræning, da forældrene fortsatte med at anvende trykkammerbehandling som led i hjemmetræningen. Kommunen kunne dog ikke give afslag under henvisning til, at hjemmetræningen ikke imødekom de opstillede mål, og at barnets udvikling ikke afveg afgørende fra udviklingen af andre børn, der modtager mere traditionel træning.

I sag nr. 2 havde forældrene ret til at få godkendt træningen af deres barn i hjemmet med undtagelse af mild trykkammerbehandling og anvendelse af carbogengas i maske.

I sag nr. 3 havde forælderen ikke ret til dækning af udgifterne til carbogengas og refleksposer, da disse elementer må betragtes som egentlig sygehusbehandling. Ankestyrelsen kunne ikke tage stilling til klagen over kommunens tilrettelæggelse af tilsyns- og opfølgningsbesøg.[/b]

Hilsen Peter (y)

[b]Kend din GOP Genoptræningsplan ellers havner du som denne borger fra Kalundborg kommune

Thorkild Olesen DH.

Sidste år tog livet en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lammet i højre side.

Efter et ophold på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev han udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Men til trods for en klar behandlingsplan så valgte man i Kalundborg Kommune ikke at lytte og sendte i stedet Jan til et helt andet tilbud inden for kommunen, hvor de ikke havde den rette ekspertise til at hjælpe Jan med genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen til et af deres møder fortalte, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok, og det endte med, at Jan startede op på genoptræningen, som skulle vise sig at være et hårdt forløb, hvor Jan ikke fik den rette hjælp.

Selv mener Jan, at hans tilstand er blevet væsentlig forværret af at vente så længe på den rette hjælp, og dertil har det været hårdt, opslidende og frustrerende for ham at kæmpe med kommunen om den rette hjælp.

I øjeblikket er vi en lang række af organisationer, der er ude med en hård kritik af nogle nye anbefalinger fra et ekspertudvalg på socialområdet. For hvis politikerne vælger at følge nogle af anbefalingerne, så vil vi få langt flere eksempler som Jans.

Én af ekspertudvalgets anbefalinger er nemlig, at økonomi må vægte højere end borgernes behov.

Det vil være et kæmpe tilbageskridt på socialområdet og for de borgere og ansatte, der er i berøring med systemet. Og derfor har DH og 36 andre organisationer også sendt et brev til partilederne på Christiansborg og advaret dem om at lytte til udvalgets anbefalinger.

Jan har efter flere klager til kommunen fået medhold fra Styrelsen for Patientklager i sin sag.

Det er ført til, at Jan kom et bedre sted hen og modtager den rette specialiserede støtte. Allerede nu kan Jan mærke en klar forskel, da han også får langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.

Jeg ønsker også at bruge pengene bedst muligt på handicapområdet og har forståelse for en presset økonomi i kommunerne. Og det betaler sig at give den rigtige hjælp første gang.

K10 svar:

Kære Thorkild Olesen DH og alle andre handicaporganisationer

HVORFOR har DH og andre handicaporganisationer ikke indklaget disse 100% bevidste ulovligheder?

Der trods alt er sat i Verden alf netop Martin Damm, borgmester i Kalundborg kommune, samt formand for den 100 % PRIVATE interesseforening KL Kommunernes Landsforening.

Hvad siger Folketingets love:

CITAT”” Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau.”” CITAT slut

Bekendtgørelse, som ikke kan stå alene uden en lov: “Gældende” https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Træd i karakter og klag, måske politianmeld, da der ingen undskyldning findes for disse bevidste ulovligheder.

Ankestyrelsen Tilsynet gør ikke mere brug af deres sanktioneret, siden 2013, så der findes i dag ingen konsekvens alf hvad Borgmester Martin Damm, Kalundborg kommunes forvaltning helt bevidst forsøger på.

Denne situation er ikke raketvidenskab, ganske enkelt at forstå, hvis man bare gider at læse på Folketingets love.

Med venlig hilsen[/b]:evil:

Ref https://www.k10.dk/showpost.php?p=374646&postcount=285

[b]Aftale på plads om vederlagsfri fysioterapi i 2023

KL og Danske Fysioterapeuter har indgået en forpligtende aftale for 2023 om den økonomiske ramme for vederlagsfri fysioterapi i 2023. KL glæder sig over, at der nu er enighed om rammen, så borgerne ikke havner i en situation, hvor de ikke kan få fysioterapi jævnt over året.

https://www.kl.dk/forsidenyheder/2023/maj/aftale-paa-plads-om-vederlagsfri-fysioterapi-i-2023/

”Det er godt, at der nu med aftalen er kommet tydelighed om økonomien på fysioterapiområdet – og dermed ikke mindst sikkerhed for borgerne. Det er rigtig vigtigt, at vi ikke igen havner i en situation i slutningen af året, hvor igangværende behandlingsforløb sættes på pause. Derfor er vi glade for, at vi nu i fællesskab med Danske Fysioterapeuter er blevet enige om en fornuftig og forpligtende ramme for 2023,” siger Michael Fenger, næstformand i KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.

Med aftalen løfter KL og Danske Fysioterapeuter økonomien på området med 1,5 pct. Løftet dækker 2022 og 2023 samlet.

”Det er helt centralt, at vi sikrer stabilitet omkring den samlede økonomi på området, så borgere, der bliver henvist, også modtager den fysioterapi, de har behov for og ret til gennem hele året,” siger Michael Fenger og fortsætter:

”Udgifterne til vederlagsfri fysioterapi har været stigende det sidste år, og det er en udvikling, som vi følger tæt. Vi har nu valgt at løfte den økonomiske ramme for i år, men vi skal også fortsat have fokus på effektive behandlingsforløb, så der er størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og hensynet til at sikre mest mulig sundhed for pengene.”

Aftalen
https://www.fysio.dk/globalassets/documents/raadgivning/overenskomster/praksisoverenskomster/vederlagsfri/aftale-om-udgiftsrammen-for-speciale-62-2023---endelig-1314175_1.pdf

Aftale om udgiftsrammen for speciale 62 i 2023

Baggrund
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Fysioterapi indgik d. 7. september 2018 aftale om gældende overenskomst for fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi, som trådte i kraft 1. januar 2019. Overenskomstperioden var 2019-2021, idet parterne var enige om, at næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden den 1. januar 2022.
Af bilag 1, Protokollat Vedrørende Overenskomstens Økonomi i overenskomsten om vederlagsfri fysioterapi fremgår det, at niveauet for den økonomiske ramme skal drøftes, hvis parterne er enige om at udskyde forhandlinger om fornyelse af overenskomst.
Som følge heraf, er parterne enige om at indgå flg. aftale om økonomirammen for 2023.

Rammen for speciale 62 i 2023

Den samlede økonomiske ramme for udgifterne til vederlagsfri fysioterapi er beskrevet i overenskomstens økonomiprotokollat.

Parterne er enige om, at der i 2023 tillægges et råderum på 1,5% til rammen. Råderumstillægget udgør et samlet løft vedrørende årene 2022 og 2023.
Parterne er endvidere enige om, at fysioterapeuterne arbejder med at opnå en effektivisering. Det betyder, at fysioterapeuterne sammensætter hver patients forløb individuelt, hvor alle behandlingsmuligheder indtænkes der opnås størst mulig sammenhæng mellem faglighed i behandlingen og de økonomiske ressourcer, således at fysioterapeuterne bidrager aktivt til overholdelse af den økonomiske ramme.

Parterne er endvidere enige om en tæt økonomisk opfølgning af 2023. Parterne er enige om, at Danske Fysioterapeuter løbende gennem året informerer de praktiserende fysioterapeuter om udgiftsudviklingen i forhold til udgiftsrammen. Parterne er endvidere enige om, at Danske Fysioterapeuter i
2023 ikke opfordrer fysioterapeuterne til at pausere behandlingen af igangværende behandlingsforløb, selvom der skulle være tegn på, at den samlede økonomiske ramme for 2023 kan blive overskredet.

Ikrafttrædelse
Aftalen træder i kraft den 1-1-2023. København, den 27-4-2023
For Regionernes Lønnings- og Takstnævn Michael Fenger
For Danske Fysioterapeuter Jeanette Præstegaard
/
/
Nanna Skovgaard
Jens Peter Vejbæk[/b]

Hilsen Peter (y)

https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/udskrivelse-fra-hospitalet/Genoptraening-og-rehabilitering/Sider/Genoptraeningsplanen.aspx

[b]Genoptræningsplanen

Hvis lægen skønner, du har behov for genoptræning efter din indlæggelse eller ambulante behandling, skal afdelingen sammen med dig udarbejde en genoptræningsplan.

Læs her hvad om, hvad den skal indeholde.

Dit behov for genoptræning bliver vurderet, inden du bliver udskrevet

Ved hver udskrivelse fra hospital eller ambulant behandling skal der tages stilling til, om du har behov for genoptræning.

Hvis lægen skønner, at du har behov for genoptræning efter din udskrivelse, udarbejder afdelingen i samarbejde med dig og eventuelt dine pårørende en genoptræningsplan. Indholdet vil blive gennemgået med dig, inden du bliver udskrevet.

I genoptræningsplanen skal der i første omgang tages stilling til, om du skal have:

almen genoptræning, som foregår i den kommune, hvor du bor

specialiseret genoptræning, der foregår på hospitalet

specialiseret rehabilitering, som foregår i den kommune, hvor du bor eller hos en privat leverandør af specialiseret rehabilitering.

Hvad indeholder en genoptræningsplan?

I genoptræningsplanen skal fremgå:

oplysninger om indlæggelses- og udskrivelsesdato, diagnose m.m.

sammenfatning af dine helbredsforhold – fx dit fysiske funktions- og aktivitetsniveau

hvilken information du har fået om din behandling og genoptræning

dit genoptræningsbehov – hvilke funktioner der skal genoptrænes

at du har givet dit samtykke til genoptræningen

aftaler om kontrol og opfølgning på hospitalet

kontaktoplysninger på det sted i kommune elle region, hvor du er tilknyttet og kan henvende dig for at få mere information eller vejledning.

Genoptræningsplanen giver dig også mulighed for at oplyse, hvis du fx har ønske om et bestemt behandlingstilbud eller har daglige gøremål, jobfunktion/arbejdstider m.m., der er vigtige at nævne i forbindelse med genoptræningen.

Hvem får tilsendt genoptræningsplanen?

Du får en fysisk kopi af genoptræningsplanen, eller også bliver den sendt til din e-Boks.

Derudover vil genoptræningsplanen blive sendt til:

din kommune eller den hospitalsafdeling, som skal sørge for, at din genoptræningsplan bliver ført ud i livet

din egen læge (du kan dog frabede dig, at den bliver sendt til din læge)

du har mulighed for at tilføje en tredje modtager.

Hvad sker der, når kommunen modtager genoptræningsplanen?

Når du visiteres til genoptræning i forbindelse med din udskrivelse, sørger afdelingen for at give din hjemkommune besked om, at du har behov for genoptræning. Læs mere om

Almen genoptræning

Specialiseret genoptræning

Din kommune er forpligtiget til at varetage din genoptræning, når de har modtaget din genoptræningsplan. phhmw kommunen har ikke retten til at ændre på din GOP

Udskrevet uden genoptræningsplan

Hvis du oplever, du har behov for genoptræning, men ikke har fået en genoptræningsplan, skal du tale med den afdeling, du er blevet udskrevet fra. Her kan du få at vide hvorfor, du ikke har fået en genoptræningsplan, eller om der er sket en fejl.

Ord du kan støde på i en genoptræningsplan
Aktionsdiagnose
Den diagnose, der bedst beskriver den tilstand, der har ført til, at du er blevet indlagt og behandlet.

Bidiagnose
Diagnoser ud over aktionsdiagnosen.

Funktionsevne
Samlet beskrivelse af din krops funktioner og hvordan din helbredstilstand påvirker fx din arbejdssituation, evne til at klare dig selv m.m.

Læs mere
Hjælpemidler - midlertidige eller varige
Patientguidens huskeliste til genoptræning[/b]

phhmw
[b]Behandling efter en GOP Genoptræningsplan er vederlagsfri, indtil du bliver AFSKREVET, færdigbehandlet fra hospitalet.

Derefter overgår man til alm behandling efter § 140 med tilskud eller vederlagsfri, alt efter diagnose.

Sundhedstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling, læs “Diagnoselisten” og følg guiden slavisk.
[/b]
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Vederlagsfri-fysioterapi/henvisnVederlagsfriFysGuide,-d-,pdf.ashx

phhmw

[b]Hvis ikke du kender reglerne, så går du glib af meget.

Det gælder inden for alle områder.[/b]

https://www.vive.dk/da/udgivelser/patient-and-peer-guideline-design-and-expert-response-ov94e05z/?utm_campaign=Patienter%20med%20sundhedsfaglig%20viden%20har%20større%20chance%20for%20at%20få%20tilbudt%20sundhedsydelser,%20som%20der%20ellers%20er%20begrænset%20adgang%20til&utm_medium=newsletter&utm_source=VIVEs

[b][i]VIDENSKABELIG ARTIKEL nov 2023

Der er forskel i behandling af patienter med og uden sundhedsfaglig viden.

Patienter, der har sundhedsfaglig viden, har større sandsynlighed for at få sundhedsydelser, som der ellers er begrænset adgang til.

Den måde, de kliniske retningslinjer er designet på, har betydning for, hvem der får behandling.

Hvilken betydning har patienters sundhedsfaglige viden for deres behandling i sundhedsvæsenet?

I dette papir har vi undersøgt, hvordan retningslinjerne har påvirket adgang til fosterdiagnostik for gravide med forskellig faglig ekspertise på sundhedsområdet.
Undersøgelsen er udgivet i Journal of Health Economics.

Sundhedsfaglig viden påvirker behandling

Fosterdiagnostik er en relativt dyr sundhedsydelse, som bliver rationeret i de kliniske guidelines.

I perioden fra 1996 til 2004 begrænsede man adgangen til forsterdiagnostik ved fortrinsvist at tilbyde det til gravide kvinder over 35 år. I denne periode fik mødre med en sundhedsfaglig uddannelse i højere grad foretaget fostervandsprøve under denne aldersgrænse end andre mødre med tilsvarende uddannelsesniveau, men uden sundhedsfaglig viden.

Mødre under 35 år, som havde en sundhedsfaglig uddannelse, havde 10 procentpoint større sandsynlighed for at få foretaget en fostervandsprøve end andre mødre, til trods for at de ikke lå inden for rammerne af den aldersbaserede retningslinje.

På dette tidspunkt lå beslutningen om henvisning til fostervandsprøve hos almen læge. Forskel i adgang til forsterdiagnostik mellem mødre med og uden sundhedsfaglig ekspertise forsvandt, da man i 2018 indførte nye retningslinjer, som både medførte nye diagnostiske test og flyttede beslutningen om henvisning til fostervandsprøve fra almen læge til hospitalet.

Kliniske guidelines har betydning

Resultaterne tyder på, at sundhedsfaglig viden kan påvirke den behandling, man får i sundhedsvæsenet, sådan at personer med sundhedsfaglig viden har større sandsynlighed for at få tilbudt visse ellers rationerede sundhedsydelser.

Samtidig viser studiet, at kliniske guidelines, der rationerer adgang til behandling, kan reducere ulighed i adgang til sundhedsydelser, hvis design af guidelines gennemtænkes, herunder hvor forhandling om behandlingen placeres.[/i][/b]

Hilsen Peter (y)

Bilag

https://www.foa.dk/forbund/temaer/j-o/kliniske-retningslinjer/kort-fortalt

[b]Hvad er kliniske retningslinjer? Kliniske retningslinjer er evidensbaserede anbefalinger, som bruges af fagpersonale, der skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer. Evidens betyder, at der er videnskabelig bevis om anbefalingerne.

Kort fortalt om kliniske retningslinjer

Kliniske retningslinjer skal bl.a. hjælpe sundhedspersonale til at yde en ensartet og evidensbaseret pleje og behandling af borgerne.

KL og Sundhedskartellet har indtil videre udarbejdet fire kliniske retningslinjer for det kommunale sundhedsområde - og flere er på vej.

De kliniske retningslinjer vedrører fire centrale indsatser eller problemstillinger i den kommunale sundheds- og omsorgsindsats for borgere/patienter, der er over 65 år.

Læs om KL’s fire kommunale kliniske retningslinjer

Derudover har Sundhedsstyrelsen også udarbejdet en lang række nationale kliniske retningslinjer, som personalet på sygehusene anvender.

Se Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer

https://www.sst.dk/da/Fagperson/Retningslinjer-og-procedurer/NKA-og-NKR/Om-NKA-og-NKR[/b]

EKSEMPEL tilfældigt valgt

https://www.fysio.dk/fafo/faglige-anbefalinger/kliniske-retningslinjer/publicerede-kliniske-retningslinjer/neurologi

[b]Som fysioterapien, år efter år.

https://www.berlingske.dk/danmark/laeger-vejledes-til-at-drosle-ned-aaret-ud-budgettet-er-brugt

Borgere kan opleve at få ikkeakutte konsultationer og kontroller hos de praktiserende læger udskudt året ud.

Det skyldes, at den økonomiske ramme mellem landets cirka 3500 praktiserende læger og regionerne står til at blive overskredet.

Det har fået Praktiserende Lægers Organisation (PLO) til at vejlede medlemmerne til at drosle ned på aktiviteterne og i stedet prioritere eksempelvis efteruddannelse.

Lægeformand Jørgen Skadborg ærgrer sig over, det er nødvendigt, men ser ingen anden udvej, hvis budgettet skal overholdes.

Problemet er ifølge formanden for de praktiserende læger, at den nuværende budgetaftale ikke tager højde for de ekstra patienter og ydelser, som lægerne i 2023 har leveret.

– Der er kommet 50.000 flere danskere, siden vi lavede aftalen med regionerne i juni 2021, heraf 30.000 ukrainske flygtninge.

– Så er der kommet et nyt lægemiddel, Wegovy, som op mod 90.000 danskere får og løbende går til kontroller for hos lægerne.

– Derudover har vi haft en streptokokepidemi med halsbetændelse, forklarer Jørgen Skadborg.

Det er alt sammen faktorer, der har øget travlheden i venteværelserne hos lægerne og nu nødvendiggør en opbremsning, påpeger lægeformanden.

Men det er svært at skulle fortælle patienter, at de ikke kan få den kontrol eller den konsultation, de gerne vil have her og nu, forklarer han.

Jørgen Skadborg så helst, at budgetrammen blev hævet frem for, at patienter ikke får de konsultationer, de gerne vil have.

Spørgsmål: Tager I ikke patienterne som gidsel i en forhandling med regionerne om at hæve budgetrammen?

– I den her tid er gidsel et utroligt stærkt ord, som jeg ikke vil anerkende.

– Lægeklinikkerne er selvfølgelig åbne og ser patienter, der har brug for at blive set. Uanset om der er en nyopstået bekymring eller tegn på akut eller alvorlig sygdom, så bliver man selvfølgelig set, siger Jørgen Skadborg.

sundhedsminister Sophie Løhde (V) mener, at det er »ærgerligt, hvis der er patienter, som får udskudt en rutinemæssig kontrol eller en anden planlagt lægekonsultation«.

– Men det er omvendt helt afgørende, at der er styr på økonomien i sundhedsvæsenet. Og jeg har stor forståelse for, at regionerne har behov for at kunne styre økonomien i almen praksis, siger hun i en kommentar.

Hos Danske Patienter ser direktør Morten Freil med bekymrede øjne på meldingen fra lægerne. Han opfordrer til, at lægeforeningen trækker vejledningen tilbage.

– Selvfølgelig skal de (lægerne, red.) overholde den aftale, der er indgået. Men det her viser også svagheden i aftalesystemet, at man kan komme så sent på året og opdage, at der mangler penge til de ydelser, der er aftalt, siger Morten Freil til DR.

I Danske Regioner peger man på, at lægerne fortsat kan behandle patienter og få penge for det, uagtet at rammen overskrides.

Det vil betyde, at næste års stigende honorarer til lægerne vil slå igennem »lidt langsommere«, siger Heino Knudsen (S), formand for regionernes Lønnings- og Takstnævn, til DR.

/ritzau/[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]https://www.hjernebarnet.dk

God 2. december :heart:

Jeg har brug for din hjælp.

De af jer, der kender mig, ved at jeg arbejder i Forældrerådgivningen (sammen med min kollega Margit Jonssoni en lille forening, der hedder Hjernebarnet
Hjernebarnet hjælper forældre, der hjemmetræner deres barn med handicap, og foreningen har været altafgørende for William og vores familie :green_heart:

Det er meget svært at søge om penge til drift af Forældrerådgivningen og den 1. juli 2024 løber Hjernebarnet tør for penge.

Der arbejdes hårdt for en mere permanent løsning fremadrettet, men indtil da, samler forældrene ind på alle mulige måder.

Forældrene har hårdt brug for Forældrerådgivningen, for de skal meget ofte klage sig til deres ret til hjemmetræning. Forældrerådgivningen hjælper forældrene med reglerne og klagerne, for de har mere end rigeligt med at tage sig af deres barn med handicap og deres øvrige familie.

Når klagerne rammer Ankestyrelsen, så får forældrene ret i 76 % af sagerne! Det er bimlende bamlende skørt, at forældrene skal kæmpe så hårdt for at få lov til at hjælpe deres børn, når loven siger de må.

Nogen forældrene betaler sig til hjælpen hos private socialrådgivere og advokater, men langt fra alle familier har råd til det. Derfor er det så nødvendigt, at Hjernebarnets medlemmer samler ind sammen, så alle forældre har mulighed for at få hjælp, når hjemmetræningsreglerne ikke overholdes (som sker alt alt for tit).

Hvis der er noget forældrene i Hjernebarnet kan, så er det at bakke hinanden op, og i år har de besluttet at samle 250.000 kr. ind på at sælge julekalendere. Salget går godt, men der er et stykke vej til de 250.000 kr.

Jeg håber, at du vil være med til at hjælpe dem.

Du vil gøre en reel forskel for de hjemmetrænende familier, hvis du vil købe en kalender.

Kalenderen koster 50 kr. og man kan vinde meget fine præmier. William har lovet at bringe ud i københavnsområdet på torsdag den 8. december, og så kan du få lov at skrabe 8 felter på en gang

Posten kan også hjælpe med at fragte, og det koster 12 kr. i porto for 1 kalender, 24 for 2-4 kalendere og derover 48 kr.

Vi kan også tilbyde online skrab, så er du typen, der synes det er træls at betale porto, og samtidig typen, der skraber alle felter på én gang alligevel, så kan vi skrabe for dig. Du indbetaler 50 kr. til Hjernebarnet (Mobilepay 704718) og uploader kvitteringen her i tråden, så skraber William og co. kalenderen for dig og ser straks du har vundet. Vi uploader selvfølgelig en video til dig, når vi skraber, så du kan se at vi ikke snyder :slightly_smiling_face:

Se her https://www.facebook.com/Hjernebarnet/ og https://www.instagram.com/hjernebarnet/, hvis du se Hjernebarnets daglige julehilsner i december

Tak[/b]

Hilsen Peter (y)

Kære medborgere, hvis du, fysisk eller psykisk, skal behandles efter en GOP Genoptræningsplan efter klinik eller hospitalsindlæggelse, skal du kende til din GOP Genoptræningsplan

Hilse Peter(y)

[b]Thorkild Olesen på Facebook

Livet tog en drejning for Jan, da han fik en blodprop i hjernen og blev lam i højre side.

Jan blev udskrevet med en klar behandlingsplan, der anbefalede, at han skulle genoptrænes på et specialiseret niveau.

Det valgte Kalundborg Kommune at ignorere.

Kommunen sendte Jan til et andet sted inden for kommunen, der ikke havde ekspertisen til at give Jan den rette genoptræning.

Jan fortæller selv, hvordan en medarbejder fra kommunen under et af deres møder sagde, at: ”Alle vil gerne køre en Mercedes, men nogle må nøjes med en Skoda.”

Han var i chok.

Jan mener selv, at hans tilstand blev væsentligt forværret, fordi han ikke fik den rette hjælp første gang.

Efter flere klager til kommunen fik Jan medhold i sin sag fra Styrelsen for Patientklager.

Jan er kommet et bedre sted hen og har modtaget den rette specialiserede støtte og har kunnet mærke forskel, da han også har fået langt mere genoptræning.

I sidste ende bliver det jo endnu dyrere for kommunen at skulle køre en lang sag og muligvis stå med en borger, der får forværret sin situation.

Sager som Jans kan undgås ved at der bliver lavet en ordentlig specialplan, der sikrer at mennesker med handicap får den rette hjælp hver gang. En specialeplan, hvor der bliver stillet krav til, at de faglige eksperters anbefalinger bliver fulgt og ikke tilsidesat af kommunen.

Det er allerede hverdag på sundhedsområdet – så det burde også kunne lade sig gøre på handicapområdet.

I morgen eftermiddag skal specialeplanen debatteres i folketingssalen. Jeg glæder mig til at følge med.

Hvis du også vil følge debatten, kan du finde et link til den i kommentarfeltet.[/b]

https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20231/salen/33.aspx?fbclid=IwAR3HrHiNti7Q_FN7Dqlq1-JUwByQIjNg3NgPoNlaC3cXVJsuHunXJYrv9OE

phhmw kommentere til Thorkild Olesens indlæg:

[b]Kalundborg kommune med KL Kommunernes Landsforening formand Martin Damm er hele tiden og ustandselig over grænsen til det ulovlige

Om det er RSL § 3 stk.2,

“Danmarkskortet”

og nu hospitalernes GOP GENOPTRÆNINGSPLANER, som ingen i kommunen kan ændre eller har indflydelse på.

ANKESTYRELSEN TILSYN forventer man griber ind, men NEJ fordi Ankestyrelsen og Tilsynet bruger ikke mere deres SANKTIONSRET, dagbøder etc., siden 2013, så Kalundborg kommune vil naturligvis fortsætte deres adfærd

CC: Mads Silberg Margit Jonsson Monica Lylloff Torsten Gejl Katrine Daugaard Christensen Thomas Krog Elizabeth Trøstrup Christensen Jeanette Gjørret Anna Munch Mads Krøger Pramming

GOP Genoptræningsplan, som patienten skal have i hånden før udskrivning, hvis lægerne mener at genoptræning er aktuelt, hvor kommunerne, ikke har eller må, have indflydelse

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

HVAD ER DET LIGE KALUNDBORG KOMMUNE IKKE FORSTÅ?

Med venlig hilsen:evil:

Peter Hansen
Thorkild Olesen ATT.

Med disse ord forventer jeg at der findes hjælp til at klage til TILSYNET fordi at kommunens ansatte går ind og blander sig i lægernes GOP Genoptræningsplan er direkte ulovligt.

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918

Med venlig hilsen:evil:

BAGGRUND

https://avisendanmark.dk/danmark/jans-behandling-efter-blodprop-har-haft-store-konsekvenser-hvor-ville-jeg-vaere-i-dag-hvis-jeg-havde-faaet-den-rette-hjaelp-fra-starten

Jans behandling efter blodprop har haft store konsekvenser: - Hvor ville jeg være i dag, hvis jeg havde fået den rette hjælp fra starten?
søndag 28. maj 2023

I starten af maj kom et ekspertudvalg med nye anbefalinger til socialområdet. Anbefalinger som en række organisationer nu kritiserer i et åbent brev til Christiansborg, fordi de mener, at de sætter systemet foran borgeren. Ifølge Danske Handicaporganisationer er 67-årige Jan Herforths forløb efter en blodprop i hjernen et “klokkeklart eksempel” på, når økonomien vægtes tungere end borgerens behov.

I dag sidder 67-årige Jan Herforth i kørestol og er lam i højre side af kroppen som følge af en blodprop i hjernen tilbage i januar 2022.

Men måske kunne hans situation have set bedre ud, hvis han var blevet tilbudt den rette behandling med det samme, efter han blev udskrevet fra sygehuset.

- Spørgsmålet er, hvor jeg ville have været i dag, hvis jeg havde fået tilbudt noget ordentligt fra starten. Jeg kan kun sige, at for mig virkede det som at tisse i bukserne om vinteren, når man fryser. Det blev ikke bedre, men det varmede godt nu og her, siger Jan Herforth en smule snøvlende, fordi blodproppen også har haft indvirkning på hans talecenter.

Efter at have været indlagt på Center for Neurorehabilitering på Næstved Sygehus blev Jan Herforth af fagfolk anbefalet en genoptræningsplan med et specialiseret rehabiliteringstilbud.

Men i stedet for at lytte til anbefalingen valgte Kalundborg Kommune at sende ham på et genoptræningscenter kaldet Odinscentret i byen Høng.

Et valg som i dag har fået Styrelsen for Patientklager til at give Kalundborg Kommune kritik for deres håndtering af Jan Herforth ved at konkludere, at behandlingen langt fra levede op til standarderne for at sikre personer med hjerneskader at komme sig bedst muligt efter et traume.

Afgørelsen fra Styrelsen for Patientklager

I afgørelsen skriver Styrelsen for Patientklager angående Jan Herforths sag, at behandlingen var under normen for almindelig anerkendt faglig standard.

Derudover gennemgår styrelsen en lang række kritikpunkter, hvor det blandt andet fremgår, at der ikke blev foretaget en egentligt neurofaglig undersøgelse fra begyndelsen, og at der ikke blev lavet indledende undersøgelser i form af aktivitetsanalyse og kognitive tests.

Afgørelsen fastslår herudover, at der ikke blev foretaget en individuel vurdering af Jan Herforths behov, hvilket betød, at de ikke kunne forholde sig kritisk og reflekterende til egen praksis på et specialiseret niveau.

Styrelsen for Patientklager konkluderer derfor, at der gives kritik af Forebyggelse og Genoptræning i Kalundborg Kommune.
Kilde: Styrelsen for Patientklagers afgørelse i Jan Herforths klage

- Det er jo fuldstændig ikke ordentligt. Selvfølgelig vil jeg gerne have det bedste, fordi det handler om min førlighed - det handler om min livskvalitet, siger Jan Herforth og tilføjer:
- Man kan diskutere, om de har taget udgangspunkt i det faglige eller det økonomiske. Og her må jeg bare sige, at jeg er overbevist om, at det handler om en økonomisk interesse.

I dag bor Jan Herforth med sin kone i et parcelhus i Havnsø i Kalundborg Kommune uden forskudte plan og dørtrin mellem rummene, som gør det nemt for kørestolsbrugere at komme rundt.

Bekymring og kritik

Den 4. maj kom et ekspertudvalg med første delrapport og dermed 11 nye anbefalinger til det specialiserede socialområde.

Det har nu fået i alt 37 organisationer til at skrive under på et åbent brev til partiledere i Folketinget, hvor de retter kritik af den måde socialpolitikken i Danmark vil udvikle sig, hvis politikerne vælger at lytte til anbefalingerne.

Til efteråret skal samme ekspertvalg udarbejde anden delrapport, hvor de blandt andet skal kigge på forebyggelse på området og organisering af arbejdet for ansatte.
- Anbefalingerne vil give os flere sager som Jans

Danske Handicaporganisationer er én ud af de 37 organisationer, der retter kritik af de nye anbefalinger.

Organisationen formand, Thorkild Olesen, mener, at anbefalingerne vil være problematiske, fordi de vil medføre, at den enkelte kommunes økonomi vil blive afgørende for hjælpen borgere med handicap i Danmark tilbydes.

- Det vil være et enorm stort tilbageslag for mennesker med handicap. Dét, der er en af de vigtigste ting for mennesker med handicap, er, at man får den rigtige hjælp, og den rigtige hjælp er ikke altid en eller anden tilpas hjælp, men nu kan finde på rundt om i kommunerne, siger han og tilføjer:

- Man burde i stedet give den rigtige faglige indsats i dialog med eksperter og fagfolk, som ved noget om, hvad der skal til for at hjælpe mennesker med handicap.

Thorkild Olesen peger herudover på, at forløbet med Jan Herforths og Kalundborg Kommune er et “klokkeklart eksempel” på, når økonomien vægtes tungere end borgerens behov, og derfor frygter han, at der vil komme flere tilfælde af den slags, hvis politikerne på Christiansborg vælger at lytte til de nye anbefalinger fra ekspertudvalget.

Selvom Thorkild Olesen overordnet finder de nye anbefalinger problematiske, kan han dog også finde positive ting i blandt.

Ekspertudvalgets svar på kritikken

De samlede udgifter på socialområdet har været stigende fra 53,1 milliarder kroner i 2018 til 57,8 milliarder kroner i 2022.

Og netop set i lyset at det stigende udgiftspres på området nedsatte man sidste år et ekspertudvalg med Torben Tranæs som formand, der har haft til formål at komme med en række anbefalinger, der skal sikre en bæredygtig økonomisk udvikling på socialområdet.

De 11 nye anbefalinger til det specialiserede socialområde

1: Øget mulighed for at fastsætte lokale serviceniveauer
2: Ændring af servicelovens formålsbestemmelse
3: Styrket interessentinddragelse og helhedsbetragtning i Ankestyrelsen
4: Øget fleksibilitet i regler om anvendelsen af botilbud
5: Revision af magtanvendelsesreglerne i serviceloven
6: Eftersyn af tilsyn med sociale tilbud
7: Indførelse af taksloft på områder med selvmøderprincip
8: Indførelse af beløbsgrænse for alternative tilbud
9: Styrke udbygningen af den kommunale botilbudskapacitet
10: Nytænkning af reglerne om merudgiftsydelse
11: Sikring af bedre viden og data
Kilde: Delrapport 1 - foreløbige anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling af socialområdet.

Brevets medunderskrivere
ADHD-foreningen

Autismeforeningen
Bedre Psykiatri
Bløderforeningen
Dansk Blindesamfund
Dansk Cøliaki Forening
Dansk Handicap Forbund
Dansk Landsforening For Hals- og Mundhuleopererede
Dansk Socialrådgiverforening
Danske Døves Landsforbund
Danske Handicaporganisationer
De Anbragtes Vilkår
COPA - Stomiforeningen
CP Danmark
Cystisk Fibrose Foreningen
Epilepsiforeningen
FADD
Fibromyalgi- og Smerteforeningen
FOA
Foreningen Danske Døvblinde (FDDB)
Gigtforeningen
Hjerneskadeforeningen
Hjernesagen
Høreforeningen
LEV – livet med udviklingshandicap
Leverforeningen
LOS – landsorganisationen for sociale tilbud
Muskelsvindfonden
Nyreforeningen
Parkinsonforeningen
PolioForeningen og UlykkesPatientForeningen
Psoriasisforeningen
Sammenslutningen af Unge Med Handicap
Scleroseforeningen
SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed
Socialt Lederforum
WeShelter
[/b]

Hilsen Peter :evil:

[b]PS

Udviklingen siger mig at retssikkerheden er under stort pres

KL Kommunernes Landsforening, privat interesseforening, sidder med i Ankestyrelsens “Dialog-forum” hvor Ankestyrelsen udsender nye Principafgørelser.

Ankestyrelsen bruger ikke mere deres sanktioneret, dagbøder etc trods ledelsen siger det modsatte.

Ankestyrelsen KURSUS I BESPARELSER

At Ankestyrelsen direkte inspirerer til nedskæringer, kan man læse i et nyt svar til Muskelsvindfonden fra Aarhus Kommune:

”I forhold til den praksisændring, der er oplevet fra 2022, så er det korrekt, at der på det seneste er truffet beslutning om ophør af flere BPA-sager. Det sker efter, at kommunens BPA-team, der står for behandlingen af BPA-sager, i 2022 var på kursus i Ankestyrelsen i sagsbehandling på BPA-området.”[/b]

Problemerne med Ankestyrelsen tårner sig op

https://muskelsvindfonden.dk/artikler/problemerne-med-ankestyrelsen-taarner-sig-op/

[b]En tilfældig rygpatient:

Hej jeg blev opereret med ny stivgørende operation i lænden L5/S1, da der ikke var sket knogleheling ved samme operation i januar 2020. Ved sidste operation i oktober 2023 blev skruerne fjernet, da de sad og generede facetleddene.

Det er nu snart 3 måneder siden jeg blev opereret - men desværre så oplever jeg ikke, at jeg har færre smerter i hverken min lænd eller mine ben efter operationen. Men det er jeg så heller ikke blevet stillet i udsigt. Jeg har rigtig mange problemer med at min lænd den låser specielt i højre side og jeg har ondt i balde/baglår og ned i hele benet. Jeg oplever også af og til at min ryg den låser andre steder - men jeg har også flere andre steder i ryggen med degenerative forandringer.

Ud over min rygproblemer så har jeg også fået 2 nye hofter - november 2021 og januar 2023 - her har jeg også stadig smerter af og til - specielt i højre sides lyske og hoftebøjer. Jeg fik nemlig reelt ny hofte i denne side november 2020 - og havde efterfølgende så mange smerter og problemer inden man ved 3. opinion efter 1 år fandt ud af, at protesen var sat forkert.

Jeg frygter bare nu at jeg måske aldrig bliver helt smertefri og jeg skal lære at leve med de smerter jeg har i benene/ryggen - jeg er kun 50 år. Jeg sover rigtig dårligt om natten pga.smerter og ubehag. Nogle nætter oplever jeg også at mit højre ben ligesom føles koldt - hvad kan det mon skyldes?
Jeg skal til 3 mdr. kontrol om 2 dage på Capio.

En anden tilfældig rygpatient

Jeg læste lige dit opslag, og faldt lige over det du skriver med smerter i balde, lår og ned i benet.

Jeg har selv været igennem hele 5 ryg operationer - senest i november 2023. Her fik jeg sat 3 kiler ind i lænden - der hvor skruerne fra første operation havde siddet(de blev fjernet fordi de ikke sad fast overhovedet, og derfor erstattet med kiler).

Mellem jul og nytår begyndte det at trække/jage ned gennem balden, låret og ned i benet i højre side. Jeg tænkte at det måske var iskias nerven, indtil det så pludselig var i begge ben. Jeg blev røntgen fotograferet, og lægen sagde at der var slået en lille flig af den ene kile.

Det blev meget værre - så nytårsaftensdag måtte jeg på sygehuset, da jeg hverken kunne gå, stå, sidde eller være i min krop. Her fik jeg af vide at det var nervesmerter! :thinking:

Jeg snakkede så med lægen der opererede mig, og han sagde så at smerterne skyldtes det brud jeg havde i lænden! De informerede mig ikke om at det var et brud før jeg selv ringede!

Det trækker/jager fra lænden, ned i balden, ned i låret og ned gennem benet og gør så ubeskrivelig ondt hele døgnet.

STANDARD SVAR

XXXXX og alle andre ryg-patienter med operation bag Jer.

Det er sjældent at ryg-patienter beskriver efterforløbet af store operationer, hvad, hvornår kunne I påbegynde optræning?

Hvilken form for optræning modtager I og hvilken optræning fortsætter i med, efter at I er AFSKREVET, færdigbehandlet hospital?

Først tidligst 1 år efter operation, kan speciallæger udtale sig om operationen er en succes. Jeg møder desværre en del ryg-patienter, som ikke kender deres lovkrævede GOP, Genoptræningsplan, som patienten skal have i hånden FØR udskrivning, hvor lægen kan kræve en dato på hvornår en optræning skal påbegyndes, på hvilket niveau.

Derfor kend reglerne om GOP Genoptræningsplan, vederlagsfri uanset diagnose, indtil patienten bliver AFSKREVET fra hospital og overgår til § 140, som ikke nødvendigvis vederlagsfri, alt efter diagnose.

Alt er individuelt, en patient bliver der udført stor ryg-operation og patienten rejser sig hurtigt og har det godt.

Mange får det, som beskrevet af forskellige årsager.

Men at give op på nuværende tidspunkt vil ikke være formålstjeneligt.

Men korrekt optræning kan ingen undgå, ejheller dem der har det godt i begyndelsen. GOP Genoptræningsplan:

Lovbunden og kommunen har ikke retten til at justerer på en GOP. https://www.regionh.dk/Sundhed/Patientguiden/udskrivelse-fra-hospitalet/Genoptraening-og-rehabilitering/Sider/Genoptraeningsplanen.aspx

og

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for vederlagsfri behandling , som følges slavisk, herunder “Diagnoselisten” https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2019/Vederlagsfri-fysioterapi/henvisnVederlagsfriFysGuide,-d-,pdf.ashx?fbclid=IwAR3apIiLxs-Q9AYX5TMl_Ucchb57EHUpX77Gz1_-cgc1Jc9GZ8S7_oRw7gY

Held og lykke med Jeres situation, smerter som ingen bare skal finde sig i eller leve med, uden at afprøve alle muligheder.

Med venlig hilsen :handshake:

Bilag https://www.k10.dk/showpost.php?p=375201&postcount=300

CITAT"Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af patientens genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov, herunder om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau eller rehabilitering på specialiseret niveau."CITAT slut

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/918 [/b]