Som Ombudsmanden skriver i det link, som Peter ligger ud her på tråden:
http://www.ombudsmanden.dk/find/udtalelser/beretningssager/alle_bsager/2011-15-1/
drejer problematikken omkr. Facebookopslag ikke om god forvaltningsskik, men Persondataloven (PDL), hvor § 7, stk. 2, nr. 3 åbner op for brugen af Facebook, MEN det centrale i denne sag og i alle sager er:
PDLs § 5, hvoraf det fremgår, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik.
og videre i stk. 2: indsamlingen skal ske til udtrykkelig angivne og saglige formål
(el. udtrykt juridisk: finalité-princippet)
Og stk. 3: oplysningerne skal være relevante og tilstrækkelige.
(el. udtrykt juridisk: proportionalitetsprincippet, dvs. behandling af oplysninger må ikke gå videre end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som den dataansvarlige er berettiget til at forfølge)
I forhold til dette: bliver det i den pågældende sag omkr. bagning af småkager i weekend for en person under arbejdsprøvning på 12 timer om ugen centralt, at spørge:
ad. stk. 2: er der et sagligt formål, at anvende en oplysning omr. kagebagning i weekenden uanset offentlig kilde (her Facebook)?
Næppe, og bestemt ikke generelt. Idet man vel ikke kan betragte småkagebagning til eget behov, som hverken selvstændigt erhverv el. set i forhold til et timeantal på 12 timer om ugen med det saglige formål, at påvise at 12 timer arbejdsuge (som ligger fra man. - til fre.) udenfor weekenden er for lille timeantal, som udgangspkt. for arbejdsprøvningen.
Var timeantal og andet af væsentligt anden beskaffenhed kunne dette krav i stk. 2 måske imødegås. Men der skal jo altid angives, hvilket saglige formål der foreligger efter forvaltningens mening.
ad. stk. 3: Er oplysninger relevante (i forhold til den omtalte persons arbejdsprøvning)?
Stk. 3 kan man se, som en slags efterprøvning af stk. 2 (angivelse af sagligt formål), da der jo bør være en overensstemmelse mel. formål og relevans iflg. PDL. Og ikke mindst i almen logik.
Har det så relevans i det konkrete tilfælde, som vi desværre ikke ved så meget om ud over timeantal pr. uge (12) og arbejdsprøvningen drejer sig om en køkkenmedhjælperfunktion. Vi ved derimod ikke, om hvorvidt dette er personens tidl. erhverv el. der bliver afprøvet noget anden jobfunktion. El. om hvorvidt personen under denne arbejdsprøvning er “skånet” for dele af medhjælperjobbet, som berører kagebagning generelt på en el. anden måde.
Men uanset dette: er det relevant i den oplyste situation?:
Nej, på baggrund af de opgivne oplysninger og metoden for en igangværende arbejdsprøvning m. 12. timers arbejdsuge fra man.- - fre. og kagebagningen til egen jul er sket i en weekend.
I forhold til tilstrækkeligt, mener jeg, de er gået langt ud over proportionalitetsprincippet grænser istedet for at forholde sig til den konkrete arbejdsprøvning inddrager “weekendjulebagning” af købt dej, som derfor andrager at skærer småkagerne itu og putte dem i ovnen, og tage dem ud igen.
God forvaltningskik kommer ind, hvor sagsbehandler vælger flg. kommunkation til borger: at RINGE til denne person og meddele, at hun på baggrund af dette Facebookopslag (og oplysningen der) vil sætte timeantallet op med 4 timer om ugen.
Jeg undlader helt her, at skrive om det helt urimelige i afgørelsen om at sætte 4 timer om ugen = omtalte julekagebagning udøvet af personen.
Vi er sikkert en del, der kan huske sagerne for nogle år siden, hvor man jagtede borgere, som kommunen netop via Facebook el. anden kilde mente, var samlevende med nogen de ikke var (socialt bedrageri sagerne). Der var mange artikler og endda en fjersynserie om, de metoder kommunerne dengang anvendte. Flere juridiske eksperter indenfor området påtalte sagsgang, som værende i modstrid med lovgivning. Ombudsmanden endte op med, at lave nogle konkrete retningslinjer for netop den slags sager. Hvilket man kan frygte, at Ombudsmanden endnu engang må gøre før kommunen behandler borgerne med retssikkerhed og god forvaltningsskik.
Sagsbehandler burde have enten indkaldt til et møde m. oplysning om formål og råd om evt. bissidder el. skrevet en begrundelse set i forhold til PDL SB udøvede denne kiggen på personens Facebook, begrundet “afgørelse” med de 4 timer forøgelse pr. uge og ikke mindst klagemulig. Hvis Ombudsmanden er eneste klagemulighed, så bør dette oplyses.
I artiklen fremgår det, som om personens egen sagsbehandler ligger og slår op på borgernes Facebook profiler. Tegner det en ny praksis?: hvor den enkelte SB nu også bruger tid på at tjekke alle deres sager via borgernes Facebookprofiler og evt. andre steder? Dette stemmer ikke overens med tidl. oplyste sagsbehandling på evt. sager omkr. socialt bedrageri. Og kan kun vække til bekymring og større mistillid mel. borger og system.
Men overordnet ud over alt “juristeriet” og (dårlig) forvaltningskik i det beskrevne forløb fra artiklen, så står tilbage, at politikerne har gået foran med at skabe mistillid til enhver borger, som modtager offentlig ydelse og forsat gør, hvorfor der efter min mening, er sket en legitimering af denne mistillid langt ind i alt for mange SB’ernes daglige arbejde og sikkert også på ledelsesgangene på jobcentrene.
