Mangler bare kamp ond .Har du et råd ?

Sagsformidler hjørnet Alt det andet
1

Jeg er bare trist for tiden,Har været det alt for længe har tudet flere gange dagligt,men var ved at vende mig til tilstandene,med helbred og familijere forhold som der ikke kan laves om på lige nu.

Nu skal jeg i arbejdsprøvning,er hos anden aktør,og bare de spørge til familijere forhold ,svare jeg så kort jeg kan ,holder masken så godt jeg kan ,for derefter at gå tudende der fra for jeg kan ikke holde masken aligevel,og jeg er prasset over at jeg igen skal ud i noget med køkken opgaver,her været i det før og kroppen kan ikke holde til det,det er dokometeret og beskrevet-men jeg har ingen andre bud selv,og derfor ser de mig som uvilleg fornemmer jeg-men jeg vil bare have en arbejdsprøvning der kan vise hvad jeg kan og ikke kun hvad jeg ikke kan er det for meget at forlange ? eller er det slet ikke det det går ud på ?
Eller misforstår jeg det hele.

Jeg føler jeg er tappet for enagi og jeg skal enda kun møde 3 gange om ugen,men jeg er helt smadret,både fysisk og sykisk efter nogle få timer.Jeg gruger for hvad der sker når de vil have at mine 12½ time på 5 dage nu skal hede 15 timer på 4 dage.

Det er lige meget hvad jeg laver så forøger det mine smerter,og jeg bliver så udmattet.

Hvis nogle har læst her til må i meget gerne give råd om hvad jeg kan gøre for at vende skuden igen.
Og råd om afprøvning i noget ny er bestemt også velkommen,for jeg er helt blank-servis med kaffe brygning blomster vaning eller linde har de sagt ikke rigtig e noget der er noget af fortiden,og det er der jo heller ikke job i,så hvad skal jeg forslå,som ikke er belastende,som i ser er jeg også ordblind,og i det hele taget føler mig tabt bag en vong som man siger .

Jeg er - - - ved at opgive det hele,men gade livet er nok ikke mig.

2

Kære c.l.e.o.

Du har det godt nok ikke nemt for tiden :kram:

Men kig nederst i “dit slogan” :

Har du tænk på at du kan gøre noget ved din ordblindhed ?

Der er masser af muligheder, når du bor i København.

Du skal bare google " skoler for voksne ordblinde",
Så kommer der en masse links.

F. eks. : http://www.kvuc.dk/?gclid=CL2No9elpKcCFYGCDgodNRnQBQ

Jeg håber du kommer godt igennem arbejdsprøvningen :kram:

3

Åhe, c.l.e.o., vi trænger til noget forår, gør vi :slight_smile:

…men var også lige inde og kigge i din statistik, hvor du gik på K10 midt i 2009 og der var du i en dybt godnat arbejdsprøvning med fysisk hårdt arbejde i slagterbutik…

…og nu i 2011 står du så over for en ny “arbejdsprøvning”!

Og hvad har du så ellers været tortureret med i mellemtiden?

Vi er et par stykker i denne by, der begynder at undre os mere og mere…

…sammenholdt med undersøgelser og artikler der belyser, hvor få der tilkendes førtidspension i Kbh..
Vi vil i første omgang forsøge at finde ud af, hvor mange københavnere der har fået afslag på FP her på K10.
Vi håber, det lykkes os at gøre noget konstruktivt, på den ene eller anden måde, som kommer alle til gode.

Så længe vi sidder i saxen, cleo, (jeg er også pålagt en "arbejdsprøvning) bliver vi nødt til at hænge på, holde ud, men du må love, at respektere dine egne grænser og gå hjem øjeblikkelig, strax du føler nok er nok. DU har ansvaret for dit eget helbred.

Personligt tror jeg ikke længere på kommunens “arbejdsprøvninger”. Kun en måde for kommunen at få statsrefusionen i hus.

Op på hesten igen :slight_smile:

4

Jeg har også været i arbejdsprøvning jeg forslog at jeg sad med computer, det var rigtig godt benyttet mig af at jeg havde en kanon underviser hvor jeg kunne lære en masse, jeg skulle møde kl. 8 - 13 men jeg gjorde som jeg havde læst flere steder på k10, sagde stop når jeg ikke kunne mere og gik hjem, det blev så til at jeg var der fra kl. 8 - 11 nogen gange 11.30 og holdet flere pauser.

nu har jeg lige været i virksomhedspraktik jeg skulle møde kl. 9 - 13 men måtte gå kl. 12.30 var hjemme kl. 13.15 og sov så til kl. ca. 17 så var den dag gået.
jeg var rigtig glad for at være der men det har gjort at jeg faktisk har fået det værre end før jeg starte, jeg blev færdig i virksomhedspraktiken for en månede siden og føler mig stadig helt ødelagt. så ingen tvivl om at jeg skulle have været bedre til at sige fra.

men hensyn til din ordblidhed har jeg samme problem men blev henvist af kommunen til kbh. ordblideskole det er godt nok 6 år siden så ved ikke om man stadig kan får det,
men jeg gik der ude i 2 år 1 - 2 gange om ugen hvor jeg fik ene undervisning og kan kun anbefalde dig at spørge din sagsbehandler om hun kan hjælpe eller måske kan de hjælpe dig videre når du nu skal starte i arbejdsprøvning hvor der jo også er tilknyttet sagsbehandler.

det har hjulpet mig rigtig meget selv omm det var dødsygt.
held og lykke med det hele og husk at sige fra lad dem ikke presse dig.
husk du skal ikke spørge om det er ok at du går for de vil helt klart prøve at får dig til at blive lidt længere tid, når jeg gik sagde jeg bare til min underviser at nu kunne jeg ikke mere så jeg går hjem og ligge vi ses i morgen.

5

Kære dig :slight_smile:

Du skal holde ud og kæmpe lidt endnu - skjul ikke hvordan du har det - skriv gerne dagbog så de kan se hvordan dine dage går.

Kampen er hård og ubarmhjertig men kan vindes.

Dit slogan hjalp mig fordi det er så sandt som det er skrevet. Den tredie skal bare lige findes.

Kæmpe knus og kram til dig

6

Jeg føler vist også bare at det er det har :mad: med alt hvad jeg finder ,bag en hver dør jeg forsøger at komme igemmen for tiden.

Og jeg føler mig mere død end levende,fysisk. Sykisk er jeg ved at falde fra hinande sådanne føles det.jeg er skrøbelig for tiden.Og nu stilles der krav til at det jo lige som er mig der skal komme med bud på et arbejdsområde jeg skal afprøves i-jeg orker ikke at være sammen med nogle og jeg kan heller ikke holde mig selv ud.deres forslag er kun køkken.
måske skulle jeg forslå,at lave kaffen på en sykiatisk afd.så jeg lige kan få en vudering der fra med det samme også.

Jeg ved godt jeg skal bare tage mig sammen og op på hesten igen.Syntes jeg gør det beste jeg kan men jeg krakeler hverdag aligevel.

måske skal jeg bare tage køkken igen,et køkken hvor der ikke er de store muligheder for at lave andet end køkken arbejde,så kan de måske se at det ikke fungere.min krop kan ikke klare de belastninger,og alt er for højt i et køkken jeg er jo ikke så høj.

jeg er bare dårlig til at sige fra,og jeg kan ikke fungere i mit hovde,hvis jeg skal tage flere smertestillende end jeg gør nu.der for vil jeg gerne have de forslår noget andet-NÅR de har læst mine skåne hendsyn som iøvigt er et år gamle,der er papir på vej fra lægen,om at nu skal de respekter mine hendsyn og at jeg er -ja ved ikke lige hvordan han formulere det men at jeg ikke tåler for meget pres lige nu.Men det når de jo ikke at få vil jeg tro.

Bare det her “tidsfordriv” frem møde 3 gange om ugen tager på mig .nogle timer 2 -4 timer
er drabende,jeg kan ikke klare deres fordragsholder,juuuhuuuu vi skal bare og det er slet ikke til at få armende ned igen,for her er de vise sten .fysisk er det er det også rigligt.ken heller ikke det med at sidde for længe af gangen,og så tilbage på stolen igen.

prøver se lyst på tingene,men der nogle er slukker hele tiden.

7

Hej søde Cleo,

Du er altid så god til at muntre os andre op og ser kun det bedste i folk er jeg sikker på. :wink: Du er nødt til at passe på dig selv nu, du har nået grænsen i din arbejdsprøvning, din krop vil ikke være med til mere så du skal ikke op i timer som jeg ser det.

Du bliver nødt til at sætte dig selv i relief, i forhold til hvad du kan og magter for også at kunne leve ved siden af. Du bliver nødt tid at sige stop, eller tage en pause i din arbejdsprøvning, hvor du arbejder de timer du er på nu, eller går ned i tid, får flere pauser, bedre skåne hensyn og lign. for at du kan arbejde, leve og have det godt.

Det er nu du skal sige fra, for bliver du ved, så skal de nok sørge for at du også skal yderligere op i tid når du har klaret næste niveau. Det er dig der bestemmer, det er dit liv og det er jo ikke det værd at slæbe sig igennem det i smerte.

Jeg syntes at du klare dig fint med dine indlæg herinde, skulle du engang blive ftpér :wink: kunne du jo få tid til at gå på kursus og lign. der kunne hjælpe dig. Så hvis timerne ikke er til det, jamen så er der jo også råd for det og et liv på den anden ende.

Vi skal nok hjælpe dig igennem arb. prøvning. så godt vi kan, men du skal også selv lære at sige fra:kram:.

8

[QUOTE=c.l.e.o.;152046] bare de spørge til familijere forhold ,svare jeg så kort jeg kan ,holder masken så godt jeg kan ,for derefter at gå tudende der fra for jeg kan ikke holde masken aligevel
[/quote]

Kære du.

Det gør ondt at læse, at du er under et så stort pres.

Skal jeg forstå det sådan, at du bryder sammen og græder henne i arbejdsprøvningen?

Hvis det er tilfældet er det rigtig godt gået af dig! Det er meget vigtigt at turde vise følelser og vise, at man ikke magter presset, når man er i arbejdsprøvning.

Det værste ville være, hvis du ventede med at bryde sammen til du kom hjem. Det er fint, at stedet kan dokumentere, at du ikke kan holde til presset - hverken fysisk eller psykisk. Det kommer til at figurere i din sag - og det er godt!

Jeg ville selvfølgelig helst se, at du ikke var så presset, at du skal bryde sammen - men prøv om du kan sige til dig selv, at det er fuldkommen normalt at reagere sådan under svært pres. Det er godt at kunne give efter og græde.

Og hvis smerterne bliver for stærke eller det psykiske pres for hårdt - jamen, så skal du fortælle, at du desværre bliver nødt til at gå hjem for i dag. Ingen kan tvinge dig til at blive de planlagte timer, hvis du ikke kan holde til det!

Jeg har selv været i arbejdsprøvninger, hvor jeg tit sad i et hjørne og græd - eller måtte gå hjem efter kort tid eller måtte ringe og sige, jeg ikke kunne komme den dag. Det var min ret - jeg skyldte dem ikke noget. Prøv om du kan begynde at se det på den måde.

Husk: Det er dem, der for dig - det er ikke dig, der skal være der for dem!

Rigtig mange trøstende hilsener til dig fra

Nabokone

9

Hvorfor skal man sidde og græde i en arbejdsprøvning!:mad:

De kan fanme ikke være det bekendt.

Kram til dig Cleo :kram:

10

[QUOTE=Lizzy;152101]Hvorfor skal man sidde og græde i en arbejdsprøvning!:mad:

De kan fanme ikke være det bekendt.

Kram til dig Cleo :kram:
[/quote]

Godt spørgsmål! Det er meget sørgeligt, at vi (eller: de) efterhånden har fået skruet et samfund sammen, der mere end noget andet bygger på mistro og moralske opstød.

Mange hilsener fra Nabokone, der også sender kram til c.l.e.o.

11

Jeg e jo slet IKKI begynt i arbejdsprøvning endnu-pladsen er ikke fundet endnu,jeg ved ikke hvad jeg skal forslå.

og fordi jeg er helt blank med forslag,og ikke kan se køkken som det rigtige,så giver DE udtryk for at jeg bygger en mur op og lige som ikke vel noget-og det er jo slet ikke sådanne det hænger sammen.

Jeg vil så gerne ,men noget der ikke er dømt på forhånd,jeg er 53 år jeg kender min krop så godt,jeg ved precis hvad jeg kan hvor længe og hvor meget.og ikke mindst konsekvensen af hvad der sker når jeg over høre mine sinaler.

Jeg har arbejdet med min ordblind her,jeg kunne dårligt læse et uge blad da jeg gik ud af skolen,men der er ikke så meget der hænger på min støvet hjerne mere,tror at stave teknikker skal der abbejdes med resten af livet for at kunne holde det tillærte ved lige.
Bruger googels meget,hvis der er ord der er for mig helt umuligt,starter med at skrive ordet,så kommer der forslag der liner noget jeg kender.

Føler virkelig jeg skal preotere helle tiden,for at klare dagligdagen,og hjemmet,som en beskriver med skerene,så skal jeg også planlæge,hvad og hvornår og hvad ,men efterhånden er det kun kroppen der bestemmer hvornår planerne så kan sættes igang.

12

[QUOTE=c.l.e.o.;152103]Jeg e jo slet IKKI begynt i arbejdsprøvning endnu-pladsen er ikke fundet endnu,jeg ved ikke hvad jeg skal forslå.

og fordi jeg er helt blank med forslag,og ikke kan se køkken som det rigtige,så giver DE udtryk for at jeg bygger en mur op og lige som ikke vel noget-og det er jo slet ikke sådanne det hænger sammen.

Jeg vil så gerne ,men noget der ikke er dømt på forhånd,jeg er 53 år jeg kender min krop så godt,jeg ved precis hvad jeg kan hvor længe og hvor meget.og ikke mindst konsekvensen af hvad der sker når jeg over høre mine sinaler.

Jeg har arbejdet med min ordblind her,jeg kunne dårligt læse et uge blad da jeg gik ud af skolen,men der er ikke så meget der hænger på min støvet hjerne mere,tror at stave teknikker skal der abbejdes med resten af livet for at kunne holde det tillærte ved lige.
Bruger googels meget,hvis der er ord der er for mig helt umuligt,starter med at skrive ordet,så kommer der forslag der liner noget jeg kender.

Føler virkelig jeg skal preotere helle tiden,for at klare dagligdagen,og hjemmet,som en beskriver med skerene,så skal jeg også planlæge,hvad og hvornår og hvad ,men efterhånden er det kun kroppen der bestemmer hvornår planerne så kan sættes igang.
[/quote]

Okay, så har jeg misforstået dig :slight_smile: Kan vi prøve at hjælpe dig med at finde et arbejdsområde som du kan klare og har lyst til (og som vil være realistisk til flexjob)? Eller vil du helst have en førtidspension? Jeg kender ikke rigtig din sag og har desværre ikke overskuddet til at læse gamle tråde…

PS: Selvom du er meget ordblind, så forstår eg nemt alt, hvad du skriver - det synes jeg, du skal rose dig selv for. Du klarer dig rigtig, rigtig godt!

Mange hilsener

Nabokone

13

[QUOTE=c.l.e.o.;152103]

og fordi jeg er helt blank med forslag,og ikke kan se køkken som det rigtige,så giver DE udtryk for at jeg bygger en mur op og lige som ikke vel noget-og det er jo slet ikke sådanne det hænger sammen.
[/quote]

Deres lommepsykologi er ikke værd at tage alvorligt, men eftersom de selv tror, at de har viden til at kunne bedømme syge menneskers situation, så gi’ dem et print af “Skehistorien”:

Du VIL jo gerne yde en indsats, men du KAN kun yde ganske lidt, det man kalder ubetydeligt.
At få hverdagen til at fungere/hænge sammen kræver STOR indsats.
Har jeg forstået det ret, cleo?

14

[QUOTE=c.l.e.o.;152097]
Og nu stilles der krav til at det jo lige som er mig der skal komme med bud på et arbejdsområde jeg skal afprøves i-
[/quote]

Et forslag; prøv at tage din telefonbog og se på hvad der er af arb.pladser i din by, og overvej hvilke af dem du kunne forestille dig at være i arb.prøvning på.:kram:

15

Tak jeg gør det så godt jeg kan,-rediger som regel mine indlæg,for slå fejl og de værste stave fejl,der kommer når jeg bare skriver løst.

Ja i må meget gerne komme med forslag til ikke fysisk belastende arbejde,og noget der passer med det mangelde humør,det ville jo være synd,hvis det er mig der skulle ud et sted for at være lyspumtet-når jeg dårlig kan holde mig selv ud ,det altså sværet når man ikke har arfaringer at trække på.og bare føler man burte grave sig ned,mit selv værd er helt i bund og jeg tuder bare igen,jeg er træt og ikke mindst træt af det hele.

vil gerne et stort sted så jeg kan sorsvinde i megnten og samtidig noget småt der kunne være trygt-ved godt det er helt umuligt-det er bare sådanne jeg her det.
og lige nu tror jeg jeg vil gå i seng igen og prøve at få det søvn jeg ikke fik i nat.men jeg vil blive meget glad for at høre hvad andre har været ude i af afprøvninger som ikke er belastende for kroppen når man un heller ikke har opfundet den dybe tallerken og hukomelsen den er ikke hvad den har været fortiden,glemmer de mest simpele ting.

synes jeg kun lige klare mig selv og hjemmet,for tiden.

16

[QUOTE=c.l.e.o.;152114]Ja i må meget gerne komme med forslag til ikke fysisk belastende arbejde,og noget der passer med det mangelde humør
[/quote]

Hvordan med en genbrugbutik med tøj? Jeg synes tit der er en rimelig god stemning i sådanne forretninger - og du kan måske stryge lidt tøj og sortere og sætte prismærker på.

Bare en tanke - jeg vender tilbage, hvis jeg kommer i tanke om noget andet.

17

jeg harfået vilet lidt og enda været ude en tur i solen.

Den med telefonbogen,den virker ikke rigtig,jeg har slet ikke fantasi til hvad der foregår bag navnene på div.firmaer,om der er noget jeg kunne gøre der.

men jeg tænker så det knager,jeg må finde på noget,så jeg kan komme vidre fra-dem jeg ryger helt ned med nakken hvis der går flere uger er jeg sikker på,selv om jeg også tænker det muligt de får mig ned i græset,men jeg nægter at bide mig fast i det :o men gruger også for spørsmålne når jeg kommer ud,for jeg kan ikke snakke om alt,så over vejer at sige jeg har det af ht og ikke vil snakke om mig selv-men det kan man jo heller ikke rigtigt.

Genbrugs butikker det er jo mere frivilligt arbejde der bruges der jo,og så skal der lige rykkes på et par sække tøj og tøj bunker er faktisk også tunge-strygning kan jeg til husbehov-jeg køber stryge frit,jeg har en højerarm der smerter rigtigt meget fortiden,der er indfiktion i skulder ledet ,der er lidt slid men ikke noget at skrive om sagde han,og det gjorde han så heller ikke ,det har en anden dog gjort tidliger og golf/tennis arm -bare jeg tøre køkkenbordet af må jeg hjælpe til med den anden hånd også,det jo det der gør det hele så meget mere besværligt at klare -den gør virkelig ondt,den har været dum i ca 8 år,i prioder er den bare værer,men ingen spicallæge vil sige det er kronisk næ nej,lav nogle øvelser-og det gør jeg så men det holder bare musklerne ved lige,det gør stadig ondt når de bruges og endnu mere bagefter.

Håber på at jeg kan møde med et godt alternertiv på mandag,uvisheden er deprimernde,selv om jeg tager en dag af gange eller det er måske lige det der er problemet-at jeg ikke kan overskuge at se så langt frem…

18

Hej C.l.e.o.

Det er en hård behandling du har fået og får, jeg bliver så harm hver gang jeg læser om det, så mange menesker bliver budt i dette samfund.

Jeg tænker på, om det kunne være muligt, at finde arbejdsprøvning i en spillehal, der går det meget ud på at veksle penge (kan gøres siddende), sørge for kaffe, at hygge om gæsterne og gøre kassen op. Det er lidt op til én selv, at sørge for at stå og sidde efter behov. Måske sådan et sted eller noget der ligner var en mulighed. Den idé tænker jeg selv på at bruge når den tid kommer, selvom jeg også kan arbejdsprøves på kontor, som heller ikke er så fysisk hårdt, men det giver flere muligheder.

Håber der kommer nogle forslag, som du kan bruge til noget.

Mange hilsner fra

Piamus

19

Cleo, skal være bedre til at sige fra, ligesom os andre:)

At nogle på arbejdspladsen spørger til familie forhold, helbred m.v. er jo bare ren og sker medfølelse og empati.

Jeg har det som dig Cleo, jeg vil helst være foruden, jeg vil bare være mig selv, ikke svare op noget som helst, men bare være hvor jeg er. Måske skal du prøve at fortælle dem at du ikke har lyst til at fortælle herom eller forklare dig og håber at de vil forstå dette.

Du vil nok føle at det er lidt grænse overskridende at sige fra, men sådan må det være for du kan jo ikke stå at forklare alle hvordan du har det og er sat hverdag. Sig at du ikke ønsker at blive forstyrret så kan de måske forstå det !

Efter flg. tror jeg at du vil føle dig styrket i forhold til at sige fra og formår du dette er mange problemer løst.

Min dagligdag går med at sige fra overfor nogle små problemer, som fx. at få ex manden til at smse i stedet for at ringe fra tid til anden. Strukturere det jeg skal i forhold til min angst, vi har alle vores at slås med Cleo og det må vi kæmpe med for at det bliver til at leve med.

20

Hvis du har kendskab til f.eks. nogle virksomheder, der fremstiller et eller andet, så foreslå dem overfor din sb/jobkonsulent.

De fleste virksomheder vil kunne bruge en ekstra hånd til forskelligt forefaldende arbejde.

Min sidste praktik foregik i en mindre virksom hed, som fremstiller noget udstyr til medicinal-industrien.
På et tidspunkt sad jeg og lavede noget jeg nærmest vil kalde taste-opgaver, det var nogle papirer med tekniske oplysninger, som firmaet havde modtaget fra en leverandør, problemet var bare, at papirerne var lavet i en “form” så der ikke kunne rettes i dem.
Derfor skulle jeg skrive dem ind i et nyt dokument, så virksomheden kunne “arbejde” med dokumenterne..

En anden opgave var, at samle sådan nogle mapper med produktblade, som de kunne sende til deres kunder.

Alle deres mapper, som indeholdt oplysninger om de maskiner de havde produceret, scannede jeg ind, sådan at deres montører, uanset hvor i verden de var for at yde service på en maskine, kunne gå ind i systemet via pc og finde oplysninger om maskinen.

Jeg vil tro, at de fleste virksomheder har opgaver liggende, som de godt kunne tænke sig at få udført, men som de ikke lige har ressourcer til.

Meget af det kan måske virke som idiotarbejde, men for mig var det vigtigste, at jeg blev behandlet ordentligt, og det blev jeg i allerhøjeste grad.

Og når man kan risikere, at have meget fravær, så vil det måske også være begrænset hvor ansvarsfulde opgaver man kan blive tildelt.