“Byretten: Kommune skal efterbetale 580.000 kr. i dækning af tabt arbejdsfortjeneste til en far, der havde varetaget pasningen af sit barn med multihandicap”
I sagen ser vi endnu en gang sagsbehandlerne tager deres private meninger og fortolkninger af loven, med i sagsbehandlingen.
Hvilket er uacceptabelt!
" I forbindelse med et sagsbehandlerskift og et hjemmebesøg hos faderen bemærkede den nye sagsbehandler, at faderen havde et stort hus og dyre biler. "
Hilsen Peter 
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er dømt til at anerkende, at et medlem af HK’s A-kasse drev selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse med ret til arbejdsløshedsdagpenge
”Der er hverken i lovens/bekendtgørelsens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for at antage, at enkeltstående arbejdsopgaver udført for bibeskæftigelsen indenfor normal arbejdstid – her udøvet i Tyskland – skulle udelukke retten til dagpenge."
Hilsen Peter
http://www.elmer-adv.dk/et-ars-lon-til-fyret-mor-der-passede-sit-handicappede-barn/
[i]Aspergers syndrom er ikke en psykiatrisk lidelse, men der følger ofte psykiatriske følgesygdomme med i kølvandet på Aspergers syndrom.
Dagplejemoren havde bopæl i samme kommune, hvor hun arbejdede. Som arbejdsgiver var kommunen af dagplejemoren gjort bekendt med, at hun var bevilget orlov og tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service. Det er glædeligt, at landsretten slår fast, at en kommunal arbejdsgiver skal udfolde bestræbelser på at beholde de særligt udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt at notere sig præmissen om, at landsretten lægger vægt på, at der end ikke er forelagt landsretten oplyser, der gør det muligt nærmere at efterprøve grundlaget for kommunens bedømmelse.[/i]
Det er en god og intelligent domsafsigelsen!
Hilsen Peter
[i]Retten i Århus har ved dom af 10. marts 2015 pålagt Ankestyrelsen at anerkende, at der var tilstrækkelige beviser for, at en pædagogs psykiske lidelse var forårsaget af grænseoverskridende seksuel adfærd fra kollegas side, uagtet der ikke var dokumentation i form af vidner, der havde overværet adfærden.
Arbejdsskadestyrelsen foranstaltede herefter indenretligt forhør, der blev afholdt i efteråret 2011, hvor kolleger, herunder den kollega der angiveligt havde foretaget den seksuelt krænkende adfærd, blev afhørt, tillige med repræsentanter fra arbejdsgiveren der mente, der snarere var tale om samarbejdsproblemer mellem de pågældende end egentlig seksuel chikane.
Blandt de afhørte var også en sikkerhedsrepræsentant, der forklarede, at han efter at være blevet præsenteret for problemstillingen forgæves ad flere gange havde kontaktet ledelsen og kommunen, som imidlertid ikke ville gøre noget yderligere ved problemstillingen, men fandt at der var tale om ”samarbejdsproblemer mellem to kolleger”.
Denne afgørelse blev herefter indbragt for Domstolene, hvorefter Retten i Århus med 3 dommere ændrede Ankestyrelsens afgørelse.[/i]
PH.: “ændrede Ankestyrelsens afgørelse.”
Trist med så mange gange at Ankestyrelsen taber civilretslige sager.
Hilsen Peter
“Vestre Landsret har ved dom af 30. januar 2015 sat punktum i en mere end 8 år langvarig sag. Ved landsrettens dom blev Ankestyrelsen afgørelse om bortfald af retten til sygedagpenge til en kvinde, der ikke havde returneret et oplysningsskema rettidigt, underkendt. Landsretten lagde til grund, at der ikke var ført bevis for, at kvinden havde modtaget skemaet, og der var derfor ikke noget grundlag for, at retten til sygedagpengene skulle bortfalde.”
Endnu engang underkendes Ankestyrelsen via en civilretslig dom.
Hilsen Peter :evil:
Arbejdsskademyndighederne dømt i principiel sag om erhvervsevnetab til personer, der er visiteret til fleksjob og venter på ansættelse i fleksjob
Østre Landsret har ved dom af 25. april 2015 dømt Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende, at arbejdsskadesikringslovens særregel – § 17 a – om fastsættelse af midlertidig erhvervsevnetabserstatning til personer, der er visiteret til fleksjob men endnu ikke er blevet ansat i et fleksjob, også skal gælde, selvom man ikke modtager ledighedsydelse, men i stedet særlig ydelse eller kontanthjælp.
Sagens tema var, om der – som fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse nr. 170-11 – skal være forskel på fastsættelsen af midlertidigt erhvervsevnetab til personer, der er visiteret til fleksjob og venter på fleksjob.
Principafgørelse 170-11
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153507
Østre Landsret udtalte i dommen, ”at arbejdsskadesikringslovens § 17a, stk. 3 (nu stk. 4), jf. stk. 1, efter sit formål må forstås således, at bestemmelsen finder anvendelse i forhold til alle personer, der er visiteret til – og står til rådighed for – fleksjob, og som i kraft heraf modtager offentlig ydelse i form af ledighedsydelse, kontanthjælp eller særlig ydelse i perioden indtil ansættelse i fleksjob.”
Kommentar:
Dommen har primært betydning for de tilskadekomne, der helt eller delvist som følge af en arbejdsskade er blevet visiteret til fleksjob men ikke umiddelbart har haft ret til ledighedsydelse men derimod til anden offentlig ydelse i form af kontanthjælp eller særlig ydelse, mens de har ventet på at blive ansat i et fleksjob.
Det vides endnu ikke om dommen ankes.
Hilsen Peter
“Retten i Viborg har ved dom af 21. april 2015 dømt Viborg Kommune til at betale 750.000 kr. i erstatning til en 61-årig kvinde. Kommunen havde uden nogen begrundelse afsluttet en sag vedrørende afklaring af kvindens arbejdsevne. Dette betød, at kvinden i en periode på mere end 5 år var uafklaret med hensyn til sin arbejdsevne og derfor ikke fik hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.”
Dom.: (bør læses)
http://www.elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2015/05/DOM-VIBORG-2015.pdf
“Endelig gøres det gældende, at visitering til fleksjob ikke forudsætter, at helbredssituationen er stationær, idet det alene er et krav, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet.”
Hilsen Peter :evil:
PS Nu forstår, forhåbentlig, alle, at vores råd og anbefalinger i sociale sager er som følger:
Hvor kun dokumentation og beviser gælder.
En social sag er at betragte, som en retssag, med 2 modparter.
Alt foregår på skrift imellem dig og kommunen.
Man søger altid 100% aktindsigt ved alle, læger, speciallæger, hospitaler, Ankestyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen og kommunen.
Lige så vigtigt er det, at forstå alt hvad andre skriver i ens journal.
Ellers kan man ikke stille de korrekte spørgsmål eller finde fejl eller ulovligheder i ens journal.
Elmer og Partnere sikrer med principiel dom om erhvervsevnetab genoptagelse og efterbetaling til i hvert fald 50-75 andre arbejdsskadede
DOM.:
http://www.elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2015/05/ØLD240415-anonymiseret.pdf
Arbejdsskadestyrelsen, nyhedsbrev.:
http://www.ask.dk/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2015/22%20maj%20dom%20i%20oestrelandsret
Østre Landsret har den 24. april 2015 afsagt dom i en konkret arbejdsskadesag. Dommen betyder, at Ankestyrelsens principafgørelse 170-11 ikke længere finder anvendelse.
Principafgørelse 170-11
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=153507
I sagen, som Østre Landsret har behandlet, var tilskadekomne tilkendt fleksjob, men endnu ikke startet i fleksjob. Tilskadekomne modtog kontanthjælp forud for fleksjobbet. Arbejdsskadestyrelsen havde derfor fastsat erstatningen ud fra arbejdsskadelovens almindelige regler om erhvervsevnetab (§ 17) i overensstemmelse med Ankestyrelsens principafgørelse 170-11.
Østre Landsret fastslår, at erhvervsevnetabet skal fastsættes efter reglerne om erhvervsevnetab for personer, der er visiteret til fleksjob (arbejdsskadelovens § 17a), uanset om forsørgelsesgrundlaget forud for fleksjobbet er kontanthjælp eller ledighedsydelse. Dommen følger de oprindelige intentioner i arbejdsskadelovens § 17a om erstatning til borgere, der er visiteret til fleksjob.
Retten hjemviser derfor sagen til ny behandling i Arbejdsskadestyrelsen, og Arbejdsskadestyrelsen skal nu fastsætte erstatningen for tab af erhvervsevne efter særreglen om erhvervsevnetab for personer, der er visiteret til fleksjob (§ 17a).
Læs dommen fra Østre Landsret
Hvilke afgørelser er omfattet af dommen?
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, hvor tilskadekomne har været visiteret til et fleksjob og modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse i perioden før start i fleksjobbet, kan genoptages som følge af dommen.
Hvilke afgørelser er ikke omfattet af dommen?
Arbejdsskadestyrelsens afgørelser, hvor tilskadekomne modtog ledighedsydelse i den periode, hvor man afventede fleksjob, er ikke berørt af dommen, og der er ikke grundlag for at genoptage sagen.
Pr. 1. januar 2013 blev reglerne om ledighedsydelse ændret, så alle, der er visiteret til et fleksjob, modtager ledighedsydelse i perioden, hvor man afventer start af fleksjob.
Hvad betyder dommen for mig?
Arbejdsskadestyrelsen kan genoptage din afgørelse om erhvervsevnetab, hvis du har modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse efter, at du blev visiteret til fleksjob, når afgørelsen er truffet i perioden fra 2006 til 2012.
Dommen fra Østre Landsret vurderes at have betydning for omkring 50-75 sager. Arbejdsskadestyrelsen kontakter i løbet af de kommende uger de tilskadekomne, hvis sag er berørt af dommen.
Vi kan dog ikke garantere, at vi kan finde alle de berørte sager. Du kan derfor kontakte Arbejdsskadestyrelsen, hvis du mener, at dommen har betydning for din sag om erhvervsevnetab, og du ikke inden midten af juni har hørt fra Arbejdsskadestyrelsen.
[b]Faktaboks:
Genoptagelse[/b]
Din sag kan genoptages, hvis du har fået en afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne i den periode fra, at du var visiteret til et fleksjob, og til fleksjobbet blev etableret, og du i denne periode har modtaget kontanthjælp eller særlig ydelse. Brug blanketten på Se Sag [link til Se Sag]
§ 17 – den skønsmæssige vurdering af tabet af erhvervsevne
§ 17. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekomnes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.
Stk. 2. Ved bedømmelsen af tabet af erhvervsevne tages hensyn til tilskadekomnes muligheder for at skaffe sig indtægt ved sådant arbejde, som med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning.
§ 17 a – særreglen, når tilskadekomne er visiteret til fleksjob
§ 17 a. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.
Stk. 4. Arbejdsskadestyrelsen træffer midlertidig afgørelse efter stk. 1, når tilskadekomne modtager ledighedsydelse, eller når der ikke er bevilget permanent fleksjob. For personer, der er i fleksjob, kan Arbejdsskadestyrelsen uanset 1. pkt. efter anmodning fra tilskadekomne træffe endelig afgørelse efter stk. 1, når styrelsen vurderer, at de erhvervsmæssige forhold er tilstrækkeligt afklarede.
Hilsen Peter
Venligst ingen debat i denne tråd!
[QUOTE=phhmw;325856]http://www.elmer-adv.dk/viborg-kommune-domt-til-at-betale-borger-750-000-kr-i-erstatning-for-mangelfuld-sagsbehandling/
“Retten i Viborg har ved dom af 21. april 2015 dømt Viborg Kommune til at betale 750.000 kr. i erstatning til en 61-årig kvinde. Kommunen havde uden nogen begrundelse afsluttet en sag vedrørende afklaring af kvindens arbejdsevne. Dette betød, at kvinden i en periode på mere end 5 år var uafklaret med hensyn til sin arbejdsevne og derfor ikke fik hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.”
Dom.: (bør læses)
http://www.elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2015/05/DOM-VIBORG-2015.pdf
“Endelig gøres det gældende, at visitering til fleksjob ikke forudsætter, at helbredssituationen er stationær, idet det alene er et krav, at det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan blive selvforsørgende på arbejdsmarkedet.”
Hilsen Peter :evil:
PS Nu forstår, forhåbentlig, alle, at vores råd og anbefalinger i sociale sager er som følger:
Hvor kun dokumentation og beviser gælder.
En social sag er at betragte, som en retssag, med 2 modparter.
Alt foregår på skrift imellem dig og kommunen.
Man søger altid 100% aktindsigt ved alle, læger, speciallæger, hospitaler, Ankestyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen og kommunen.
Lige så vigtigt er det, at forstå alt hvad andre skriver i ens journal.
Ellers kan man ikke stille de korrekte spørgsmål eller finde fejl eller ulovligheder i ens journal.
[/quote]
Vand på min mølle - tak 
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/06/06/06123824.htm
I november sidste år havde May-Brith Jensen og hendes mand indbrud. Men fordi parret er på kontanthjælp, blev deres erstatning efter indbruddet inddraget af kommunen.
Nu har Ankestyrelsen vurderet, at Vordingborg Kommune ikke har behandlet sagen korrekt, og derfor får parret deres erstatning tilbage.
Familien Jensen fik blandt andet stjålet deres hund, dåbssmykker og kontanter. Genstande som kommunen i sin afgørelse vurderer er udover sædvanligt og nødvendigt indbo.
Derfor mener kommunen, at erstatningen fra forsikringsselskabet kan betragtes som formue, og når den overstiger 10.000 kroner for en kontanthjælpsmodtager, er borgeren ikke længere berettiget til at modtage kontanthjælp.
Kommunen er gået ind og defineret på egen hånd, hvorledes de definerer sådan et indbo. Og det er ikke i tråd med retspraksis eller i tråd med den på praksis, som Ankestyrelsen har anlagt.
Hilsen Peter
Venligst ingen debat i denne tråd!
DOM:
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Negativforeningsfrihed.aspx
“Negativ foreningsfrihed: Højesteret har fastslået, at det var lovligt at betale medlemmer af en overenskomstbærende fagforening sygeløn, mens ikke-medlemmer alene havde ret til sygedagpenge”
Hilsen Peter
Venligst ingen debat i denne tråd!
Første principafgørelse om fleksjob efter reformen
http://www.elmer-adv.dk/forste-principafgorelse-om-fleksjob-efter-reformen/
Retstillingen efter Ankestyrelsens seneste principafgørelse må herefter antages at være, at der ikke kan påklages over selve beslutningen om, at sagen ikke forelægges for rehabiliteringsteamet, bortset fra i den situation, hvor afslaget kan sidestilles med et afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag. Det må antages, at en situation, hvor jobcenteret afviser at forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, ikke, fordi arbejdsevnen er uafklaret, men fordi arbejdsevnen efter jobcenterets opfattelse ikke er tilstrækkelig nedsat, vil udgøre kerneområdet for sager, hvor afslaget kan sidestilles med et afslag på fleksjob på det foreliggende grundlag og dermed udløse klageret.
http://www.elmer-adv.dk/ankestyrelsens-fleksjob-praksis-er-strid-med-lovgivningen/
Ankestyrelsen trækker formulering i principafgørelse om fleksjob tilbage.
Som omtalt her på siden den 18. februar 2014 traf Ankestyrelsen for nylig den første principafgørelse om fleksjob efter fleksjob- og førtidspensionsreformen. Ankestyrelsen skrev i afgørelsen, at ”arbejdsevnen skal være nedsat med mindst halvdelen, for at man kan være berettiget til fleksjob”. Det er denne formulering, Ankestyrelsen nu trækker tilbage ifølge radioprogrammet Orientering på p1 (link til programmet kan findes her).
http://www.elmer-adv.dk/forste-principafgorelse-om-fleksjob-efter-reformen/
Orientering P1
http://www.dr.dk/radio/ondemand/p1/orientering-524
Ankestyrelsen strammede i sidste uge kravene til, hvem der kan få fleksjob. For at få fleksjob, skulle arbejdsevnen være nedsat med mindst halvdelen, skrev styrelsen i en principafgørelse, som kommunerne skal rette sig efter. Men de nye toner er i strid med den lovgivning, som Folketinget har vedtaget. Det har vi den sidste uges tid gjort Ankestyrelsen opmærksom på. Og det har nu båret frugt.
( hvor er det vidunderligt med skarpe journalister )
Hilsen Peter
http://www.avisen.dk/handicappede-om-principiel-retssag-hurra-vi-tabte_334799.aspx
“Sygdommen medførte en begrænsning i form af funktionsnedsættelse, der hindrede hende (receptionisten, red.) i at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre.”
Kvinden fik sygdommen efter at have været involveret i en trafikulykke den 19. december 2003.
"Højesteret finder, at der først med lægeerklæringen af 4. april 2005 forelå en prognose for sygdommen, der indebar, at begrænsningen måtte anses for at have lang varighed.
Kvinden måtte således fra dette tidspunkt anses for at have et handicap, og hun var dermed handicappet, da hun blev opsagt den 21. april 2005."
Kilde: Dom fra den 23. juni 2015
Men kvinden begik en fejl.
Hun viste aldrig speciallægeerklæringen til sin chef. Faktisk havde receptionisten to erklæringer fra eksperter, hvis eksistens chefen ikke kendte til.
Og fordi han ikke kendte til handicappet, da han fyrede hende, var kvinden ikke beskyttet som en handicappet. Derfor missede hun en erstatning på over 400.000 kroner plus renter.
- Det, vi kan lære af dommen, er, at vores medlemmer skal huske at orientere arbejdsgiveren, når de ved, at det kommer til at tage tid, siger Torben From fra HK Danmark.
Hilsen Peter
Venligst ingen debat i denne tråd!
Højesteret har for første gang dømt en arbejdsgiver til at betale godtgørelse for at fyre en handicappet medarbejder uden at gøre nok for at tilpasse arbejdet til medarbejderen.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=122522
Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Hilsen Peter (y)
DEBAT: Det er i strid med loven, når kommuner pålægger borgere at fremskaffe lægelig dokumentation, hvis de har behov for tilskud eller hjælpemidler. Det krænker borgernes retssikkerhed og truer retten til privatliv, skriver Signe Hasseriis, rådgivningschef i Diabetesforeningen.
Brev til borger fra kommunen:
http://www.altinget.dk/misc/Brev%20fra%20Sønderborg%20Kommune.pdf
Udover dette er enkelte kommuner begyndt, at kræve et eller flere skriftlige tilbud fra leverandører, hvis man skal have justeret et korset eller søger om brystprotese ea.
Hvilket heller ikke er rimeligt.
Hilsen Peter :evil:
Begreber som “KAN” & “SKAL” bør alle kende til.
Ikke altid er tingende som man tror og kommunerne mener. Derfor er det vigtig, at du som ansøger om hjælp, ikke lader dig slå til tåls.
Principafgørelse 195-11 og DUKHs Praksisnyt # 42 hjælper dig til en mulig forståelse af begreberne af “KAN” & “SKAL”
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=153528
"Resume:
Betingelsen for hjælp til studiebøger var opfyldt, når bøgerne var nødvendige for studiet. Selv om kommunen efter reglen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ”kan” give tilskud, kan kommunen ikke vælge at give afslag på tilskud, når lovens betingelser er opfyldt."
"[b]Selv om det fremgår af reglen, at kommunen ”kan” give tilskud, betyder det ikke, at kommunen frit kan vælge, om den vil give tilskuddet. Tilskud skal gives, når den betingelse, der er angivet i reglen, er opfyldt. Der kan ikke i en sådan situation gives afslag med andre begrundelser, som ikke har hjemmel i reglerne.
Vi har lagt vægt på, at der ifølge almindelige retlige lovfortolkningsprincipper sjældent i de bestemmelser, der giver myndigheden mulighed for et skøn, er tale om et ”frit skøn”, men om et retligt bundet skøn.[/b]"
Kommunernes fortolkning:
Ofte ser hvor hurtig kommunerne er til at fortolke til egen fordel. Det gælder inden for alle områder med denne hurtighed, eksempel:
"Kommunens jobcenter har ønsket belyst, om borgeren har et retskrav på tilskud, når der står ”kan” i § 76. Jobcentret mener, at ordet ”kan” giver kommunen mulighed for at yde tilskud efter en konkret og individuel vurdering og under hensyn til kommunens serviceniveau og egne retningslinjer."
http://www.dukh.dk/viden-selvhjaelp/tvaergaende/sagsbehandlingsregler/praksisnyt-artikler-om-sagsbebehandling/praksisnyt-nr-42-kan-og-skal-bestemmelser/view
”Kan” og ”skal” bestemmelser – er der nogen reel forskel?
Hvis borgeren opfylder lovens betingelser, er han berettiget til hjælpen – også selv om der er tale om en kan-bestemmelse.
Juristeri er ikke let for de fleste, men det hjælper at forsøge at forstå og ikke opgive på forhånd.
Hilsen Peter (y)
[b]3F har i dag vundet over Ankestyrelsen i Højesteret i en sag om sygedagpenge. Dommen tvinger landets kommuner til at genoptage en række sager. Dommen kan få betydning for tusindvis af borgere, der ugyldigt har fået stoppet sygedagpenge eller andre sociale ydelser med tilbagevirkende kraft.
Dommen[/b]
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Ikketilbagevirkendekraft.aspx
Kommunes afgørelse truffet ved en såkaldt ”anden aktør” var ugyldig, og en senere gyldigt truffet afgørelse havde ikke tilbagevirkende kraft
Hilsen Peter (
http://politiken.dk/indland/ECE2841167/odense-fyrer-topchef-efter-skandalesag/
Man ville spare gennem ulovlig sagsbehandling og nu er den endelige bestilte advokat rapport offentliggjort:
Selv efter k10 standard, uhyggelig læsning, som bør læses!
Hvor overskriften er forsøgt gjort spiselig:
“UNDERSØGELSE AF HÆNDELSESFORLØBET VEDRØRENDE
SERVICETILPASNINGER PÅ FOREBYGGENDE FORANSTALTNINGER FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE”
Hvor advokater bruger ordet “SERVICETILPASNINGER” om direkte ulovligheder, som bla manglende partshørning og vurderinger.
Med begrundelser som økonomiske besparelser, også ulovligt.
Nu afventer vi Ombudsmandens reaktion, muligvis politiets, Statsforvaltningen og Socialtilsynet, på denne rapport.
Grundet åremålsansættelse af fyret direktør og salær til advokater er kommunens “besparelse” på udsatte børn, foreløbigt løbet op i ca 6 millioner netto kroner ekstra udgifter for borgerne.
Hvad med alle de andre ulovligheder kommunerne udøver?
Hilsen Peter :evil:
[QUOTE=phhmw;330991]http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/ebb4447435b94eea8a049b754158e9b2-20150910-3f-vinder-sygedagpengesag-i-hoejesteret
[b]3F har i dag vundet over Ankestyrelsen i Højesteret i en sag om sygedagpenge. Dommen tvinger landets kommuner til at genoptage en række sager. Dommen kan få betydning for tusindvis af borgere, der ugyldigt har fået stoppet sygedagpenge eller andre sociale ydelser med tilbagevirkende kraft.
Dommen[/b]
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Ikketilbagevirkendekraft.aspx
Kommunes afgørelse truffet ved en såkaldt ”anden aktør” var ugyldig, og en senere gyldigt truffet afgørelse havde ikke tilbagevirkende kraft
Hilsen Peter (
[/quote]
3F forlanger at ankestyrelsen laver ny principafgørelse hurtigt, på baggrund af dommen i højesteret.
http://www.elmer-adv.dk/retsafgift/
Historien:
Sagen drejer sig om, hvorvidt vores klient kunne slippe for at betale retsafgift, da han ankede en byretsdom til Østre Landsret. Klienten havde retshjælpsdækning under sagen for byretten.
Efter Retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3, skal man ikke betale retsafgift, hvis man har en retshjælpsforsikring, der dækker omkostningerne ved sagen, og hvis man opfylder de økonomiske betingelser for fri proces.
Retshjælpsforsikringen var begrænset til 130.000 kr., som blev brugt op i forbindelse med byretssagen. Da vi ankede dommen, opkrævede Østre Landsret mere end 30.000 kroner i retsafgift med den begrundelse, at Retsafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 3 ikke gælder, når retshjælpsdækningen er brugt op under byretssagen.
Med tilladelse fra Procesbevillingsnævnets indbragte vi landsrettens kendelse for Højesteret, og Højesteret har nu slået fast, at landsretten ikke havde ret til at opkræve retsafgift.
DOM.
http://www.elmer-adv.dk/wp-content/uploads/2015/09/HR-kendelse-8027323.pdf
Hilsen Peter (y)