http://www.elmer-adv.dk/feriepenge/
[b]Højesteretsdom har betydning for alle månedslønnede og skønnes at koste forsikringsselskaberne og andre skadevoldere et samlet tocifret millionbeløb hvert år
Elmer & Partnere har med succes ført en del sager om, at også skadelidte, der er ansat som månedslønnede, har krav på at få dækket deres tabte feriepenge som en del af erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste.[/b]
DOM
http://domstol.fe1.tangora.com/media/-300016/files/118-2014.pdf
Hilsen Peter (y)
http://www.elmer-adv.dk/erhvervssygdom/
Godt syv år efter en tidligere gardinmontør havde anmeldt en dobbeltsidig skulderlidelse (rotator cuff syndrom) som mulig erhvervssygdom, har gardinmontøren fået anerkendt sin lidelse som en erhvervssygdom – efter Erhvervssygdomfortegnelsen. Alt for længe har den tidligere gardinmontør skulle vente på sagens afgørelse. Læs her hvorfor.
Sagens forløb
Efter at have arbejdet i knap 20 år som gardinmontør, fik pågældende i begyndelsen af 2007 tiltagende og arbejdsrelaterede smerter på ydersiden af begge skulderled. Smerterne tog til og gardinmontøren begyndte at tage smertestillende midler og søgte behandling ved kiropraktik og senere fysioterapi. En arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring fra juni 2008 vurderede, at der var god sammenhæng med arbejdsbelastningerne og anbefalede endvidere jobskifte.
Tilbage i 2011 afviste Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen dog at anerkende lidelsen som en erhvervssygdom, og ønskede heller ikke at forelægge den for Erhvervssygdomsudvalget, da man ikke mente, at der var tale om ”statisk løft af overarmen til omkring 60 grader eller mere”. I stedet mente Ankestyrelsens lægekonsulent, at hovedproblemet var slidgigt i begge skulderled.
Retslægerådet.
http://www.retslaegeraadet.dk/
PH Endnu engang ser vi vores “beskytter” Ankestyrelsen taber ansigt ved domstolene. Yderst betænkeligt.
Hilsen Peter :evil:
http://www.elmer-adv.dk/minimumserstatning/
En indtægtsnedgang som følge af en arbejdsskade på 12,5% kan godt give ret til lovens minimumserstatning svarende til 15%.
Principafgørelser:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=156004
Ankestyrelsens principafgørelse U-19-04 om erhvervsevnetab - nedre grænse på 15% - blivende lønnedgang - oplysningsgrundlag - arbejdsskade
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=162015
Ankestyrelsens principafgørelse 15-14 om arbejdsskade - erhvervsevnetab - fleksjob
Hilsen Peter (y)
[b]Kommuner, Arbejdsskadestyrelsen, Ankestyrelsen og nu Erstatningsnævnet taber sager ved civilretslige domstole.
Man kan få en fornemmelse af, at alt er i kaos.[/b]
Der må efter min mening snart tages stilling til at der skal være en konsekvens, som ude i samfundet, når man ikke er dygtige nok til at overholde regler og love.
http://www.elmer-adv.dk/voldsskader/
Retssager mod Erstatningsnævnet efter skærpet praksis over for voldsskader
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/reu/spm/507/svar/1028174/1215708.pdf
Hilsen Peter :evil:
https://ast.dk/om-ankestyrelsen/juridisk-hotline/#/category/4f5cbcad-a812-40a5-ae1b-f8ce193afcf2
[b]Rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag. På den baggrund må sagsbehandleren konkret tage stilling til, om en tidligere udgave af LÆ 265 er tilstrækkelig.
Generelt kan vi oplyse, at rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder LÆ 265, er et værktøj, der skal bruges for at oplyse en sag, der er omfattet af anvendelsesområdet for bekendtgørelse nr. 1557 af 23. december 2014 om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. Bekendtgørelsen skal anvendes i forhold til sager, der skal forelægges rehabiliteringsteamet og sager om revalidering.
Det følger af bekendtgørelsens § 2, at den forberedende del af planen skal udarbejdes for alle, der skal have deres sag behandlet i et rehabiliteringsteam.
Det betyder, at kommunen, når kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet, skal udarbejde rehabiliteringsplanens forberedende del, herunder indhente LÆ 265.[/b]
LÆ 265
http://www.laeger.dk/public/plsql/attest.vis_attest?v_att_id=1885
https://www.sundhed.dk/content/cms/5/48905_lae-265-stpraksisdag-regionh-csu-2014-02-06.pdf
LÆ 261 & LÆ 265
LÆ 261–Anmodning om Lægeattest til rehabiliteringsteam
Hilsen Peter 
http://www.elmer-adv.dk/socialretlige-sager/
[b]Afslag på fleksjob omgjort
[/b]Sagen omhandlede hvorvidt et medlem af Socialpædagogernes Landsforbund var berettiget til fleksjob. Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om at medlemmets arbejdsevne ikke var nedsat i væsentlig grad, og at alle relevante tilbud eller foranstaltninger endnu ikke var afprøvet, hvorefter medlemmet ikke var berettiget til et fleksjob.
Igen ser vi Ankestyrelsen som svigter. Der er stærkt bekymrende!
Retten i Hillerød tilsidesatte ved dom af 6. oktober 2015 Ankestyrelsens afgørelse og lagde vægt på, at det allerede for tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, at hun havde væsentlige og varige begrænsninger i sin arbejdsevne og tilkendte medlemmet fleksjob og efterbetaling af ledighedsydelse.
Sagen er ført på vegne af Socialpædagogernes Landsforbund. Det vides endnu ikke om dommen ankes.
Afslag på førtidspension omgjort
I en anden sag, omtalt i dagbladet Information, blev en kvinde tilkendt førtidspension, efter hun i 10 år havde forsøgt at få tilkendt ydelsen, blandt andet på baggrund et omfattende heroinmisbrug og en mangeårig tilværelse som gadeprostitueret. Det lykkedes i samarbejde med Gadejuristen for retten at føre bevis for, at hun ingen arbejdsevne havde og at alle behandlingsmuligheder var udtømte. Dermed blev Ankestyrelsens afgørelse, der havde givet kommunen medhold i deres afgørelse om afslag, tilsidesat.
Læs mere om denne sag her.
http://www.information.dk/549790
Københavns Kommune idømt erstatningsansvar
I en sag vedrørende ret til forhøjet førtidspension, lykkedes det at få dømt Københavns Kommune erstatningsansvarlig for manglende pensionsudbetaling. Kommunen havde undladt at behandle vores klient sag, og vejledt ham om at sagsbehandlingen ville ophøre i forbindelse med, at vores klient flyttede til en anden kommune.
Retten gav vores klient medhold i, at kommunen havde handlet ansvarspådragende ved den manglende sagsbehandling og vejledning. Det var en forudsætning for, at vores klient havde lidt et tab, at kommunens vurdering – hvorefter han ikke opfyldte betingelserne for højeste pension – blev underkendt. Københavns Byret kom ved dom af 28. september 2015 frem til, at kommunens vurdering ikke var korrekt. Det lykkedes således at bevise, at vores klients helbred var blevet væsentligt forringet og at han derfor ville være blevet tilkendt højeste førtidspension, hvis hans sag var blevet behandlet rettidigt.
Dommen er ikke anket.
Link til dommen Afslag på Fleksjob omgjort
Hilsen Peter :evil:
AALBORG: En dom fra Retten i Aalborg kan betyde, at flere alvorligt syge borgere får nemmere ved at få førtidspension i fremtiden. En 37-årig kvinde med alvorlig social angst har fået medhold i, at Aalborg Kommune burde have tilkendt hende førtidspension i 2013.
Ref http://www.k10.dk/showthread.php?t=32872 af Budrum
Hilsen Peter
http://www.elmer-adv.dk/arbejdsulykke/
[b][i]Retten i Kolding har 23. oktober 2015 afsagt dom, hvorefter Ankestyrelsen er blevet dømt til at anerkende, at en pædagogmedhjælpers tilskadekomst med ryggener skulle anerkendes som en arbejdsulykke.
Pædagogmedhjælperen fik den 30. december 2010 smerter i blandt andet ryg og nakke, da hun med et barn i hver hånd trådte ud i en sneglat skolegård, som viste sig også at være isglat. Det lykkedes hende at undgå at falde, men i forsøget på at genoprette balancen fik hun umiddelbart gener i blandt andet nakke og ryg.
Arbejdsskadestyrelsen og senere Ankestyrelsen afviste at anerkende tilfældet efter Arbejdsskadesikringsloven, med den begrundelse at hændelsen ikke var egnet til at medføre nakkegener, herunder den efterfølgende konstaterede diskusprolaps i nakken. Der blev herefter anlagt retssag mod Ankestyrelsen og i den forbindelse indhentet vurderinger fra Retslægerådet.[/i][/b]
Endnu en civilretslig dom der går imod både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen.
Jeg har i dag gjort pressen opmærksom på denne udvikling, hvor vores sidste ankemulighed Ankestyrelsen ikke formår at træffe korrekte afgørelser.
Hilsen Peter :evil:
http://www.elmer-adv.dk/varig-lidelse/
Kvinden måtte sygemeldes grundet åndenødsgener og belastningsgener fra især benene. Efter forsøg på arbejdsafklaring i Kommunen blev hendes sygedagpenge bragt til ophør, og hun fik afslag på førtidspension fra Kommunen i oktober 2006. Afgørelsen blev tiltrådt af Beskæftigelsesankenævnet i 2008 med henvisning til, at hendes ”.. arbejdsevne ikke er dokumenteret varigt nedsat i et sådant omfang, at (hun var ) udelukket fra at blive selvforsørgende” og at der var mulighed for at mindske hendes ”… åndedrætsproblemer, muskel, og ledklager .. ved behandling af (hendes) betydelige overvægt”
PH Forstå konsekvensen af denne tekst!!!
Elmer & Partneres kommentar
Dommen underbygger den opfattelse vi i nyhedsbrev fra oktober i år omtalte, se evt. her, hvor vi særligt omtalte dels en dom om ret til førtidspension og dels en dom om ret til fleksjob.
Også i disse domme blev vurderingen af om der var realistiske muligheder for at gøre pågældende selvforsørgende konkret vurderet, og Ankestyrelsens afgørelser tilsidesat.
Retslægerådets udtalelse under sagen kan efter vores opfattelse også have betydning for andre lignende sager, hvor personer, der lider under svær overvægt, bliver afskåret fra et varigt forsørgelsesgrundlag under henvisning til, at der foreligger yderligere behandlingsmuligheder med henblik på vægttab
[b]OBS!
Bemærk ordet “behandlingsmuligheder” som bruges i afslutningen af en given sag, hvor man påstår at et væsentlig vægttab kan have indflydelsen på grunddiagnosen og dermed arbejdsevnen.
Men et umuligt krav når man lever med en stofskiftesygdom og smerter i en grad hvor man naturligvis ikke bare lige kan løbe en tur.[/b]
Hilsen Peter (y) men også en :mad: da systemet er så fejlbefæstet så man græmmes.
Bilag
http://www.k10.dk/showthread.php?p=335236#post335236
11 års kamp: Rengøringsdame får en million kr. i førtidspension
http://www.elmer-adv.dk/ptsd-millionerstatning/
Vestre Landset har i dom af 7. december 2015 nu endelig slået fast, at vores klient – en politimand der fik posttraumatisk stress (PTSD) i forbindelse med Nørrebro urolighederne den 18. maj 1993 – skal have erstattet sit erhvervsevnetab. Sagsbehandlingen har desværre været urimelig lang. Læs her hvorfor.
Sagen kort fortalt
Vores klient var en af de betjente, der stod i forreste række på Sankt Hans Torv den 18. maj 1993 med hjelm og skjold. Som vi også har set det på TV, oplevede vores klient og hans kolleger, at brostenene faldt ned over dem som en tæt byge. Flere af hans kolleger blev ram af stenene, og han var selv overbevist om, at han ikke ville overleve natten.
Betjenten overlevede, men oplevede efterfølgende, at han var stresset og paranoid, og han følte sig psykisk nødtvunget til at søge væk fra arbejdet og karrieren i København. I 1995 flyttede han derfor til Sønderjylland, hvor han arbejdede forskellige steder i politiet, indtil han gik på førtidspension i 2008.
I perioden 1993-2002 kunne betjenten ikke selv sætte en finger på, hvorfor han var psykisk dårlig og stresset, eller hvorfor han følte sig tvunget til at komme væk fra København. Han blev i denne periode ikke tilbudt hjælp, og blev først i 2002 gjort opmærksom på muligheden for at få hjælp eller erstatning for sin psykiske lidelse. Han anmeldte derfor sin skade, og i 2003 anerkendte Arbejdsskadestyrelsen arbejdsskaden og tilkendte ham 15 % varigt mén for PTSD.
Et urimeligt retsforløb
Sagen sluttede dog ikke her. Ankestyrelsen har nemlig konsekvent afvist at vores klient var berettiget til erstatning for hans erhvervsevnetab, da man mente, at betjentens førtidspension så mange år efter (i 2008) skyldtes andre forhold end PTSD. Bl.a. har styrelsen henvist til, at betjenten arbejdede med sin PTSD frem til 2008, at han både havde diabetes, var overvægtig og havde forhøjet blodtryk, samt at han havde gener efter en skulderskade, han fik i en motorcykelulykke i 2005.
Men både speciallægeerklæringerne i sagen og Retslægerådet har vurderet, at politibetjenten har fået en svær PSTD som følge af sine oplevelser i 1993. Og yderligere fremgår det af forklaringen, som speciallægen afgav for landsretten, at PTSD – når først lidelsen har ”sat sig” i en person – bliver styrende for personen og at man ikke kan undgå på et tidspunkt at dekompensere. Samtidigt forklarede speciallægen, at fordi PTSD er en stress-sygdom, er eksempelvis overvægt, diabetes og forhøjet blodtryk typiske følgesygdomme.
Trods dette har Ankestyrelsen stædigt fastholdt, at betjentens førtidspension ikke var forbundet med hans PTSD. Derfor afviste Ankestyrelsen i første omgang – og trods opfordring fra byretten – at genoptage sagen og anerkende vores klients erhvervsevnetab. Senere ankede man også byrettens dom af 25. september 2014, der gav betjenten ret i hans påstand.
Sagen blev derfor ført for landsretten, som altså nu har slået fast, at vores klient er berettiget til erhvervsevnetabserstatning.
Vores bemærkninger
Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vores klient kan få sat et punktum i sagen. Samtidig er vi også meget ærgerlige over, [b]at man fra Ankestyrelsens side har trukket sagen så langt, når de lægelige akter i sådan grad som i denne sag understøtter, at betjentens erhvervsevnetab er tæt knyttet til hans PTSD.
Vi håber nu, at Ankestyrelsen fremadrettet vil se anderledes på disse sager, så skadelidte, der i forvejen er meget psykisk udfordret, ikke skal igennem et tilsvarende langstrakt forløb.[/b]
PH Det er trist og meget bekymrende at Ankestyrelsen endnu engang agerer som om de ikke er en uvildig klage og anke-indstands men varetager alt andet end UVILDIGHEDEN!
Hilsen Peter :evil:
http://www.ask.dk/da/Om%20Arbejdsskadestyrelsen/Erhvervssygdomsudvalget.aspx
Erhvervssygdomsudvalget har to hovedfunktioner:
Udvalget vurderer konkrete arbejdsskadesager, hvor en sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen over erhvervssygdomme, men hvor der er en sandsynlighed for, at sygdommen skyldes arbejdet.
Erhvervssygdomsudvalget indstiller til Arbejdsskadestyrelsen, om den konkrete sag kan anerkendes som en arbejdsskade.
Formålet et at sikre, at sager om sygdomme der skyldes arbejdet, bliver anerkendt, selvom de ikke står på listen.
I sager om erhvervssygdomme, hvor der er risiko for, at den tilskadekomne dør indenfor meget kort tid, kan udvalgets formand alene vurdere den konkrete sag uden at indkalde hele udvalget til møde.
Erhvervssygdomsudvalget skal løbende forhandle med Arbejdsskadestyrelsen om revision af fortegnelsen over erhvervssygdomme.
Det skal sikre, at Erhvervssygdomsfortegnelsen altid tager udgangspunkt i den nyeste forskning.
For at en sygdom kommer på listen over erhvervssygdomme, skal der være medicinsk dokumentation for en sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet.
http://www.elmer-adv.dk/depression/
Det er senest fastslået i en dom fra Vestre Landsret og i en dom fra Retten i Viborg. Begge sager er ført af Elmer & Partnere og handler om anerkendelse af depression som følge af stressbelastninger på arbejdet.
Temaet i sagerne var, om Arbejdsskadestyrelsen burde have forelagt sagen for Erhvervssygdomsudvalget, inden der blev truffet afgørelse om anerkendelsesspørgsmålet – og dermed om Ankestyrelsen burde have hjemvist sagen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget.
PH Når du tænker arbejdsskade ser vi igen og igen, at du skal ikke tro men vide og søge dokumentation. En arbejdsskade er et forløb, en kamp om dit fremtidige sociale og økonomiske liv.
https://www.facebook.com/ElmerOgPartnere/
Hilsen Peter (y)
http://www.elmer-adv.dk/sygedagpengeophor/
Højesteret fastslog ved dom af 10. september 2015 (U2016.140H), at afgørelser om sygedagpengeophør ikke kan træffes med tilbagevirkende kraft – blandt andet under henvisning til at der gælder krav om, at sygedagpenge ikke kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen før der er foretaget en helhedsvurdering af behovet for iværksættelse af yderligere foranstaltninger.
Efterfølgende har Ankestyrelsen udsendt to principafgørelser og Københavns Byret har afsagt en dom.
Ankestyrelsens praksis
Ankestyrelsen har som følge af Højesteres dom truffet to principafgørelser(75-15 og 102-15). Disse afgørelser har ændret styrelsens praksis for afgørelser om sygedagpenge og samtidig præciseret, at sygedagpenge som hovedregel skal forlænges, som konsekvens af manglende gyldig afgørelse.
Principafgørelse 75-15
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=175230
Ankestyrelsens principafgørelse 75-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft - genoptagelse - forældelse - modregning
Principafgørelse 102-15
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176828
Ankestyrelsens principafgørelse 102-15 om sygedagpenge - Højesteretsdom - forlængelse - afklaring af arbejdsevnen - gyldig afgørelse - tilbagevirkende kraft
Dette følger af retssikkerhedslovens § 7a og de nævnte principafgørelser fra Ankestyrelsen.
Sygedagpengestop
http://www.k10.dk/index.php?pageid=sygedagpengestop
[b][i]§7a Senest 2 uger før en erhvervsrettet foranstaltning hører op, skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Ved vurderingen skal borgeren, egen læge, den faglige organisation, virksomheder m.fl. inddrages.
Stk. 2 Hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om yderligere foranstaltninger, skal disse sættes i værk i umiddelbar tilknytning til ophøret af den nuværende foranstaltning. [/i][/b]
Den konktete dom fra Københavns Byret
Elmer & Partnere har på vegne et medlem af Uddannelsesforbundet for nylig ført en retssag om sygedagpengeophør. Sagen omhandlede blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt en kommune ikke blot har krav på at angive iværksættelse af yderligere tiltag, men krav på at angive hvilke og sikre, at tiltagene rent faktisk iværksættes.
Medlemmet havde efter en arbejdsulykke slået hovedet voldsomt, hvorfor hun ikke var i stand til at arbejde mere end få timer dagligt. Her var indlagte pauser nødvendigt og fuldstændig ro påkrævet. Hun blev sat i arbejdsprøvning med et beskedent timetal ugentligt. Da timetallet kunne øges en smule, tolkede kommunen det som et udtryk for, at hun på sigt kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Kommunen traf herefter afgørelse om ophør om sygedagpenge. Kommunen anførte i begrundelsen:
”Vi vurderer, at der er behov for at iværksætte yderligere erhvervsrettede aktiviteter for at bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet. Dette vurderes at må finde sted i andet regi, da der ikke er mulighed for atter at forlænge din sygedagpengeperiode …”
Københavns Byret fandt, at Ankestyrelsen var forpligtet til at påse om kommunen overholdt sine forpligtelser med hensyn til iværksættelse af yderligere erhvervsrettede aktiviteter. Da Ankestyrelsen efter eget udsagn forudsatte, at kommunen havde overholdt sine forpligtelser, havde de i deres vurdering af sagen ikke taget stilling til konsekvenserne af, at dette ikke var tilfældet.
Retten hjemviste derfor sagen med henblik på, hvorvidt udbetalingen af sygedagpenge skulle forlænges under hensyntagen til, at kommunens afgørelse var ugyldig.
Ankestyrelsen har endnu ikke truffet afgørelse om, hvor længe sygedagpenge skal forlænges som følge af hjemvisningen.
Dommen er anket med henblik på at afvente Ankestyrelsens afgørelse. Vi vil følge op på sagen, når Ankestyrelsens afgørelse foreligger.
Hilsen Peter :evil:
[b]Bilag
Højestretsdom[/b]
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Pages/Ikketilbagevirkendekraft.aspx
Landsrettens dom.
http://www.hoejesteret.dk/hoejesteret/nyheder/Afgorelser/Documents/205-14-OL.pdf
[QUOTE=phhmw;333171]http://www.elmer-adv.dk/socialretlige-sager/
[b]Afslag på fleksjob omgjort
[/b]Sagen omhandlede hvorvidt et medlem af Socialpædagogernes Landsforbund var berettiget til fleksjob. Ankestyrelsen havde truffet afgørelse om at medlemmets arbejdsevne ikke var nedsat i væsentlig grad, og at alle relevante tilbud eller foranstaltninger endnu ikke var afprøvet, hvorefter medlemmet ikke var berettiget til et fleksjob.
Igen ser vi Ankestyrelsen som svigter. Der er stærkt bekymrende!
Retten i Hillerød tilsidesatte ved dom af 6. oktober 2015 Ankestyrelsens afgørelse og lagde vægt på, at det allerede for tidspunktet for kommunens afgørelse var dokumenteret, at hun havde væsentlige og varige begrænsninger i sin arbejdsevne og tilkendte medlemmet fleksjob og efterbetaling af ledighedsydelse.
Sagen er ført på vegne af Socialpædagogernes Landsforbund. Det vides endnu ikke om dommen ankes.
Hilsen Peter :evil:
[/quote]
Nogen der ved hvor langt denne er kommet i systemet? jeg ved at ankestyrelsen ankede den…
Østre Landsret har ved dom af 18. januar 2016 underkendt Ankestyrelsens mangeårige praksis i en principiel sag
http://www.elmer-adv.dk/tjenesterejse/
[b]Sagen handlede om afgrænsning af arbejdsskadesikringslovens dækning, lovens § 5, hvorefter en ulykke eller erhvervssygdom skal være opstået ”som følge af arbejdet eller de forhold arbejdet er foregået under”
Østre Landsret gav politiassistenten medhold heri og stadfæstede den underliggende dom af 20. januar 2015 fra Retten i Glostrup.
Kommentarer
Sagen har principiel betydning for alle, der er på tjenesterejste, hvad enten det er her i landet eller i udlandet.
Det vides ikke, om dommen søges indbragt for Højesteret.[/b]
Hilsen Peter
Ankestyrelsen dømt til at forlænge sygedagpenge – ikke tilstrækkelig afklaring inden raskmelding
http://www.elmer-adv.dk/sygedagpenge-afklaring/
Vores klient påklagede denne afgørelse til Ankestyrelsen med henvisning til, at arbejdsulykken der havde forværret hans tilstand ikke var blevet inddraget i kommunens afgørelse. I stedet havde kommunen i deres afgørelse lagt afgørende vægt på et praktikforløb, der lå forud for arbejdsulykken.
I forbindelse med klagen til Ankestyrelsen medsendte BUPL en række helbredsoplysninger samt oplysninger om resultatet af en efterfølgende praktik, der viste at vores klient havde en særdeles begrænset arbejdsevne.
Ankestyrelsen traf på trods af den manglende afklaring af vores klients arbejdsevne afgørelse i 2014, hvor de stadfæstede kommunens afgørelse om ophør af sygedagpenge.
Dommen i denne sag viser, at også oplysninger om resultatet af arbejdsprøvninger, der er iværksat efter sygedagpenge ophør, skal inddrages i de situationer, hvor sygedagpenge er bragt til ophør på baggrund af en mangelfuld afklaring af den sygemeldtes arbejdsevne. Det vil sige i de situationer, hvor kommunen har været for hurtig til at raskmelde og hvor borgeren klager over, at der ikke er iværksat arbejdsprøvning.
Hilsen Peter (y)
[b][i]Ankestyrelsen har i årevis afvist at genåbne arbejdsskadesager. Men det er ikke lovligt, viser en historisk dom, som Højesteret afsagde for ganske nylig. Dommen giver FOA medhold i en principiel sag.
Højesterets dom er banebrydende, og den må betyde at mange sager nu kan genåbnes.
Inger Bolwinkel, forbundssekretær i FOA, er meget glad for Højesterets afgørelse, som hun ser som en stor sejr.
”Den vil få betydning ikke blot for FOAs medlemmer men for alle lønmodtagere. Dommen sikrer alle lønmodtagere en bedre retssikkerhed, når man altid vil kunne få genoptaget sin sag.”
Ifølge dommen fra Højesteret skal arbejdsskadesager altid genoptages, hvis den skadeslidte har oplevet en forværring af sin tilstand. Først når sagen er genoptaget, må Ankestyrelsen se på, om der er en sammenhæng mellem forværringen og arbejdsskaden[/i][/b].
Hilsen Peter
Ankestyrelsen dømt i tre sager om midlertidigt erhvervsevnetab – flere sager forventes
Elmer og Partnere har den 9. og 10. februar 2016 fået medhold i 3 sager mod Ankestyrelsen, som alle handler om størrelsen af midlertidig erhvervsevnetabserstatning. Alle 3 sager er i øvrigt ført for FOA.
Kort om sagerne:
Retten i Randers har ved dom af 9. februar 2016 hjemvist Ankestyrelsens afgørelse om, at en Social- og Sundhedsassistent efter en arbejdsskade i ryggen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 50 %. Vi nedlagde påstand om 75 % midlertidigt erhvervsevnetab. Oprindeligt havde Ankestyrelsen fastsat erhvervsevnetabet til 30 %, med virkning fra lønophør, men efter stævning var indgivet traf man ny afgørelse og tilkendte 50 %. Vi fandt at også den nye afgørelse var for lavt sat, bl.a. fordi det af afgørelsen fremgik, at der var lagt vægt på skadelidtes mulighed for omskoling. Rettens 3 dommere fandt, at det var forkert at lægge vægt på mulighederne for optræning og omskoling og hjemviste derfor sagen.
Retten i Hillerød har i dom af også 9. februar 2016 fundet, at en Social- og Sundhedshjælper efter en arbejdsskade i skulderen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 70 % med virkning tilbage fra 2. maj 2012, hvor skadelidte var på sygedagpengeforsørgelse. Dommen tilsidesætter dermed Ankestyrelsens afgørelse om, at hun kun var berettiget til 35 % midlertidigt erhvervsevnetab. Skadelidte oppebar inden skaden en væsentlig høj indtægt. Ankestyrelsens vurdering af et tab på kun 35 % forudsatte derfor, at hun med sin skade stadig forventedes at oppebære mere end 600.000 kr. årligt i et ufaglært arbejde med skånehensyn. Det gjorde vi gældende var helt urealistisk. Vi gjorde også gældende, at Ankestyrelsen ikke kunne tillægge psykiske gener betydning i form af et fradrag i erstatningen, medmindre de førte bevis for, at de var uden sammenhæng med skaden.
Østre Landsret har ved dom af 10. februar 2016 fundet, at en rengøringsassistent efter en arbejdsskade i skulderen var påført et midlertidigt erhvervsevnetab på 75 % med virkning tilbage fra 28. februar 2012, hvor sagen var søgt genoptaget. Landsretten tilsidesætter dermed Ankestyrelsens afgørelse, hvor styrelsen afviste at tilkende hende midlertidigt erhvervsevnetab med henvisning til, at tabet ikke oversteg lovens bagatelgrænse på 15 %, fordi hendes erhvervsmæssige og helbredsmæssige situation ikke var tilstrækkeligt afklaret. Byretten havde frifundet Ankestyrelsen.
PH.: Hvad der foregår for tiden, med så mange tabte sager, ved de civilretslige domstole er uacceptable.
Folketinget må snart kræve lovgyldige afgørelser første gang så alle borgerne kan være sikre på en uvildig afgørelse.
Hilsen Peter :evil:
Bilag.
http://www.ask.dk/da/Presse-og-nyheder/Nyhedsarkiv/2015/27%20april%20-%20KA2.aspx
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling er markant forbedret, viser ny undersøgelse fra Kammeradvokaten PH.: ???
Jamen det er jo ren semantik @Peter (
Har man i en styrelse fejl i 90 % af sagerne og man efterfølgende retter op på det, sådan at man “kun” har fejl i 50 % af sagerne…
Ja så er det jo markant forbedret (
Deja vu…
Arbejdsskadestyrelsen taler om sig selv som nogen vi har set før…nemlig Ankestyrelsen…
Uanset hvor elendigt det går for dem…ja så bliver det fremstillet således at den gængse borger vil tro at det går helt fantastisk for dem (y)
Læren bør være…Undlad at lytte/se/læse om myndigheder der udtaler sig om sig selv..
Samtidig bør ingen udlede at bare fordi de har fået en afgørelse igennem en af disse myndigheder, at de nødvendigvis har fået den rigtige afgørelse..
Hjernerystelse
http://www.hjernerystelse.dk/vejledning.htm
http://www.familieadvokaten.dk/Breve-900/b900-24.html
I sagen U 1989.860 VLD var situationen den, at en lærer, der ved et fald havde beskadiget halebenet og pådraget sig hjernerystelse, genoptog sit undervisningsarbejde efter 2 dages forløb. Under hensyn til de betydelige helbredsmæssige gener, også arbejdsmæssigt, der havde været forbundet med uheldet, tilkendtes der hende i medfør af erstatningsansvarslovens § 3, 2. pkt., godtgørelse for svie og smerte i 139 dage.
Jeg vil tro, at du under henvisning til bl.a. denne dom også kan kræve godtgørelse for svie og smerte i mere end 6 uger - du bør kræve for alle 9 måneder, hvor du gik med krykker.
Du kan kræve godtgørelsesbeløbet forrentet fra skadestidspunktet med 5% over diskontoen.
Hilsen Peter
PS
Ja Web, det er noget amatøragtig adfærd der udvises af professionelle, Men vi selv har desværre først nu opdaget sammenhængen med de mange rapporter og analyser de forskellige styrelser imellem.
Ført nu har vi opdaget, at de bevidst informerer offentligheden med positive overskrifter og når man så gennemlæser hvad der skrives, ser billedet helt anderledes ud.
Det er en sygdom af værste slags, inden for det offentlige, som vi kun kan bekæmpe med oplysning og dokumentation.
Vi skal lære dem, skal vi. Amatører, hængehoveder.