for min skyld kan han få 56873946507326875647032 millioner hvis det skulle være men tildskudet burte ikke være mere en 200-300.000 årligt maxx
Uha uha, skal man nu ind og sortere i uddannelser?
Ideen er at man kan blive i sin uddannelse/job efter man er blevet syg eller på anden måde begrænset i at arbejde, og så få suppleret op til “det man plejer”. Det har man vedtaget for at holde folk på arbejdsmarkedet og man ikke skal gå fra hus og hjem.
ELLER HVAD? Skal man ikke kunne få kompensation, hvis man har en høj uddannelse og har betalt sin studiegæld osv osv? Skal man ikke kunne få fleksjob, hvis man har en høj løn? Er det lige meget, at en gymnasielærer eller ingensiør skal gå fra hus og hjem, fordi “så kan han lære det den snob”. Og hvor går grænsen? Må man uddanne sig til tolk f.eks. Eller skal man sige: hvis du en dag ønsker fleksjob, kan vi max anbefale du læser til lærer.
En ting er helt sikkert, i en større sammenhæng er det ikke mange penge det drejer sig om.
Jeg har søgt førtidspension og håber at få den og det er ikke mange penge.
Hvis jeg i stedet skal presses i flexjob bliver det med hele den akademiske musik og tilhørende overenskomst.
Jeg er træt til døden af den borgerlige regering - de er ved at ødelægge hele samfundet.
Jeg er sur i dag.
Kærlig hilsen Hanna
newsflash samfundet er blevet ødelagt i de sidste 50 år mere eller mindre alle har taget deres bid af kagen til at ødelægge det hele væres dejlige samfund desvære
[QUOTE=Hanna;120199]Uha uha, skal man nu ind og sortere i uddannelser?
Ideen er at man kan blive i sin uddannelse/job efter man er blevet syg eller på anden måde begrænset i at arbejde, og så få suppleret op til “det man plejer”. Det har man vedtaget for at holde folk på arbejdsmarkedet og man ikke skal gå fra hus og hjem.
ELLER HVAD? Skal man ikke kunne få kompensation, hvis man har en høj uddannelse og har betalt sin studiegæld osv osv? Skal man ikke kunne få fleksjob, hvis man har en høj løn? Er det lige meget, at en gymnasielærer eller ingensiør skal gå fra hus og hjem, fordi “så kan han lære det den snob”. Og hvor går grænsen? Må man uddanne sig til tolk f.eks. Eller skal man sige: hvis du en dag ønsker fleksjob, kan vi max anbefale du læser til lærer.
En ting er helt sikkert, i en større sammenhæng er det ikke mange penge det drejer sig om.
Jeg har søgt førtidspension og håber at få den og det er ikke mange penge.
Hvis jeg i stedet skal presses i flexjob bliver det med hele den akademiske musik og tilhørende overenskomst.
Jeg er træt til døden af den borgerlige regering - de er ved at ødelægge hele samfundet.
Jeg er sur i dag.
Kærlig hilsen Hanna
[/quote]
NEEEJ, fleksjobordningen er IKKE lavet for at man kan opretholde sin tidligere indtægt… -derfor er der et loft og derfor gives tilskuddet ud fra mindstelønnen 
Og hele ordningen udspringer jo udfra socialpolitikken, så derfor skal der vel også være en mening med galskaben ???
Og hvis en syg person IKKE kan klare sig med de 450.000,- han selv kan tjene på et job med skånebehov… -skal h*n dømmes til at sælge en af bilerne, sommerhuset, båden, campingvognen osv. :p:p:p:p
Husk: Hvis nogen får for meget, er der også nogle der får for lidt…
.
nemlig flexjob blev lavet så folk kunne blive lidt længere på arbejdsmarket og hjælpe samfundet intet med løn osv at gøre kun så man kunne blive/hjælpe på arbejdsmarket istedet for at gå hjemme og fede den af 
[QUOTE=Hanna;120199]Jeg er sur i dag.
[/quote]
Så er det da godt, at du ikke også er en ½ L fløde, for så løb du risikoen for at blive smidt ud …
Grundlæggende er det en overenskomstmæssigregulering, hvad en arbejdstager inden for et givent overenskomstreguleret område oppebærer i timeløn - der er fri forhandlingsret på arbejdsmarkedet parterne imellem.
Derfor bør der principielt ikke være et problem med mindstetimelønnen for en arbejdstager - fred være med det, hvad enten den er 110, 500 eller 1500 kroner eller mere i timen, for såvidt det handler om lønarbejde, her forstået som betaling for regulært arbejde udført af en arbejdstager.
Anderledes forholder det sig med kompenstation fra fælleskassen for tabt arbejdsfortjeneste (der netop ikke kan betegnes som: løn for arbejde), men mere som en form for forsikringsydelse fra “fælleskassen”, i det tilfælde at man helt eller delvist står uden et forsørgelsesgrundlag.
I den situation kan vi kollektivt (via de folkevalgte) vælge at vedtage, at kompensationen højest time-til-time kan udgøre fx mindstetimesatsen for en ufaglært, samt at der højest kan suppleres op til et sammenlagt forsørgelsesgrundlag bestående af såvel arbejdstimer som kompensationstimer på fx max 300 000 kroner pr. år.
Giver det mening at vælge den konkrete kompensationsydelse for tabt arbejdsfortjeneste skal være den samme for alle grupper på offentlig forsørgelse ?
Dvs. ydelser vedr. arbejdsledigehed, sygedapenge, fleksjob, ledighedsydelse, kontanthjælp, førtidspension, tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af handicappet/syg i familien osv.
Det forholder sig netop ikke sådan, at man i de fleste af de her nævnte grupper kan få et særligt højt eller ekstra tilskud til det liv man måtte ønske at (videre)føre, blot fordi man er ud af en bestemt befolkningsgruppe, har en bestemt uddannelse, er landsbytosset eller solbrun i huden osv.
Der gælder samme beløbstakster for alle - spørgsmålet er derfor, om der er en begrundelse, der vejer tungt nok til at vi vælger, at det skal forholde sig ganske anderledes for gruppen af fleksjobbere ?
Igen: hvis man ønsker, herunder ønsker at fortsætte en bedre livsførelse end den de offentlige ydelser på et nogenlunde ens niveau lægger op til at der kan være basis for, jah så er løsningen måske at forsikre sig privat imod den statistiske risiko man har for at havne på en sådan ydelse - eller helt lade være og så tage konsekvensen såfemt man statistisk bliver udtrukket til at havne i en situation der betyder at forsørgelsesgrundlaget begrænses til det kollektivt vedtagne niveau.
Samfundet kan evt. vælge, at gøre visse forsikringer lovpligtige. Fx forsikringen imod ledighed og så lade prisen for forsikringen afspejel det aktuelle behov for forsikringsudbetalinger i gruppen af forsikringstagere.
Dvs. den løbende præmie bliver afhænig af det løbende ledighedsniveau inden for området.
I det hele taget er der rigtige mange valg man kan tage i fx de politiske diskussioner om det offentlige budget - man skal blot huske på, at alle valg har en konsekvens.
Og i sidste ende er der altså kun den danske befolkning til at betale gildet … hvad enten man vælger den ene eller den anden model - derfor er det i bund og grund også mest en fordelingspolitisk diskussion vi er inde på, bla. her i tråden.
Men når det er offentlige midler, der skal fordeles, må der gælde en særlig overvågenhed i forhold til at bruge og fordele midlerne bedst mulig, hvilket inden for arbejdsmarkedes- og sociallovenes område kunne betyde, at man valgte at lægge positiv fokus på de svageste grupper frem for de der levestandardsmæssigt godt selv evner klare at føre et jævnt (og måske muntert) liv for det de selv kan indtjene ved eget arbejde - også selv om det ikke overstiger en ufaglærts maximalløn med ret mange meter.
Der er da mere økonomi for det offentlige i at fastholde en veluddannet og højtlønnet medarbejder i et fleksjob, end der er med en lavtuddannet. Selv med en høj løn og et højt tilskud!
Skal de højtlønnede nu til at sælge deres arbejdskraft billigt bare for at få et job??
[QUOTE=Ragdoll;120156]Jeg tror det er umuligt at generalisere om hvor meget den enkelte fleksjobber får, det kommer jo an på timeantal så vidt jeg har forstået, er du visiteret til 12 timer, betaler arbejdsgiveren 12 timers løn og resten af lønnen supleres op af det offentlige. og da det er vidt forskelligt hvor mange timer de enkelte er visiteret til så, kan man ikke snakke om hverken ½ eller 2/3, der ingen ide i at forsøge at regne på de enkelte fleksjobbere.
:kram:
Ragdoll
[/quote]
Tak for forsøget alle sammen, 1,25 milliader kan jeg jo så stadig ikke få til at passe men kloger er jeg ikke blevet he he
Men Ragdol du er forkert på den når du skriver at man ikke kan generalisere hvis man er visiteret til fleks så er det som udgangspunkt til 37 timer (de senere år kan man så også visiteres til deltid men det er en anden historie ) men som udgangspunkt 37 timer ..
Og der skal man så have den overenskomstnæssige løn er man telefon sælger så er det feks 20100 kr og har man så halv refusion så får arbejdgiver dette refunderet .. og er man direktør med en overenskomstløn på 700.000 så er det så dette der skal refunderes halvdelen af , siden 06 (hvis man er visiteret til fleks efter der ) er det så lavet sådan at man maks kan få refunderet en løn op til 416.000 det vil sige at arbejdsgiver så kan få refunderet 208.000 kr , resten op til de 700.000 skal så betales af arbejdsgiver og mener arbejdsgiver at personen er det værd så er det fint med mig …
Jeg kigger slet ikke på om det er ok eller ej , jeg kigger mere på hvorfor man bliver misinformeret af medierne , jeg er godt klar over at der er nogen fra både før og efter 06 og på 2/3 del og på en ½ del det jeg bare ikke kunne var at få 2500 mennesker op på 1,25 milliard heller ikke selv om nogen var på 2/3del og nogen var fra før 06 og det vil jeg syntes er at vil-lede og i min verden vi-ledes der for at få skabt en stemning for og imod de dyre flekser og på den måde få lavet en ny og med garenti en ringer ordning …
@ Malte du virker som om du passer bedre i Sovjet FØR murens fald.
Det er så sygt nok.
Da Nyrup i sin tid indførte fleksordningen var der jo ikke noget loft - Så mon ikke tanken med ordningen var, at flekser inden for et hvilket som helst område skulle være sikre på at oppebære mindstelønnen, og så kunne forhandle sig til mere hos arbejdsgiver, hvis der var grundlag derfor.
@Hejdien jeg tror du skal lede i mit tidl. indlæg Alle fleksjob oprettet før medio 2006 er jo ikke omfattet af loftet De bedst lønnede vil nok netop være folk, der har været i fleks længe, og for hvem der stadig ikke er loft.
[QUOTE=Hejdien;120212]Tak for forsøget alle sammen, 1,25 milliader kan jeg jo så stadig ikke få til at passe men kloger er jeg ikke blevet he he
Men Ragdol du er forkert på den når du skriver at man ikke kan generalisere hvis man er visiteret til fleks så er det som udgangspunkt til 37 timer (de senere år kan man så også visiteres til deltid men det er en anden historie ) men som udgangspunkt 37 timer ..
Og der skal man så have den overenskomstnæssige løn er man telefon sælger så er det feks 20100 kr og har man så halv refusion så får arbejdgiver dette refunderet .. og er man direktør med en overenskomstløn på 700.000 så er det så dette der skal refunderes halvdelen af , siden 06 (hvis man er visiteret til fleks efter der ) er det så lavet sådan at man maks kan få refunderet en løn op til 416.000 det vil sige at arbejdsgiver så kan få refunderet 208.000 kr , resten op til de 700.000 skal så betales af arbejdsgiver og mener arbejdsgiver at personen er det værd så er det fint med mig …
Jeg kigger slet ikke på om det er ok eller ej , jeg kigger mere på hvorfor man bliver misinformeret af medierne , jeg er godt klar over at der er nogen fra både før og efter 06 og på 2/3 del og på en ½ del det jeg bare ikke kunne var at få 2500 mennesker op på 1,25 milliard heller ikke selv om nogen var på 2/3del og nogen var fra før 06 og det vil jeg syntes er at vil-lede og i min verden vi-ledes der for at få skabt en stemning for og imod de dyre flekser og på den måde få lavet en ny og med garenti en ringer ordning …
[/quote]
Problemet er at en af aviserne fik det skrevet som 1,25 milliarder, som jeg skrev på side 5 så har jeg regnet på det nu og det drejer sig “kun” om 625 millioner. men det røre ikke det faktum, hvis altså det aviserne skriver er rigtigt, at der er 2.500 der får et gennemsnit på 250.000 i tilskud om året. Og ej heller det faktum at der er fleksere der tjener over 700.000 kroner om året. Det har jeg som sådan intet imod men med tilskud?
Hejdien, du siger nu at fleksjob som udgangspunkt altid er 37 timer, men jeg ser da gang på gang at man skriver herinde at man er visiteret til 12 eller 15 eller 17 timer. Du mener vel at man som udgangspunkt skal have betaling for 37 timer.
Det med ½ og 2/3 var vi igennem allerede på side fem så den har jeg fattet nu
Jeg synes det er godt hvis man har ændret reglerne siden 2006, men som jeg har forstået det er der stadig en del på den gamle ordning, og det må der jo være hvis der er 2.500 der i gennemsnit får 250.000 i tilskud.
Du skriver at man max kan modtage refusion på en løn på op til 416.000, det synes jeg da lyder langt mere fornuftigt end det som aviserne har præsenteret. Men skulle en modtage 2/3 refusion af 416.000, så kommer tilskuddet op på 277.000.
Og til dem der måske har mistforstået noget af det jeg har skrevet, så har jeg intet imod at en fleksjobber får en høj løn, men hvis man kan oppebære f.eks. 700.000 for de timer man kan arbejde, skal man så også være berettiget til 300.000 oveni, det er det der er stridens spørgsmål. Jeg ville hellere se de penge gå til de fleksjobbere, som ikke har kunnet finde et job og derfor kun sidder med en kontanthjælp.
Hvad der skal ske med fleksordningen ved jeg ikke, men jeg finder det mærkeligt at man som fleksjobber, mener sig berettiget til fuld lønkompensation, og der er man hurtig på barrikaderne skulle nogen kritisere ordningen, men man siger ikke et pip når andre får lov til at gå for lud og koldt vand. Man forventer solidaritet og mener at det er i sin skønneste orden, uden at tilbyde samme solidaritet overfor andre der sidder i en endnu værre situation.
:kram:
Ragdoll
Jeg mener det er meget forkert at vende stemningen imod fleksjobbere, derfor er det mig netop imod at der findes fleksjobbere der har aftaler som selv for de fleste arbejdende lyder som om de har vundet lotteriet. For det bliver disse 2.500 som alle fleksjobbere bliver bedømt på og det er ikke fair for størstedelen af fleksjobberne, som sidder med almindelige job til almindelige lønninger, som jeg er sikker på at der ingen er der kan have ondt af.
Det samme siger jeg omkring førtidspension.
Jeg fandt disse tal i sidste uge:
DA har lavet en undersøgelse af hvor mange FPere der er i arbejde.Resultatet ser således ud:
Der er ca. 240.000 Førtidspensionister i Danmark
Af dem arbejder ca. 23.500 (mindre end 1/10 af alle FPere)
Af de 23.500 FPere der arbejder, arbejder ca. 1/4 i mere end 20 timer om ugen (knap 6.000)
Af de 6.000 arbejder ca. 2.000 fuldtid (mindre end 1/100 af alle FPere)
Her kunne man spørge sig selv om det er rimeligt at de 2.000 som rent faktisk er i stand til at arbejde fuld tid, at de stadig kan oppebære en førtidspension?
Eller om de måske selv skulle have moralsk følelse til at sige, jeg frasiger mig førtidspensionen.
Til det kan man jo så ikke vide, om disse 2.000 har fået deres pension stillet i bero, det melder DA ikke ud med.
Og 2.000 i fuldtidsarbejde er stadig en forsvindende lille del, en hel del under 1 %.
Og der er stadig over 90 % der ikke har anden indkomst end deres førtidspension, af hvilke 21.300 end ikke får en fuld pension, nemlig brøkpensionisterne.
Skal disse over 90 % straffes for hvad der er tilfældet i mindre end 1 % af alle sager om førtidspension?
Og skal vi tage udgangspunkt i hvad der er typisk eller hvad der er atypisk?
Men desværre er det denne > 1% der sætter sig fast i bevistheden hos mange og som derfor alle førtidspensionister dømmes efter.
:kram:
Ragdoll
ja det er rigtigt det er det som rejl altid så kommer de forskellige problemer osv foilk har så enderm an på 20 eller 15 timer osv ved det er offtopic fjerne den forsker ordning foldbols spiller på en forsker ordning lol sure han er den er mere til grin end flexjob ordningen er
@Ragdool m.fl.: Der er ikke noget loft over løntilskud til flekser, hvis FLEKSJOBBET er oprettet før medio 2006
Tror i ikke netop disse jobs indgår i beregningen? Det føler jeg mig nemlig overbevist om at de gør.
[QUOTE=superhoax;120225]@Ragdool m.fl.: Der er ikke noget loft over løntilskud til flekser, hvis FLEKSJOBBET er oprettet før medio 2006
Tror i ikke netop disse jobs indgår i beregningen? Det føler jeg mig nemlig overbevist om at de gør.
[/quote]
Jeg tror meget vel du har ret der. Man gik vel dengang ud fra at kun dem fra de “lavere” sociale klasser og de dårligt uddannede blev syge.
:kram:
Ragdoll
[QUOTE=Ragdoll;120221]Jeg mener det er meget forkert at vende stemningen imod fleksjobbere, derfor er det mig netop imod at der findes fleksjobbere der har aftaler som selv for de fleste arbejdende lyder som om de har vundet lotteriet. For det bliver disse 2.500 som alle fleksjobbere bliver bedømt på og det er ikke fair for størstedelen af fleksjobberne, som sidder med almindelige job til almindelige lønninger, som jeg er sikker på at der ingen er der kan have ondt af.
Det samme siger jeg omkring førtidspension.
Jeg fandt disse tal i sidste uge:
DA har lavet en undersøgelse af hvor mange FPere der er i arbejde.Resultatet ser således ud:
Der er ca. 240.000 Førtidspensionister i Danmark
Af dem arbejder ca. 23.500 (mindre end 1/10 af alle FPere)
Af de 23.500 FPere der arbejder, arbejder ca. 1/4 i mere end 20 timer om ugen (knap 6.000)
Af de 6.000 arbejder ca. 2.000 fuldtid (mindre end 1/100 af alle FPere)
Her kunne man spørge sig selv om det er rimeligt at de 2.000 som rent faktisk er i stand til at arbejde fuld tid, at de stadig kan oppebære en førtidspension?
Eller om de måske selv skulle have moralsk følelse til at sige, jeg frasiger mig førtidspensionen.
Til det kan man jo så ikke vide, om disse 2.000 har fået deres pension stillet i bero, det melder DA ikke ud med.
Og 2.000 i fuldtidsarbejde er stadig en forsvindende lille del, en hel del under 1 %.
Og der er stadig over 90 % der ikke har anden indkomst end deres førtidspension, af hvilke 21.300 end ikke får en fuld pension, nemlig brøkpensionisterne.
Skal disse over 90 % straffes for hvad der er tilfældet i mindre end 1 % af alle sager om førtidspension?
Og skal vi tage udgangspunkt i hvad der er typisk eller hvad der er atypisk?
Men desværre er det denne > 1% der sætter sig fast i bevistheden hos mange og som derfor alle førtidspensionister dømmes efter.
:kram:
Ragdoll
[/quote]
Man kan bare ikke gøre det sådan op. For de få, der arbejder fuld tid, hvad er det for et arbejde?? Er det på et beskyttet værksted?? Er det et job, hvor effektiviteten er så lille, at man aldrig ville kunne oppebære en løn? Det faktum, at vedkommende kan arbejde, skyldes det, at der ikke er så mange forpligtelser forbundet med jobbet, således at man ikke får stress eller feks andre psykiske symptomer? Det job, man udfører, til hvilken løn er det og er det realistisk, at jobbet ville være der enten som et fleksjob eller et ordinært job? Alt sådan noget står der ikke noget om.
Og skal en højtuddannet, vellønnet fleksjobber straffes for, at pressen hiver dem frem som det dårlige eksempel??
Rent samfundsøkonomisk så ryger der vel en god slat penge tilbage til systemet i skat/topskat, i mange tilfælde vel endda med et beløb større end tilskuddet, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med en lavtlønnet.
Skal vi have et system, hvor en højtlønnet skal sælge sin arbejdskraft billigt?
[QUOTE=Ragdoll;120221]
Her kunne man spørge sig selv om det er rimeligt at de 2.000 som rent faktisk er i stand til at arbejde fuld tid, at de stadig kan oppebære en førtidspension?
Eller om de måske selv skulle have moralsk følelse til at sige, jeg frasiger mig førtidspensionen.
[/quote]
Jeg tror, at størstedelen af dem er ansat i skånejob på beskyttede værksteder, som på ingen måde kan sammenlignes med normale arbejdspladser.
Jeg har været i arb.prøvning på et beskyttet værksted, og nogle af brugerne (de som var ansat i skånejob) lavede ikke mere på en hel dag end en rask person kunne klare på et par timer.
Og så vidt jeg kunne regne ud kunne de oppebære en månedsløn på 1000 kr. hvis de vel at mærke var på fuld tid.
nej men flexjobber refusion behøver jo ikke være 400.000 årligt hvad hans/hendes løn er troer jeg folk er pisse ligeglade med men refusion er noget andet
Pu-ha-dadada… -er det ikke en ret asocial tankegang hvis fleksjobbere skal rende med en forholdsvis stor bid af kagen ??? -og hvorfor er det kun denne gruppe der har retten til: fuld tilskud selv om du tjener over 1 million ???
Var det da ikke bedre hvis de svageste fik lukket deres huller… -nå nej, vi er jo os selv nærmest 
o:o
Husk: Socialloven gælder jo kun for dem der har brug for hjælp…
.
Nemlig ja, du er dig nærmest, jeg er mig nærmest, og sammen kører vi på misundelsens ridt.
Er det ikke bedre om du og jeg får det bedre, end om andre får det værre?
Har du hertil tænkt på at nogle af dem der får høj løn i fleksjob kan har progressive lidelse sclerose ryg-lidelser med videre, der kan gøre at de måske har en god hyre her og nu; men at må forlade arbejdsmarkedet efter en kortere årerække?
Jeg for min del mener at det langt fra er alle flekser, der holder til folkepensionsalderen.
Hvis jeg så skulle følge din tankegang hvorfor er det så endnu ringere stillede der skal køre på højt-lønnede fleksere - Hvad så med dem uden gener, der går gennem deres voksen liv med en høj indkomst?
Man kan selvfølgelig mene hvad man vil.
Jeg mener nu at fleks skal kompensere høj som lan - Så længe de da opfylder kriterierne for fleksjob - herinde tror jeg så næppe der er flertal for at kriterierne skal skærpes snarere tværtom.
Jeg tror heller ikke der er ret mange, der trækker deres fleksbevilling med tilhørende job i en automat.
Jeg synes bare ikke der bør hakkes på de få…
[QUOTE=gh72;120245]Og skal en højtuddannet, vellønnet fleksjobber straffes for, at pressen hiver dem frem som det dårlige eksempel??
Rent samfundsøkonomisk så ryger der vel en god slat penge tilbage til systemet i skat/topskat, i mange tilfælde vel endda med et beløb større end tilskuddet, hvilket ikke kan siges at være tilfældet med en lavtlønnet.
Skal vi have et system, hvor en højtlønnet skal sælge sin arbejdskraft billigt?
[/quote]
Der er forskel på at sælge sin arbejdskraft og at få kompensation for ikke at kunne sælge sin arbejdskraft.
Når man er visiteret til et fleksjob, så skyldes det, at vurderingen er, at arbejdsevnen er reduceret pga. en funktionsnedsættelse.
Hvis man således er vurderet til at kunne yde en arbejdsevne svarende til det man må forventes svarer til fx 20 timer / uge, så har fleksjobberen altså ikke 37 timer / uge at sælge ud af - hverken til høj eller lav pris - men kun 20 og mangler således 17 timer / uge at faldbyde til arbejdsgiver.
Skal arbejdsgiver nu udbetale fuld hyre for sammenlagt 37 timer erlægger fælleskassen kompensation for de 17 timer (op til et vist beløb - en størrelse der kan diskuteres).
Om arbejdsgiver vil udbetale 17 timers lønkompensation ud over kompensationens størrelse bør være fælleskassen ligegyldig.
Fælleskassen bør blot sikre sig at pengene bliver anvendt, der hvor ydelsen gør bedst gavn efter en helhedsvurdering.
Har man som funktionsnedsat med forringet arbejdsevne en timeløn på fx 400 kr / time lønarbejde og reelt arbejder hvad der normalt svarer til fx 20 timer / uge, så har man en årlig brutto lønindtægt på: ca. 416000.
Er man enlig lavtlønnet “kassedame” uden funktionsnedsættelse med 3 børn og arbejder 37 timer / uge har man vel en årlig brutto lønindtægt på ca: 193000.
Hvorfor skal “kassedamen” på fuld tid, være med til (via fælleskassens forsikringssystem) at kompensere flekseren, der ved egen kraft kan kan oppebære et forsørgelsesgrundlag på over 400000 brutto ?
Fælleskassen bliver nød til benhårdt at overveje hvor behovet er størst og hvor midlerne gør mest gavne - det gælder ikke mindst, når fælleskassen vælger at minimere indtægtsgrundlaget ved fx at give “rødvins-lettelser” i tide og utide …
Det aktuelle Finanslovsforslag taler sit klare sprog … sundhedsvæsnet skal fx virkelig skære dybere end ind til benet … så her må også prioriteres.
Jeg har hørt, at man nu inden for fx psykiatrien er kommet dertil, at man må se sig nødsaget til at afvise selv svært deprimerede … og det gør området altså ikke fordi man har r*ven fuld af ressourcer, herunder synes det er sjovt …