Jamen, det er da prisværdigt, Mila, at du ønsker at forsørge dig selv. Al respekt for det.
Nu er indlægget ovenfor ment som information, og når det nærlæses, så står der, at kommunen i et tilfælde som f.eks. dit henter oplysningerne ad anden vej.
Måske lidt off topic, men:
Hvordan kan det egentlig være, at det er den økonomisk ringest stillede i et par, der skal trækkes i indkomst, og ikke den, der har mest at leve af (den part, der tjener penge)?
Man må formode, at begge har valgt at leve sammen, så det ville da være langt mere rimeligt og give mere lighed. 
Måske ville det være en lille smule mere besværligt at administrere, men når “man” nu alligevel har fat i lønmodtagerens lønforhold, årsopgørelser osv., så skulle det da ikke være vanskeligt at trække samme beløb fra den lønmodtagende parts bankkonto hver måned, som man ellers ville tage fra den, der får pension? (Det kan bruges jo også ved børnepenge, skattegæld m.v., så hvorfor ikke her?)
Er i øvrigt imod forsørgerpligt.
Hvis du eller i er imod den (g)ensidige forsørgelsespligt, så er der mulighed for at gøre noget ved det her:
http://forsoergelsespligt.skrivunder.dk/
Og inviter gerne alle jeres venner og familien, til også at skrive under, der er en facebookgruppe:
http://da-dk.facebook.com/group.php?gid=153135812761 her kan man blive medlem og ligeledes invitere alle sine kontakter på facebook.
Jo flere der bruger nogle få minutter på sagen, jo hurtigere kommer vi frem til et antal underskrifter der kan bruges til noget.
:kram:
Ragdoll
Jeg mener egentlig ikke, at det faktum, at der bliver trukket i førtidspensionen er udtryk for den gensidige forsørgerpligt. Man kan ikke pålægges at forsørge en samlever, man ikke er gift med. Men det er et udtryk for, at samfundet ser sådan på det, at den samlede husstandsindtægt jo er højere når man er 2, og derfor ikke behøver den samme ydelse som en enlig. Om det så er rimeligt er noget helt andet!!
at pensionen er mindre når man er 2 om husleje osv. Jeg ved godt at havde begge job så fik man ikke mindre blot fordi man var 2. Men det drejer sig om offentligt forsørgelse hvor man får mindre hvis man er 2 og ekstra hvis man er alene.
Sådan er det også med børnetilskud og boligsikring og friplads i børnehave.
Jeg ville da nødigt man ændrede det så alle fik feks 14.000 kr i pension uanset om man var enlig eller samboende. For så kunne jeg som enlig ikke klare det.
Ja, altså jeg vil da også sige, at hvis jeg flytter sammen med en nu, så får jeg da halveret en del af mine udgifter, feks huslejen, varmen, licensen, forsikringen; el og vand ville måske stige, men jo ikke dobbelt op. Så på den måde synes jeg også det er rimeligt nok. Jeg ville ihvertfald godt kunne klare mig for et mindre beløb, hvis vi var 2 om udgifterne her.
En enlig mor der flytter sammen med en ny mand bliver jo også frataget ydelser, selvom den nye mand ikke er far til børnene, det er jo heller ikke et udtryk for forsørgerpligt, men blot et udtryk for, at man nu er 2 om at dele regningerne.
Man kan så diskutere, om der ikke bare burde være en bestemt sats for samlevende/gifte på ftp og ikke at den blev yderligere reguleret alt efter ægtefællens indtægt.
[QUOTE=gh72;114788]Jeg mener egentlig ikke, at det faktum, at der bliver trukket i førtidspensionen er udtryk for den gensidige forsørgerpligt. Man kan ikke pålægges at forsørge en samlever, man ikke er gift med. Men det er et udtryk for, at samfundet ser sådan på det, at den samlede husstandsindtægt jo er højere når man er 2, og derfor ikke behøver den samme ydelse som en enlig. Om det så er rimeligt er noget helt andet!!
[/quote]
Den er ikke rimelig, og den er ikke hvad den giver sig ud for, den gensidige forsørgelsespligt er ikke gensidig, men ensidig.
Vi kender alle konsekvensen af fænomenet hvis vores partner er i arbejde og tjener penge.
Men lad os for et øjeblik forestille os at vores partner ingen indkomst, og her mener jeg alle tænkelige former for indkomster, har.
Det vil sige der er kun FPerens indkomst at leve af.
Uanset om partneren/ægtefællen har en indkomst eller ej så vil den offentlige ydelse blive beregnet som om han/hun havde det.
Hvis der skal søges om et personligt tilskud, vil det offentlige kun medregne halvdelen af hustandens udgifter i budgetlægningen og udregningen af rådighedsbeløb. Også selv om partneren ikke tjener en rød reje.
Det vil sige at den gensidige forsørgelsespligt kun gælder så længe det er til det offentliges fordel. Og uanset partnerens manglende indkomst bliver man stadig beregnet som gift/samlevende. Derfor er det en farce og en hån, et magisk cirkusnummer, som de færreste kan regne ud.
Derfor stemmer dette udsagn ej heller overens med virkeligheden.
:kram:
Ragdoll
Nu ved jeg ikke, hvilke årsager, der er til, at den ene part i et forhold ikke tjener nogle penge, men det vedrører vel egentlig ikke det offentlige? Altså jeg mener, hvis det er et valg man frivilligt har truffet? Under alle omstændigheder, så ville den part der ikke tjener penge, vel kunne få et eller andet beløb i kontanthjælp, eller hva?
[QUOTE=gh72;114795]Nu ved jeg ikke, hvilke årsager, der er til, at den ene part i et forhold ikke tjener nogle penge, men det vedrører vel egentlig ikke det offentlige? Altså jeg mener, hvis det er et valg man frivilligt har truffet? Under alle omstændigheder, så ville den part der ikke tjener penge, vel kunne få et eller andet beløb i kontanthjælp, eller hva?
[/quote]
Er vi ikke derhenne så hvor vi begynder at dele op i uforskyldt og selvforskyldt, i øjeblikket betragtes så at sige alt som selvforskyldt.
F.eks. Har min mand valgt at blive selvstændig, det vil sige han tjener ikke en krone i øjeblikket. Kommunen mener at det er eget valg, alternativet ville være at han intet gjorde, søgte om kontanthjælp, og lod sig aktivere. Hvad er bedre for samfundet?
Og er det rimeligt at så længe han ikke tjener en krone, at min pension bliver beregnet som om han havde en indkomst?
Er det rimeligt at når jeg søger om et supplement til min brøkpension (8.125 kr om måneden før skat) at kun halvdelen af vores faktiske udgifter kan tages med i beregningen af rådighedsbeløb?
En beregning der gør at det ser ud som om jeg har et rådighedsbeløb, når vi rent faktisk må låne penge til at spise for, og vores gæld vokser med ca. 5-6.000 om måneden?
Det jeg er ude efter er at man kalder det “gensidig” når den rent faktisk er “ensidig”.
:kram:
Ragdoll
at det er svært for jer. Men det er jo sådan for mange der starter noget op selv. At der intet overskud er de første år.
Jeg snakker slet ikke om skyld eller noget, men vi kan da ikke komme udenom, at hvis man har valgt at blive selvstændig og ikke tjener penge, så må man vel gøre op med sig selv, om man har råd til det eller ej? Det må alle andre, der ikke forsørges af det offentlige jo også. Hvis man ikke tjener nogle penge og ikke er berettiget til a-kasse og man er samlevende eller gift med en førtidspensionist, så har man vel ret til et eller andet beløb i kontanthjælp?
Jeg vil da gå ud fra at langt de fleste samlevende idag har 2 indtægter, medmindre man selv har valgt at den ene ikke arbejder. Der er vist ikke mange, der idag kan leve af en enkelt indtægt.
Ved ikke, om det er rimeligt eller ej, men du får jo penge, som du skal leve for, så ér det jo din samlevers ansvar at tjene penge også.
Det er nøjagtig det samme, der gælder for andre også, igen den enlige mor får heller ikke tilskud som reelt enlig, hvis hun flytter sammen med en anden, også selvom denne person måske ikke tjener penge eller kun tjener lidt.
Jeg er imod ægtefælleforsørgelse, sådan forstået, at jeg altid synes, man skal have sine egne penge at leve for; altså synes jeg ikke, man skal nægtes kontanthjælp, selvom ens ægtefælle tjener penge. Men jeg er ikke imod at beløbet man får er lavere for samlevende end enlige, set udfra det synspunkt at mange udgifter må formodes at blive halveret, når man er 2.
At man så måske har en drøm om at være selvstændig, men man ikke tjener penge; det kan jeg egentlig ikke se vedrører din ydelse. Hvis du nu var i arbejde, ville du jo heller ikke få mere i løn, selvom din mand ikke tjente penge? Så ville i være nødt til måske at opgive drømmen eller tjene nogle penge ved siden af. Eller for at vende det på hovedet, så ville din mand jo heller ikke kunne gøre det, hvis ikke han havde dig? Han ville jo heller ikke kunne bo for sig selv og ikke tjene nogle penge overhovedet?
Jeg synes heller ikke altid det hele er nemt, men jeg kan godt forstå, at der må være nogle grænser, når man forsørges af det offentlige. Jeg føler mig også meget begrænset økonomisk på mange måder, efter jeg er blevet pensionist, men jeg synes et eller andet sted også, at det er fair nok, at der er en grænse.
Og selvom jeg synes det er surt, så kan jeg egentlig godt se det rimelige i, at hvis jeg flytter sammen med en, så vil det offentlige sige, at jeg kan klare mig for mindre.
Halveret bliver udgifterne nu aldrig, selvom man er 2 der bor sammen.
Men vi kunne jo tage den til yderste konsekvens, ethvert menneske er forældrenes ansvar, de har jo valgt at bringe dem ind i verden, så hvorfor have velfærd overhovedet? Hvorfor skal jeg være med til at betale til skoler og daginstitutioner? Det er jo ikke mine børn. Og dem der har børn har vel også selv valgt det? Så må de sandelig også selv tage ansvaret, hvorfor skal jeg være med til at betale børnepenge til dem? Jeg har valgt lige så lidt eller lige så meget at blive gift med min mand, som folk vælger at få børn eller ej.
Jeg mener ikke at staten har pligt til at forsørge min mand mens han gør sig selv selvstændig, men jeg forstår ikke hvorfor jeg der ikke har nogen finansiel støtte fra min mand, stadig skal trækkes i pensionen, som om jeg havde det? Min mand er ansvarlig for sig selv, og jeg er ansvarlig for mig selv. Sagsbehandlerens løsning på problemet var at jeg skulle smide min mand ud, og indlede en skilsmissesag. Skulle forældre som mister indkomst så også smide deres bør ud?
Som jeg har sagt en gang i en anden forbindelse, initiativ straffes i Danmark. Derfor er Danmark også i øjeblikket et taber samfund.
Det var nu ikke så meget for at diskutere min egen situation, men blot for at give et eksempel på at der rent faktisk findes situationer hvor partneren af den ene eller den anden årsag ikke har nogen indkomst overhovedet.
:kram:
Ragdoll
Jamen du har ret, det er en uendelig og svær diskussion. Men lige når det kommer til børn, så har vores samfund brug for mange flere børn for netop at kunne opretholde et velfærdssamfund. Så selvom jeg ikke selv har børn, så synes jeg at børnefamilierne skal støttes, men selv dér er der jo også grænser.
Men din mand er jo ikke fuldstændig ansvarlig for sig selv, hvis han ikke tjener nogle penge? I det tilfælde må det jo være dig, der forsørger ham, for ingen kan vel leve uden nogen indkomst overhovedet??
Men min pointe var bare fra starten:
at der bliver trukket i pensionen når man er samlevende, er ikke et udtryk for gensidig forsørgerpligt. Man kan kun pålægges forsørgerpligt, når man er gift.
skal du ikke have ekstra støtte mens din mand forsørger sig som selvstændig. Det er da ikke det offentliges ansvar eller problem.
synes det er lidt langt ude at sammenligne med børn-min 2 årig har jo ikke valget mellem at være lønmodtager eller selvstændig
ikke for at jeg skal gøre mig klog på området, som gift, 2 hjemmeboende børn, selv ftp på gammel ordning og mand ftp på nye ordning!
-men det handler for mig om selve princippet i at et andet menneske skal forsørge mig og vice versa.
Det er ikke ok, da jeg ønsker at blive betragtet som et selvstændigt væsen, uanset hvordan jeg vælger at leve mit liv.
Mens vi begge var i arbejde betalte vi begge skat OGSÅ til direktørens strandvejs villa, dennes afkom, dennes privatskole osv!
Egen erfaring er, at kommunen tolkede dette med at være gift, meget slavisk, børn eller ej, da min mand røg i det berømte hul og vi måtte leve alle 4 af en indtægt på kr 75.000 pr år :eek:
Og ja, jeg har også fået svadaen: har du overvejet at blive skilt, flytte m børnene osv -for SÅ kan vi hjælpe :eek:
Det er og blir en oldnordisk overlevering som ikke er et såkaldt velfærdssamfund værdigt, i disse ligeberettigelsestider!
(vil da under ingen omstændigheder råde mine børn til at gifte sig, og kan sagtens forstå hvorfor der blir flere og flere singler i DK)
-men det er jo så bare min mening 
[QUOTE=gh72;114809]Jamen du har ret, det er en uendelig og svær diskussion. Men lige når det kommer til børn, så har vores samfund brug for mange flere børn for netop at kunne opretholde et velfærdssamfund. Så selvom jeg ikke selv har børn, så synes jeg at børnefamilierne skal støttes, men selv dér er der jo også grænser.
Men din mand er jo ikke fuldstændig ansvarlig for sig selv, hvis han ikke tjener nogle penge? I det tilfælde må det jo være dig, der forsørger ham, for ingen kan vel leve uden nogen indkomst overhovedet??
Men min pointe var bare fra starten:
at der bliver trukket i pensionen når man er samlevende, er ikke et udtryk for gensidig forsørgerpligt. Man kan kun pålægges forsørgerpligt, når man er gift.
[/quote]
Ved kontanthjælp tillægges man kun gensidig forsørgelsespligt hvis man er gift.
Ved førtidspension både hvis man er gift eller samlevende.
Hvad er forskellen?
Min pointe er at selv når ægtefælle/samlever ingen indkomst har bliver der trukket som om han/hun havde det, er det rimeligt?
:kram:
Ragdoll
Jeg bliver da mere og mere glad for at jeg er single.. - skal jeg endelig ha en kæreste, så skal han enten være hovedrig :D.. eller bo i sin egen lejlighed … og det bliver nok det sidste der evt vil komme på tale
Kh
Lone
[QUOTE=Ragdoll;114813]Ved kontanthjælp tillægges man kun gensidig forsørgelsespligt hvis man er gift.
Ved førtidspension både hvis man er gift eller samlevende.
Hvad er forskellen?
Min pointe er at selv når ægtefælle/samlever ingen indkomst har bliver der trukket som om han/hun havde det, er det rimeligt?
:kram:
Ragdoll
[/quote]
Jamen jeg er ikke enig. For jeg mener ikke, at det er et udtryk for forsørgerpligten, at der bliver trukket i førtidspensionen. Ved kontanthjælp kan du risikere slet ikke at modtage nogle penge, netop fordi ægtefællen skal forsørge dig. Sådan er det ikke med pension, du vil altid modtage et beløb. Det er bare et udtryk for, at samfundet ser sådan på det, at når man er 2, kan man klare sig for et mindre beløb. Det har ikke som sådan noget med forsørgerpligt at gøre.
[QUOTE=frupia1;114810]skal du ikke have ekstra støtte mens din mand forsørger sig som selvstændig. Det er da ikke det offentliges ansvar eller problem.
synes det er lidt langt ude at sammenligne med børn-min 2 årig har jo ikke valget mellem at være lønmodtager eller selvstændig
[/quote]
Igen jeg beder ikke om ekstra støtte, men at man holder op med at trække mig som om jeg havde en partner med indtægt, når jeg ikke har det.
Jeg synes overhovedet ikke at det er langt ude at sammenligne valget mellem at være gift, blive selvstændig og det at vælge at få børn, for det kunne du da også bare have fravalgt.
Så vidt jeg ved har samfundet også brug for selvstændige virksomheder hvor borgerne kan finde ansættelse, og skulle denne virksomhed være med til at bringe fremmed valuta til Danmark, og derigennem øge Bruttonationalproduktet så meget des bedre.
Du kender mig dårligt FruPia1, men dem der gør ved at jeg ikke kan lide børn, jeg har valgt ikke at få børn, og jeg mener at det er folks eget valg og ansvar. Men de kender mig også godt nok til at vide, at jeg kæmper for en mere retfærdig fordeling af velfærdsmidlerne, blandt andet at det ikke skal være automatisk at alle får børnepenge fra det offentlige, men at netop dem der har behovet får mere og dem der ikke reelt har noget behov får mindre, eller slet intet.
Ligesom jeg kæmper for bedre skoler, hospitaler, større retfærd.
Fordi det er mig bevidst at vi har behov for børnene, om jeg bryder mig om dem eller ej. Men det er mig også bevidst, at vi har behov for flere virksomheder og flere arbejdspladser, hvis vi skal kunne opretholde et godt velfærdssystem i fremtiden. Det drejer sig om at se tingene i et større perspektiv.
:kram:
Ragdoll
[QUOTE=buster;114812]ikke for at jeg skal gøre mig klog på området, som gift, 2 hjemmeboende børn, selv ftp på gammel ordning og mand ftp på nye ordning!
-men det handler for mig om selve princippet i at et andet menneske skal forsørge mig og vice versa.
Det er ikke ok, da jeg ønsker at blive betragtet som et selvstændigt væsen, uanset hvordan jeg vælger at leve mit liv.
Mens vi begge var i arbejde betalte vi begge skat OGSÅ til direktørens strandvejs villa, dennes afkom, dennes privatskole osv!
Egen erfaring er, at kommunen tolkede dette med at være gift, meget slavisk, børn eller ej, da min mand røg i det berømte hul og vi måtte leve alle 4 af en indtægt på kr 75.000 pr år :eek:
Og ja, jeg har også fået svadaen: har du overvejet at blive skilt, flytte m børnene osv -for SÅ kan vi hjælpe :eek:
Det er og blir en oldnordisk overlevering som ikke er et såkaldt velfærdssamfund værdigt, i disse ligeberettigelsestider!
(vil da under ingen omstændigheder råde mine børn til at gifte sig, og kan sagtens forstå hvorfor der blir flere og flere singler i DK)
-men det er jo så bare min mening
[/quote]
Jeg er helt enig i at ethvert menneske har ret til at føle sig som et selvstændigt individ, der ikke er afhængig af et andet menneske. Hvilket også er imod FNs handicapkonvention’s artikel 3.
:kram:
Ragdoll